Jakobs Brev. Skille imellem: Oskar Edin Indergaard

Intensiv resyme 8. Af Oskar Edin Indergaard. JAKOBS BREV:

Når vi læser N.T., må vi skille mellem den messianske jødedom, som tog sigte på at oprette "Riget for Israel" og den paulinske kristendom, som tager sigte på at udtage den kristne menighed. Da Jesus kom første gang, kom han med forsoningen og tilbudet om oprettelsen af Riget.. Under Jesu forkyndelse var evangeliet om den frie nåde, endnu en hemmelighed. Jesus forkyndte det ikke. Hans forkyndelse baserede sig på nåde og efterlevelse af hans nye Torah, som lå tæt optil Mose Torah på mange områder. Vi har til nu lagt en kort fortolkning af det teologiske indhold i de 4 evangelier og Apostlenes Gerninger. Indholdet i de 4 evangelier og Apostlenes Gerninger frem til kapitel 13, angår ikke den kristne menighed. Det angår "Riget for Israel". Indholdet i Apostlenes Gerninger 13-28 angår den kristne menighed, men vi må være opmærksomme på at den kristne menigheds lære ikke var helt fastlagt i denne periode. Vi har en del jødiske elementer i Paulus` forkyndelse og praksis i denne tid som angår Riget, disse er:

1. Vanddåben,
2. Familie dåb.
3. Tro for at blive helbredt.
4. Overføring af åndelige kvaliteter ved håndspålæggelse.
5. Stærke undergerninger og helbredelser.

Det er i Paulus` breve at vi må søge det teologiske indhold for den kristne menighed. Når vi læser i N.T. må vi være opmærksomme på dette forhold. Dersom vi ikke er det, kan vi være helt sikre på at vi sammenblander disse to evangelier og deres egenart. Det er også blevet gjort op igennem hele frelseshistorien, og det bliver også gjort i dag. Måske vi står overfor en reformation på dette område i Norge i vor tid. Stadig flere ser at vi må fordele Guds Ord på en rigtig måde.

I min serie over Bibelens Skrifter, vil jeg nu gå tilbage til den messianske jødedom, og beskrive det teologiske indhold i de breve som apostlene skrev og som angår "Riget for Israel". En rigtig forståelse af Jakobs brev er selve nøglen til en rigtig forståelse af Rigets forkyndelse og af N.T. Efter at vi har læst de 4 evangelier i N.T. giver Gud os en NY SJANSE til at forstå indholdet i N.T. Det er vigtigt at vi ikke (skusler) sløser den bort. Jakobs brev er både skrevet til de messianske jøder, som troende på Jesus, og til den øvrige jødiske befolkning i diasporaen – særlig til de som udnyttede de fattige jøder. Dette kommer særlig til udtryk i kapitel 5.

Kapitel 1:

1. Jakobs brev er skrevet til de messianske forsamlinger, som var spredt rundt i landene. De holdt til i synagogerne, v.1,1.
2. Vi burde ikke kalde disse for "kristne jøder", men for "messianske jøder", for ordene "kristen" og "Kristendom" er altfor belastende ord i forhold til jøderne. Vi ved at de fleste af de såkaldte "kristne nationer" har plaget og dræbt jøderne op igennem historien. De fleste jøder har ingen tiltro til kristendommen. De magter ikke at skille mellem den kristne lære og det som de såkaldte "kristne nationer" står for. Jeg vil ikke klandre dem for det. Dette har også ført til at de har forkastet deres egen Messias, Jesus fra Nasaret.
3. Jakobs brev er det ældste brev i N.T. Det er skrevet af Jesu broder , Jakob. Det kan være skrevet så tidligt som i år 45.
4. Op gennem frelsehistorien har man set på dette brev på to måder:

1. Brevet giver udtryk for en praktisk kristendomsforståelse, som gælder alle kristne. De krav som er beskrevet i brevet, angår de gerninger og de krav som Gud stiller til os i vandringen som troende mennesker. Dette er en gal vurdering af brevet, for det er altfor meget knyttet op til Guds krav i Mose Torah og Jesu nye Torah, som angår Guds krav i "Riget for Israel". Både Mose Loven og Jesu Torah gælder ikke for den kristne forsamling. Vi holder os til Paulus hans Torah.
2. Brevet giver udtryk for Rigets lære og praksis, v.2,5. Det indeholder både Jesu krav for at blive frelst (betinget nåde) og Jesu tilbud om at blive frelst (Jesu nåde). Det indeholder to sæt retfærdighedsbegreber, og det er:

1. Menneskets egen retfærdighed, som er en etisk og ydre retfærdighed, som ikke kan frelse i sig selv. Denne retfærdighed gav til kende at folk ville blive frelst. Gud kanaliserede sin frelse gennem overholdelse af Jesu bud.
2. Guds retfærdighed, som er den frelsende retfærdighed. Her er mange ting som er fælles i de to evangelier er en anden sag. Vi ved at Gud at Gud varierer sine krav og nåden i de forskellige tidshusholdninger. Grunden til det er at Gud vil prøve menneskene på de forskellige frelse-kombinationer, således at ingen vil kunne anklage Gud på dommens dag og sige at han har kunnet ude glemt en kombnation. Tidsperioderne er derfor ikke bare den rigtige metode at læse Bibelen på, de er også udtryk for Guds nåde. Gud gør alt for at frelse menneskene.

1. Fristelser og prøvelser fører til tålmodighed, som igen fører til fuldkomne gerninger, v.3-4. Dette er typisk for den messianske jødedom. Det er helt nødvendig at have gode gerninger.
2. Når Paulus beholder den samme problemstilling i Rom.5,3-5 siger han at trængselen fører til et prøvet sind. Det prøvede sind fører til håb og "håbet gør ikke til skamme, for Guds kærlighed er udøst i vore hjerter ved Den Hellige Ånd, som er os givet," v.5.
3. Der er forskel på gode gerninger og det kristne håb. Det kristne håb er selve frelsen. Den Hellige Ånd som er udøst i vore hjerter, giver os dette håb. Vi er frelst ved dette håb. Det kristne håb er nok for os.
4. I versene 6-7 behandler Jakob forholdet mellem tro og tvivl. Den som ville opnå noget hos Gud, må have tro. Den som tvivlede, opnåede ingen ting. Dette giver udtryk for Rigets teologi. En måtte have tro for at blive frelst. En måtte have tro for at blive helbredt. En måtte have tro for at opnå det som en ønskede at have. Den som bad med tro i sit hjerte, den kunne opnå alle ting. Jesus sagde det samme: "og alt det i beder om i tro i jeres bøn, det skal i få." Mat.21,22. Dette giver udtryk for mennesket egen tro.
5. I den messianske jødedom var det ikke bare den menneskelige tro som var afgørende for om en skulle opnå noget fra Gud. En måtte også bede i samsvar med Guds vilje. "Og dette er den frimodige ytring som vi har til ham, at dersom vi beder om noget efter HANS VILJE, så skal vi få det." 1.Johs.5,14.
6. Den som ville opnå noget hos Gud, måtte HOLDE JESU BUD. Disse kommer til udtryk i disse 30 bude, hvor Jesus delvis nytolkede Mose Torah: Johs. 15,10. (Se min bog: Jesu Gjenkomst, bind 5: kap.: Jesu lære.)
7. I den paulinske forkyndelse er der ikke stillet nogen betingelse for at opnå noget af Herren. Vi kan bede om hvad vi vil, men det står til Herren om han vil uddele det. Det er Guds nåde og Den Hellige Ånd som deler ud sine gaver og sine nådegaver. Det vi må bede om, er ikke først og fremmest at vi må få større tro, for den skusles let bort. Satan stjæler den hurtig fra os, og vi står ribbet igen med vore nederlag. Vi må bede om at vi får mere af Jesu sindelag og hans person. Vi må bede om at få kraft FRA Gud. Kilden må ikke være os selv – vor tro, men kilden må være den tro og den kraft som går ud fra Gud. I vor tidshusholdning er tyngdepunktet flyttet over fra gerninger, som er gjort i samsvar med Guds bud og ordninger, og over til Den Hellige Ånd og nåden, som giver os alt dette.
8. Grundpillerne i den paulinske lære er: Guds frie nåde, Guds retfærdighed, tro, håb og kærlighed. Dette er gaver som vi får fra Herren af nåde, uden at vi har fortjent det. Der er ikke stillet nogen som helst forpligtigelser til disse, uden det at vi tager imod dem. Det forhold at vi skal vokse i den tro som vi har fået, kommer ikke i modsætning til dette. 2.Kor.10,15 & 2.Tess.1,3.
9. Der er forskel på at blive helbredt på grund af sin egen tro, og det at vokse i troen. Det er forskel på det at blive helbredt på grund af sin tro, og det at blive helbredt af Guds nåde.
10. Paulus brugte det udtryk "at blive helbredt på grund af tro" bare een gang. Det er en tidlig fase af hans missions virksomhed. Han kendte ikke til alle hemmelighederne med nåden på det tidspunkt. "Han hørte Paulus tale. Denne så skarpt på ham, og da han så at han havde tro til at blive helbredt, sagde han med høj røst. Rejs dig op og stå på dine fødder. Og han sprang op og gik omkring." Ap.Gr.14,9-10.
11. Da Paulus bad om helbredelse eller udfrielse, så fik han til svar: "Min nåde er nok for dig." 2.Kor.12,9..Han bad mere end 3 gange om dette. Efter den tid forstod han at det var Guds gode vilje at han skulle have denne belastning i sit liv. Det var udtryk for Guds nåde at han måtte bære denne lidelse. Gud giver os det bedste. Vi ser ikke bestandig det, for vort åndelige syn er begrænset og vort tidsperspektiv er kort: Rom.8,28.
12. Genfødelsen er fælles for den messianske jødedom og den paulinske lære. Ved frelsen får vi Den Hellige Ånd. Den Hellige Ånd var et løfte til jøderne. "Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord," v.18.
13. De messianske jøder er en FØRSTEGRØDE AF NATIONERNE. Den kristne menighed er udtaget FRA NATIONERNE. Israel er den første nation som skal blive frelst. Efter den tid skal alle nationerne på jorden blive frelst. Dette skal ske i 1000 års riget. "for vi (jøderne) skal være en førstegrøde af hans skabninger," v.18.
14. Jøderne skulle ikke bare være Ordets hørere, men også dets gørere, v.22. Dette vil sige at de måtte bestræbe sig på at opfylde alle Jesu 30 bud.
15. Den som studerede Jesus lære, skulle blive frelst. "Men den som skuer ind i FRIHEDENS FULDKOMNE LOV (Jesu undervisning) og holder ved det, så han ikke bliver en glemsom hører, men gerningens gører, han skal være salig (blive frelst) i sin gerning," v.25. Dette er udtryk for menneskets egen retfærdighed.

Kapitel 2:

16. Den messianske menighed blev kaldt for "synagoge", som betyder "en samling mennesker". Dette ord bliver aldrig brugt om den kristne forsamling. Dette viser også at dette brev ikke er skrevet til den kristne menighed. "For om der kommer en mand ind i jeres synagoge (græsk.synagoge)
17. De fattige skulle arve Guds rige, for de havde efterfulgt et af Kristi 30 bud. Det var et krav til de, som ville arve Guds rige, at de måtte sælge det som de ejede og dele med de fattige. Dette krav gik tilbage til Mose Torah. Jesus underviste meget om dette i evangelierne. "Hør dog mine elskede brødre: Har Gud ikke udvalgt de som er FATTIGE PÅ VERDENS GODS, til at være rige i troen og arvinger til det RIGE, som han har lovet dem som elsker ham," 2,5.
18. I dag behøver vi ikke at sælge det som vi ejer for at få del i Guds rige. (Se min bog: Jesu Gjenkomst, bind 5, kap.: Jesu forkyndelse, hvor jeg skriver meget om dette.)
19. Jesu Torah, som bygger på Mose Torah, som igen bygger på Guds Torah, bliver kaldt for "Den kongelige lov", for det er kongen i "Riget for Israel" som har givet den. Kongen er Jesus fra Nasaret. Denne Lov siger bl.a. at den som gør forskel på folk og ikke er villige til at dele sine rigdomme med andre, den har brudt Loven," v.8-9.
20. Den som har brudt bare et bud i Loven, den har brudt hele Loven. "For enhver som holder Loven, men snubler i en ting, han har brudt hele Loven," v.10. dette betyder at Loven bliver set på som en enhed.
21. Den som bryder en lænke i en kæde, har også brudt hele kæden. Her er det ikke primært tale om Mose Loven, for den er opfyldt, men der er tale om Jesu nye Torah for 1000 års-riget. Den bygger i stor udstrækning på Mose Torah, men den er ikke helt den samme. I Jesu undervisning har nåden fået en meget større plads end den har i Mose Loven.
22. Hebræerbrevet siger at den som har forkastet Jesus, forsoningen og hans Torah, skal få meget STØRRE STRAF end den som har brudt Mose Torah: Hebr. 10,28-29.
23. Denne lov bliver kaldt for "frihedens fuldkomne lov", v.1,25. "den kongelige lov", 2,8 og "frihedens lov," 2,12 "Tal således og gør så som de som skal dømmes efter frihedens fuldkomne lov," 2,12. Den som holder Jesu lov, den gik fri i dommen. Dette er et udtryk for menneskets egen retfærdighed.
24. Den som ikke har gjort barmhjertighed, fik ikke selve nåden i Rigets forkyndelse, men den som havde gjort barmhjertighed, han kunne se med frimodighed på dommen, for dommeren kunne ikke dømme ham, for han havde holdt Loven. dette er et af Jesu bud. Dette giver udtryk for mennesket egen retfærdighed." For dommen skal være ubarmhjertig mod den som ikke har gjort barmhjertighed, men barmhjertighed roser sig mod dommen," v.13.
25. Fra v.1-3 beskrev Jakob den retfærdighed som menneskene fik ved at holde Jesu Torah.
26. Fra vers 14-26 beskrev Jakob den generelle del af troen. Det er det udslag som troen gav. "Hvad nytter det, mine brødre, om en siger at han har tro, når han ikke har gerninger ? Kan troen frelse ham ? v,14. "Således også med troen: Har den ikke gerninger, er den død i sig selv," v.17.
27. Fra v.14-26 beskrev Jakob forholdet mellem frugten og livet. Hvad kommer først: Livet eller frugten ? Det er livet. Hvis der er liv, er der frugt. Frugten er bevis på at der er liv.
28. "Abraham vor Far, blev han ikke retfærdiggjort ved gerninger, da han ofrede sin søn Isak på alteret ? Du ser at troen virker sammen med hans gerninger, og at troen blev fuldkommen ved gerningerne," v.21-22.
29. Abraham blev ikke retfærdiggjort ved at han ofrede Isak, men det var et udtryk for den tro som han fik 40 år tidligere. Det var hans Genesis 15 tro. "Og Abraham troede på Herren, og han regnede ham det til retfærdighed, 1.Mos.15,6. Undertegnede fik denne tro den 7. December 1964. Alle de som tager imod Jesus som deres frelser, får denne tro.
30. "I lige måde Rahab, skøgen, blev hun ikke retfærdiggjort ved gerninger, da hun tog imod udsendingene og slap dem ud en anden vej ?" v.25. Rahab blev ikke retfærdiggjort på grund af at hun forrådte sit land, men hun gjorde på grund af at hun troede (vidste), at Gud ville overgive hendes land og folk til jøderne.

Kapitel 3:

31. "Mine brødre, ikke mange af jer bliver lærere, eftersom i ved at vi skal få des strengere dom. For vi snubler alle sammen i samme ting. Den som ikke snubler i tale (den som taler ret), han er fuldkommen (åndelig moden), i stand til at holde hele legemet i tømme," v.1-2.
32. Jakob advarede jøderne imod at blive lærere, for de som lærte vrangt skulle få en hård dom. Da Jakob skrev sit brev, var der 3 forskellige Guds åbenbaringer der ikke må sammenblandes, og de var:
33. a) Sinai Loven og Mose undervisning.
34. b) Jesu undervisning og
35. c) Paulus` hans undervisning.
36. Sammenblandingen mellem disse 3 forskellige undervisnings-lære begyndte allerede på Paulus` tid, og den har fortsat frem til i dag. Vi forsøger nu at rette op på en del af dette i alt det som vi skriver, men det er et vanskeligt arbejde, for menneskene vil helst følge deres egne tanker og deres egne veje. I tillæg til dette har kirken og de kristne organisationer deres egne udarbejdede lære-systemer, og de er vanskelige at få forandret.
37. Både himmelen og helvede sætter tungen i bevægelse. Med den tilbeder menneskene Gud og forbander menneskene, som han har skabt. Ingen kan holde den menneskelige tunge i skak. Af samme mund udgår tilbedelse og forbandelse. Det må ikke være således, v.5-10.
38. Tungen står i.f.m. hjertet. Fra hjertet kommer det som er ondt, og det som er godt. Hjertet er bindeledet mellem mennesket og himmel og helvede.
39. Der er to slags visdom. Der er den som kommer fra helvede, og der er den som kommer fra himmelen. Den første visdom er jordisk, sanselig og djævelsk. Dens frugt er: Misundelse, trættesyge, ufred og alt det som er ondt, v.14-16.
40. Den visdom som kommer ovenfra, er fuld af gode frugter – som: Renhed, fredsommelighed, rimelighed, eftergivenhed, barmhjertighed, uden tvivl og hykleri. Den er fuld af gode frugter, v.17.
41. Den ligner meget det som Bjergprædikenen siger om dem som skal arve "Riget for Israel". Bjergprædikenen er grundloven i 1000 års-riget. Den siger flg. om disse mennesker:

1. De er fattige i ånden (ydmyge).
2. De sørger over deres synd.
3. De hungrer og tørster efter retfærdighed. Dette kan både være menneskets retfærdighed og Guds retfærdighed.
4. De er barmhjertige. De er rene af hjertet (helliggørelsen).
5. De er fredsommelige.
6. De bliver forfulgt for deres rette færd.
7. De bliver spottet og bliver forfulgt. Mat.5,3-11.

1. Ufredens sønner sår ufred, v.16. - Fredens sønner sår fred, v.18. Kapitel 4:
2. Det er lysten som er årsagen til al ufred blandt menneskene, v.1.
3. Vi ved at bønnen var betinget i Rigets lære. Den som bad med tro, han fik det som han bad om. Den som bad efter Jesu vilje, han blev bønhørt. Den som holdt Jesu Torah, den blev bønhørt. Se kommentarerne: punkt, 8-10.
4. Den som ville opnå noget, han måtte bede, v.2. den som bad forkert, han fik ikke noget af Herren. En del af disse jøder, som boede i udlændigheden, bad til Gud om at få ting, som de kunne ødsle bort i deres lyster. Det er naturligvis en forkert bøn, og Gud svarer ikke på sådanne bønner, v.3.
5. Den som ville være verdens ven, blev Guds fjende. Gud søgte med iver efter den Ånd som han lod bo i jøderne. dersom Gud fik sin vilje med jøderne, så ville hans nåde blive desto større, v.4-5.
6. "Gud står de stolte imod, men de ydmyge giver han nåde, v.6. Nåden kunne også hjælpe jøderne til ikke at bagtale (tungen) hverandre.
7. Den som underkastede sit liv under Gud, den skulle have sejer over djævelen, v.7.
8. Når jøderne holdt sig nær til Gud, ville Gud holde sig nær til dem, v.8.
9. Den som ydmygede sig for Herren, den ville Gud ophøje, v.10.
10. "Bagtal ikke hverandre brødre. Den som bagtaler en broder eller dømmer sin broder, han bagtaler Loven og dømmer Loven, men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens gører, men dens dommer",v.11. Det er ikke jøderne som skal dømme sig selv, men det er Jesus som skal dømme jøderne, for han er dommeren. (Han skal også dømme de kristne og alle mennesker.)
11. Der er ikke tale om Mose Loven her, men der er tale om Jesu nye Lov for "Riget for Israel". Mose Loven var opfyldt, og hvad der gælder de forskellige sermoni love i den, så var de både opfyldt og ophævet, for der forekommer en ny citruation. En lov har et bestemt indhold. Når dette bliver forandret, så får vi en ny Lov, og det var Jesu Torah, som bestod af ca. 30 bud.
12. Vi kan også lægge mærke til at der i vers 11 forkommer ordet "Loven" for sidste gang i N.T. Dette har naturligvis at gøre med redigeringen af N.T.
13. Det er Jesus som både er dommeren og LOVGIVEREN til den nye Lov i Riget, v.12.
14. "i er jo en damp som viser sig en liden stund, så bliver den borte, v.14. Jøderne blev opfordret til at leve rigtig, for livet var kort. (Dette gælder også menneskene til enhver tid.)
15. Den som ikke gjorde det som var godt, den blev delagtig i synd, v.17.
16. Dette kapitel indeholder også mange momenter som angår den kristne forsamling. Vi må ikke tro at Gud forandrer alle trocprinsipper, om han forandrer tids husholdningerne. Der er mange ting som er fælles i tids husholdningerne. Guds principper er de samme, men han lægger forskellig vægt på dem i tidsperioderne. De to principper som han varierer, er Guds Lov og Guds Nåde. De er variable i hans frelses program.

Kapitel 5:

17. De rige har samlet sig skatter i DE SIDSTE DAGER, v.3. Dette betyder at nådetiden for jøderne endnu ikke var slut, da Jakobs brev blev skrevet. Dersom jøderne havde omvendt sig til Jesus og hans Torah, var han kommet tilbage og oprettet Riget for dem.
18. Se den løn som i har forbeholdt arbejderne, som har høster deres agre, den skriger, og høstfolkenes råb er kommet ind for den Herre Sebaots ører." Det er de rige jøder, som skal dømmes når Herren kommer tilbage igen, for de har udnyttet de fattige jøder. Vi ved ud fra Mose Torah at der var 4 grupper som jøderne skulle tage sig specielt af, og det var:

1. De fattige jøder.
2. Præster og levitterne.
3. Enkerne og
4. De hedningerne som ønskede at bo sammen med jøderne.

1. Udtrykket "Herren Sebaot" er kun brugt en gang i N.T. Rom.9,29 er en henvisning til Esajas 1,9.
2. De rige jøder havde domfældt og dræbt de retfærdige blandt jøderne. De rige jøder havde undertrykket og udnyttet de fattige jøder, men de blev bedt om at vente tålmodigt til Herrens komme. Herrens komme var nær på Jakobs tid. Dersom jøderne havde omvendt sig, holdt Jesu Torah, taget vanddåben og kommet til tro på Jesus, så havde han kommet igen "på himmelens skyer", v.6-8.
3. Det var ikke bare Herrens komme som var nær, dommen stod også for døren til det messianske hus i Israel. Når han kommer, skal han dømme en retfærdig dom, v.9.
4. Det er ikke Jesu komme for den kristne menighed, som her omtales, men Jesus komme for Israel.
5. De troende jøder blev bedt om at vente tålmodig, for Gud var overmåde miskundelig og barmhjertig, v.11. Når han kommer, skal han dømme en retfærdig dom.
6. Det som man først og fremmest måtte passe på, var at man ikke sværgede hverken ved himmelen eller ved jorden eller ved noget andet. Når jøderne udtalte sig om en sag, skulle det ikke være nødvendig at sværge, for deres tale skulle være helt klar, v.12.
7. Der er ikke noget generelt forbud mod at sværge. De skulle ikke sværge i ut regsmål, men blot der hvor Skriften tillod det. Gud sværgede, Hebr.6,13. Paulus sværgede flere gange bl.a. 1.Tim.5,21.
8. "Er nogen iblandt jer syg, han tilkalder menighedens ældste, og de skal bede over ham og salve ham med olie i Herrens navn, og troens bøn skal hjælpe den syge, og Herren skal rejse ham op, og har han gjort synder, skal de blive ham forladt. Bekend derfor jeres synder for hverandre og bed for hverandre, for at i skal blive helbredt. En retfærdig mands bøn har stor kraft i sin virkning", v.14 -16.
9. Dette angår helbredelsen i Rigets tid. Der er knyttet 5 betingelser til den:
10. a) Når nogen var syge, skulle man sammenkalde menighedens ældste.
11. b) De skulle bede troens bøn over den syge.
12. c) De skulle salve vedkommende med olie.
13. d) De skulle bekende deres synder for hverandre.
14. Når dette skete, kunne den syge være HELT SIKKER på at blive helbredt i sit legeme, men han blev også tilgivet sine synder.
15. Vi forstår at denne procedure ikke angår forkyndelsen i vor tid. Der er ikke stillet nogen betingelser for at vi kan blive helbredt. Vi bliver helbredt af Guds nåde. Når vi ikke bliver helbredt, er dette også et udtryk for Guds nåde.
16. I vor tid skal vi heller ikke bekende vore synder hverken for hverandre eller for Gud. Jesus har sonet vore synder og kender dem ikke. Alt dette hører med til en anden tidshusholdning end den som vi har i dag. I dag lever vi fuldstændig i nådens tid og ikke i Lovens tid

ref. Egon Ladegaard Kristensen: yeshuatt@mail.dk www.denpaulinskegruppe.blogspot.com www.yeshuattsion.webbyen.dk