INDBLIK
”Jesu Genkomst” bind 1.
Forfatter Oskar
Edin Indergaard – eget forlag Tingvoll 1990.
Oversigt:
s, 12 Jesu første komme. 17.
Himlenes rige er kommet nær. 22. Himmelenes riges hemmeligheder
- Himmelens rige skal oprettes ved Jesu genkomst. 30. Jesus skal komme for den kristne – menighed. 38. Det er Den Hellige Ånd som gør levende. 40. Udtryk som angår Jesu komme for den kristne menighed. 42. Jesu genkomst sker i etaper. 46. 3 forskellige græske ord er brugt om Jesu genkomst. 49. Beskrivelse af Jesu genkomst i Det Nye Testamente. 57. Herligheds-legemet. 68. Herligheds-legemets forskellige egenskaber. 79. Jesu eller Guds domstol i himmelen. 83. Hvad skal der til for at få fuld løn. 87. De gode gerninger. 90. Den Hellige Ånds funktion. 99. De forskellige kroner (kransene) og retfærdighedsdragten. 105. Nådelønnens forskellige motiver. 116. Der er to typer nådeløn. 125. Løfterne i Johs. Åben.
140. De 24 ældste. 152. Den rigtige
oversættelse af ordet ”aion”. 178. Den rigtige oversættelse af
ordet ”aionios”. 191. Bibelens talsymbolik og matematiske
mønster. 225. De forskellige benævnelser som angår endetiden.
273., Israels misgernings år og hedninge tider. 289. Israels
genoprettelse. 297. Det store frafald. 306. Romerriget kommer
tilbage. 312
New Age. 319. Den store skøge. 332.
Den oprindelige babylon-isme. 343. Det gamle Babylon skal
genopbygges. 347. Den katolske kirkes lære. 360. Tegnene i
endetiden. 362. Figentræets tegn. 365. Antisemitismens og
antizionismens tegn. 371. Forureninger, miljø -forstyrrelse,
hungersnød og dyrtid. 381. Sygdom og pest. 383. Krig og rygter om
krig. 387. Jordskælv og naturkatastrofer. 391. Freds tegnet. 398.
Templet skal genopbygges. 404. Evangeliet om Riget. 414. Tids tegn.
Jesu første komme:
s. 12 Det er helt klart at profeterne,
mange af rabbinerne og de skriftlærde i gammel - testamentes tid så
tydeligt det at Messias skulle kommer to gange, og at der skulle være
et mellemrum på ca. 2000 år. Se ”Jødernes Konge” bind 4.
Daniel 9,25-26. Sal.188,22. Hos.5,15-6,3. 3,4-5.Mika 5,2. Sak.
11,7-11.
s. 13 Sal. 22,15-19. Es.53,4-8.
Hovedgrunden til at jøderne ikke ville anerkende Jesus som deres
Messias, var at de religiøse ledere i Israel ikke forstod
forsoningssiden ved Messias. De mente at de ikke behøvede en som
skulle forsone jødefolkets synder. Det skulle de selv formå at gøre
ved gode gerninger: Se kap: Syndebegrebet i jødedommen, i min bog:
Jødernes Konge bind.4.
Jo længere et skrift er fra Sina,
jo mindre er det til at stole på, mener den ortodokse jødedom:
Es.53,4-8.
s.14 Efter Elia-skoles tradition skulle
verden bestå i 7000 år, De første 2000 år var der kaos. De næste
2000 år var lovens tid. De sidste 2000 år var Messias` dage. Det
sidste 1000 år skulle være verdens sabbat.
Dette betyder at de første 2000 år
var hedningerne tid og jødernes tid begyndte med Abraham, og den
strakte sig frem til Messias` første komme.- Jesus venter fortsat på
at jøderne skal anerkende ham. Når det sker vil han komme tilbage
(med) på himmelens ”Skyer” og oprette Riget for Israel.
Mat.23,39.
s.15 Jøderne ser profeterne og de
mange problemstillinger de beskriver i G.T. Som mindre troværdige
end Mosebøgerne – for de er ikke dikteret direkte af Gud, men de
er blot inspireret af Gud gennem profeterne. Jo længere et Skrift er
i tid fra Sina, jo mindre er de til at stole på, mener den ortodokse
jødedom. Jesus sagde klart til de åndelige ledere i Israel at Guds
rige skulle fratages dem og gives til et folk som bar dets frugt:
Mat.21,43.Sak.12,10. Ap.gr.3,19-21.
s.17 Vi må være opmærksomme på det
forhold at hovedbetydningen af begrebet Guds rige i Bibelen er RIGET
FOR ISRAEL. Dette betyder at den treenige Gud skal styre hele verden
ud fra Jerusalem.
I Bjergprædikenen og andre steder i
evangelierne fremlagde Jesus sin lære basis for riget for Israel. Se
min bøger: Jødernes Konge, bind 3.s.190-280 og bind 4, kap:
Forskellen på Jesu og Forkyndelser og den lære basis i riget for
Israel.
s. 19 På samme måde som Jonas
forsøgte at rømme fra Gud og unddrage sig de forpligtelser som Gud
pålagde ham, på samme måde har også jødefolket gjort det i 4000
år. Vi ved også at Abraham pakten, som også gælder os hedninger,
har en indirekte appel til det jødiske folk om at drive mission
blandt hedningerne: 1.Mos.12,3.
s.20 På samme måde som Jonas omvendte
sig og gik ind i missionsopgaven og udførte Herrens gerning, skal
også jødefolket ifm. store trængsel omvende sig og gå ud til
hedningerne med rigets evangelium. De skal da medvirke til at store
skarer af hedninger bliver vundet for Guds rige. Dette gælder de
144000 beseglede af Israels 12 stammer, som vinder den store skare af
alle æter, stammer, folk og tunger, som ingen kantelle: Åb.7.
s.23 Mat.13,31-32. Lignelsen fortæller
om kirkens unormale vækst – Dette er skøge-kirken: Se kap: Den
store skøge.
s.28 Hvad der gælder den kristne
menighed og dens mange hemmeligheder, så er dette ikke omtalt i
evangelierne. Det var Paulus som fik opgaven at fortælle os dette.
Jesu forkyndelse gælder primært
ikke den kristne forsamling, men det jødiske folk. Jesu forkyndelse
og hans lære gælder riget for Israel. Vi kan ikke uden videre sætte
lighedstegn mellem det som Jesus sagde i evangelierne og det som
Paulus sagde i sine breve. Se min bøger: Jødernes Konge, bind 1-4.
s.30 Hverken Jesus eller
evangelisterne omtalte den kristne menigheds bortrykkelse. Det
var Paulus som fik åbenbaringerne om den kristne menighed og om det
forhold at Jesus skulle komme ned i lufthimmelen og hente de troende
til sig før trængselstiden: 1.Kor.15,51-52. 1.Tes.4,13-18.
Den kristne
menighed er en helt anden frelsesforsamling end de gammel -
testamentlige troende. Den kristne menighed er det samme som det
kristne legeme. Det er forenet med Kristus på en helt speciel måde.
Han er hovedet for menigheden, og hver enkelt af de troende er lemmer
på dette legeme.
s.32 Vi har klare
Bibel-ord som fortæller os at den kristne menighed ikke skal gennem
trængselen, men at den skal blive frelst fra vreden: 1.Tes.1,10 5,9.
Rom.5,9 Åb. 3,10.
s.38 Det er Den
Hellige Ånd som gør os levende. Den som har Herrens Ånd, han hører
Herren til: Rom.8,10-11 6,5-10 1.Kor.6,14 og 4,14.Ef.1,19-21.
Fil.3,20-21 Kol. 2,10-12 1.Pet.3,18.
s.68 Herligheds
legemets forskellige egenskaber: Dan.12,3. Mat.13,43. 1.Kor.15,40-41.
Mat.17,1-2
Mark.9.3.
2.Kor.3,7. Åb.1,13-16. Åb.21,23. 2.Mos.34,29-34 og 2.Kor.3,7-13.
s.70 Vi vil få et
udseende lignende som beskrivelsen af Jesus i Åb.1,13-16.
s.71 På samme måde
som Jesus lyser som solen, skal også vi gøre det sammen med
jøderne: Mat.5,14. Herligheds-legemet vil kunne flytte sig hurtigt
fra sted til sted. Det vil kunne ske i et brøkdel af et sekund. Det
vil kunne trænge gennem den materielle verden, fordi det er et
åndeligt legeme: Luk.24,36-40 Joh.20,19.
Herlighed er
derfor et virkeligt legeme i modsætning til en ånd, som ikke er
omgivet af noget legeme. Det som skiller det fra det naturlige
legeme, er det forhold at det kan eksistere på det materiel og
åndelige område samtidig. Den materielle verden er ingen hindring
for dets aktivitet. Adskillelsen mellem den synlige og usynlige
verden er ophævet for det menneske som har fået del i bortrykkelsen
og i herligheds-legemet.
s.72
Herligheds-legemet vil også kunne indtage mad og drikke og gøre sig
nytte af det. Luk.24,41-43. Es.41,18. Herligheds-legemet kan skjule
sin identitet og tilværelse for et menneske. Man kan selv bestemme
om en vil give sig tilkende, eller om man ønsker sin identitet
skjult: Luk.24,15-16 og 28-31. Herligheds-legemet er et åndeligt
legeme. Dette står i modsætning til det jordiske eller det
naturlige legeme. Dette vil sige at herligheds-legemet er helt
fuldkomment både i sti legeme, i sin sjæl og i sin ånd. Det er
helt igennem drevet af Den Hellige Ånd, som er Guds kraft:
1.Kor.15,44-45
s.75 1.Tes.5,23.
Hebr.9,13-14. 1.Pet.3,18-20. Jesus har 2 legemer. Han har sit eget,
og han har den kristne menighed, som består af troende jøder og
hedninger. Vi er sikre på frelsen. Når hovedet (Kristus) er i
himmelen: Rom.8,29. 1.Kor.15,46-49. Fil.3,20-21.
s.76 Når vi har
fået herligheds-legemet, kan vi være både i himmelen og på
jorden- alt efter som der er behov for det. I rigets tid skal vi
styre sammen med Jesus både ud fra den himmelske herlighed og ud fra
Jerusalem. Vi skal styre som præster og konger – der vil blive nok
at gøre. Vi må ikke tro at vil bliver siddende uvirksomme i
himmelen i rigets tid: Hebr.2,5. Mark.14,62.
s.77 Dette sidste
skal ske allerede i trængselstiden, efter at den kristne menighed er
bortrykket, og efter at Satan og de onde ånder er udhastet af
himmelrummet eller atmosfæren, som er deres opholdssted i dag. Vi
ved at der skal opstå en strid mellem Guds engle og Satan og hans
engle. Denne strid kan vi kalde for det ”himmelske Harmagedon”:
Åb.12,7-9. 1.Joh.3,2. Rom.8,16-18.
1.Kor.13,9-13.
s.79 Ef.2,10.
Mat.5,11-12. 6,19-20. 10,41-42. 2.Kor.5,10. Rom.14,10-12.
1.Kor.3,8-15. 4,1-5. Ef.6,8
Fil.1,21-23. 2,16.
1.Tim.6,17-19. Kol. 3,24. Hebr.10,34. 2.Joh.8-9. Åb. 22,12.
s.83 Det er ikke
alle troende som indvier deres liv fuldt ud til Herren. På grund af
at de er lade og passive kristne, kan Herren ikke gøre med dem som
han ønsker. En del troende slipper ikke Herren helt til sit liv. De
vil gerne bestemme en del selv. De tager det heller ikke så
alvorligt med helliggørelsen. Bibelen kalder disse troende for
”kødelige troende”: Judas 19. Ef.5,18-19. Rom.6,12.
1.Kor.3,1-3.
Rom.8,5-9. Gal.5,16-18 v.25. Ef.6,10-18.
a) Det er sandhed i
al vor færd. b) Det er den retfærdighed som Jesus tilvandt os på
Golgata. c)Det er fredens evangelium, som fortæller os at vi er Guds
børn. d) Det er troen, som er selve frelsespantet og bærebjælken i
vore liv. e) Det er,frelsen som bliver tilbudt os som gave. f) Det er
Åndens sværd, som er Guds ord. g) Det er den kontinuerlig bøn.
s.85 Ef.2,10.
1.Kor.9,1.13,1-3. 4,2. Gal.5,22. 2.Tim.2,4.
Dersom
Herren skal kunne bruge os fuldt ud i sit riges arbejde, så må vi
indvie os helt til Kristus. Vi må tage hele Guds fulde rustning på
os. Vi må lade Den hellige Ånde, som vi har fået til indsegl og
pant til forløsningens dag, få lov til at bestemme over vore liv,
over vor sjæl og vor ånd. Han skal bestemme over hele
mennesket.
s.90 I og med at
Den Hellige Ånd er flyttet ind i hver enkelt troendes hjerte i vor
tidsperiode, er det af den aller største betydning at vi troende ved
hvad Den Hellige Ånd gør i vore liv: Mat.10,20.
Joh.3,6 v.63.
14,16-17. 15,26. 16,8-11v.13-14. Ap.gr.1,5. 2,4. 8,29.v.39. Rom.8,13
v.15-16 v.26.
Rom.15,16.
1.Kor.2,10-12.. 6,11v.14. 12,4-13. 23,11. 2.Kor.1,22. 3,6 v.17-18.
4,13. 5,5. Gal.3,2 v.14
4,6. 5,16-18
v.22-23. 6,8. Ef.2,18. 3,16. 4,22-23. Fil.2,1. 3,3. 2.Tes.2,13.
1.Tim.4,1. 2.Tim.1,7.
Hebr.10,29.
1.Pet.3,18. 4,14. 1.Joh.4,2-3. 5.6. Åb. 2,7. 22,6.
s.99 Kranse-kroner
giver os opgaver i rigets tid. Jeg ser ikke bort fra at vi kan udøve
og fuldføre de samme opgaver som vi havde under vort jordeliv,
dersom dette er efter Guds vilje: 1.Kor.13,9-12.
Mat.19,30. Der vil
finde en omprioritering sted – det som vi historiens forløb har
bygget op med over og underordnede embeder i forhold til hverandre
skal bedømmes – i dag er det ikke længere nåde-
gaverne som er
udslagsgivende for embederne, men uddannelse og anciennitet:
2.Tim.4,7-8.
1.Pet.5,1-4.
1.Kor.3,7-8. Fil.4,1. 1.Tes.2,19. 1.Kor.9,24-25. 1.Tim.6,11-12.
2.Tim.2,4-5. Jak.1,12.
Åb.2,10. 3,5 v.18.
4,4. Mat.17,1-13.
s.105 Nådelønnens
forskellige motiver: 1.Kor.12,4-6 v.11. Fil.1,10-11. 2,13.
Hebr.13,21.
Mat.19,28.
Luk.22,19-30. 1.Kor.6,2-3. 2.Tim.2,11-13. Hebr. 2,5. 1.Pet.2,9.
Åb.1,6.
s.108 Det styreform
som bliver i 1000 års-riget er teokratisk, som betyder Gud-styret.
s.110 I stedet for
bombetogter over Israels land, vil der komme bælger af fly fra
fjerne lande til Jerusalem for at få undervisning i Guds ord og bud:
Mika 4,2.
s.111 M;mellem
himmel og jord vil der være samkvem, for de hellige som da er
bortrykket til himmelen- vil altid have sit ”hovedkvarter” der,
men de viol også besøge jorden som himmelske repræsentanter for at
deltage i styret, samtidig som de vil undervise i evangeliets
sandheder, som vil endda mere aktuel i den tid end i vor tid. Det
står klart skrevet i Salme 72: Så længe solen skinner, skal hans
navn (Jesu navn) skyde friske skud. Solen vil skinne helt til der
bliver nye himle og en ny jord.
Fordi de er ”et
legeme”: 1.Kor.12,12-13. Ef.2,16, må den enkelte ikke forherliges
foran helheden: 1.Tes.4,15. Det hele er ”de helliges arvelod i
lyset”, og den enkelte er blot en ”del” i det: Kol.1,12.
Åb.1,6. 5,10. Det hele er overordnet den enkelte. Den enkelte har
sin plads i rækken når det gælder det heles forløb. Den enkelte
kan derfor ikke opleve sin fuldendelse isoleret, men bare i personlig
livssammenhæng med den fuldendte helhed.
s.112 Derfor venter
de hensovede på de kommende generationers fuldendelse: Hebr.11,40.
Åb.6,10-11. Derfor bliver ”sjælene” ikke overklædt (Åb.6,9.
Hebr.12,23 b) straks ved døden-med det kommende herligheds-legeme:
1.Kor.15,23 b. Derfor falder opstandelsen af de døde i Kristus i tid
sammen med ”over-klædes”: 2.Kor.5,2-4 af dem som da lever-ved
bort-atomar: 1.Tes.4,15.
For endemålet for
det er at skabe en organisme, ikke bare frelse for den enkelte, men
herliggørelsen for helheden, ikke bare en personlig
saligheds-tilstand, men et ”Guds rige”: Mat.6,10.
Ved
herliggørelsen får vi et himmelsk lyslegeme (Fil.3,21 og
1.Kor.15,40-49) og med sine åndelige legemer skiller de sig derfor
ud fra Israel og fra hedningefolkene. De opererer derfor
sandsynligvis på jorden på samme måde som Herren, når han viste
sig efter sin opstandelse: Som herliggjorte tilhører de den
himmelske verden, men kan-nøjagtig som han endda få del i livet på
jorden (mulig endda indtage mad og drikke: Mat.26,29. Luk.24,39-43 og
Joh.20,27.
s.113 I min bog:
Israel og den kristne menighed, s.209-210 skriver jeg om den kristne
menigheds styre i 1000 års-riget.
s.116 Beskrivelse
af nådeløn-opgaver 1-61.
s.131 De troende
får del i det skjulte Kristus-liv. Når det er skjult, betyder det
to ting. For det første er det skjult for resten af verden. Den
forstår ikke den rigdom som vi troende har i Kristus: Hebr.11,24-26.
For det andet er kristendommens hele fylde også skjult for os
troende: 1.Kor.13.
s.133 Gud er ikke
blot fællesskab med Gud, men den enkeltes. Der eksisterer et
hemmelighedsfuldt bånd som binder den genløste sjæl til Kristus,
genløseren. Hver sjæl har sit eget ”aller helligste”, hvor kun
Herren har adgang. Enhver har sin del i Kristus, sin gave, sit eget
kald, som tilhører ham alene. Den store grundlæggende lov for
individualitet skal komme til sin fulde ret i herligheden. Hver
sejrherre vil få et navn som bare er givet til ham, og det skal fuld
og helt udtrykke hans personlige karakteristika, hans specielle
forhold til Kristus og hans specielle kald i Guds tjeneste.
Personligheden skal på ingen måde udslettes, det vil ikke blive
således at man går op i massen, intet nirvana, hvor den enkelte
smelter ind som en bølge i havet. Nej, Gud vil have karakterer.
Derfor kan enhver prise ham for det specielle kærlighedsforhold han
har til ham, for den underfulde måde som han behandlede ham på.
s.134 For den
kristne menighed er Jesus morgenstjernen (Venus). Det er dog den
kraftigste stjerne på himmelen, og den indvarsler at en ny dag eller
en ny tidsperiode kommer.. Denne tidsperiode er Riget for Israel:
2.Pet.1,19. Åb.22,16. Mal.4,2. 1.Mos.32,31. 4.Mos.24,17. Joh.1,9.
s.135
Den store hvide skare af mennesker som kommer ud af den store
trængsel: Åb7,9-17 har ikke den samme frelsesdragt som den kristne
menighed. Dette viser os at denne store menneskemængde, som her er
beskrevet ikke er det samme som den kristne menighed. Den
kristne menighed skal ikke gennem trængselstiden.
s.140 Vi kan ikke
uden videre sætte lighedstegn mellem Jesu forkyndelse p.d.e.s, og
Paulus forkyndelse p.d.a.s. Den som gør det ser ikke nyancerne i
Guds ord. Mange af rigets love gælder også i vor tid, men vi kan
ikke forvente at rigets lover virker fuldkomment i vor tid. Den
åndelige side ved Riget for Israel er etableret på jorden, men
Riget hører fremtiden til. Se minde bøger: Jødernes Konge, bind
1-4.
s.142 Englene har
ikke behov for frelsen, for det angår ikke dem direkte: Hebr.2,16.
Englene kan ikke synge således som de troende kan det. De taler
blot: Åb.5,9 v.11-12.
s.143 Der findes 9
”Nye sange” i Bibelen, og det er:
a) Den nye sang
som Gud lægger ind i hjertet og munden til enhver troende. Sal.40,4.
b) De
retfærdiges nye sang som synges til tak for de velsignelser som er
beskrevet i Salme 32.
- Hele verdens sang til den kommende Messias. Det er jødiske missionærer som opfordrer hele verden til at synge denne sang i trængselstiden. Sal.96,1.
e) Israels
nye sang ifm. med Messias` sejer over hedningerne og hans genkomst.
Sal.89,1.
f) Israels
nye sang i riget for Israel. Sal.149,1.
g) Davids
nye sang som tak for at Gud gav ham sejer. Sal.144,9-10.
h)
Himmelens nye sang, som bare de 144000 af Israels 12 stammer kan
lære. Åb.14,3.
Den nye sang som er nævnt i Åb.9,5.
s.145 I og med at
den kristne menighed er en parentes, som varer ca.2000 år, midt i
Guds specielle løfter til jøderne, så må vi ikke blande jødernes
mange opgaver og løfter ind i den kristne menigheds tid.
Jesus tager den
kristne menighed til sig før trængselstiden på 7 år. Når den
kristne menighed er bortrykket til Gud, begynder igen jødisk
tidsskema. Dan.9,24-27.
s.152
Ordet ”aion” referer til det hebraiske ord ”olam”, som
beskriver en kortere eller længere tidsperiode.
”Aion”
er et tidsbegreb af ubestemt længde.
Der findes ikke grundsprog ord som betyder ”for evig”, man siger
simpelthen ”eis ton aiona”, som betyder ”ind i tiden”
s.153 Når man
oversætter ”aion” med ”verden”, så bliver følgen at man
hopper en hel tidsperiode på 1000 år over.
s.154 Således
læser vi at Guds folk har en bygning som ikke er gjort med hænder
”evig i himmelen”. Men denne bygning bliver ikke i himmelen for
bestandig, når jorden bliver gjort ny, kommer den ned på den nye
jord ”som en brud prydet for sin brudgom”.
Sodoma
og dens indbyggere blev brændt op med en ”evig ild” siges det,
men ilden er slukket for længe siden . Der kan nævnes mange
eksempler på at ordet ”evig” ofte betegner et begrænset, ja,
undertiden et meget kort tidsrum,
som da Jonas siger at ”jordens bommer var lukket efter mig for
evig”. Denne evighed varede i 3 dage. (2.Kor.5,1. Åb.21,2. Judas
7. Jon.2,7.)
s.155
Vi inddeler frelseshistorien i 4 hovedperioder: 1.) Tidsalderen
før verden blev til 2.) Indeværende tidsalder. 3.) Den kommende
tidsalder. 4.) De kommende tidsaldre.
Vi
kan videre inddele indeværende tidsalder i 6 forskellige
underperioder, og det er:
a) uskyldighedens
tidsperiode: 1.Mos.1,28-3,13. b) samvittighedens tidsperiode:
1.Mo.3,23-7,23.
c) tidsperioden for
menneskelig øvrighed og styre: 1.Mos.8,20-11,9. d) løftets
tidsperiode: 1.Mos.12,1-2.Mos.19,8. e) lovens tidsperiode:
2.Mos.20,1-. Ap.gr.1. f) den kristne menigheds tidsperiode. Den
kommer til at vare i ca. 2000 år- indtil Jesus vil komme for den
kristne menighed, som vi ske ca. 7 år før Jesu genkomst til Israel.
s.354 Rom.8,26-27.
Der er ikke nogen som hedder helgen, og som skiller sig ud fra alle
andre troende. Enten så er du troende d.v.s. Hellig overfor Gud ved
Krist forsoner-gerning, eller så er du vantro og går fortabt for
Guds- rige.Vi skal ikke ære levningerne til de afdøde og forfædre
i den forstand at vi påkalder dem og tilbeder dem: Luk.4,8.
s.352
Efter katolsk tankegang bliver selve uddelingen af nadveren i kirken
tillagt frelsende betydning (messeofferet) ”Dekret om præstenes
liv og tjeneste”, som er en afskrift af det 2. Vatikankoncil”:Ved
præsternes hænder og i hele kirkens navn bliver Herrens offer ofret
på ublodig og sakramental måde, indtil Herren kommer.
Til disse udsagn må vi sige at de er helt fremmede for det som
Bibelen siger om dette: Hebr.9,11-12 v.14.v.26. Det er ikke
sakramenterne i sig selv som giver os de åndelige velsignelser, men
det er vor tro, som er en gave fra Herren: Efg.2,8-9. Ap.gr.10,43.
Rom.3,21-24.
s.405 Jesus sagde
meget om sin genkomst og endetiden: At før enden kom, så måtte
evangeliet blive forkyndt som et vidnesbyrd for alle folkeslag:
Mat.24,14.
Dette betyder
ikke at Jesus ikke kan komme og hente menigheden før denne
forkyndelse er nået alle folkeslag, for Jesus henter den kristne
menighed før den sidste 70. åruge for Israel og Jerusalem.
Evangeliet om himlenes rige.
Det er den glædelige nyhed om at Jesus skal oprette ”Riget”
s.405
Evangeliet om Guds frie nåde
– er det evangelium som gælder i vor tidsperiode:Ef.2,8-9.
Rom.16,25.
Det tidsalder-lige –
evangelium. Dette bliver
forkyndt af en engel i trængselstiden. Dette evangelium angår ikke
Jesu frelsesværk, men det er et budskab til hedningerne om at
underkaste sig Gud. Åb.14,6-7. (Se kap:; Den rigtige oversættelse
af ”aionios”)
s.407 Det er
tydeligt at apostlene og de første kristne bevidst fordelte mellem
sig (den til den da kendte verden) og drog til de forskellige sider
af verden med evangeliet om himlenes rige og evangeliet om Guds
frie nåde.
Apostlene og de første kristne gjorde en fin indsats med at
udbringe evangeliet til hele verden, men indsatsen har desværre ikke
været god hele tiden i den kristne historie.
s.408 I dag (1990) regner vi med at der er 6 milliarder mennesker i
verden: 2 milliarder af disse er såkaldte kristne. Af disse er 500
millioner personlige kristne, medens der er 1,5 milliarder som er
navnekristne. De er ikke genfødt til et levende håb i Jesu død og
opstandelse. Det haste med at vinde disse mennesker for Jesus.
2 milliarder mennesker har et vidst kendskab til kristendommen. De
kender mennesker som er kristne, men de er aldrig blevet udfordret
til at modtage evangeliet ved forkyndelse.
s.409 Vi ved ikke tidspunktet for gennemføringen for verdens
evangeliseringen, men det vi ved er at den kristne menighed ikke skal
udføre denne opgave: Ap.gr.15,14. Se min bog: Israel og den kristne
menighed, s.147-149.
s.410
Apostlene skulle gøre alle folkeslag det
er en umulighed i indeværende tidsperiode.. I vor tid skal vi udtage
den kristne forsamling.
Apostlene
skulle lære menneskerne at holde alt det som Jesus havde
befalet . Som jeg har vist i
mine bøgers, så forkyndte Jesus både lovens og nåden
retfærdighed. Den første fik jøderne ved at holde alt det som
Jesus havde befalet. Dette var ingen frelsende retfærdighed.
I
tillæg til dette måtte jøderne komme til en personlig tro på
Jesus. Dette var den frelsende retfærdighed. Dersom vi
ikke ser at JESUS FORKYNDTE INDENFOR LOVENS RAMMER,
så forstår vi ikke Jesu forkyndelse.
I den kristne menigheds tidsperiode er det nok at tro på Jesus
til frelse. Dette var det nye evangelium som Paulus fik åbenbaret af
Herren.. Det var evangeliet om den frie nåde, der var tilpasset den
kristne menigheds tidsperiode. Det var tilpasset hedningerne, som
ikke kendte loven.
Efter den kristne menigheds bort-atomar kommer den jødiske
kristendomsforståelse igen til sin udfoldelse og ret.
s.411 Vi ved at i vor tid, følger ikke tegnene i den udstrækning
som de troende gjorde udførte i den første tid. Der er flere
årsager til dette, men hovedårsagen er at disse kraftige gerninger
hører med til ”Riget for Israel”. Se min bog Jødernes
Konge,bind 4.s.252-254.
s.412 Hvad der gælder den kristne menigheds missionsengagement, så
ligger det nærmest den missionsbefaling som vi har i Luk.24,46-48.
Vi skal gå ud i al verden med budskabet om omvendelse for alle og
syndernes forladelse til dem som er kommet til tro på Jesus.
s.366 Den kamp som vi i dag ser i Midt-Østen og i Israel mellem
jøderne og araberne, er ikke en kamp om landområder, men det er en
ÅNDELIG KAMP. Der sår åndelige kræfter og motiver bag kampene og
stridighederne. Gud ønsker at frelse verden, medens Satan ønsker at
forføre verden. Det som ske i Midt-østen i dag, er forspillet til
Gog - krigen, endetids-krigene og til sidst Antikrist-krigen ved
Harmagedon.
De arabiske stater har 526 gange mere land end Israel.
De 21 arabiske stater har et indbyggertal på 188,65 millioner,
medens Israel har 4,2 millioner.
(Araerne i Israel er inkluderet)
I de arabiske lande bor gennemsnitlig 13,7 indbyggere pr.
kvadrat-kilometer, medens der i Israel bor 160 pr. kvadrat-kilometer