tirsdag den 12. marts 2013

Jesu vidunderlige åbenbaring til Paulus og Os



Jesu vidunderlige åbenbaring til Paulus og os:

1.Kor.15,51-52. (Her oplyses datoen for vor bort-atomar) Fil.3,20. Kolos.3,4. 1.Tess.1,1-10. 3,13. 4.14-18. 5,9-10. Tit 2,13. Paulus tilskynder også os til at støtte messianske jøder: 1.Kor.16,1.
Angreb på Israel (Åb. 20.) sammen med at Jesu legeme af jøder og hedninge-Jesus-troende (uanset om de er døbt eller ikke døbt (et antal som kun Herren kender) bliver forenet i Jesu mystiske legeme, som himmelborgere! Løvhytte-højtid bliver i uge 39.
Paulus nævner ikke noget om hedninge-præstetjeneste, men at det vil blive jøderne som er præster i 1000 års-riget.
Vi kan takke Herren for det store (kirke-sennepstræ) og ikke se frem til dom, men til løn og frelse: 1.Kor.3. 2.Kor.5,1-10.

Del-citat; ”Jesu Genkomst” bind 5.s.466, skrevet af: Oskar Edin Indergaard, Tingvoll. Norge. resume er skrevet af Egon Ladegaard Kristensen, Danmark.

Jesu berørte ikke frelses-principperne i den frie nådes tidshusholdning i sin første undervisning.
Han lagde frem for jøderne frelses-principperne i & om Riget for Israel. Men han sagde også at Riget ikke skulle oprettes før ved hans genkomst.
Endnu har jeg meget at sige jer, men i kan ikke bære (forstå) det nu, men når han, Sandhedens Ånd kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden. For han skal ikke tale af sig selv, men det som han hører, skal han tale, og de tilkommende ting skal han forkynde jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde jer: Joh.16.12-14.

Jesu anden forkyndelse har følgende kendetegn:
a) Det er udelukkende troen som frelser et menneske.
b) Moseloven er sat til side som indirekte frelsesvej. c) Jesu offer er en forsoning for al verdens synd.
d) En fik del i frelsen uden at have taget vanddåben. Det var nok med omvendelse og anger.
e) Jøder og hedninger er ligestillet med hensyn til frelsen.
f) Den kristne menighed består af både jøder og hedninger.
g) Den kristne menighed bliver udtaget ved den frie nådens evangelium.
h) Den kristne menighed begynder først ved Paulus forkyndelse i Antiokia: Ap. gr.11,24.
i) De hedninge-troende er ikke bundet til Moseloven i vandringen som, troende.
j) De jøde-kristne er bundet til dele af Moseloven i vandringen som troende. (Se kapitlerne: Paulus holdt Moseloven og jøderne skal fortsat holde dele af Moseloven i vandringen som, troende.
k) Den kristne menighed er udtaget i tidsrummet fra Paulus forkyndelse og til Jesu komme for den kristne menighed. Dette vil ske ca. 7 år før Jesu genkomst til dom.
l) Den kristne menighed er Jesu åndelige legeme.

Jesu anden undervisning tog sigte på at udtage et folk som er intimt knyttet til hans person, og som i udstrakt grad har fået løfter som er knyttet til himmelen. Vi skal have overordnede himmelske opgaver i det fremtidige Guds-rige:
Vi finder Jesu anden undervisning i Apostle.Gr.11,25-28.31.


s.467 Medens Paulus beskriver både den kristne menighed bort-atomar, endens tid og 1000 års-riget, beskæftiger de jødiske Skrifter sig også med jødernes situation i endetiden,1000 års-riget og pointerer stærk at de jødekristne må holde budene og Moseloven i vandringen som troende.
s.468 Hvad der gælder Paulus forkyndelse, så må vi være opmærksomme på det forhold at han havde to tjenester, og det var:
a) Han forkyndte den frie nåde og de ny-testamentes hemmeligheder både til jøder og hedninger.
Dette evangelium havde han fået direkte fra Gud, og han havde allerede forkyndt det i 14 år, da det blev vurderet og godkendt på apostel-mødet i Jerusalem i 49-50: Gal.2,1-2.
b) Han pegede på de gl.- testamentes løfter om Jesu første komme, Jesu opstandelse fra de døde, Jesu forsoning, Den Hellige Ånds komme, Jesu genkomst og oprettelsen af Riget for Israel. Disse løfter gjaldt jøderne, men vi som er hedninge-troende er blevet jødernes medarvinger til løfterne. Vi har ikke overtaget jødernes løfter, men vi har fået del i deres åndelige velsignelser: Rom.15,8-9.
Den kristne menighed. Dette begreb blev først introduceret af Paulus i hans breve: Kolos. 1,18.
s.470 1.) Den messianske menighed i Israel. Den blev udtaget ved Rigets evangelium. Den bestod af både jøder og hedninger. De sidste var koblet ind i jødernes tro som proselytter. Dette evangelium blev forkyndt for jøderne frem til Apostlenes Gr.10,35. Og jeg siger dig at du er Peter, og på denne klippe (Jesus) vil jeg bygge min menighed (den messianske menighed), og dødsrigets porter (døden) skal ikke få magt over den: Mat.16,18.
” Menigheden havde nu fred over hele Judæa og Galilæa og Samaria. Den opbyggedes og vandrede i Herrens frygt og voksede ved Den Hellige Ånds hjælp.” Apostlenes Gr.9,31.
Denne menighed kan vi kalde for ”Den messianske Menighed”eller ”Rigets menighed”.Den er blevet udtaget ved rigets evangelium, og den tilhører Riget for Israel.
Denne menighed har 3 andre benævnelser i N.T, og det er:
a) ”Du lille hjord”. Luk.12,32. b) ”Bruden” Johs.3,29. c. ”Denne sti” Johs.10,16.

Den kristne menighed. Den bliver udtaget ved Den frie nådes forkyndelse. Det var Paulus som først introducerede dette nye budskab. Denne menighed havde sin begyndelse i Antiokia:
Apostlenes Gr.11,2.
s. 471 Denne menighed har følgende kendetegn:
a) Den var en hemmelighed til Paulus fik åbenbaret den: Ef.3,9.
b) Den var en nu type forsamling som ikke før havde eksisteret: Ef.2,15. Det græske ord
”Kainos” som her er brugt betyder ny af kvalitet.
  1. Denne menighed er ikke taget ud fra jødedommen eller fra hedningeverden, men den er en ny menighed, som er udtaget både af jøder og hedninger. Begge folkegrupper bliver ligestillet i denne forsamling: Gal.3,28.
d) Denne menighed er udtaget før verdens grundvold blev lagt. Den bliver dermed som en meget vigtig forsamling:Ef.1,4.
e) Denne menighed er Jesu åndelige legeme: Ef.4,12.
f) Denne menighed har Jesus som sit åndelige hoved, medens den selv udgør resten af
legemet: Kolos.1,18.
g) Denne menighed skal undervise magterne og myndighederne i himmelen om
hemmeligheden: Ef.3,10.
h) Denne menighed skal nå frem til enighed i tro på Jesus med fuld kendskab til de
kristne sandheder, før Jesu genkomst: Ef.4,13.
i) Denne menighed skal være fuldkommen ved Jesu komme: 1.Tess.5,23.
j) Denne menighed skal udtages af verden før trængselstiden. Den skal ikke ind i Guds
vrede: 1.Tes.1,10. Forsamlingen har følgende benævnelser i N.T:
A: ”de kristne” ...” og i Antiokia fik disciplene først navnet kristne:Apostlens gr. 11,26.
B: ”Krist legeme”:Rom.12,5. Ef.2,16 og 3,6. C: ”Guds ager, Guds bygning” 1.Kor.3,9.
D: ”Guds tempel”: 1.Kor,3,16. E: ”hans værk”: Ef.2,10. F: ”et nyt menneske” Ef.2,15.
G: ”hele bygningen” Ef.2,21-22.
s. 475 Paulus hørte ikke med til Jesu nærmeste apostle eller disciple. Han forfulgte derimod den messianske synagoge, både i Israel og i diasporaen. Ved sin omvendelse til Jesus, forandrede han opfattelse og blev en ivrig talsmand for messianismen og Jesus. Han talte til jøderne som boede i Damaskus, idet han beviste at Jesus var Messias: Apostlenes Gr.9,22.
Gal.3,17. Gud tog Paulus til side i 3 år i Arabien og undervist ham om flg. Forhold:
a) I og med at jøderne ikke ville tage imod deres Messias, hverken før eller efter hans himmelfart, skulle der komme ny tid og en ny tidsperiode.
b) Jøderne skulle efterhånden blive tilsidesat som hovedbærere af Guds frelses-ordninger, og Gud ville udtage sig et nyt folk, som er den kristne menighed.
  1. Den skulle bestå af både jøder og hedninger. Denne forsamling skulle blive udtaget ved den frie nådens evangelium, Den blev kaldt Messias legeme.
s.476 d) I den nye tidsperiode skulle den frie nåde blive forkyndt til både jøder og hedninger.
e) Efterfølgelse af Moseloven og Jesu første undervisning skulle bortfalde som forudsætning for frelsen.
f) Jøderne skulle holde store dele af Moseloven i vandringen som troende.
I perioden for Apostlenes Gr.,havde Paulus et tosidig arrangement i sin virksomhed og forkyndelse. Han forkyndte både for jøder og hedninger. Når han kom til et sted, sik han først til den jødiske synagoge. Han pegede på Guds løfter til jøderne, og forkyndte at dersom jøderne vil vende om, så ville Jesus komme tilbage og oprette Riget for Israel.
Til jøderne talte Paulus om Israels håb, og han talte ud fra Moses og profeterne. Apostlenes Gr.26,22 og 28,22.
De forskellige ny-testamentes hemmeligheder blev efterhånden åbenbaret for Paulus.
De to første hemmeligheder som han fik åbenbaret af Herren, var følgende:
a) Hemmeligheden med den frie nåde: Apostlenes Gr.13,38-39.
b) Hemmeligheden med den kristne menigheds bort-atomar: 1.Kor.15,51-52. 1.Tes.1,10 & 4,17.
s.482 I den frie nådens tidshusholdning er gerninger eller overholdelsen af Moseloven trukket tilbage som indirekte frelsesgrundlag for både jøder og hedninger: Rom.3,21-24.
Dette betyder ikke at vi ikke skal gøre gode gerninger i vandringen som troende. De gode gerninger er et bevis på at vi er Guds børn. Det nye menneske som er i os, ønsker at opfylde Guds lov. Vi er genfødt af Guds nåde til at gøre gode gerninger.
Vi skal i det følgende medtage en del citater fra de Skrifter som omhandler Jesu anden undervisning. Disse viser at gerninger er vigtige i en troendes liv: Ap.Gr.6,20. 1.Kor.7,19. Gal.5,6 Ef.2,10. Fil.1,11. Kolos.1,10. 1.Tim.2,10. 2.Tim.2,17. Titus 2,7 og v.14. 3,8. Hebr.13,21.
Åbenbaring 2,5 v.19 v.26. 3,2.
s.485 Den nådeløn som vi får, fortæller os om vor nærhed til Jesus. Den som får en stor nådeløn, har vandret tæt op til Kristus og lydt hans milde røst i vandringen gennem livet.
Nådelønne fortæller i hvilken grad Jesus har fået lov at forme den enkelte troende. Jesus ønsker at genfinde sin egen skikkelse i os, og Gud leder efter den Ånd som han lod bo i os. At være en kristen betyder at forpligtige sig på Guds ordninger.
Nådelønnen vil videre være med på at danne grundlaget for de opgaver vi skal få i 1000 års-riget og i evigheden.











Indsendt af