søndag den 17. marts 2013

Horisontal-vertikal læsning af Guds Ord. J. Genk. 5




Oskar Edin Indergaard: "Jesu Gjenkomst", bind 5, side 538 flg.
Horisontal og vertikal læsning af Guds Ord:
Som vi før har skrevet, repræsenterer både de 4 evangelier, Apostlenes Gerninger 1,1-11.26, Jakobs brev og Johannes Åbenbaring 4-20. "rigets forkyndelse". Det er skrevet til troende jøder og indeholder de teologiske elementer som hører vedrører "rigets forkyndelse".
Vi kan lægge fl kriterier til grund for om et Skrift i N.T. hører med til "rigets forkyndelse" eller ikke:
  1. Det må være skrevet til troende jøder eller til jøderne som nation.
  2. Det må indeholde både forpligtigelser om at holde den jødiske lov og tilbudet om Guds nåde.
  3. Det må beskrive endens tid som nær forestående.
  4. Det må ikke beskrive de Nytestamentlige hemmeligheder, som hører med til den Paulinske teologi.
  5. Det må ikke indeholde udsagn om den kristne menigheds bortrykkelse.
Dette betyder naturligvis ikke at vi ikke finder elementer i disse Skrifter, som ikke passer ind i den frie nådes forkyndelse. Der er en række teologiske elementer som går igennem hele Bibelen, for Bibelen er Guds ord og Guds ordninger til mennesker som levede i alle tider.
Det er imidlertid vor opgave under Den Hellige Ånds ledelse og inspiration at granske Skrifterne og udrede både forskelligheder som der er imellem Skrifterne og de ligheder som der er.
Når vi gransker Guds ord, kan vi læse det horisontalt. På det plan kan vi bevæge os på forskellige niveau. Nogle gransker det bare på overfladen, medens andre læser det på dybere niveau. Faren med at læse det profetiske ord på det plan, er at man står i fare for ikke at se og forstå de forskellige Skrifters og frelsesperiodernes egenart.
En der læser Skriften på denne måde, plejer ofte at sige at Gud er den samme til alle tider, og derfor så handler han også på samme måder til alle tider. Sidste del af dette udsagn er ikke rigtigt. Gud er den samme til alle tider, men Han handler ikke ens med de forskellige folkegrupper, og i de forskellige tidsperioder.
Den anden måde at læse Skriften på, er at læse den vertikalt. Det vil sige at studere dybere i Guds ord – ud fra de nådegaver som de har fået, og ud fra den indsigt som Den Hellige Ånd giver.
I tilæg til dette må vi inddrage de forskellige tidshusholdninger i læsningen af Guds Ord. Dette er den rigtige måde at studere Bibelen på.
Når man gør dette, ses dens fine væv og den fine mosaik som Guds Ord repræsenterer. Man ser tidsperioderne med deres forskelligheder og egenarter, og sammenhængen mellem dem. Man ser det som er specielt i Guds Ord og som derfor gælder for bestemte tidsperioder, og man ser det som er generelt, og som gælder for enhver tidsperiode.
Denne måde at læse og forstå Guds Ord på, er desværre en stor mangel i vore menigheder i dag, men dette vil forandre sig eftersom vor tidsperiode nærmer sig sin afslutning. Forståelsen af Guds Ord vil øge kolossalt i den sidste tid for de sande troende. Skøge- kirken, som vi ser rundt om os på mange måder og i mange facetter, vil ikke få del i dette. Daniel 12,4. Johs. 16, 13.
For at de hellige kunne blive fuldkommen gjort til tjenestegerning, til Kristi legemes opbyggelse, indtil vi alle når frem til:
  1. Enhed i tro på Guds Søn,
  2. Og i kendskab til Ham,
  3. Til mands modenhed
  4. Til aldersmålet for Kristi fylde (til det mål af vækst som rummer Kristi fylde) Ef. 3, 12-13.
Hvordan skal vi forklare at Skrifterne i det Ny Testamente er forskellige ?
Hvordan skal vi forklare og forstå det forhold at en del af Skrifterne i N.T. har forskelligt indhold m.h.t. nådes og frelsesbegrebet, men hensyn til beskrivelse af endens tid og med hensyn til åbenbaringsgraden ?
Vi skal give følgende svar på dette spørgsmål:
1. For det første behøver vi ikke at gøre noget ved dette. Det er det som bliver gjort i både katolsk, luthersk og reformert teologi. Hvor der hverken er skilt mellem de forskellige tidsperioder og deres egenart og det forhold at Gud handler forskellige med Israel p.d.e.s. og Nytestamentlige menighed p.d.a.s. Denne teologi er en forvirrende og frustrerende teologi, hvad dette angår. Den fører ikke menneskerne ud i den store frihed, som den frie nådes tidsperiode tilbyder mennesker m.h.t. frelsesgrundlaget. I denne teologi bliver rigets og den frie nådes evangelium sammen blandet, således at det bliver umuligt at vide om en er frelst af nåde eller om frelsen er et samarbejde mellem nåden og gerningerne. Mange tilhængere af den lutherske teologi bliver usikre om de er frelst eller ikke og om de står i Guds nåde eller ikke.
I og med at denne teologi ikke har nogen særlig stor plads med sine teologiske systemer for Israel og jødernes egenart, bliver en naturlig konsekvens af dette følgende:
  1. Der bliver sat lighedstegn mellem rigets og den frie nådes forkyndelse.
  2. Rigets forkyndelse bliver ikke forstået.
  3. Den frie nådes forkyndelse bliver ikke forstået.
  4. Rigets periode bliver enten blandet ind i kirkens tid, eller perioden for den nye jord.
  5. De jøder som forstår dette, kan ikke have nogen særlig tiltro til kirkens teologi, som helt klart er gal på disse områder. Kirkens teologi er dermed med til at splitte de to guds folk.
  1. For det andet er der mange som forklarer de teologiske forskelligheder i Bibelen ved at dette skyldes graden af åbenbaringen. I og med at frelseshistorien er fremadskridende, så bliver de forskellige åbenbaringer giver efter som tiden forløber. Der kommer med andre ord nye åbenbaringer. Disse bliver lagt til de gamle. De som har dette syn, tager ikke hensyn til de forskellige tidsperioder og deres egenart. De ser på N.T. som en generel bog hvis budskab gælder alle mennesker til alle tider. De adskiller ikke det som er sagt til jøderne, til hedningerne og til den kristne forsamling. De bryder sig heller ikke om at det ene udsagn kan komme i modsætning til det andet.
  2. For det tredie kan man gøre som mange jødiske liberale (reformjøder) Bibel-lærer gør, at de anerkender Jesu og apostlenes lære og hævder at både Johannes og Paulus er vranglærere og har
korrumperet og ødelagt Jesu lære. Vi må huske at mange af de jødiske Bibel-lærere har et meget positivt syn på Jesu lære. Mange ser ham som den største rabbiner som har været i jødedommen. (Se min bog: Jødernes Konge, bind 4. Kap.: Jødiske Bibel-forskeres syn på Jesus og Paulus, hvor jeg skriver meget om dette.)
  1. For det fjerde kan man gøre som Thorleif Boman har gjort. Han så klart at der er forskel på Jesu og
Paulus` lære. Han kaldte Jesu lære for "jødekristendom" og Paulus` lære for "græsk frelses kristendom" eller "græsk kristendom". Han så klart at Jesus krævede at jøderne "opfyldte" loven, for at få del i frelsen, men i den nye græske kristendomsforståelse så var det nok at tro på Jesus. Han ser på den paulinske kristendomsform som en variant til jødekristendommen.
Jeg citerer fra hans bog: "Jødernes Messias. Grækernes Kristus" side 12: I Ny Testamente findes de to religionsformer i så rene former som aldrig senere, den jødiske kristendom i de ældste lag af Markus, Mattæus og Lukas, de såkaldte synoptiske evangeliers overleveringer , og i Peters taler i de første kapitler i Apostlenes gerninger. Den græske frelses kristendom findes i sin reneste form i de paulinske breve. Paulinismen udgør, som det siden skal påvises, en egen kristendomsform, en variant til den oprindelige jødekristendom.
I det Ny Testamente har vi også den dybeste og fineste formulering mellem de to former, nemlig i Johannes evangeliet og i 1. Johannes brev. Videre kan vi finde værdifulde blandingsformer i 1.Peters brev, Hebræerbrevet, Jakobs brev og pastoral brevene. (1, og 2. Timotius brev og brevet til Titus kaldes pastoral brevene.)
På side 14 står der: "Den skabelsesreligion som Jesus forkyndte og realiserede, dvs. den jødiske kristendom, som lagde vægt på lydighed mod Gud, blev forvandlet i de nye omgivelser til en frelses og forløsnings religion. Denne har vi kaldt den græske kristendom. Den lagde vægt på troen. At en verdensreligion har kunnet gennemgå en sådan forvandling, og det i løbet af så kort tid, allerede nogle få år efter stifterens død, er et næsten utrolig faktum".
Thorleif Boman har forstået det som de aller fleste kristne ikke ser og forstår, nemlig at der er forskel på Jesu lære og Paulus` lære og at de forskellige Skrifter i N.T. har en række uligheder m.h.t. frelses og nådebegrebet. (Der er også ligheder, men dem berører vi ikke her)
Thorleif Boman skal have al ære for de vurderinger som han er fremkommet med i sin forskning, og som han har formidlet til os andre.
Alligevel vil jeg påpege nogen svaghed ved hans syn og brug af begreber:
  1. For det første er det uheldig at kalde disse to kristendomsforkyndelser for henholdsvis "jødekristendom" og "græsk frelses kristendom". Begge forkyndelser er nemlig jødiske i deres oprindelse. De er udsprunget af jødedommen, for de som formidlede dem var jøder. Både Jesus, Peter, Johannes og Paulus tilhørte jødedommen.
  2. For det andet er det rigtigt at skille mellem Mattæus, Markus og Lukas evangelium p.d.e.s. og Johannes evangeliet p.d.a.s. og at hævde at de tre første hører med til en anden tradition end det sidste. Vi må se de fire evangelier i en og samme tradition og sammenhæng. Eftersom det er Jesu ord og forkyndelse. Det er rettet til jøderne, og sigte målet med det var at få jøderne til at tro på Jesus som jødernes Messias og oprette "riget for Israel".
  1. For det femte kan man skille mellem de to begreber "rigets forkyndelse" og "den frie nådes forkyndelse", og fordele de forskellige Skrifter i N.T. efter denne inddeling. Det er dette som er den rigtige vurdering. Den skaber forståelse for forskellighederne mellem Skrifterne og harmoni mellem deres egenart og sigtemål.
Den første forkyndelse baserer sig på både gerninger, tro og nåde, medens den sidste baserer sig udelukkende på tro og nåde.
Disse to forkyndelser har også forskellige sigtemål. Den første tog sigte på at oprette "riget for Israel" på Jesu tid og efter Jesu himmelfart.. I endens tid tager den sigte på Jesu genkomst og oprettelsen af "riget for Israel".
Den anden forkyndelse tager sigte på at udtage den kristne menighed, som består af både jøder og hedninger i den frie nådes tidsperiode.
Når Jesus kommer tilbage for den kristne menighed, så er den frie nådes tidsperiode slut, og "rigets forkyndelse" bliver genindført. Det er den forkyndelse vi vil få i 1000 års-riget.


Jesu genkomst, er ikke langt borte:
På samme måde som jøderne kunne udregne tiden nøjagtig for Jesu første komme (Dan. 9, 24-27.) kan vi også udregne tiden for Jesu genkomst. Vi skal ikke vide timen og dagen for dette, men tiden skal vi vide, for den er sat i forhold til både tidsperioderne, til tegn i tiden og udsagn om varigheden af Jesu ophold i himmelen og hans fravær fra jorden og jøderne. "Sandelig siger jeg jer: Denne generation (endetids generationen) skal ingenlunde forgå (passere) før alt dette (det som er nævnt i kap. 24) sker, Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå. Men hin dag og time ved ingen, ikke engang himmelens engle, men alene min Fader." Mat. 24, 34-36.
Jesus har selv fortalt os i sit ord at han skal være borte fra Jerusalem og jøderne i 2 dage. Dette betyder helt sikkert 2000 år. Efter den tid skal han komme tilbage på "himmelens skyer" og oprette "riget for Israel". "Jeg vil gå min vej. Jeg vil vende tilbage til mit sted (himmelen), indtil de (jøderne) erkender sig skyldige og søger mit åsyn. I sin trængsel (den store trængsel) skal de lede efter mig. Kom (siger de), lad os vende om til Herren (jødernes omvendelse). For det er Ham som har sønderrevet os, men Han vil også læge os. Han slog, men Han vil også forbinde os. Han vil gøre os levende efter 2 dage (2000 år). På den tredie dag (i begyndelsen af 1000 års-riget) vil Han oprejse os, og vi skal leve for hans åsyn. Så lad os lære at kende Herren, lad os med iver lære Ham at kende. Hans opgang (Jesu genkomst) er så vis som morgenrøden, og Han kommer til os som regnen (han kommer med vækkelse), som høst regnen og vår regnen væder jorden" (Hoseas 5, 15-6,3.)
"Fremdeles fik jeg i mine natlige syner at se en som lignede en Menneskesøn, kom med himmelens skyer. Han gik bort til den gamle af dage (Gud) og blev ført frem for ham" Daniel 7,13.
Jesus har sagt i sit ord at han vil komme tilbage efter 2000 år. Både de jødiske rabbiner og de første kristne regnede med at disse 2 dage betød 2000 år. (Se min bog: Jesu Genkomst, bind 4. Side 509-522.)
Vi har to udgangspunkter for at vi kan sige at een dag svarer til 1000 år, og det er:
  1. For det første står det i Salme 90,4 at 1000 år er som een dag plus een vagt om natten. "For 1000 år er i dine øjne som dagen i går når den farer bort og som en vagt om natten."
  2. For det andet blev der i 1.Mos. 2,17 sagt til Adam at den dag han spiste af frugten på træet til kundskab om godt og ondt, skulle han dø. "men træet til kundskab om godt og ondt, det må du ikke spise af, for på den dag du spiser af det, skal du visselig dø."
Adam blev 930 år. De 70 år som manglede i at han blev 1000 år, er den vagt om natten, som Salme 90,4 omtaler.
"Ved siden af udsagnet i Hoseas 5,15-6,3. Har vi en række udsagn i N.T., hvor Jesus giver udtryk for at han skulle være fraværende fra jøderne i 2 dage. Disse to dage står for 2000 år. Brylluppet i Kana i Galilæa (Johs. 2,1-11.) er et billede på 1000 års-riget. Dette bryllup skulle holdes på den tredie dag. De to forløbne dage, er ikke nævnt i teksten, de gik med rejsen. Disse to dage symboliserer de 2000 år som Jesus har været fraværende fra det jødiske folk. "Og på den tredie dag var der et bryllup i Kana i Galilæa." Johs. 2,1.
Dersom vi medtager de fire dage som er nævnt i Johs. 1,19-52, så bliver de to dage brugt til rejsen, den femte og sjette dag. Disse to rejsedage står for to dage hvor Jesus har været fraværende for jøderne. Brylluppet i Kana bliver dermed på den syvende dag, som er 1000 års-riget.
De 6 vandkar som stod opstillet ved brylluppet i Kana (Johs.2,6), er et billede på jødernes forhold til Herren i deres naturlige tilstand i 6000 år. Det er først på den syvende dag at de skal få at drikke af den nye vin, som er et billede på Den Hellige Ånd i 1000 års-riget.
De to dage som Jesus var hos Samaritanerne, står for de to tusinde år. Samaritanerne står her for hedningeverden. Efter de to dage drog Jesus til Galilæa. "Da nu Samaritanerne kom til ham, bad de ham blive hos dem, og han blev der to dage. Og mange flere troede for hans ords skyld, og de sagde til kvinden: Nu tror vi ikke længere for din tales skyld, for vi har selv hørt, og vi ved nu at han sandelig er verdens frelser. Efter to dage drog han derfra til Galilæa." Johs. 4,40-43.
Jesu forklarelse på bjerget symboliserer Jesus som kongen i 1000 års-riget. De 6 dage som er omtalt i teksten står for de 6000 år af verdensugen. "Og 6 dage derefter tog Jesus med sig Peter, Jakob og hans broder Johannes og førte dem afsides op på et højt bjerg. Og han blev forklaret for deres øjne, og hans åsyn skinnede som solen, og hans klæder blev hvide som lyset." Mat. 17,1-2.
Efter at Jesus var blevet borte for sine forældre i forbindelse med Påskefesten i Jerusalem, da Jesus var 12 år, så fandt de ham i templet efter 3 dage. Den tredie dag står for 1000 års-riget. Da skal Jesus være både ypperstepræst og lærer i templet i Jerusalem. "Og det skete derefter, da fandt de ham i templet. Der sad han midt blandt lærerne og hørte på dem og spurgte dem, og alle som hørte ham, var ude af sig selv af forundring over hans forstand og svar." Luk. 2,46-47.
Jesu udsagn om at han måtte vandre i dag og i morgen, og at han var ved enden på den tredie dag, går også på de 2000 år af hans fravær. Den tredie dag er han igen i Israel og kan fuldføre sin opgave. "Og han sagde til dem: Se, jeg uddriver onde ånder og fuldfører helbredelser i dag og i morgen, og på den tredie dag er jeg ved enden, men jeg må vandre i dag og i morgen og dagen derefter, for det går ikke an at en profet mister livet udenfor Jerusalem." Luk. 13,32-33.
Da Jesus hørte at Lasarus var død, blev han endnu 2 dage på det sted hvor han var. Johs. 11,6. Disse to dage står for 2000 år. Da han kom til Bethina , havde Lasarus allerede været død i 4 dage Johs. 11,17. Disse 4 dage står for 4000 år. Når vi lægger disse 4000 år til de 2000, får vi 6000 år. Dette betyder at de troende jøder skal opstå fra de døde efter 6000 år som er forløbet af verdensugen og få del i frelsen i 1000 års-riget




Indsendt af