”Karmel bladet” nr. 5. 2003
forkynder John Henrik Jørgensen, Norge.
Under henvisning til flere
profetiske afsnit angående Israels fjendtlige naboer, og Herrens dom
over disse, tør jeg derfor hævde at den første af de nævnte tre
krigeriske faser i endetidsbilledet m.h.t. Israel og folkene, er et
opgør mellem Israel og de omkringboende muslimske arabiske folk –
jeg henviser bl.a. til Ezekiel 25,1-. angående Herrens dom over
Amon, Moab, Edom og filistrene
(endetidens palæstinensere? Videre
over Tyrus, kap.26-28.
Men også mange andre domsord over
disse folk skal snart få deres opfyldelse, bl.a. Ezekiel 35&36,
nemlig Herrens dom over Edom ”og de andre folk”, 36,5.. Desuden
er Obadias bog aktuel i denne sammenhæng.
Skulle Israel i den nære fremtid
alligevel lade sig presse til at indgå en aftale med
Palæstina-araberne om at afstå land, og dette tilbud bliver
aksapteret og kontraktfæstet, vil dette være mod Guds udtrykte
vilje, bl.a. mod sidste citerede ord fra Esajas 54,7.
At handle mod Herrens ord og vilje,
straffer sig altid før eller siden. En sådan aftale vil svække
Israel strategisk, og ville på arabisk og ville på arabisk-muslimsk
hold ikke anses som forpligtigende. Den dag araberne måtte føle sig
stærke nok militært, ville de bryde denne pagt og angribe Israel
nok engang for at udslette det. Da ville i al fald den kommende krig
mellem Israel og de arabiske fol være et faktum.
Men skulle denne krig – som jeg
anser for uundgåelig - komme ad en anden ”omvej” som her
antydet, ville prisen blive unødig høj. Der ville komme til at
flyde langt mere jødisk blod end om Israels ledere indser at en
arabisk stat i det bibelske kerneland vil være en ulykke, og derfor
konsekvent afslår en således bedragerisk løsning. Men hvad som end
sker, Israel vil i alle tilfælde gå sejrig ud af den kommende krig
!
Jeg har også den tillid til Herren,
at Han til enhver tid indsætter de rette personer som sit folks
ledere. Utvivlsomt var det Herren selv som oprejste personer som
Thedor Herzel. Chaim Weizmann, Valdimir Jabotinsky, David Ben Gorion,
Moshe Dayan, Golda Meir, Menachem Begin Ariel Sharon og nu sidst
Benjami Netanyshu.
Ikke alle disse har været troende
jøder, men dog har Gud brugt dem til at fremme sin plan med sit folk
p.gr. Af at de var i besiddelse af den rette pionerånd og de
kvalifikationer som opgaven og tiden krævede. Jeg er som sagt
personlig overbevist om at en regulær krig mellem Israel og de
nærtboende araberfolk, er uundgåelig, og at det må komme meget
snart.
Igennem krigen vil Herren på sin
måde effektiv sætte bom for deres hads og terorvirksomhed, i alt
fald for en tid.
De såkaldte Palæstina arabere har
– som alle seriøse bibelgranskere ved-ingen arveret til nogen del
af landet Israel. Vidst nok stammer de også fra Abraham, i lighed
med de øvrige arabiske folk
Men velsignelses linen og løfte linen,
både når det gælder frelsen, Riget og selve landet – følger
Abrahams line gennem Isak og Jakob.
De arabiske folk – Abrahams øvrige
ætlinger (gennem Hagar og Ketura, og desuden Lots efterkommere, Amon
og Moab – Har af Herren selv fået anvist deres bosteder i
Østlandet. ”Østen for sine brødre”, 1.Mos. 25,6.18.
Også de skal velsignes: Esajas
19,23-25. - men det bliver når de anekender Israels
”førstefødselsret”! Dette er da Herrens egen løsning på den
aktuelle Midt- Østen- konflikt, den eneste og rigtige og effektive
løsning, som han selv kommer til at realisere ad krigens vej !
Men det er farlig at hævde en sådan
løsning i dag. Det kostede tidligere turistminister Rèhavam Zeèvi
livet at han så dette som den eneste løsning og at han var modig
nok til at hævde det. Men det skal nok komme til at vise sig at han
havde ret.
Når jeg siger at denne løsning –
denne krig – hører den nærmeste fremtid til, så ser jeg ingen
hindring for at den kan komme når som helst, d.v.s. Medens NT-
menigheden endnu er repræsenteret på jorden, før denne oprykkets.
Men det kan også være at den vil
komme efter NT- menigheden oprykkes, i den antydede overgangstid som
jeg tror må komme, mellem Menighedens husholdnings afslutning og den
70.
år-uges begyndelse. I alt fald hører
dette kommende militære opgør den nære fremtid til.
Forøvrigt er der nok en vigtig
”brikke” som må falde på plads – for at Antikrist kan træde
ind i endetids arenaen:
Det romerske rige – det 4. og
sidste verdensrige i kong Nebukadnesars drømmesyn, før Messias
rige, Daniel 2 – igen må tage form, og i hovedsag genrejses på
det gamle Romerrigets område Middelhavet rundt.
Den europædiske union er en
forløber for dette Rige, men det skal ikke bestå blot af
europædiske
stater, men også af asiatiske og
afrikanske som tidligere, og med Israels land som en af de regionale
provinser.
Den endelige form vil dette rige
næppe få før NT-menigheden er rykket op fra jorden.
Men – om ikke før – så må
dette rige være på plads når den 70. år-uge begynder !
Allah er ikke det samme som Yhvh
forkynder Oskar Edin Indergaard.
Der har været en del diskussion om
hvorvidt Allah og Yhvh er den samme Gud.
Allah er ikke jødernes og de
kristnes Gud. Allah er en dæmon, og hans eksistens går tilbage til
den gamle arabiske religion. I denne var der 365 dæmoner., og Allah
var den største af dem.
For at tilstræbe monotoismen, som
Muhamed traf på blandt jøderne og de kristne, så fjernede han de
364 andre dæmoner og i stedet blev Allah den eneste og øverste gud.
Der er flere årsager til at vi har
fået denne diskussion, jeg skal blot kort nævne nogle:
a) Mangel på historiske kundskaber.
b) Et forsøg på at vise at islam,
jøde-kristendommen har fælles træk. Dette kan gøre forkyndelsen
blandt muhamedanerne lettere, men dette er en farlig vej at gå, for
sandheden bliver tilsløret ved en sådan forkyndelse.
- Det er en tendens i tiden at hævde at alle religioner fører til Gud. Religionerne står på forskellig udviklingstrin, men de fører alle til Gud. Dette er ikke sandt. Ny testamente siger at der blot er et navn som giver frelse, og det er Jesu navn, jfr. Apostlenes Gerninger 4,12. Denne sammenblanding mellem Allah og Yhvh kunne være undgået både i Bibel-oversættelsen og i forkyndelsen dersom vi havde opretholdt de jødiske benævnelser for Guds navn, Jesus og Den Hellige Ånd i vore Bibel-oversættelser. Jeg er enig i det som Elise Berge skriver om dette i avisen Dagen den 27/8, i artiklen: ”Navnene var himmelske Far og Hans Søn”. Denne problemstilling har jeg for øvrigt uddybet i min bog: ”Jesu Genkomst”, bind 4. Jeg henviser til det som står der. Dersom vi havde brugt de hebraiske navne på Gud i vore Bibel-oversættelser, havde vi opnået to ting: 1) Vi havde undgået at hævde at Allah er det samme som Yhvh. 2) Vi havde lært os nyttige Gud -.
http://yeshuattsion.webbyen,dk