EVANGELIERNE.
De forskellige evangelier og deres
placering i Det ny Testamente:
Vi
må skille mellem den generele side
ved Guds ord og den spcsielle side.
Den førstnævnte side angår de generele ordninger ved Guds ord i de
forskellige tidshusholdninger. Disse går igen i tidsperioderne, og
vi kan derfor med frimodighed bruge dem i den generele forkyndelse af
Guds ord. Vi skal bare kort nævne nogle eksempler af denne side ved
Guds ord.
- Troen er en gave fra Gud.
- Den som ikke har en levende tro, går fortabt for Guds rige.
- Den som ikke har fået tilgivet sine synder, går fortabt for Guds rige.
- Den som tror, vil bestandig være i Guds varetægt og under Guds beskyttelse.
- Den som tror, vil få del i opstandelsen og Guds rige.
- Den som tror, vil får del i himmelen.
- Den som tror, vil få forskellige gøremål i de forskellige faser af Guds rige. Disse må vi ikke blande sammen, men holde dem adskilt fra hverandre. 1.Kor. 10,32. Og 2.Tim. 2,15.
Vi
skal give nogle få eksempler på den specielle side ved Guds ord:
- I Lovens periode var frelsen knyttet til overholdelsen af Loven og en personlig tro på Gud og Messias.
- I perioden for rigets nærhed var frelsen knyttet til efterlevelsen af Jesu bud og en personlig tro på ham som jødernes Messias og verdens frelser.
- I den frie nådes tidsperiode er frelsen en fri gave, som ikke er knyttet til overholdelsen af budene eller Moseloven.
- Efter den kristne menigheds bortrykkelse vil rigets forkyndelse igen blive aktuel. Det er den som vil blive forkyndt i trængselstiden og i 1000 års-riget.
Vi
skal i det flg. give en oversigt over hvilke Skrifter i N.T. som
indeholder de forskellige evangelier:
- Guds evangelium finder vi i hele N.T.
- Evangeliet om Jesu herlighed finder vi i hele N.T.
- Evangeliet om forsoningen finder vi i hele N.T.
- Evangeliet om himlenes rige finder vi i de fire evangelier, i Ap. Gr.1,1-11v. 24. i Jakobs brev i Åb. 4-20.
- Jesu sociale evangelium finder vi i evangelierne efter Mattæus Markus og Lukas og i Jakobs brev.
- Evangeliet om den frie nåde finder vi i de paulinske breve, i Hebræer brevet, i 1. og 2. Peters brev, i 1.2. og 3.Johannes brev og i Judas brev.
- Det tidsallerlige evangelium finder vi i Ap. Gr. 14, 16-17 og 17,24-25 i Rom. 2 og Åb. 14,6-7.
Fra Oskar Edin Indergaards bog. Jesus
Genkomst, bind 5 side 513-.
De
forskellige missionsbefalinger:
I
og med at vi har forskellige evangelier med sin egen art og sit eget
teologiske indhold, har vi også forskellige missionsbefalinger i
N.T. De forskellige missionsbefalinger er knyttet til enten
evangeliet om riget eller den frie nådes evangelium
og de skal ikke sammen blandes. I og med at den officielle teologi
indenfor den lutherske tradition ikke har noget specielt syn for
hverken tidsperioderne, de forskellige evangelier eller Israel, så
bliver konsekvensen af dette at de forskellige missionsbefalinger,
som vi har, bliver tillagt den kristne menighed eller kirken.
Vi
skal i det flg. gennemgå og anyliserer de forskellige
missionsbefalinger, som vi har i N.T. og fordele dem efter sit
indhold og deres hensigt.
- Vi har for det første den missionsbefaling som blev givet i Jerusalem efter Jesu opstandelse: Luk. 24,46-47. Denne missionsbefaling blev givet til de elleve apostle, "og dem som var sammen med dem" v. 33. Den angår rigets forkyndelse og evangelium. Det skulle begynde i Jerusalem og brede sig ud over hele jorden. Dette var en fortsættelse af både døberen Johannes og Jesu forkyndelse om at den som omvendte sig (holdt Loven og Jesu påbud), skulle få syndernes forladelse og del i riget for Israel. Peter og de andre apostle fortsatte denne tjeneste, først i Jerusalem, senere i Israel også blandt hedningerne, som i den første tid blev indlemmet i riget for Israel. Denne tjeneste blev afbrudt ved at jøderne som nation og folk, hverken i Israel eller i diasporaen, tog imod dette budskab. Denne missionsbefaling er ikke ophævet, men den er derimod udsat til efter den kristne menigheds bortrykkelse. Efter den tid skal den genoptages og forkyndes, både i Israel og hele verden til et vidnesbyrd for alle folkeslag" Mat. 24,14.
- Vi har for det andet den missionsbefaling som blev givet til de elleve apostle medens de sad til bords. Jesus revsede dem for deres vantro og sagde til dem: Mark. 16, 15-16.Denne missionsbefaling angår rigets forkyndelse. Som vi ser er vanddåben central i denne befaling. Frelsen var afhængig af om man blev døbt eller ikke. Denne missionsbefaling blev også afbrudt, men skal komme ind igen efter den kristne menigheds- bortrykkelse. I forbindelse med denne missionsbefaling fik apostlene også løfter om personlig udrustning og kraft: Mark. 16,17-20.Dette stemmer også med det løfte som apostlene fik af Jesus på et tidligere tidspunkt: Mat. 10, 1, og Mark. 6, 12-13.
Disse løfter angår først og fremmest apostlenes
personlige udrustning
den første tid. Disse undergerninger følger ikke de troende i vor
tidsperiode i den grad og udstrækning som de gjorde i den første
tid. Dette betyder naturligvis ikke at disse undergerninger ikke er
til stede i den kristne menigheds tidsperiode. Vi har dem gennem
udøvelsen af nådegaverne, men vi har dem ikke i den styrke og i den
udstrækning som det skete i den første tid. Dette har med Guds
ordninger for de forskellige tidsperioder at gøre. Det er af den
største vigtighed at vi ser og forstår dette at vi må fordele Guds
ord rettelig, når det gælder både tidsperioderne,
missionsbefalingerne, udrustningen og opgaverne. Dersom vi ikke gør
det, har det flg. uheldige konsekvenser:
- Det fører til opgivenhed, tvivl og frustration blandt de troende, for de ser at disse tegn ikke følger dem som tror i vor tid i den grad og udstrækning som de gjorde i den første tid.
- Når vi blander det teologiske indhold i tidsperioderne, mister Guds Ord sin kraft, for det bliver ikke ret forstået og forkyndt.
- Når man ikke ser og forstår dette, bliver der lagt et åndeligt dække, både over den som forkynder og de som lytter til budskabet.
Denne missionsbefaling blev også afbrudt ved Paulus`
forkyndelse, men den skal bliver aktuel igen i endens tid efter den
kristne menigheds bortrykkelse.
- For det tredie har vi den missionsbefaling som Jesus gav dem på Oliebjerget i Galilæa lige før sin himmelfart: Mat. 28, 18-20. Denne missionsbefaling gælder ikke den fire nådes tidsperiode. Det ser vi af flg. forhold:
a.
I vor tidsperiode skal vi ikke udtage alle folkeslag for Guds rige. I
vor tidsperiode er det den kristne menighed som skal udtages. Den
består af både jøder og hedninger. Den er udkaldt efter den frie
nådes forkyndelse.
b.
I denne missionsbefaling kommer det også frem at vanddåben er nær
knyttet til frelsen. Dåben skalske i forbindelsen med omvendelsen
eller umiddelbart efter. I vor
tidsperiode er frelsen ikke gjort afhængig af vanddåben:
1.Kor. 1.17.
c. I denne missionsbefaling bliver apostlene også
bedt om at byde folkeslagene, at de skal holde hele
Jesu
undervisning og alle de forskrifter og krav som Jesu stillede til det
jødiske folk. Disse forskrifter hører med til rigets evangelium som
grundlag og krav til frelsen. Efter den kristne menigheds
bortrykkelse skal Jesu første undervisningen komme tilbage igen. Den
skal være aktuel i 7 år og i 1000 års-riget.
- Jesus lovede apostlene at han skulle være med dem "indtil tidsalderens ender", Det græske ord som her er brugt for "ende" er "synteleia". Det betyder endens tid. Jesus skal styrke og bevare jøderne i dette
tidsrum,
som vil strække sig over 7 år. Selve endens tid begynder med den
kristne menigheds bortrykkelse. Endens tid skal blive en rig
Missionstid, og det er troende jøder som skal stå i spidsen for den
rige indhøstning som vi da skal få. Dette gælder både ind
høstningen i Israel og ude i verden: Mat. 10, 22-23.
- For det fjerde har vi missionsbefalingen som er gengivet i 2.Kor. 5, 18-20, hvor der står: "Men alt dette er af Gud, som forligede os med sig slev ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, fordi Gud i Kristus forligede verden med sig selv, så han ikke tilregnede dem deres overtrædelser og har nedlagt (gr. titheemi, som betyder "at overgive", "at nedlægge", "at pladsseer", "at deponere" og "gi kommission på") i os ordet om forligelsen. Så er vi da sendebud i Kristi sted, som om Gud selv formanede ved os. Vi beder i Kristi sted: Lad jer forlige med Gud!
Dette er den missionsbefaling som den kristne
menighed har fået, og den indeholder flg. momenter:
- Vi har fået "forligelsens tjeneste". Det vil sige at vi skal forkynde til alle mennesker at forsoningen mellem Gud og mennesker er kommet i stand ved Jesu forsonergerning.
- Vi skal bede mennesker om at de må forlige sig med Gud. Denne opgave og denne tjeneste er givet indenfor rammerne af den kristne menigheds egenart. Det gælder både det teologiske indhold og den geografiske udstrækning.
Denne opgave og denne tjeneste blev oprindelig givet
til jøderne, men da de ikke ville anerkende Jesus fra Nazaret som
deres Messias og tro på ham, blev denne opgaver overgivet
til hedningetroende. Når det kristne
legeme er fyldt, kommer Jesus slev ned i skyen og henter sit åndelige
legeme til sig i himmelen. Efter den tid vil troende jøder forkynde
himmelens riges evangelium i trængselstiden på 7 år