Jesu
vidunderlige åbenbaring til Paulus og os:
1.Kor.15,51-52. (Her
oplyses datoen for vor bort-atomar) Fil.3,20. Kolos.3,4.
1.Tess.1,1-10. 3,13. 4.14-18. 5,9-10. Tit 2,13. Paulus tilskynder
også os til at støtte messianske jøder: 1.Kor.16,1.
Angreb på Israel (Åb.
20.) sammen med at Jesu legeme af jøder og hedninge-Jesus-troende
(uanset om de er døbt eller ikke døbt (et antal som kun Herren
kender) bliver forenet i Jesu mystiske legeme, som himmelborgere!
Løvhytte-højtid bliver i uge 39.
Paulus nævner ikke
noget om hedninge-præstetjeneste, men at det vil blive jøderne som
er præster i 1000 års-riget.
Vi kan takke Herren for
det store (kirke-sennepstræ) og ikke
se frem til dom, men til løn og
frelse: 1.Kor.3.
2.Kor.5,1-10.
Del-citat; ”Jesu Genkomst” bind 5.s.466, skrevet af:
Oskar Edin Indergaard, Tingvoll.
Norge.
resume er skrevet af Egon Ladegaard Kristensen, Danmark.
Jesu
berørte ikke frelses-principperne i den frie nådes tidshusholdning
i sin første undervisning.
Han
lagde frem for jøderne frelses-principperne i & om Riget for
Israel. Men han sagde også at Riget
ikke skulle oprettes før ved hans genkomst.
Endnu
har jeg meget at sige jer, men i kan ikke bære (forstå) det nu, men
når han, Sandhedens Ånd kommer, skal han vejlede jer til hele
sandheden.
For han skal ikke tale af sig selv, men det som han hører, skal han
tale, og de tilkommende ting
skal han forkynde jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage
af mit og forkynde jer:
Joh.16.12-14.
Jesu anden
forkyndelse har følgende kendetegn:
a)
Det er udelukkende troen som frelser et menneske.
b)
Moseloven er sat til side som indirekte frelsesvej.
c)
Jesu offer er en forsoning for al verdens synd.
d) En
fik del i frelsen uden at have taget vanddåben. Det var nok med
omvendelse og anger.
e)
Jøder og hedninger er ligestillet med hensyn til frelsen.
f)
Den kristne menighed består af både jøder og hedninger.
g)
Den kristne menighed bliver udtaget ved den frie nådens evangelium.
h)
Den kristne menighed begynder først
ved Paulus forkyndelse i Antiokia: Ap. gr.11,24.
i) De
hedninge-troende er ikke bundet til Moseloven i vandringen som,
troende.
j) De
jøde-kristne er bundet til dele af Moseloven i vandringen som
troende. (Se kapitlerne: Paulus holdt Moseloven og jøderne skal
fortsat holde dele af Moseloven i vandringen som, troende.
k)
Den kristne menighed er udtaget i tidsrummet fra Paulus forkyndelse
og til Jesu komme for den kristne menighed. Dette vil ske ca. 7 år
før Jesu genkomst til dom.
l)
Den kristne menighed er Jesu åndelige
legeme.
Jesu
anden undervisning tog sigte på at udtage et folk som er intimt
knyttet til hans person, og som i udstrakt grad har fået løfter som
er knyttet til himmelen. Vi skal have overordnede himmelske
opgaver i
det fremtidige Guds-rige:
Vi
finder Jesu anden undervisning i Apostle.Gr.11,25-28.31.
s.467
Medens Paulus beskriver både den kristne menighed bort-atomar,
endens tid og 1000 års-riget, beskæftiger de jødiske Skrifter sig
også med jødernes situation i endetiden,1000
års-riget
og pointerer stærk at de jødekristne må holde budene
og Moseloven
i vandringen som troende.
s.468
Hvad der gælder Paulus forkyndelse, så må vi være opmærksomme på
det forhold at han havde to tjenester,
og det var:
a)
Han forkyndte den frie nåde og de ny-testamentes hemmeligheder både
til jøder og hedninger.
Dette
evangelium havde han fået direkte fra Gud, og han havde allerede
forkyndt det i 14 år, da det blev vurderet og godkendt på
apostel-mødet i Jerusalem i 49-50: Gal.2,1-2.
b)
Han pegede på de gl.- testamentes løfter om Jesu første komme,
Jesu opstandelse fra de døde, Jesu forsoning, Den Hellige Ånds
komme, Jesu genkomst og oprettelsen af Riget for Israel. Disse løfter
gjaldt jøderne, men vi som er hedninge-troende er blevet jødernes
medarvinger til løfterne. Vi har ikke overtaget jødernes løfter,
men vi har fået del i deres åndelige velsignelser: Rom.15,8-9.
Den kristne
menighed.
Dette begreb blev først introduceret af Paulus i hans breve: Kolos.
1,18.
s.470
1.) Den messianske menighed i Israel.
Den blev udtaget ved Rigets evangelium. Den bestod af både jøder og
hedninger. De sidste var koblet ind i jødernes tro som proselytter.
Dette evangelium blev forkyndt for jøderne frem til Apostlenes
Gr.10,35. Og jeg siger dig at du er Peter, og på denne klippe
(Jesus) vil jeg bygge min menighed (den messianske menighed), og
dødsrigets porter (døden) skal ikke få magt over den: Mat.16,18.
” Menigheden
havde nu fred over hele Judæa og Galilæa og Samaria. Den opbyggedes
og vandrede i Herrens frygt og voksede ved Den Hellige Ånds hjælp.”
Apostlenes Gr.9,31.
Denne
menighed kan vi kalde for ”Den
messianske Menighed”eller ”Rigets menighed”.Den
er blevet udtaget ved rigets evangelium, og den tilhører Riget for
Israel.
Denne
menighed har 3 andre benævnelser i N.T, og det er:
a)
”Du lille hjord”. Luk.12,32. b)
”Bruden” Johs.3,29. c. ”Denne sti” Johs.10,16.
Den kristne
menighed.
Den bliver udtaget ved Den frie nådes
forkyndelse.
Det var Paulus som først introducerede dette nye budskab. Denne
menighed havde sin begyndelse i Antiokia:
Apostlenes
Gr.11,2.
s.
471 Denne menighed har følgende
kendetegn:
a)
Den var en hemmelighed
til Paulus fik åbenbaret den: Ef.3,9.
b)
Den var en nu type forsamling
som ikke før havde eksisteret: Ef.2,15. Det græske ord
”Kainos”
som her er brugt betyder ny af kvalitet.
- Denne menighed er ikke taget ud fra jødedommen eller fra hedningeverden, men den er en ny menighed, som er udtaget både af jøder og hedninger. Begge folkegrupper bliver ligestillet i denne forsamling: Gal.3,28.
d)
Denne menighed er udtaget før
verdens grundvold blev lagt.
Den bliver dermed som en meget vigtig forsamling:Ef.1,4.
e)
Denne menighed er Jesu
åndelige legeme:
Ef.4,12.
f)
Denne menighed har Jesus
som sit åndelige hoved,
medens den selv udgør resten af
legemet:
Kolos.1,18.
g)
Denne menighed skal undervise
magterne og myndighederne i himmelen om
hemmeligheden:
Ef.3,10.
h)
Denne menighed skal nå frem til enighed
i tro på Jesus med fuld kendskab til de
kristne
sandheder, før
Jesu genkomst: Ef.4,13.
i)
Denne menighed skal være fuldkommen
ved Jesu komme: 1.Tess.5,23.
j)
Denne menighed skal udtages af verden før trængselstiden. Den
skal ikke ind
i Guds
vrede:
1.Tes.1,10. Forsamlingen
har følgende benævnelser i N.T:
A:
”de
kristne” ...” og
i Antiokia fik disciplene først navnet kristne:Apostlens
gr. 11,26.
B:
”Krist
legeme”:Rom.12,5.
Ef.2,16 og 3,6. C: ”Guds
ager, Guds bygning” 1.Kor.3,9.
D:
”Guds
tempel”: 1.Kor,3,16.
E: ”hans
værk”:
Ef.2,10. F: ”et
nyt menneske” Ef.2,15.
G:
”hele
bygningen” Ef.2,21-22.
s.
475 Paulus hørte ikke med til Jesu nærmeste apostle eller disciple.
Han forfulgte derimod den messianske synagoge, både i Israel og i
diasporaen. Ved sin omvendelse til Jesus, forandrede han opfattelse
og blev en ivrig talsmand for messianismen og Jesus. Han talte til
jøderne som boede i Damaskus, idet han beviste at Jesus
var Messias: Apostlenes Gr.9,22.
Gal.3,17.
Gud tog Paulus til side i 3 år i Arabien og undervist ham om flg.
Forhold:
a)
I og med at jøderne ikke ville tage imod deres Messias, hverken før
eller efter hans himmelfart, skulle der komme ny tid og en
ny tidsperiode.
b)
Jøderne skulle efterhånden blive tilsidesat som hovedbærere af
Guds frelses-ordninger,
og Gud ville udtage sig et nyt folk, som er den kristne
menighed.
- Den skulle bestå af både jøder og hedninger. Denne forsamling skulle blive udtaget ved den frie nådens evangelium, Den blev kaldt Messias legeme.
s.476
d) I den nye tidsperiode skulle den frie nåde blive forkyndt til
både jøder og hedninger.
e) Efterfølgelse af Moseloven og
Jesu første undervisning skulle bortfalde som forudsætning for
frelsen.
f) Jøderne skulle holde store dele
af Moseloven i vandringen som troende.
I perioden for Apostlenes Gr.,havde
Paulus et tosidig arrangement i sin virksomhed og forkyndelse. Han
forkyndte både for jøder og hedninger. Når han kom til et sted,
sik han først til den
jødiske synagoge. Han pegede på Guds løfter til jøderne, og
forkyndte at dersom jøderne vil vende om, så ville Jesus komme
tilbage og oprette Riget for Israel.
Til
jøderne talte Paulus om Israels håb,
og han talte ud fra Moses og profeterne. Apostlenes Gr.26,22 og
28,22.
De
forskellige ny-testamentes hemmeligheder blev efterhånden åbenbaret
for Paulus.
De
to første hemmeligheder som han fik åbenbaret af Herren, var
følgende:
a)
Hemmeligheden med den frie nåde: Apostlenes Gr.13,38-39.
b)
Hemmeligheden med den kristne menigheds bort-atomar: 1.Kor.15,51-52.
1.Tes.1,10 & 4,17.
s.482
I den frie nådens tidshusholdning er gerninger eller overholdelsen
af Moseloven trukket tilbage som indirekte frelsesgrundlag for både
jøder og hedninger: Rom.3,21-24.
Dette
betyder ikke at vi ikke skal gøre gode gerninger i vandringen som
troende. De gode gerninger er et bevis på at vi er Guds børn. Det
nye menneske som er i os, ønsker at opfylde Guds lov. Vi er genfødt
af Guds nåde til at gøre gode gerninger.
Vi
skal i det følgende medtage en del citater fra de Skrifter som
omhandler Jesu anden undervisning. Disse viser at gerninger er
vigtige i en troendes liv: Ap.Gr.6,20. 1.Kor.7,19. Gal.5,6 Ef.2,10.
Fil.1,11. Kolos.1,10. 1.Tim.2,10. 2.Tim.2,17. Titus 2,7 og v.14. 3,8.
Hebr.13,21.
Åbenbaring
2,5 v.19 v.26. 3,2.
s.485
Den nådeløn som vi får, fortæller os om vor nærhed til
Jesus. Den som får en stor
nådeløn, har vandret tæt op til Kristus og lydt hans milde røst i
vandringen gennem livet.
Nådelønne
fortæller i hvilken grad Jesus har fået lov at forme den enkelte
troende. Jesus ønsker at genfinde sin egen skikkelse i os, og Gud
leder efter den Ånd som han lod bo i os. At være en kristen betyder
at forpligtige sig på Guds ordninger.
Nådelønnen
vil videre være med på at danne grundlaget for de opgaver vi skal
få i 1000 års-riget og i evigheden.