Hemmeligheden
med de 7 stjerner og de 7 menigheder:
Jesu
Krist åbenbaring, som Gud gav Johannes 1.12-16: ”Kristendommens
Jødiske Rødder” af:
Oskar
Edin Indergaard Tingvoll, Norge, resume er skrevet af Egon Ladegaard
Kristensen Danmark
Beskrivelse
af de 7 lilleasiatiske menigheder er ikke en beskrivelse af 7 kristne
forsamlinger, men det er en beskrivelse af 7 messianske
menigheder. De messianske
menigheder lå spredt både i Israel og i diasporaen. Her er det 7 af
dem som er plukket ud. 7 – tallet står for det som er fuldkomment,
og de repræsenterer derfor alle den tids messianske menigheder.
- Det var Johannes som skrev til dem. Han skrev ikke om den kristne menigheds mange tros-mæssige sandheder, men han skrev til dem om jøderne. Vi ved at Paulus og de andre apostle havde fordelt flg. Opgaver mellem sig. Apostlene skulle gå til jøderne med Rigets evangelium, medens Paulus skulle gå til hedningerne med det frie nådes evangelium.
- Beskrivelsen af Jesus som stod midt i forsamlingerne, stemmer heller ikke med Jesu forhold til den kristne menighed. Jesu forhold til den kristne forsamling er udtrykt gennem ”den frie nåde”,men her ser vi Messias som den som skal dømme de 7 menigheder ifm. sin genkomst
- Beskrivelsen af disse menigheder angår heller ikke den frie nåde. Gerningsaspektet eller menneskets egen retfærdighed har en central plads i beskrivelsen af disse menigheder: Joh. Åb. 2,19 v.26. 3,2 v.15-16Ved siden af at Paulus skrev til sine menigheder, så skrev også Jakob, Judas Peter og Johannes til deres menigheder. Medens Paulus skrev til hedninge menigheder, så skrev apostlene til messianske menigheder – både i Israel og diasporaen.
- Filadelfia menigheden har fået løfter om at blive befriet ud af trængselen, medens den kristne menighed ikke skal ind i trængselen: kap.3,10.
- Laodikea menigheden derimod må gennem hele trængselstiden, for den står udenfor samfund med Gud og bliver bedt om at omvende sig: kap.3,17-18. Den kristne menighed derimod skal ikke ind i trængselstiden.
Den
frelses-historiske baggrund for Johannes Åbenbaring og brev til de 7
lilleasiatiske menigheder er Jesu genkomst
til Israel.
Han vil dømme og oprette ”Riget for Israel”
Da Israel ikke ville
tage imod tilbudet om oprettelsen af Riget ved Jesu først komme, så
blev det udsat til et senere tidspunkt. De 7 breve som blev sendt til
de jødiske menigheder, vil derfor få
aktualitet igen i trængselstiden
– efter at den kristne menighed er bortrykket før trængselstiden
på 7 år.: kap.1,19-20.
Vi ved fra Sakarias
kap.4, at den 7-arme lysestage er et billede på den
jødiske menighed
i den første
pagt.
Denne fik sin olie fra de to olietræer som stod ved lysestagens
højre og venstre side. Disse to olietræer var et billede på
jøderne ypperstepræst, som var Josva, og jødernes statsholder, som
var Serubabbel. Dette betyder at Guds-tjenesten og Guds ordninger
måtter gå gennem jødernes åndelige og verdslige leder på den tid
da dette blev skrevet. Disse to tjenester skal blive forenet i
Messias, når han kommer tilbage. Han skal både være præst og
konge. Denne kombination var forbudt i Sina-pagten, for den var
forbeholdt Messias: Sakarias 6,13.
I og med at Sakarias beskrev den 7 arme lysestage med
de to olietræer ved lysestagens højre og venstre side, er dette
også en profeti om den 9-arme lysestage, som blev etableret efter at
jøderne havde formået at frigøre og rense templet den 24. kislev i
året 164 før Messias, efter at syeren Antiokus Epifanes den 4.
havde indtaget templet i år 167. I løbet af disse 3 år havde han
vanhelliget
templet ved at placere et status af Zews i Det aller
Helligste. Han havde også ofret griseblod på templet alter.
Efter at jøderne
(makkabeerne) havde formået at befri templet, ville de ofre til
Yhvh, men de fandt kun olie for
en dag
i templet, men det viste sig at denne olie brændte i 9 dage.
Dette blev ophavet til den 9 arme lysestage og den fest som senere
blev kaldt for Hanukkah. Den bliver fejret til minde om templets
genindvielse og renselse.
Denne fest hører
ikke med til jødernes oprindelige åndelige fester, men den er
godtaget til at være det. Vi ved at Jesus også fejrede den:
Joh.10,22-32. ”tempelindvielses fest”.
I de 7 guld-lysestager som er beskrevet i Åbenbarings
bogen, er Jesus selv tilstede midt i lysestagerne og har erstattet de
to olietræer. Han formidler selv frelsen til den messianske
menighed, men som i Sina-pagtens tid bliver velsignelsen formidlet
gennem menighedens ”engel”. Dette er et udtryk som går på den
jødiske synagoge og bliver brugt om den øverste leder af synagogen.
Det forhold at frelsen bliver formidlet gennem en
leder for synagogen viser også at det her ikke drejer sig om den
kristne forsamling, hvor frelsen er en fri gave, som bliver givet til
hver enkelt som vil tage imod gaven. I vor tid er som sådan
præstedømmet bortfaldet. Vejen ind til Gud er åben for alle. Vi
behøver ikke længere præster som mellem-mænd mellem Gud og den
enkelte.
I tiden efter Jesus var der en række menigheder
eller partier både indenfor jødedommen, den messianske jødedom og
kristendommen. Det var f.eks.:
a) Den jødiske synagoge, som var fjendtlig indstillet
overfor Jesus.
b) Den messianske menighed. Den var delt i to
hovedgrupper. Det var dem som mente at hedningerne måtte efterleve
Mose Loven for at blive frelst. Og det var dem der mente at
hedningerne ikke behøvede at holde Mose-loven. Der var 30
forskellige grupperinger indenfor den messianske jødedom.
- Den kristne menighed bestod af både jøder og hedninger. Vi ser f.eks. at indenfor menigheden i Korinth var der 4 partier, og det var:a) Et parti som, holdt sig til Paulus lære.b) Et parti som holdt sig til Apollos lære.c) Et parti som holdt sig til Peters lære.d) Et parti som holdt sig til Jesu lære: 1.Kor.1,12.
Der er nogle Bibel-granskere som mener at både
Romer-brevet, 1. og 2. Korinter-brevet og Galater-brevet er skrevet
til messianske jøder, som hørte med til den kristne forsamling.
Blandt jøderne var der mere end 30 partier som havde
troen på Jesus som jødernes Messias.(Se min bog Jesu Genkomst bind
5, kap.: De forskellige Jesus-troende partier i den først tid.)
Der var messianske
forsamlinger, både i Israel og rundt omkring i diasporaen. Dette
forhold er altfor
lidt
kendt.
De allerfleste Bibel-tolkere regner med at alle messianske menigheder
tilhørte den kristne forsamling, men det er galt, og grunden til at
de mener det, er det forhold at de mener at den kristne menighed
begyndte på pinsefestens dag. Det er også galt.
Den kristne menighed begyndte med Paulus omvendelse.
Efter at der havde
været en stor forfølgelse af menigheden i Israel, så drog de
Messias-troende jøder lige til Fønikien, Kyptos og Antiokia. De
opsøgte de jødiske menigheder som var der. De forkyndte ikke til
hedningerne. De underviste om frelsen i Jesus Kristus og himlenes
rige.
De underviste ikke om hemmeligheden:
Ap. Gr. 11,3-4.
De jøder som hørte med til ”Riget for Israel”,
skrev også deres Skrifter til de jødiske menigheder – både i
Israel og diasporaen. Efter den kristne menigheds bortrykkelse vil
disse Skrifter komme til deres fulde ret igen. Store dele af dem
beskriver tiden efter bort-atomar (af Jesu legeme)
I endens tid vil der, ved siden af at hver messiansk
menighed har en øverste leder, også være to specielle vidner og
to lysestager. De skal beskytte jøderne på en speciel måde i den
store trængselen
Jøderne
skal være Konger og præster.
Meden den messianske menighed har fået
jordiske løfter og
jordiske opgaver i det fremtidige Guds rige på jorden, har den
kristne menighed fået himmelske løfter:
Lukas 12,43-44 og 19,17.
Den kristne menighed skal derimod have
overordnede opgaver i
1000 års-riget.
Vi kender ikke til enkelthederne i dette, men vi kan
være sikre på at opgaverne vil blive store og herlige. Alle
hemmeligheder med den kristne menighed er ikke gjort kendt endnu:
Ef.2,7.
I forbindelse med jødernes udgang fra
Ægypten var det Guds plan med folket at det skulle blive præster
for hele verden: 2.Mos.19,5-6.
Da jøderne ikke ønskede at gå ind i denne opgave,
så blev Levi stamme udtaget til at være præster og levitter for
det jødiske folk.
Dette betyder ikke at løftet om præstedømmet over
hele verden er ophævet fra Guds side. Nej, det er ikke ophævet, men
det er udsat.
I forbindelse med Jesu første komme fik jøderne en
ny mulighed til at blive konger og præster for hele verden, men de
afslog også denne gang som folk og nation.
”og bliver også i (de messianske jøder) opbygget
som levende stene til et åndeligt hus, et helligt præsteskab til at
frembære åndelige ofre, som tækkes Gud ved Jesus Kristus. For det
hedder i Skriften (i G.T.). Se jeg lægger i Sion en hjørnesten,
udvalgt, kostelig, og den som tror på ham, skal ingenlunde blive til
skamme.” 1.Pet.2,5-6 og vers 9-10. Disse to tekster fra 1.Peters
brev angår ikke det kristne legeme, men det angår Israel og det
jødiske folk. Dette ses af flg. Forhold:
a) Det er jøderne som er udvalgt til at være præster
for hele verden.
b) De skal frembære åndelige ofre i Rigets tid –
både på vegne af Israel og
hedningenationerne.
- Det er jøderne som er udvalgt af Gud til at være missionærer i hele verden.
- På grund af vantro var de ikke Guds folk gennem store dele af deres historie.e) Efter at de har omvendt sig som folk og nation, er de igen blevet Guds folk
Betydningen af navnene på de 3 børn som Hoseas fik
med Gomer, genspejler en del af det som Peter siger i sti brev:
a) ”Jisreel” betyder”Gud vil så”
eller ”sprede”
b) ”Lo-Ruhama” betyder ”Den som
ikke får miskundhed”
- ”Lo-Ammi” betyder ”ikke mit folk”. Hoseas 1,2-9.
I forbindelse med jødernes omvendelse i endens tid,
skal jøderne igen blive kaldt
a) ”Ammi”, som betyder ”Du er mit
folk”.
b) ”Ruhama”, som betyder ”Du har
fået miskundhed” Hoseas 1,10-2,1.
I forbindelse med Jesu genkomst vil jøderne igen få
tilbudet om at blive præster for hele verden. Denne gang vil den
jødiske nation som en rest omvende sig til Jesus fra Nazaret, som er
deres Messias: Es. 11,11-12. 61,6. Mat.24,31. 2.Pet.1,19.
Joh. Åb. 1,6. 2,26-28 5,9-10. 22,16.
De 12 apostle skal styre over Israel i 1000
års-riget: Mat.19,18.
Troende jøder skal være med til at styre hele
verden: Joh. Åb.3,21.
Troende jøder skal styre på jorden, men den kristne
menighed skal være med til at styre verden fra himmelen.
I 1000 års-riget skal præstedømmet genindføres,
og en del af ofringerne skal genoptages. De skal være:
a) minde offer over Jesu
forsoner gerning.
b) underkastelse offer under den
jødiske Guds-tjeneste.
offer for ydre synd og offer for nationerne.
Harold L. Wellington skriver flg. Om motiverne for
ofringerne i 1000 års-riget i sin bog: Bible Handbook. Ezekiel
40-48:
a) En påmindelse for alle om
nødvendigheden af en ny fødsel.
b) En objektiv lektion om omkostningen
med frelsen. (Jesu offer.)
- Et eksempel på syndens gru.
- En illustration af Guds hellighed.