Jakob profetterede om Messias. Oskar Edin Inderg.

Oskar Edin Indergaard født, 28/4. 1938. Bibel-forkynder og forfatter: Kristen Bokproduksjon: 6630 Tingvoll, Norge.

Jesu Genkomst, bind 4, s. 238-. JAKOB PROFETEREDE OM MESSIAS:

Mod slutningen af sit liv tilkaldte Jakob sine 12 sønner og fortalte dem hvad der skulle ske med dem og deres efterfølgere i de kommende dage og i de sidste tider.. Til Juda sagde han flg. : "Juda dig skal dine brødre prise, din hånd skal være på dine fjenders nakke, for dig skal din Fars sønner bøjes sig. En ung løve er Juda, fra rov er du steget op, min søn! Han lægger sig ned, han hviler som en løve, som en løvinde, hvem vover at vække ham ? Ikke skal kongespiret (scepteret) vige fra Juda, ikke heller en lovgiver (herskestav) fra hans fødder, indtil Fredsfyrsten (hebr. Shiloah) kommer, og folkene bliver ham lydige. Han binder til vintræet (Israel) sit unge asen og til den ædle ranke (Jerusalem) sin assenindes fole, han tvætter i vin sit klædebon (han udlægger Torahen for jøderne) og i druers blod sin kjortel (han dømmer deres fejl). Dunkle er hans øjne af vin, og hvide hans klæder af mælk." 1.Mos. 49,8-12. Med dette udsagn blev det gjort klart at Messias skulle komme fra Judas stamme og ikke i slægten til nogen af de andre sønner. Dette har med Guds nåde og udvælgelse at gøre. Gud udvælger den han vil til de forskellige opgaver og forkaster den han vil. Selve ordet Juda betyder "den som bliver prist". Han var den fjerde søn som Jakob fik med Lea.

Det som blev lovet Juda var følgende:

1. Hans brødre skulle prise ham.
2. Judas hånd skulle være på hans fjenders nakke.
3. Jakobs børn skulle bøje sig for ham.
4. Juda skulle være som en løve.
5. Kongespiret eller scepteret skulle ikke vige fra Judas stamme og heller ikke en lovgiver, indtil Shiloh (Messias) var kommet. Ordet "Shiloh bliver i vore Bibler oversat med "Fredsfyrsten".
6. Hedningefolkene skal samle sig til Messias.
7. Messias skal have sit virke i Israel og i Jerusalem.
8. Messias skal dømme jødernes fejl.
9. Messias skal have et godt udseende.

(Hvad der gælder løfterne til de andre af Jakobs sønner, se min bog: Jødernes Konge, bind 4, s. 91-92.)

De ældste jødiske Bibel-kommentarer var enige om at i dette var der en Messias-profeti. Den Aramariske Jerusalem Targum siger flg. om dette: "at herskerspiret ikke skal svinde fra Juda hus, før Messias-kongens tid er inde. Han skal få kongemagten og alle verdens kongeriger skal tilbede ham" .Det største problem som de jødiske Bibel-kommentarer har haft er ordet "Shiloh". Det er oversat med "Fredsfyrsten" i vore Bibler. Der er blevet givet flere tolkninger på dette ord og dets betydning.:

1. En del rabbinere har ment at profeten Esekiel refererer til Jakobs profetiske udsagn om kongespiret (scepteret) og Shiloh, når han skriver: "jeg vil vende op ned, op ned, op ned på det som er, og det skal ikke være mere, indtil han kommer, hvem retten tilhører, og jeg giver ham (Messias) den". Esekiel 21,27. Det hebraiske udtryk for "HVEM RETTEN TILHØRER" er "is asher-lo". Det er det samme udtryk som er brugt om "Shiloah" i Jakobs udsagn. Siden det er Messias som skal få denne ret i Esekiels profeti, er "Shiloh" det samme som Messias.
2. Rabbi Salomo ben Isak har en anden løsning på dette problem. Der kan her være tale om to ord, og det er "shailo", som betyder "GAVER TIL HAM". Salme 76 siger at der skal blive givet "gaver til den Forfærdelige." "Gør løfter og giv Herren det i har lovet ! Alle de som er omkring ham, skal komme med gaver til den Forfærdelige." Salme 76,12. Det hebraiske navn som bliver brugt om den Forfærdelige, er "mora". Det bliver betragtet som et navn på Messias.
3. En tredie forklaring er det forhold at formen "Shiloh" oprindelig kan have forekommet i formen "mosjlo" i Jakobs profetiske udsagn. Dette ord betyder "DERES HERSKER", og det er Messias som er jødernes hersker.
4. I tillæg til dette er talværdien for ordet "javo silo", som betyder "han kommer" 358. Talværdien for Messias er også 358. Efter kabbalistisk tankegang er der hemmelige forbindelser mellem ord, som har den samme numeriske værdi. I dette tilfælde bliver der sat lighedstegn mellem ordene "han kommer" og "Messias". Det er Messias som er, den som skal komme.

Til trods for at der har været givet flere forklaringer på dette ord blandt de jødiske Bibel-kommentarer, har der ikke været tvivl om at ordet "Shiloh" er navnet på Messias Rabbi Johanan ben Zakkai, som døde 80 år efter Messias, sagde at ordet sigter til Messias, da man spurgte ham om navnet på Messias, svarede han: "Navnet hans er "Shiloh", eftersom der står skrevet: "indtil Shiloh" kommer". Talmud, Sanhedrin 98 b hævder også at "Shiloh" er det samme som Messias. "Rabbi Yohanan lærte at hele verden var skabt for Messias. Hvad er hans navn ? Sheeloh skolen lærte: Hans navn er Shiloh, som det er skrevet i 1.Mos. 49,9: "... indtil Shiloh kommer og til ham skal folkene samle sig," Midrash Tanhuma mener også at Jakobs profeti går på Messias. "kongespiret skal ikke vige". Med dette menes den kongelige trone. "En lovgiver fra hans fødder." refererer sig til tiden da kongen vil komme som kongedømmet tilhører..

Flg. Jakobs profeti skulle kongedømmet og lovgivningsmagten i Juda være stående lige til Messias kom. Dette viste sig også at stemme, således som alle profeternes udsagn gør det. Til trods for at store dele af de 10 stammer var ude i diasporaen, så levede staten Israel videre i Juda stamme og den myndighed som denne havde i rest Israel. I året 7 efter Messias mistede Det Høje Råd den ret de havde til at dømme mennesker til døden: Det var romerne fra Synedriet (hebr. Sanhedrin) som fratog dem denne ret. I den forbindelse udråbte rabbi Rakmon: "Da Sanhedrins medlemmer mærkede at de var frataget retten til at råde over liv og død, blev de grebet af en almindelig bestyrtelse. De dækkede deres hoveder med aske og deres kroppe med sække og råbte: Ve os Judas spir er taget bort fra os, og Messias er endnu ikke kommet." I følge det profetiske udsagn som er omtalt i 1.Mos. 49,10, måtte Messias komme FØR ÅR 7 EFTER MESSIAS, og i og med at det profetiske ord ikke tager fejl, så var Messias også på plads i Israel på dette tidspunkt, men det store flertal af de jødiske religiøse ledere forstod ikke at Jesus fra Nazaret var jødernes Messias. 40 år før templet blev ødelagt i år 70 efter Messias, skete der en del interessante, og for jøderne chokerende ting i forbindelse med Guds tjenesten i templet i Israel:

1. Det røde klæde som jøderne lagde ud på Jom Kippur, og som skulle symbolisere deres synder, blev ikke hvidt, ligesom før.
2. Ofrene i templet mistede deres forsonende kraft.
3. Dørene ind til det Aller Helligste åbnede sig af sig selv.
4. Den venstre lampe i Det hellige slukkedes af sig selv.

(Vi gør i en parentes opmærksom på følgende interessante paralleller mellem denne lampe og Messias (Jesus) og hans deltagelse i skabelsen. Denne lampe var pladsseret i midten af den 7 armede lysestage. Den blev kaldt for "Ner Elohim", som betyder "Guds lampe". De 6 andre var tændt af det lys som var i denne lampe. Grunden til at den blev kaldt for "den venstre lampe", var det forhold at den befandt sig vest for de lamper som var pladsseret øst for den.. Denne lampe blev betegnet med det første og sidste bogstav i det hebraiske alfabet, og det er "alfa" og "omega", som er de tilsvarende bogstaver i det græske alfabet. Det vil sige: Jesus brugte ikke de græske bogstaver, men i og med at han talte aramaisk, så brugte han bogstaverne "aleph" og ""tav". Tjeneren i den syvarmede lysestage er dermed et billede på Jesus. "Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige." Åb. 1,8. "Og han sagde til mig: Det er sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand uforskyldt." Åb. 1,8. (Es. 12,2-3 og 55,1. Johs. 4,14 og 7,37-38.: Tilføjelse.)

I den første sætning i Bibelen findes også disse to bogstaver. "Bereeshit barah Elohim aleph tahv hashamayim vaeht haeretz." 1.Mos. 1,1. Når vi oversætter denne sætning til norsk bliver det.: "I begyndelsen skabte Gud (aleph tavh) (Jesus) himmelen og jorden." Rabbinerne kaldte disse to bogstaver for "det skabende ord". De blev ikke oversat i teksten, men de blev udtalt som"eht". Dette betyder at Jesus var til stede ved skabelsen af verden. (Se kapitlerne: Sammensætningen Jesus Messias i Tenach og andre steder i Tenach hvor "aleph" og "tavh" er brugt.) Disse fire forandringer i forbindelsen med Guds tjenesten i templet skyldtes at dele af den Gammeltestamentlige Guds – og offertjeneste var sat til side, for Messias var kommet og havde begyndt at etablere en NY FORSONING for det jødiske folk. I den forbindelse udtalte rabbi Johanan ben Zakkai (død ca. 80 efter Messias) følgende: "Tempel, tempel hvorfor sørger du ? Jeg ved om dig at du skal blive ødelagt. Profeten Sakarias har profeteret om dig: "Lad op dine porte, Libanon (det er et navn på templet), så ilden kan fortære dine cedre." Sakarias 11,1."Det var først i år 70 efter Messias at Juda mistede den sidste rest af sin myndighed. I det år blev Jerusalem og templet ødelagt og brændt. Det høje råd blev ophævet, og dets funktion blev overtaget af de rabbinske kollegier i Israel eller i Babylon. Med dette var det klart for alle jøder ud fra Jakobs profeti i 1.Mos. 49,10, at MESSIAS VAR KOMMET, og de aller fleste rabbinere og store dele af den jødiske befolkning ikke havde lagt mærke til det. Dette er jødefolkets STORE TRAGEDIE.

I Sanhedrin 7 b udtalte rabbi Juda, som var den mand som samlede sammen de grundlæggende skrifter i Talmud følgende om tidspunktet for Messias` komme, idet han tog udgangspunkt i Daniels profeti om de 70 åruger: "DISSE TIDER ER ALT OPHØRT FOR LÆNGE SIDEN."

Den samme rabbiner udtalte også følgende om endetiden, som er det samme som Messias` komme: "Endetiden er alt forbi." (Se min bog: Jødernes konge, bind 4, kap: Rabbinerne vidste at Messias var kommet.) Det stemmer også med det som er profeteret i Esajas 66,6-7, at før det andet tempel blev ødelagt, skulle Messias være født. "Hør bulder fra byen ! En røst fra templet, Herrens røst, han skal gengælder sine fjender det de har gjort. Før hun (Jerusalem) var i barnenød, har hun født, før veerne kom over hende, har hun født et drengebarn (Messias) til verden." Rabbi Shemyuel ben Nehmani har sagt flg. om dette: "På den dag da templet blev ødelagt, led Israel meget på grund af sine synder..., og hvordan ved vi at på den dag (da templet blev ødelagt blev Messias født ? For der er skrevet: FØR HUN FIK FGØDSELSVEER, FØDTE HUN MESSIAS."

Det forhold at Messias skulle komme før det andet tempel blev ødelagt, kommer også til udtryk i Malakias 3,1. Dette Skrift ord er sat i sammenhæng med at Elias, som er døberen Johannes, skulle være forløberen for Messias. "Se, jeg sender mit bud, og han skal rydde vejen for mit åsyn (Messias) og BRAT SKAL HAN KOMME TIL SIT TEMPEL, Herren som i søger, pagtens engel, som i stunder efter, se, han kommer, siger Herren, Hærskarernes Gud. I Jakobs profeti er der også nævnt at hedningefolkene skal samle sig under Messias` styre. Dette skal ske i 1000 års-riget, som er det samme som Riget for Israel. Midras Tanhuma siger flg. om hedningernes underkastelse under Messias idet den kommenterer det hebraiske udtryk "velo yikat amim": "Velo Yikat Amim" betyder den ENE til hvem nationerne i fremtiden skal samle sig, som der er skrevet i Es. 11,10: "På den tid skal hedningefolkene søge til Israels rodskud, som står som et banner for folkeslagene."

En anden anerkendt oversætter af udtrykket "ve – lo yikhat" er: "hvem folkene skal adlyde." Begge oversættelser udfylder hverandre. Den ene siger at folkene skal samle sig under Messias, medens den anden siger at folkene skal adlyde Messias. I Jakobs profeti er ASENET nævnt ifm. Messias` komme. 1.Mos.49,11. Dette dyr peger også på Messias kongen og på Messias tiden, som skulle komme. I Sakarias 9,9 står der at Messias skal komme "fattig og ridende på et asen." "Fryd dig storliniet, Sions datter ! Råb højt Jerusalems datter ! Se, din konge kommer til dig, retfærdig er han og fuld af frelse (Yeshua), fattig og ridende på et asen, på assenindens unge fole." Da Jesus red ind i Jerusalem : Erev Pesach, (tilføjelse), red han ind på asenindens unge fole og bekræfter dermed at han var jøderne Messias. "de (Jesu disciple) hentede aseninden og folen, og lagde deres klæder på dem, og han satte sig derpå: Mat. 21,7.

Rabbinerne Juda og Nehemja, som levede omkring 150 efter Messias, skrev flg. om dette: "Med asenet sigter det til Messiaskongen, for Sak. 9,9 lyder: "fattig og ridende på et asen." "Han binder til vintræet sit unge asen og til den ædle ranke sin asenindes fole, han tvætter i vin sit klæde og i druers blod sin kjortel. Vore rabbinere har sagt: jeg, Gud, har behag i vintræet (det er Israel) og i dens vinranke (det er Jerusalem)... Han tvætter sine klæder i vin, for han udlægger Torahens ord klart, og sin kjortel i druers blod, for han dømmer deres mistag."

Den Babylonske Talmud kommenterer dette i Berakot 57 på flg. måde: "den som ser en vinrankes gren, om så bare i drømme, han venter på Messias, for det er sagt, han binder sit asen, sin asenfole til vintræet, og den som ser et figentræ i drømme, hans lære bevares i hjertet, for der er skrevet, den som passer sit figentræ, får spise af dets frugt. Berakot 56 b siger flg. om asenet: "Om nogen ser et asen i drømmen, kan han ønske sig en messiansk frelse." Talmud siger videre om jødernes forhold til asenet: "dersom jøderne har nogen fortjeneste, da kommer Messias PÅ HIMMELENS SKYER, men hvis de ikke har fortjenester, kommer han RIDENDE PÅ ET ASEN." Jødernes Messias som er Jesus fra Nazaret, kom første gang ridende på et asen, for jøderne havde på det tidspunkt ingen fortjeneste overfor Gud.

Næste gang han kommer, kommer han på himmelens skyer: Dan. 7,13, for da har jøderne den fortjeneste overfor Herren at DE HAR OMVENDT SIG TIL HAM som folk og levning, og da har de del i alle deres løfter. Den fortjeneste som både jøder og hedninger kan vise frem for Herren, er GAVE AF NÅDE. "fremdeles fik jeg i mine natlige syner se hvorledes en lignede en menneskesøn, kom med himmelens skyer, han gik bort til den gamle af dage (Gud) og blev ført frem for Ham," Dan. 7,13

MESSIAS SKAL KOMME AF ISAI s RODSKUD.

Isai var det næste led som skulle føre Messias` slægt videre. Han stammede direkte fra Juda. "Herren sagde til Samuel: Hvor længe vil du sørge over Saul, endda jeg har forkastet ham, så han ikke skal være konge over Israel ? Fyld dit horn med olie og drag af sted. Jeg sender dig til bethelmitten Isai, blandt hans sønner har jeg udset mig en til at være konge." 1.Sam. 16,1.

Det skulle vise sig at denne konge var David. "Da tog Samuel oliehornet og salvede ham midt iblandt hans brødre, og Herrens Ånd kom over David fra den dag og fremdeles. 1.Sam. 16,13. Messias blev betegnet som det skud som skulle fremspire af Isais rod. "Men en kvist (hebr. Netzer) skal skyde frem af Isais stub, og et skud fra hans rødder skal bære frugt." Es. 11,1. Dette profetiske ord betyder at Isais slægt eller æt skulle skæres ned, således at der bare blev en rest eller en "stub" igen af den. Af denne "stub" eller disse "rødder" skulle Messias stige frem, når den tid var kommet. Det viste sig senere at det var i den babylonske diaspora at Isais æt skulle skæres ned, og at Messias skulle være en efterkommer af de der kom hjem fra fangenskabet.

Dette profetiske udsagn beskriver ikke bare Messias som et skud af Isais rod, men det siger også at dette skud skulle komme fra Natzeret, som var den by hvor Jesus voksede op. Ordet Natzeret (Nasaret) er det samme som ordet "netzer" plus en hokjønnsending. Jesus er den spire som kom fra Nazaret. "Og han kom og tog bolig i en by som hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, det som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes en nasareer." Mat. 2,23. Grundbetydningen af ordet "nertzer" er et verpe som betyder "pleje" og "beskytte". Det lille skud af Isais rod behøvede pleje og beskyttelse, for det kom som et lille barn. Jesus var det skud af Isais rod som kom fra Nazaret. Det er helt klart at profeten Esajas ville have frem dette speciale budskab om at Jesus skulle komme fra Nazaret i sit profetiske udsagn i Es. 11,1, for han kunne have brugt et andet udtryk for ordet "skud", nemlig "tsemach". Dette ord brugte forøvrigt den samme profet på et tidligere tidspunkt, da han beskrev Messias. "På den dag skal Herrens spire (hebr.,tsemach) være til pryd og herlighed, og landets frugt til stolthed og til pryd for de undslupne af Israel." Es. 4,2. Dette sidste ord blev både brugt af profeterne Jeremias og Sakarias i deres beskrivelse af Messias som "spiren". Jer. 23,5. Sak. 3,8.

Talværdien af ordet "tsemach" er 138. Dette betyder if. Den rabbinske tolkning at Spiren skal optræde på et senere tidspunkt som TRØSTEREN, som skal trøste jødefolket, efter at han er gået gennem store lidelser. Det vil ske i 1000 års-riget. David blev på en speciel måde forbillede på Messias og hans styre i rigets tid. Han udvidede landets grænser og slog sine fjender. Riget for Israel eller 1000 års-riget blev kaldt for det fremtidige Davids rige, som skulle komme, og Messias blev kaldt for den nye David eller Davids søn: Es. 9,7. Jer. 23,5 og 30,9. Esek. 37,24. Hoseas 3,5. Davids position og kongedømme blev bestyrket gennem hans søn, Salomon, som betyder "manden med shalom", som er det samme som "manden med fred". Profeten Natan profeterede at Davids kongedømme skulle stå fast i hans egen tid og i 1000 års-riget.

Salomos kongedømme skulle være et forbillede på Jesu styre i 1000 års-riget. "Han skal bygge et hus (templet i Jerusalem) for mig, og jeg vil grundfæste hans kongetrone i tidsalderen (i hans egen tid) ..., men min miskundhed skal ikke tages fra ham, således som jeg lod den vige fra Saul, han som jeg lod vige for dig. Fast skal dit hus og dit kongedømme stå i tidsalderen (1000 års-riget) for dit åsyn, din trone skal være grundfæstet i tidsalderen (1000 års-riget.) 2.Sam. 7,15-16. Både Davids og Salomos styre og kongeriger peger frem mod Jesu styre i 1000 års-riget. Vi opdeler Jesu nuværende og fremtidige styre i 3 afdelinger, og det er:

1. Det styre som Jesu havde i den frie nådes tidsperiode. "men han har frembåret et offer for synder og har derefter uden afbrudt (med det samme) sat sig ved Guds højre hånd, og nu venter han bare på at hans fjender skal lægges til skammel for hans fødder." Hebr. 10,12-13.
2. Det styre som Jesu skal have i 1000 års-riget., "For han skal være konge indtil han får lagt alle sine fjender under sine fødder." 1.Kor. 15,25.
3. Det styre som Jesus skal have på den nye jord, "men når alt er ham underlagt skal også Sønnen selv underlægge sig Ham som lagde alt under ham, for at Gud (Den treenige Gud) skal være alt i alle." 1.Kor. 15,28.

ESEKIAS VAR IKKE MESSIAS.

Efter Salomo BLEV RIGET DELT I TO. Det var Nord-riget, som bestod af 10 stammer, og Syd riget som bestod af 2 stammer, Benjamin og Juda. Store dele af indbyggerne i Nordriget blev ført til Assyrien som fanger i år 722 før Messias. Den som skulle føre den messianske slægtsline videre i Juta var Esekias, som var søn af Akas. De hørte med til Davids æt. "Da sagde han (Esajas): Hør da, i af DAVIDS HUS ! Er det jer for lidt at trætte med mennesker siden i også trætter min Gud (i det i foragter hans ord) ? Derfor skal Herren selv give jer et tegn: Se en jomfru bliver frugtsommelig og føder en søn, og hun giver ham navnet Immanuel (som betyder: Gud med os) Fløde og Honning skal han (Messias) spise ved den tid han skønner at forkaste det onde og vælge det gode, før drengen skønner at forkaste det onde og vælge det gode, skal det land hvis to konger du gruer for, ligge øde." Es. 7,13-16.

En del rabbinere mente at dette udsagn gik på Esakias, som var søn til kong Akab. Esekias var det samme som Messias. Efter denne vurdering kunne man ikke vente en ny Messias i Israel efter kong Esekias` tid. Rabbi Hillel udtalte i Sanhedrin 99 a at : "Israel kan ikke vente Messias længere, for de glædede sig over ham allerede i tiden til kong Esekias." Ingen af Hillels kollegaer var enige med ham, og en af dem udtalte: "Må Gud tilgive Hillel, siden han modsiger Guds profet Sakarias (som levede flere århundreder efter Esekias) som sagde: "Fryd dig storlig, Sions datter! Råb højt, Jerusalems datter !. Se, din konge kommer til dig, retfærdig er han og fyld af frelse, fattig og ridende på et æsel, på asenindens unge fole." Sak. 9,9. Dette betyder at profeten Sakarias mente at Messias endnu var en FREMTIDIG PERSON på hans tid. Rabbi Sholomo Yitzhaki mente at profetien om Immanuel ikke kunne gå på Esekias af den grund at Esekias var født 9 år før Esajas udtalte sin profeti. Den måtte derfor angå en senere konge og ikke Esekias. Esekias var ikke Messias, men han skulle føre den messianske slægtsline videre i Israel.

GUD OPHÆVEDE DELVIS FORBANDELSEN OVER JEKONJA (JOJAKIN).

Jekonja (Jojakin) var kongen som skulle videreføre den messianske slægtslinie i Israel. Til trods for at der blev udtalt 3 forbandelser over hans liv, viste det sig at Gud ikke opretholdt de to første forbandelser, men han tog ham til nåde igen, når han omvendte sig til Herren. Den sidste forbandelse blev ikke trukket tilbage: Jer. 22,30. Disse tre forbandelser gik ud på følgende:

1. Jekonja skulle blive barnløs.
2. Han skulle ikke mere have lykke i sine levedage.
3. Ingen af hans slægt skulle få lov at sidde på Davids kongetrone og herske over Israel.

De to første forbandelser blev HELT OPHÆVET af Gud.

1. Under sit fangenskab i Babylon – Jerkonja havde flere sønner: 1.Krøn. 3,17-18.
2. Til trods for at Jekonja blev ført til Babylon og sat i fængsel der i 37 år, blev han frigivet fra fængselet og blev ophøjet frem for de andre konger: Jer. 52,31-33.

Dette skete i året 561 før Messias. Når vi trækker 561 fra 2553 plus et år, kommer vi til 1993. (Se min bog: Jesu Genkomst, bind 1, s. 281.) Den tredie forbandelse, som blev udtalt over Jekonjas liv, blev IKKE OPHÆVET af Gud. Der skulle aldrig sidde nogen af hans slægt på Davids kongetrone og regere over Israel. Dette betyder at ingen af hans efterkommere mere skulle være konge over Israel. At dette er rigtigt viser de to slægtslineir som vi har i N.T, angående Jesu slægt. Den slægtsline som er beskrevet i Mat. 1,1-17 angår JOSEFS LINIE, og den går bl.a. tilbage til David, Salomon (v.6) og Jekonja. (v.11). Som vi ved var Jesus ikke Josefs søn efter blodets linie, men i og med at han var Josefs legitime (lovlige) søn, så havde han gennem denne linie ARVERET TIL Davids trone. Den arvelinie som er beskrevet i Mattæus, er den JURIDISKE linie, som tilsiger at Jesus har arveret til Davids trone. Jesus var en EFTERFØLGER af Jekonja på Davids trone, men han var ikke en EFTERKOMMER af Jekonja. Den anden slægtline, som er beskrevet i Lukas 3,23-38, angår MARIAS SLÆGTSLINIE. Den beskriver BLODETS LINIE. Denne linie går tilbage til David, men den går ikke over Salomo, men derimod over en anden af Davids sønner, nemlig Natan. (Se kapitlet: Jesu slægtslinie i N.T.)

SERUBABEL BLEV DEN FØRSTE STATSHOLDER OVER JUDA EFTER DET BABYLONSKE EKSIL.

Efter at det babylonske eksil var forbi, blev Jekonjas barnebarn, Serubabel, valgt til statholder over Juda af perserkongen Kyros. Serubabel havde været en af de fanger som var blevet ført bort til Babylon. Dette fangenskab varede i 70 år. Efter den tid tog Gud indbyggerne af Syd riget til nåde igen, og hvem som ville, kunne drage til Israel.: Jer. 29,10. Ved siden af at Serubabel var statholder, fik han sammen med ypperstepræsten Josva hovedansvaret for genopbygningen af templet. Det første de hjemvendte jøder gjorde, var at de opsatte BRÆNDOFFERALTERET. Derefter lagde de grundvolden til det nye tempel. Selve byggearbejdet blev forhindret af samaritanerne. Først under perserkongen Darius den 1. Hystaspes blev arbejder genoptaget og den 3. Adar (10.marts) 516 kunne Serubabel indvie det nye tempel, som blev kaldt det andet tempel eller Serubabels tempel. Det var også Guds ønske at templet skulle genopbygges. Han lovede at støtte jøderne i byggearbejdet, til trods for at de mødte forskellige hindringer under arbejdet: Sak. 4,6-7. Dette profetiske udsagn betyder 3 forskellige forhold, og det er:

1. Det angår fuldførelsen af det andet tempel.
2. Det angår Jesu første komme.
3. Det angår Jesu genkomst.

Til trods for at Serubabel var en direkte efterkommer af Jekonja, og til trods for at han blev indsat som statholder over Judæa, kom han aldrig til at herske over hele Israel, således som kong David havde været. Den forbandelse som var blevet udtalt over Jekonjas liv, kom til at gælde med det samme hvad der vedrørte hans efterkommere.

Side 256-.

JESU SLÆGTSLINIE I DET NYE TESTAMENTE:

I N.T har vi to slægtslineir som angår Jesus fra Nazaret. De står i henholdsvis Mat, 1,1-17 og Luk. 2,24-38. Vi skal ikke gengive slægtslinerne her, men bare kort kommentere en del af det som står skrevet i disse.

1. Slægtslinein i Mattæus angår JOSEFS LINIE, medens slægtslinein i Lukas angår MARIAS LINIE.
2. Slægtslinen i Mattæus begynder med Abraham og går til Jakob, som var far til Josef, medens slægtslinein hos Lukas begynder med Eli, som var far til Marie, og går tilbage til Adam.
3. Slægtslinein i Mattæus er ikke blodets line, i og med at Josef ikke var Jesu biologiske far, men den er KONGE – og SØNNE-LINIEN i Jesu ættetavle, og i og med at den både går tilbage til David, som var den første kong i listen, og til Abraham, som blev lovet en søn af Herren. Abraham bliver dermed en af Jesu forfædre. Denne slægtsline har ikke noget med afstamning at gøre, men den har med ARVERETTEN at gøre. I og med at Jesus var Josefs legale (lovlige) søn, så var han dermed juridisk anerkendt som værende Josefs arving til det Davi diske kongedømme. Denne slægtsline, som er Josefs blodline, viser os også at Jesus, som ikke var Josefs søn, skulle fødes på en OVERNATURLIG MÅDE. Når Jesus blev født, var det Gud selv som blev født som et menneske.
4. Slægtslinein i Lukas er både BLODETS-, SØNNE- og KONGE-LINIEN i Jesu ættavle, da den både går tilbage til Eva, Abraham og David. Eva var kvinden som fik løftet, om at "kvindens æt" eller "kvindens sæd" skulle knuse slangens hoved. Almindeligvis er det "mandens sæd" som førte slægten videre, men i dette tilfældet var det udelukket, for Jesus er ikke skabt af mandens vilje eller ønske, men af Gud. Det er Gud ved Den Hellige Ånds kraft som er far til Jesus, medens Marie var hans biologiske mor. I Jesu person mødtes det guddommelige og det menneskelige. Jesus er både Gud og menneske: Luk. 1,34-35. Abraham fik løftet om sønnen, Isak, som også Jesus er kommet fra. Dersom Abraham ikke havde fået denne søn, ville Jesus ikke have kommet. Isaks fødsel og eksistens peger fremover mod Messias` fødsel og komme. David fik løftet om at Gud skulle gøre hans kongedømme fast, ikke bare i hans tid (tidsalder), men også i 1000 års-riget (i den kommende tidsalder). Jesu styre strækker sig videre ind på den nye jord. Jesus har dermed en DOBBELT RURIDISK RET til at arve Davids kongetrone, for begge slægtslineir godtgør at han er AF DAVIDS ÆT og SLÆGT.
5. I SLÆGTSLINIEN I Mattæus er der også nævnt 5 kvinder, og det er Tamar (v.3), Rahab, Ruth (v.5), Batseba (v.6) og Marie (v.16) To af disse kvinder var hedenske dvs. af ikke jødisk slægt. Dette vil videre sige at Jesus også nedstammer FRA HEDNINGEFOLKENE. Jesus TILHØRER DERMED BÅDE JØDER og HEDNINGER. Hele menneskeheden har del i ham. På samme måde som Gud er hele verdens Gud, er Jesus HELE VERDENS FRELSER.
6. Vi kan videre lægge mærke til at begge slægtslineir krydser hverandre i Seltiel og Serubabel. Ved disse to navne mødtes de, men de skiltes også der.
7. Medens slægtslinein i Mattæus har 14 led fra Abraham til David, 14 led fra David og indtil fangenskabet i Babylon og 14 led fra denne til og til Jesus (v.17), så har slægtslisten i Lukas 14 led fra Abraham og til David, 21 led fra David og til det babylonske fangenskab og 20 led fra det babylonske fangenskab frem til Jesus. I slægtslisten som står i Lukas, er alle ledne talt med, medens Mattæus har bygget op 3 lister med hver på 14 navne Jeg vil citere hvad Gerlach siger om disse tre forskellige perioder som Jesu slægtsliste er bygget på: "Den første periode, fra Abraham til David, er det endnu det DUNKLE LØFTERNES TID. Den anden periode, fra David og til det babylonske fangenskab, er den KLARE FORUDSIGELSERNES TID. Den tredie periode, fra det babylonske fangenskab til Kristus, er FORVENTNINGENES TID. Når vi sammenligner det som er sagt om Messias` slægtsline i Tenach med det som er sagt om Jesu slægtsline i N.T,, er det dermed BEVIST at Jesus fra Nazaret er både verdens frelser og jødernes Messias. Selv om slægtslisterne kom bort, da templet nedbrændte i år 70 efter Messias, så var der ingen på Jesu tid som benægtede at Jesus var af Davids hus og æt.

Da engelen Gabriel blev sendt fra Gud til Marie, sagde han flg. om Jesus, som skulle fødes: Luk. 1,32.

Da hans forældre skulle lade sig indskrive til det mandtal som kejser Augustus besluttede, drog de til Betlehem: Luk. 2,4.

Paulus stadfæster også at Jesus er kommet af Davids æt: Rom. 1,3. Johannes sagde det samme om Jesus: Åb. 5,5, Jesus sagde om sig selv at han er af Davids æt: Åb. 22,16. Folket kaldte ham for Davids søn: Mat. 9,27. Da Jesus red ind i Jerusalem på palmesøndagen, troede folket at Jesus kom, for at oprette det Davidstiske kongerige på ny: Mat. 21,9. Mark. 11,10. Luk. 19,38. Det er dermed bevist at Jesus er Messias, og at han er Davidsønnen, som der blev profeteret om i Tenach, og som skulle komme.

Et af de krav som jøderne vil stille til enhver som hævder at han er Messias, er at han må BEVISE at han er af Davids hus og æt. Dersom han ikke kan det, er han ikke Messias. Vi ved ikke om de gamle jødiske slægtslister kommer til rette igen eller lader sig konstruere på en eller anden måde, men vi ved at to af Jesu slægtslineir er nedtegnet i N.T.., og at jøderne vil godtage dem som bevis på Jesu messianisme, efter at de har omvendt sig som folk og levning i den store trængsel. De vil dermed anerkende Jesus som deres Messias. Jesus sagde selv til jødefolket: Mat. 23,38. I tillæg til dette vil Jesus også BEVISE SIN MESSIANITET på andre måder ved sin genkomst. Han vil bevise det ved sine gerninger, og ved at han fortsat bærer korsmærkerne på sit legeme.

JESU GUDDOMMELIGE SLÆGTSLINIE I TENACH.

Men Jesus er ikke bare fremstillet som et menneske i Tenach. Han er også fremstillet som Gud. Han har ikke bare en jordisk slægtsline, men han har også en himmelsk, hvor Gud bliver beskrevet som far og Messias som både Gud og Søn. Messias spirer ikke bare frem af ISAIS ROD som en jordisk Messias, men han spirer også frem fra SIN EGEN ROD, som er GUDS ROD. Han bliver kaldt for Gud. Første gang vi får høre om Messias` GUDDOMMELIGE SLÆGTSLINIE i Tenach , er ifm. at profeten Esajas bad kong Akas om at han skulle bede Herren om et tegn på Guds trofasthed. Da kongen afslog dette, sagde profeten at Herren selv skulle give jødefolket og hele verden et tegn på at han agter at holde sine løfter til både Eva, fædrene og David om den messianske konge som skulle komme: Es. 6,14.

Her skal vi lægge mærke til flg. forhold:

1. For det første er det Gud som skal give jøderne et tegn. Det hebraiske ord for "tegn" er "ot". Dette ord betyder både "TEGN" og "UNDER". Det samme er også tilfældet med det tilsvarende græske ord "semeion".
2. Det som skulle ske var et stor under. Det var ikke en ung pige som skulle bliver frugtsommelig , men det var en JOMFRU. Dette betyder at det var Gud selv, som ville gribe ind og få istand dette svangerskab .

Liberale Bibel-forskere har forsøgt at oversætte det hebraiske ord for jomfru "alma" med "ung pige", for at afsvække det forhold at det var Gud selv som greb ind. Når vi imidlertid sammenligner med andre Skrift-steder i Tenach, hvor dette ord "alma" er brugt, viser det sig at der ikke er tale om en "ung pige", men om en "jomfru". Da Rebekka gik ud for at øse vand til Abrahams tjener, bliver ordet "alma" brugt om hende. Hun var ikke bare en ung pige, hun var også jomfru. "Det var en meget vakker pige, en JOMFRU (hebr.alma) som ingen mand var kommet nær. Hun gik ned til kilden og fyldte sin krukke og gik op igen." 1.Mos. 24,16. Det samme ord bliver også brugt om Moses søster, som fik opgaven af Faraos datter at se til at Moses fik en god opvækst. "Faraos datter svarede hende: Ja, gå! Og JOMFRUEN (hebr.alma) gik og hentede drengens mor." 2.Mos.2,8. En del jødiske rabbinere har forsøgt at benægte det forhold at Gud på denne måde har handlet med en jomfru, og de er fremkommet med flg. svar på hvem denne unge pige kunne være:

1. Det kunne være profeten Esajas` hustru.
2. Det kunne være kong Akas hustru, og sønnen som skulle fødes, var Esekias.
3. Det kunne være en anden kvinde, som skulle føde denne søn.

1. For det tredie lægger vi mærke til at det var jomfruen som selv skulle give sin søn det guddommelige navn, Immanuel el, som betyder "Gud med os". Det betyder at hun var sig selv helt bevist, at denne søn som hun bar under sit hjerte, var Guds søn. Når vi går til N.T., ser vi også at Marie kendte til alt dette, for englen Gabriel havde fortalt hende det. Han havde til og med fortalt hende at hun skulle kalde sin søn for "Yeshuah" (Jesus), som betyder "Herren er frelser": Luk. 1,30-31. I Esajas 9,6-7 får vi videre oplysninger om barnet som skulle fødes. Det bliver bl.a. kaldt for "RÅDGIVER", "VÆLDIG GUD" og "TIDSALDERLIG FADER", vi lægger også mærke til at barnets herredømme eller kongedømme er knyttet til det fremtidige Davids rige. "For et barn er født os, en søn (Gudsønnen) er givet os, og herredømmet er på hans skuldre, og han kaldes UNDER, RÅDGIVER, VÆLDIG GUD, TIDSALDERLIG FADER, FREDSFYRSTE. Så skal herredømmet blive stort og freden uden ende over Davids trone og over hans kongedømme, det skal blive støttet og opholdt ved ret og retfærdighed fra nu og i tidsalderen og for altid, Herren hærskarernes Guds nidkærhed skal gøre det. Es. 9,6-7.

I dette skrift lægger vi mærke til følgende forhold:

1. Det er et barn som skal fødes.
2. Dette barn er Guds Søn.
3. Han bærer Davids herredømme på sin skulder. Han støtter og opholder det.
4. Dette barn kaldes "under", for han er både Gud og menneske i en og samme person.
5. Barnet bliver kaldt for rådgiver. Det vil sige at det er Guds rådgiver i åndelige spørgsmål.
6. Barnet bliver kaldt både for "vældig Gud" og "tidsalderlig Fader" og fredsfyrste. Barnet er Gud. Messias skal på en speciel måde styre i tidsalderen, som er riget for Israel.
7. Dette barn er knyttet til Davids kongerige, som skal blive udvidet til at gælde hele verden. Der skal blive fred over hele verden ifm. Jesu genkomst.

Dette kongerige skal have 3 styringsperioder, og det er:

1. JESU SKJULTE STYRE I DEN FRIE NÅDES TIDSPERIODE.
2. Jesus skal styre I TIDSALDEREN, som er det samme som 1000 års-riget.
3. Jesus skal styre FOR ALTID. Det er i de kommende tidsperioder efter 1000 års-riget.

De gamle rabbinere mente endvidere at Messias` navn var bestemt allerede FRA EVIGHED AF, i og med at der står flere gange i Tenach, at "dette er det navn han skal kaldes med". Navnet som der her bliver refereret til er "Herren, vor retfærdighed". Dette betyder at han skal kaldes med dette navn, efter at han er kommet. Navnet er bestemt på forhånd. "Se, dage kommer, siger Herren, da jeg vil lade fremstå for David en RETFÆRDIG SPIRE, OG HAN SKAL REGERE SOM KONGE OG GÅ FREM MED VISDOM OG GØRE RET OG RETFÆRDIGHED: Jer. 23,5-6.

I tillæg til at Messias er kaldt med Herrens navn, Jahveh, er han også JØDERNES RETFÆRDIGHED. Dette peger på forsoningssiden ved Messias.: At han tog på sig jøderne synder, for at forsone dem overfor Gud. I dag bliver desværre dette aspekt ved Messias benægtet indenfor store dele af jødedommen. Messias er også beskrevet både som "herlighedens konge" og som "hærskarernes Gud: Salm. 24,7-10. Jeg vil henvise til det som Jan Ranterud skriver om dette i Dagen den 22/11. 1993: "Den tredie parallel som de gamle skriftlærde undrende har peget på, er i svaret på det gentagne spørgsmål: "Hvem er denne herlighedens konge?" "Herren, stærk og vældig, Herren, mægtig i strid." Og "Herren ,hærskarernes Gud."

Det første står for Gud som HISTORIENS HERRE. Han som førte sit folk indtil de vendte sig fra ham, men som igen skulle forbarme sig over dem og give dem deres arveland, og som ved tidernes ende skal slå alle sine og deres fjender. Det andet udtryk: ADONAI TZAVOT. (Herren, hærskarernes Gud) har i gammel Bibel-udlæggelse stået for Gud som kommer til os for at bo midt iblandt os I SIN MESSIAS, som han vil sende når folket vil åbne deres døre og deres hjerter for ham.

Hos jøderne er det fremdeles en længsel og et løfte, hos os en opfyldt virkelighed. (Se kapitlet: Guds navn i Tenach

ref. Egon Ladegaard Kristensen: yeshuatt@mail.dk www.yeshuattsion.webbyen.dk

www.denpaulinskegruppe.blogspot.com