Jakobs Brev: Er knyttet til: Oskar Edin Indergaard

Oskar Edin Indergaard, født: 28/4. 1938, cand. philol, bibelforkynder, forfatter:

JESU GJENKOMST, bind 4, s. 98-. JAKOBS BREV ER NÆR KNYTTET TIL MOSELOVEN OG ENDENS TID.

Jakobs brev er det ældste brev i N.T. Jakob kendte ikke til den frie nådens frelsesprincipper, da han skrev dette brev. Han knyttede sin forkyndelse til Moseloven og overholdelsen af budene og Moselovens etiske principper. Han elskede loven og kalder den for.

1. FRIHEDENS FULDKOMNE LOV: Jak. 1,25.
2. "DEN KONGELIGE LOV": Jok. 2,8.
3. "FRIHEDENS LOV": Jak. 2,12. Det betyder at jøderne skal dømmes efter Moseloven.

Det kommer tydeligt frem i dette brev at Jakob regnede med de to retfærdighedsbegreber, nemlig lovens eller gerningers retfærdighed og troens retfærdighed: Jak. 2,14. (kan vel troen frelse ham?)

"Således også med troen: Har den ikke gerninger, er den død i sig selv." Jak. 2,17. (Kommentar: I den frie nådes tidsperiode kan troen ikke være død i sig selv, for den er en gave fra Herren.)

"Abraham, vor far, blev han ikke retfærdiggjort ved gerninger, da han ofrede sin søn Isak på alteret? Du ser at troen virker sammen med hans gerninger, og at troen blev fuldkommen ved gerningerne, og Skriften blev opfyldt, som siger: Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed, og han blev kaldt Guds ven. I ser at MENNESKET BLIVER RETFÆRDIGGJOT VED GERNINGER, OG IKKE VED TRO ALENE. I lighed med Rahab, skøgen, blev hun ikke retfærdiggjort ved gerninger, da hun tog imod udsendingene og slap dem ud en anden vej ? For ligesom legemet er dødt uden ånd, så er og troen død uden gerninger." Jak. 2,21-26.

Jakobs brev er i sit indhold meget nærmere knyttet til evangelierne og Tenach end det er knyttet til de andre breve i N.T. Vi har en række tilknytningspunkter mellem Jakobs brev og evangelierne. Vi skal i det flg. referere en del af de udsagn i Jakobs brev som har tilknytning til jødernes lov og gerningsaspektet ved den, og sammenligne disse udsagn med det som evangelierne siger om den samme sag.:

1. "Agt det for bare glæde, mine brødre, når der kommer alle slags fristelser." Jak. 1,2. Se: Mat. 5,11.
2. "men tålmodighed må føre jer til fuldkommen gerning, for at i kan være fuldkomne og hele og ikke mangle noget." Jak. 1,4. Se: Mat. 5,48.
3. "Men vær ordets gørere, og ikke bare dets hørere, idet i dårer jer selv. For dersom en er ordets hører og ikke dets gører, da ligner han en mand som ser sit naturlige åsyn i et spejl: han så på sig selv og gik bort, og glemte straks hvordan han så ud." Jak. 1,22-24. Se: Mat. 7,46.
4. "Men den som skuer ind i frihedens fuldkomne lov (Moseloven) og holder ved med det, så han ikke bliver en glemsom hører, men gerningens gører, han skal være salig i sin gerning." Jak.1,25 og 2,12. Se: Mat. 7,21-23.
5. "Hør dog mine elskede brødre: har Gud ikke udvalgt dem som er fattige på verdens gods, til at være rige i troen og arvinger til det rige (1000 års-riget), som han har lover dem som elsker ham?" Jak. 2,5. Se: Mat. 19,21.
6. "Visselig, dersom i opfyldte den kongelige lov (Moseloven) efter Skriften (Tenach): Du skal elske din næste som dig selv, da gør i vel, men gør i forskel på folk, da gør i synd, og loven renser revser jer som lovbrydere." Jak. 2,8-9. Se: Mat. 22,35-39.
7. "For enhver som holder hele loven, men snubler i en ting, han er blevet skyldig i alle." Jak. 2,10. Se: Mat. 5,19.
8. "For dommen skal være ubarmhjertig mod den som ikke har gjort barmhjertighed, men barmhjertighed roser sig mod dommen." Jak. 2,13. Se: Mat. 5,7, 18,35, 25,40.
9. "Mine brødre! Bliv ikke mange af jer lærere, efter som i ved at i skal få des strengere dom!" Jak.3,1. Se: Mat. 12,36-37.
10. "Men retfærdigheds frugt sås i fred for dem som holder fred." Jak. 3,18. Se: Mat. 5,9.
11. "I begærer og får intet; i myrder og misunder og opnår ikke noget, i lever i kamp og strid, og får intet fordi i ikke beder." Jak. 4,2. Se: Mat. 5,21.
12. "Klag jeres nød og sorg og græd; jeres latter skal vendes til sorg og jeres glæde til bedrøvelse!" Jak. 4,9. Se: Mat.5,4.
13. "Bagtal ikke hverandre brødre! Den som bagtaler en broder eller dømmer sin broder, han bagtaler loven og dømmer loven, men dømmer du loven, da er du ikke lovens gører, men dens hører." Jak. 4,11. Se: Mat. 7,1.
14. "den som altså ved at gøre godt, og ikke gør det, er man skyldig i synd." Jak. 4,17. Se: Luk. 12,47
15. "Og nu, i rige: Græd og jamre jer over den ulykke som kommer over jer!" Jak. 5,1. Se: Luk. 6,24 og 7,22: .(fattige på penge)
16. "Suk ikke mod hverandre , brødre, for at i ikke skal dømmes! Se dommeren står for døren!" Jak. 5,9. Se: Mat 5,22.
17. "Men frem for alt, mine brødre, sværg ikke, hverken ved himmelen eller ved jorden eller nogen anden ed! men

jeres ja være ja, og jeres nej være nej, for at i ikke skal falde under dommen!" Jak. 5,12. Se: Mat. 5,33-37.

Ved siden af at Jakobs forkyndelse var nært knyttet til Moseloven og Jesu forkyndelse, idet han forkyndte det dobbelte retfærdighedsbegreb, som uden tvivl er den åndelige basis som vi vil få i 1000 års-riget, da angår heller ikke de udsagn som han har om Jesu genkomst, Jesu komme for den kristne menighed.

De angår JESU KOMME TIL DOM FOR DE RIGE I ISRAEL. De har undertrykt de fattige og brudt Moseloven.

De hemmeligheder som Paulus fik åbenbaret om den kristne menigheds bortrykkelse, var ikke åbenbaret på den tid da Jakob skrev sit brev. "For DOMMEN skal være ubarmhjertig mod dem som ikke har gjort barmhjertighed, men barmhjertighed roser sig mod dommen." Jak. 2,13.

"EN LOVGIVER og DOMMEREN, han som er mægtig til at frelse og til at ødelægge, men du, hvem er du som dømmer din næste?" Jak. 4,12.

"Og nu, i rige. Græd og jamre jer over jeres ulykke, som kommer over jer! Jeres rigdom er rådnet, og jeres klæder er blevet mølædt, jeres guld og sølv er rustet bort, og rusten på det skal være til vidnesbyrd mod jer og æde jeres kød som en ild, I HAR SAMLET JER SKATTE I DE SIDSTE DAGE ! Se, den løn som i har forholdt arbejderne, som har skåret jeres agre, den skriger, og høstfolkene råb er kommet ind for den Herre Sebaots ører. I har levet i vellevned på jorden (i landet) og efter jeres lyster. I HAR GØDER DERES HJERTER TIL SLAGTEDAGEN ! I har domfældt og dræbt den retfærdige, ingen gør modstand mod jer. VÆR TÅLMODIGE, BRØDRE , BRØDRE TIL HERREN KOMMER ! Se, bonden venter på jordens kostelige grøde og bier tålmodig på den, til den får høst regn og vår regn, vær også i tålmodige, styrk jeres hjerter! FOR HERRENS KOMME ER NÆR. Suk ikke mod hverandre, brødre. FOR AT I IKKE SKAL DØMMES! SE, DOMMEREN STÅR FOR DØREN." Jak. 5,1-9.

Jakobs brev er det ældste brev i N.T. Det blev skrevet efter at Den Hellige Ånd var kommet. Jakob var en genfødt Jesus troende jøde, som havde Den Hellige Ånd i sit hjerte, men til trods for det så ELSKEDE HAN MOSELOVEN og LEVEDE I SAMFUND MED DEN. Han var sandsynligvis en af de mest helstøbte Jesus troende personligheder som har levet. Det fortælles om ham at han bad i timevis i templet i Jerusalem, og af den grund blev han også kaldt for DEN RETFÆRDIGE.

Han var i tillæg til dette den øverste hyrde for den messianske forsamling i Jerusalem.

Jakobs brev skal vise os at der ikke er nogen MOSÆTNING MELLEM MOSELOVEN og DEN HELLIGE ÅNDS VIRKE og FUNKTIONER . Det var ved Den Hellige ånds hjælp at Jakob magtede at opfylde Moseloven. Jakobs brev angår specielt den kristendoms-forståelse som vi har i den fire nådes tidsperiode, men den angår den åndelige basis som 1000 års-riget skal bygges på. Denne er baseret på Moseloven, på profeternes forkyndelse, på Jesu og døberen Johannes` forkyndelse og på apostlenes forkyndelse den første tid.

I trængselstiden vil de 144000 beseglede af Israels 12 stammer forkynde EVANGELIET OM RIGET FOR ISRAEL i samsvar med JESU LÆRE i evangelierne og den jødiske forståelse af evangeliet som blandt andet kommer til udtryk i Jakobs brev.

Da jøderne ikke ville omvende sig og bede Jesus om at komme tilbage på himmelens skyer, fik Paulus åbenbaret af Herren at riget for Israel ikke kunne oprettes før på et senere tidspunkt. Han fik at vide om de forskellige hemmeligheder om den kristne menighed. Disse ting havde været skjult i og hos Gud, men nu blev de åbenbaret. "Mig, den aller ringeste af alle hellige, blev den nåde givet at forkynde hedningerne evangeliet om Messias` uransagelige rigdom., og at oplyse alle om hvorledes husholdningen er med DEN HEMMELIGHED (den kristne menighed) som har VÆRET SKJULT I TIDSALDRENE HOS GUD, SOM SKABTE ALT." Ef. 3,8-9. (Se kapitlerne om de forskellige Nytestamentlige hemmeligheder.)

DEN KRISTNE MENIGHED SKAL IKKE IND I TRÆNGSELSTIDEN. SOM ER GUDS VREDE.

Der er 4 forskellige opfattelser af tidspunktet for den kristne menigheds bortrykkelse i forhold til trængselstiden og de er:

1. Den kristne menighed skal bortrykkes før trængselstiden. Dette kaldes for det pre tribulationistiske syn. Dette ord kommer af de to engelske ord "pre", som betyder "før" og "tribulation" som betyder "trængsel".
2. Den kristne menighed der skal bortrykkes i forskellige afdelinger. Dette kaldes for en PARTIEL eller DELVIS BORTRYKKELSE. De mest helliggjorte kristne skal bortrykkes før trængselstiden, medens de kødelige kristne skal bortrykkes i løbet af eller ved slutningen af trængselstiden. Trængselstiden skal være en renselsestid for dem.
3. Den kristne menighed skal bortrykkes i midten af trængselstiden. Dette syn kaldes for det POSTTRIBULATIONISTISKE syn. Det kommer af de to engelske ord "mid" som betyder "midt i" og "tribulation".
4. Den kristne menighed skal bortrykkes efter trængselstiden. Dette syn bliver kaldt for POST-TRIBULASIONIS-

TISKE syn. Det kommer af de to engelske ord "post" som betyder "efter" og "tribulation". Det skal ske ifm. Jesu genkomst.

Jeg har den første opfattelse og skal i det flg. bare kort opsummere de momenter som jer lægger til grund for mit syn, idet jeg henviser til det som jeg har skrevet om dette i mine bøger: Jesus Genkomst, bind 1,2 og 3.

1. Den sidste og 70. Åruge er IKKE PROFETISK TID FOR KRISTI LEGEME. Den er PROFETISK TID FOR ISRAEL, JØDERNE OG ISRAEL "70 åruger (490 år) er tilmålt dit folk (jøderne) og din hellige stad (Jerusalem) til at indelukke frafaldet (jødernes frelse) og til at forsegle (gøre slut på) synder og til at dække over misgerninger og til at fremføre en retfærdighed for tidsaldrene (Jesu forsoning) og til at salve et Aller Helligste (indvie templet i 1000 års-riget). Dan 9,24.

I henhold til dette vers skal det i løbet af denne periode ske flg. ting med Israel og med jøderne:

1. Jesus skal vinde en retfærdighed for alle tidsaldrene. Dette er Jesu forsoning.
2. Jøderne skal blive frelst som folk og som nation. Det skal ske mod slutningen af trængselstiden.
3. De profetiske udsagn som angår Jesu genkomst og oprettelsen af 1000 års-riget, skal gå i opfyldelse.
4. Templet i 1000 års-riget skal bygges og indvies, i og med at Det Allerhelligste bliver salvet.

Der har nu været et ophold mellem vers 26 og 27 i Dan. 9 på næsten 2000 år. I dette tidsinterval mellem disse to vers udtages den kristne menighed. Efter den kristne menigheds bortrykkelse begynder den 70. Åruge at gå i opfyldelse.

Vers 27 beskriver ende tiden, efter at Antikrist har indgået sin pagt med det vantro Israel. "Og en uge (7 år) skal han (Antikrist) gøre pagt fast (bestyrke). (dette kan betyde at han helt eller delvis bygger på en pagt som er indgået mellem Israel og araberne) for de mange (de stærke), og i midten af ugen (efter 3½ år) skal slagt og madoffer ophøre (for Antikrist skal invadere Israel og ødelægge offertjenesten i templet), og på vederstyggelighedens vinger skal ødelæggeren komme, og det indtil tilintetgørelse og fast besluttet straffedom strømmer ned over den som bliver ødelagt (Antikrist)." Dan. 9,27. (Se mine bøger: Israel og den kristne menighed, s. 87-89 og Jødernes Konge, bind 4,s. 163-164.

1. Vi har klare Bibel ord som siger at den kristne menighed hverken skal ind i eller gennem trængselstiden. "Så meget mere skal vi da, efter at vi nu er retfærdiggjort ved hans blod, ved ham BLIVE FRELST FRA (gr. apo) VREDEN." Rom. 5,9.

"..., og vente på hans Søn fra himmelen, som han opvakte fra de døde, Jesus som FRIER OS (BEVARER OS) FRA (gr. ek) DEN KOMMENDE VREDE." 1.Tess. 1,10 og 5,9. Åb. 3,10.

Guds vrede angår trængselstiden på 7 år og begynder ved Åbenbaringsbogen, kap. 6,15-17.

Hvad der gælder den græske præposition "ek", så er den brugt mere end 800 gange i N.T. Den betyder "ud fra" eller "fra". De som mener at den kristne menighed skal ind i eller gennem trængselstiden, oversætter Åbenbaringsbogen 3,10 med enten præposition "i" eller "gennem". (Norsk Bibel af 1978.) og (Studiebibelen, bind 4, s. 768.)

Dette er ikke korrekt oversættelser. Når det græske sprog skal udtrykke "gennem", bruges "dia", og når man skal udtrykke "i" så bruges "en", "eis" og "kata".

Vi må skille mellem den almindelige trængsel som alle, som vil leve Gud-frygtige i verden, må gennem leve, og den sidste trængsel på 7 år, som vil komme over hele jorden, for at prøve dem som bor på jorden.

Hvad som gælder ordet "vrede", så betyder det:

1. HELE TRÆNGSELSTIDEN på 7 år. Midttribualisterne mener at Guds vrede bare varer i de sidste 3½ år, men det er ikke rigtig. HELE PERIODEN PÅ 7 ÅR ER EN VREDE: Åb. 15,1.
2. GUDS SIDSTE DOM ved afslutningen af 1000 års-riget. Denne betydning kommer bl.a. til udtryk i Rom. 2,5-6.

1. Trængselstiden er ikke for den kristne menighed, den har allerede taget sit valg for Jesus, og den har gjort sig rede til at blive taget hjem. En af hovedhensigterne med trængselstiden er det forhold at Gud vil PRØVE DEM SOM BOR PÅ JORDEN, om de vil tilhøre ham eller om de vil bestyrke sit valg for Satan. Åb. 3,10.
2. Trængselstiden bliver kaldt for menighedens trængsel, men den er en TRÆNGSELSTID FOR JAKOB. Det vil sige at Israel og jøderne skal prøves på en speciel måde i denne tid – om de vil anerkende Jesus fra Nazaret eller ikke: Jerm. 30,7.
3. Ordet "menighed" bliver ikke brugt mellem kap. 3,14 og kap. 22,16 i Åbenbaringsbogen. Kapitlerne 2 og 3 beskriver den kristne menigheds tidsperiode. Den sidste menighed, som er beskrevet som Laodikea menigheden, vil både eksister før bortrykkelsen har fundet sted, og den vil strække sig ind i trængselstiden. Den er ikke Guds menighed, men de enkelte medlemmer i denne menighed kan blive frelst dersom de omvender sig og tager imod Jesu tilbud om frelse: Åb. 3,20. Den kristne menigheds bortrykkelse vil finde sted ved Åbenbaringsbogens sidste løfte til menigheden i Filadelfia: Åb. 3,12-13.
4. Den kristne menighed er ikke beskrevet som en jordisk frelseforsamling efter kap. 3 i Åbenbaringsbogen. Vi finder den igen som de 24 ÆLDSTE i himmelen. De 24 ældste REPRESENTERER HELE DEN KRISTNE MENIGHED. At de repræsenter alle de hellige ses af Åb. 5,8, hvor der står: " Og da det (Jesus) tog bogen, faldt de 4 livsvæsener og de 24 ældste ned for Lammet, hver med sin harpe og med guldskåle, SOM ER DE HELLIGE BØNNER."

De 24 ældste er beskrevet i Åb. 4 og 5. "Og rundt omkring tronen (Guds trone) var der 24 troner, og på tronerne så jeg 24 ældste sidde, klædt i hvide klæder, med guldkroner (kranser) på deres hoveder." Åb. 4,4 og 5,9-10. (Se min bog: Jesu Genkomst, bind 1,kap.: De 24 ældste.)

5. Johannes så at der var en dør åbnet ind til himmelen. Denne dør blev åbnet når den kristne menighed blev bortrykket til Gud før trængselstiden. Han blev bedt om at stige op til himmelen gennem den samme åbne dør: Åb. 4,1.
6. Der står i Åb. 13,6 at Antikrist spotter "Gud, Guds navn og hans bolig, dem som bor i himmelen. "dette er en beskrivelse af den kristne menighed som er en himmelsk frelsesforsamling på dette tidspunkt. Dette betyder at den kristne menigheds bortrykkelse har fundet sted.
7. Det almindelige Nytestamentlige navn på Gud, som er FAR (gr. pater), bliver bare brugt en gang i Åbenbaringsbogen (14,1) efter kap.3. I de 3 første kapitler bliver det brugt 4 gange ifm. den Nytestamentlige menighed.

Ordet "kyros", som betyder "herre", og som er en almindelig benævnelse på Jesus, bliver i det hele taget ikke brugt i sin enkle for i Åbenbaringsbogen. Det bliver derimod brugt i en del sammenskrivninger som "Herre Gud", "Herren Gud, den Almægtige", "herre over kongerne på jorden", "jordens herre" og "herrers herre".

I de to sidste vers i Åbenbaringsbogen bliver sammensætningerne "Herre Jesus" og "Vor Herre Jesu Kristi nåde" brugt ifm. udsagn som har med den kristne menighed at gøre.

I tillæg til det bliver der brugt benævnelser på Gud som er godt kendt fra G.T. som "herre" i betydningen "den suveræne herre" (gr. despotes), "Gud" og "Den Almægtige". I Åbenbaringsbogen er disse udtryk på Gud brugt ifm. DOM. "og de råbte med høj røst og sagde: Herre (gr. ho despotes), du hellige og sandure ! hvor længe skal det vare før du holder dom og hævner vort blod på dem som bor på jorden." Åb. 6,10. 14,7. 16,14. (Se min bog: Jesu Genkomst, bind 3, s.51.)

Den manglende brug af ordene "pater" og "kyrios" i Åbenbaringsbogen er også beviser på at den kristne menighed er bortrykket efter kapitel 3.

8. Det er heller ikke den frie nådes evangelium som bliver forkyndt i Åbenbaringsbogen – efter kap. 6. Det er et budskab om DOM og RETFÆRDIG GENGÆLDELSE. Vi skal tage nogle eksempler på dette: Åb. 6,9-10. 13,10. 11,5-6.

Hvad der angår martyrerne, som er blevet myrdet for "Guds ords skyld og for det vidnesbyrds skyld, som de havde." Der er ikke angivet hvilket vidnesbyrd de havde, men det er sandsynlig at tro at det var et jødisk vidnesbyrd om frelsen.

Det er ikke evangeliet om den frie nåde som bliver forkyndt i trængselstiden, men det er RIGETS

EVANGELIUM. Dette bliver forkyndt af de 144000 beseglede af Israel og de to vidnere som skal

forkynde RIGETS EVANGELIUM.

Den frie nådes evangelium blev afsluttet med den kristne menigheds bortrykkelse. Dersom dette

udsagn havde refereret sig til den kristne menighed, så havde der stået: At den var blevet myrdet på grund

af Guds Ord og vidnesbyrdet om Jesus som frelser.

Martyrerne beder videre Gud om at han skal hævne sig på deres fjender. Dette er ikke de troendes

vidnesbyrd i den frie nådes tidsperiode. Vi skal ikke bede Gud om at han skal hævne vor fjender. Vi skal

bede Gud om at han må frelse alle mennesker: Rom. 12,19. (Se min bog: Jesu Genkomst, bind 3, kap.:

Det femte segl.)

De to videnere i endetiden fik derimod den autoritet af Gud at de kunne hævne sig på og straffe deres Fjender.

Der er to ting som vil kendetegne de 144000 beseglede af Israels 12 stammer og de to vidnere i endens tid, og det er:

1. De skal forkynde evangeliet om riget over hele verden. De skal være som åndelig dug og regn blandt Folkeslagene: Mika 5,6.
2. De skal være en rædsel for deres fjender: Mika 5,7 Ved siden af at Den treenige Gud, de 144000 og de to vidnere vil beskytte Israel og jøderne i den store Trængsel, vil også Israel og jøderne have tre andre grupper af beskyttere og det er:

1. DE 7 HYRDER og DE 8 HOVEDFYRSTER: Mika. 5,4-5.
2. DE 4 SMEDE, som skal ødelægge de 4 verdensriger: Sak. 2,3-4.
3. JUDAS STAMMEHØVDINGER : Sak. 12,6.

1. Den hvide kjortel (gr. stola) som blev givet til martyrerne fra første del af trængselstiden, og det fine linned (gr. byssion) som Lammets hustru skal klæde sig i, er ikke den frelsesdragt som det kristne legeme skal have. Denne dragt hedder på græsk "himation" .Dette viser også at den kristne menighed er bortrykket til Gud på dette tidspunkt.: Åb. 6,11 og 19,7-8.
2. Der står i 2.Tess. 2,6-7 at Den Hellige Ånd i den kristne menighed holder igen for Antikristen. I disse to vers er det BEVIST ud fra grammatikalske forhold at det er DEN HELLIGE ÅND SOM HOLDER IGEN FOR ANTIKRISTEN. I vers 6 er det som holder igen, et ord I NØYTRUM. Det refererer sig til ordet "pneumatik", som er ordet for Ånden, og som er et ord i nøjtrum. I vers 7 er det som holder igen et personlig pronomen I HANKØN. Det er bare Den Hellige Ånd i hele Bibelen som kan beskrives med både er ord i nøjtrum og et ord i hankøn.

Det som sker ved den kristne menigheds bortrykkelse, er ikke at Den Hellige Ånd bliver taget bort fra Jorden, men den har ikke nogen tilholdssted i en fast og etableret menighed. Den kan ikke arbejde ud fra menigheden længere, for menigheden som er etableret i endens tid er ikke Guds menighed, men det er Skøge-kirken.

3. Den Hellige Ånd er heller ikke nævnt ifm. menigheden efter kap. 3 i Åbenbaringsbogen. I de 7 sendebreve til de Lilleasiatiske menigheder er flg. udsagn en almindelig udtryksmåde: "Den som har øre, han høre hvad ÅNDEN SIGER TIL MENIGHEDERNE. Efter at den kristne menighed er bortrykket, har den Hellige Ånd ikke tilholdssted hos nogen fast og Fast etableret menighed. Derfor hedder det også i Åb. 13,9: "DERSOM NOGEN HAR ØRE, HAN HØRE
4. Det er heller ikke Den Hellige Ånd som kommer med de forskellige frelse og doms budskaber til menneskene i trængselstiden. Det blive gjort af engle.: Åb. 14,6-7.
5. I 2.Tess. 2,3 står der: "Lad ingen dåre jer på nogen måde ! for først (før Herrens dag) må frafallet (bortrykkelsen) (gr. apostasia) komme og syndens menneske (Antikrist) åbenbares, fortabelsens søn." Dette ord som vi har oversat med "frafaldet", (gr. apostasia), kan ligeså godt oversættes med "afgang" eller "bortgang". Dersom vi oversætter det på den måde, bliver betydningen: At før Antikrist kan træde frem, så har "afgangen", "bortgangen" eller "bortrykkelsen" af den kristne menighed fundet sted.
6. Ved sin genkomst skal Jesus komme tilbage sammen med englene og de troende. Dette betyder at der Er forgået en bortrykkelse PÅ ET TIDLIGERE TIDSPUNKT. I DET FØRSTE TILFÆLDE VAR DET Jesus som kom for at HENTE de troende. Han kom da ikke ned på jorden, men han kom ned i lufthimmelen. " for HERREN SELV skal komme ned fra himmelen med ET BYDENDE RÅB med OVERENGELENS RØST, og med GUDS BASUN, og de døde i Messias skal først opstå." 1.Tess.4,16.

Ved sin genkomst skal Jesus komme sammen med de hellige og med englene: 1.Tess. 3,13. Judas 14.

Åb. 17,14.

Ordet "hellig" er på græsk "hagios". Det kan bruges både om engle og om de troende. Ordet bliver aldrig brugt om engle, dersom det ikke direkte er knyttet til ordet "angeloi", som er det græske ord for "engler". I disse Skrift-steder er det derfor Guds folk der er tale om. Jeg vil citere det som Studiebibelen, bind 4, s. 257 siger om dette: Udtrykket "med alle sine hellige" kan betyde hans engle, men det kan også være Guds hellige og herliggjorte folk. Ordet "hagioi" bruges om Guds folk, aldrig om engle uden at det er direkte knyttet til "angeloi". Det er imidlertid klart nok at engler vil være til stede ved Herrens komme.

7. Jesus skal komme og hente den kristne menighed VED DEN SIDSTE BASUN. Dette er ikke den sidste af de 7 domsbasuner som er omtalt i Åbenbaringsbogen 8,2-11 og 18. Det er den sidste af de 3 basuner som bliver blæst, når Jesus kommer for at hente de troende. Disse 3 basuner er omtalt i 1.Tess. 4,16, og de er beskrevet som "ET BYDENDE RÅB", som "OVERENGELENS RØST" og som "GUDS BASUN ": 1.Kor. 15,51-52.

Der er flg. forskelle på disse basuner:

1. De første 3 basuner er basuner TIL FRELSE FOR GUDS FOLK.
2. De sidste basuner er domsbasuner og indgår i GUDS VREDE over verden.
3. De 3 første basuner bliver blæst af Gud, en engel og Jesus. De sidste 7 basuner bliver blæst af engle.
4. Ved de første 3 basuner kommer Jesus ned i lufthimmelen.
5. Ved den sidste af de 7 domsbasuner kommer Jesus sammen med de hellige og englene for at dømme verden ved Harmagedon. Da Paulus skrev om disse 3 basuner i 1.Tess.4,16 og 1.Kor. 15,51-52 var Åbenbaringsbogen endnu ikke skrevet, så han kunne umulig henvise til de basuner som er skrevet der.

1. Ved Jesu komme for den kristne menighed sker der en forvandling, både af de døde og de levende troende. De får del i herlighedslegemet, således at de kan være med Jesus til himmelen. Ved Jesu genkomst til Israel hører vi ikke om en sådan forvandling, men vi hører derimod om en opstandelse fra de andre døde.

19). Den kristne menigheds bort-atomar skal ske meget hurtig. Jesus skal komme ned i lufthimmelen og "snappe bort" den kristne menighed. Det skal ske "i et nu, i et øjeblik": 1.Kor. 15,51-52. "derefter skal vi som lever, som bliver tilbage, sammen med dem rykkes (gr. harpagesometha) i skyer op i luften for at møde Herren, og så skal vi altid være sammen med Herren." 1.Tess. 4,17.

Det ord som her er oversat med "at rykkes bort", er på græsk "harpazo". Det er brugt 13 gange i N.T. Det betyder både "at rane", "røve" og "plyndre", men det betyder også "at rykke bort" eller "at snappe væk". Det samme ord er brugt om Filip som blev forflyttet fra et sted til et andet Ap. Gr. 8,39, og om drengebarnet (Messias) som blev rykket bort til Guds trone. Åb. 12,5. Når Jesus kommer tilbage for at hente den kristne menighed, vil dette ske både raskt og hurtigt.

Når Jesus kommer tilbage til verden for at holde dom over Israel og nationerne, vil dette ske over et længere tidsrum og i forskellige etaper. Det er først "ved åbenbarelsen af sit komme" 2.Tess. 2,8 at han vil ødelægge Antikristen. (Se min bog: Jesu Genkomst , bind 1, kapitlerne: Jesus Genkomst sker i etaper og 3 forskellige græske ord er brugt om Jesu Genkomst.)

2. 20) Når der står i Hebr. 11,40 at Gud havde bestemt "noget bedre" for den kristne menighed, således at de troende i Gammeltestamentlig tid ikke skulle få del i "en bedre opstandelse" v.35 uden os dvs. uden at vi skulle være sammen med dem i deres opstandelse: Hebr. 11,35 og 39-40.

Dette betyder at de troende i Tenach havde blevet lovet "en bedre opstandelse", så havde den kristne menighed fået løfte om noget ENDDA BEDRE . Dette som er "bedre" end "en bedre opstandelse", er DEN RKSITNE MENIGHEDS BORTRYKKELSE FØR TRÆNGSELSTIDEN.

Efter at trængselstiden er ovre, skal vi være sammen med Jesus, når han kommer tilbage, for at dømme verden og frelse jøderne. Vi skal være sammen med de jøder, som skal opstå på DEN SIDSTE DAG til en bedre opstandelse. Det er dem profeten Daniel taler om. "OG MANGE AF DEM (ikke alle), som sover i jordens muld (det er legemet som sover der), skal vågne op, nogle til tidsalderlig liv (de får del i riget for Israel) og nogle til skam og tidsalderlig afsky." Der er 1000 år mellem disse to opstandelser. Den første kaldes bl.a. "LIVETS OPSTANDELSE". Den sidste kaldes bl.a. "DOMMENS OPSTANDELSE": Joh. 5,28-29. Af Åbenbaringsbogen 20,5 får vi vide at der er 1000 år mellem disse to opstandelser. (Se min bog: Israel og den kristne menighed, s. 231-237.

3. 21) Jesus er ikke FULDENDT før han har samlet den kristne menighed til sig. Han kommer ikke til at tillade at Antikrist forhindrer at han SKAL NÅ SIN FULDENDELSE, således at han Antikrist kan myrde en stor del af Jesu menighed eller åndelige legeme.

Dersom Jesus ikke henter sin menighed før den sidste og 70. Åruge for Israel og Jerusalem, bliver det INGEN FULDSTÆNDIG bortrykkelse, for Antikrist vil sætte alt ind på at myrde de troende. De som ikke tager Antikrists navn eller tallet for hans navn, bliver myrdet. Åb. 13,16-18.

Dersom Jesus ikke henter sin menighed før trængselstiden, så bliver der bare EN FRELSESAFDELING med i bortrykkelsen, og det bliver de døde troende. Efter Guds ord skal også de levende troende få være med i bortrykkelsen. 1.Tess. 4,14-18.

4. 22) Når Paulus eller en af de Nytestamentlige forfattere skrev om Jesu komme for menigheden, så var denne begivenhed ALDRIG DIREKTE KNYTTET TIL SELVE ENDETIDSBEGIVENHDERNE. Jesu genkomst til Israel og til Oliebjerget var derimod knyttet til endetids begivenhederne og Guds dom over verden.

I de mange Skrift-steder som vi har om Jesu komme for den kristne menighed, bliver den aldrig sat i direkte forbindelse med nogen af de eskatalogiske hændelser i endens tid .Den er beskrevet som en UAFHÆNGIG HÆNDELSE, som ikke er bundet til selve endetids begivenhederne.

Den kristne menigheds bort-atomar er ikke knyttet til noget specielt TEGN eller nogen speciel HÆNDELSE. Af den grund kan man sige at den hele tiden har været OVERHÆNGENDE eller IMMANENT.

De første troende venter på Jesu komme. Mange af dem troede desuden at de levede i selve endetiden, og at Antikrists komme ikke var langt borte. Der er flere grunde til at de troede det:

1. Guds Ord fortalte dem at HERREN VAR NÆR, og at han ville komme både SNART og PLUDSELIG.
2. På grund af de mange forfølgelser troede de at de levede i endens tid.
3. I og med at Antikrist allerede havde åbenbaret sig, så troede de at han snart ville komme tilbage, og at Jesus ville bekæmpe ham ved Harmagedon, (Se kapitlet: De første troende ventede på Jesu snarlige genkomst.

Jesu komme for menigheden har ikke været lige nær for alle generationer. I dag er vi imidlertid kommet så langt ind i endetiden at Jesus kan komme NÅR SOM HELST og hente den kristne forsamling hjem til himmelen der er INGEN FRELSESHISTORISK BEGIVENHED SOM MÅ OPFYLDES, FØR JESUS KAN KOMME. Det betyder at vi KAN VENTE BORTRYKKELSEN NÅR SOM HELST.: 1.Kor. 1,7. Fil. 3,2. Fil. 4,5. 1.Tess. 4,16. Tit. 2,13. (Det er ikke noget saligt håb at blive dræbt i trængselstiden.) Hebr. 9,28. Hebr. 10,37. Åb. 3,11. Åb. 22,20.

Som frelseshistoriske begivenhed har Jesu komme ikke været lige nær for alle generationer. Før at det kunne ske, måtte den nye tidsperiode, som er den frie nådes tidsperiode, have haft sin tid. Gud er BUNDET AF de tidsperioder som han slev har inddelt frelseshistorien i. Den frie nådes tidsperiode har varet i SNART 2000 ÅR.

Det er helt klart at der har foregået diskussioner mellem de troende i gammel tid, hvorvidt Jesus ville komme tilbage i deres tid, eller om han ville vente med at komme tilbage. Peter tager op denne problemstilling i sit andet brev. "Men dette ene må i ikke være blinde for, i elskede, at en dag i Herrens øjne er SOM 1000 ÅR, og 1000 ÅR SOM EN DAG. Herren er ikke sen med løftet (om sin genkomst), SOM NOGEN AGTER DET FØR TØVEN, men han er LANGMODIG med jer, da han ikke vil at nogen skal fortabes, men at ALLE SKAL KOMME TIL OMVENDELSE." 2.Pet. 3,8-9.

Når der står i Bibelen at JESUS KOMMER SNART, så betyder de "snart" i betydningen OM IKKE LANG TID og "snart" i betydningen PLUDSELIG. Dette gælder både hans komme for den kristne menighed og hans komme til Israel. (I parentes gør vi opmærksom på at Guds ord ikke har taget fejl med hensyn til "tiderne og stunderne", men at det er menneskerne som har fejltolket det profetiske ord.)

Når det gælder Jesu genkomst til Israel, så er det et komme for at dømme de vantro og oprette riget for Israel: Mat. 16,27. 24,27. 24,30. 25,1-2. Ap. Gr. 1,11. Jud. 14.15. Åb. 16,16. 19,11. 19,14-15.

Posttribulasjonisterne hævder at disse to begivenheder skal ske på samme tid. Jesus skal komme ned i lufthimmelen og tage den kristne menighed til sig, for dernæst med det samme at komme tilbage til jorden sammen med de hellige og englene. Denne vurdering gør bortrykkelsen til en PARODI, som har lille betydning.

De mener at "Jesu Kristi dag" og "Herrens dag" er det samme.

Dette er ikke en rigtig vurdering. Når Jesu Kristi dag er afsluttet, kommer Herrens dag, som er en dommens og en vredens dag over Guds modstandere.

1. 23) TRÆNGSELSTIDEN ER IKKE FOR DE RETFÆRDIGE. Den er en dom over verden for dens synd og ondskab. De retfærdige er gået over fra døden til livet og kommer ikke til dom: Joh. 5,24.

At der findes retfærdige og troende i trængselstiden, siger sig selv, men dette angår ikke den kristne menighed, som udtages i tidsintervallet mellem den 69. Og 70. Åruge for Israel og Jerusalem.

2. 24) Den kristne menigheds bortrykkelse bliver kaldt for "FORLØSNINGENS DAG": Ef. 4,30. Den kristne menighed skal blive forløst fra Guds vrede. Det er den Hellige Ånd, som bor i os, som både er pantet og indseglet på at vi ikke skal ind i Guds vrede.
3. 25) Den kristne menighed har sit BORGERSKAB I HIMMELEN. Den skal vente på Jesus SOM FRELSER. Ved sit komme skal ha FORVANDLE VORT FORNEDRELSES – LEGEM , SÅLEDES AT DET BLIVER GJORT LIGE MED HANS HERLIGHEDS-LEGEME: Fil. 3,20-21.
4. 26) Vi skal vente på Jesus som FRELSER. Den kristne menighed bortrykkelse er også kaldt for "DET SALIGE HÅB" : Tit. 2,13.

Den kristne menigheds salige håb er at vi skal vente på Jesus Messias. Han skal fri os fra trængselstiden. Vi skal ikke vente på Antikrist, Guds vrede og trængselstiden.

Paulus kalder også menigheden i Tessalonika for "vort HÅB eller vor GLÆDE eller vor HÆDERSKRANS: 1.Tess. 2,19.

5. 27) Vi skal TRØSTE HVERANDRE med det forhold at Jesus vil hente den kristne menighed før Herrens dag. Dersom den kristne menighed skal ind i trængselstiden, er der ingen trøst i bortrykkelsen: 1.Tess.4,18.
6. 28) Det forhold at Jesus kan komme når som helst for den kristne menighed, skal føre os til at vi venter på Jesus, og at vi skal RENSE os i vor helliggørelse: 1.Joh. 3,2-3.
7. 29) Herrens dag, som indeholder hele trængselstiden på 7 år og Jesu genkomst til Israel, er en DOMSTID for både Israel og verden. Den skal IKKE RAMME DEN KRISTNE MENIGHED, for den er ikke på jorden når Herrens dag kommer: 1.Tess. 5,2-4.
8. 30) Vi må skille mellem udtrykkene "Kristi dag" og "vor Herre Jesu Kristi dag" på den ene side og "Herrens dag" på den anden side. De første udtryk angår Jesu komme for den kristne menighed, medens den sidste udtryk angår Herrens komme til dom over Israel og nationerne. (Se min bog: Jesu Genkomst, bind 1, kapitel: Udtryk som angår Jesu komme for den kristne menighed. FREMTIDSTEOLOGI

ref. Egon Ladegaard Kristensen: yeshuatt@mail.dk www.denpaulinskegruppe.blogspot.com

www.yeshuattsion.webbyen.dk