KORNHØSTEN ER FORBI, FRUKTHØSTEN
ER TIL ENDE, MEN VI ER IKKE FRELST.
Jeremias kap.8,20
Alle religioner har et tilbud om frelse
og forløsning til menneskerne. Dette gælder også de forskellige
ideologierne. De har et mål som de arbejder imod. De ønsker å
vinde så mange som mulig for sit syn og samle dem ind i sit rige.
Målet kan være frigjorte fra jordiske plager eller et paradis på
jorden en gang i framelding, eller det kan være mer nærliggende og
praktiske løsninger på politiske og etiske problemstillinger.
Islam har som mål det islamiske
verdensriget der alle er underlagt islam.
Buddhismen har udblokning av alt
liv. Det er nirvana.
Hinduismen har opfør av
sjælevandringen.
Socialismen har det klasseløse
samfundet.
Nazismen havde udryddelsen av alle
jøder og Det tredje riget.
Den verdslige humanismen har et liv
uden Gud.
Jødedommen har Riget for Israel og
en ny himmel og en ny jord.
Kristendommen har et liv i himmelen
og en ny himmel og en ny jord.
Det sier sig selv at alle disse
svarene kan ikke være ret, av den grund at de modsiger hverandre.
Jeg for min del holder mig til jøde- og kristendommen av den grund
at jeg har oplever, at kristendommen har svarene på de åndelige
spørgsmålene i tilværelsen.
På samme måden som det var et
åndelig problem og dilemma for profeten Jeremias, at ikke jødende
var frelst på hans tid, er det også en sorg og et dilemma for mig
og andre troende at store deler av det norske folket hverken er
frelst eller ikke er interesseret i å bliv frelst.
Det er mange mennesker som tror på
Guds eksistens eller på en åndelig kraft i tilværelsen som både
har skabt alle ting og holder det oppe. De ser at skaperverket er for
enestående og kompliceret til at det har blitt til av en
tilfældighed eller av sig selv. Men det å regne med Guds eksistens
gir ingen tilhørighed til Guds rige. Det gir ingen frelse. Det som
gir frelse i jøde- og kristendommen er en personlig og levende tro
på Messias eller Jesus fra Nazaret, som både er jødernes konge og
frelser og den kristne menigheds frelser.
Det er mange bevis på Guds
eksistens, men det BESTE BEVISET er skaperverket selv. Det er vel
ingen som vil hævde, at noe er blidt til av sig selv. I tilfælle de
vil benikte det, så er det noe i vejen med vedkommendes
intellektuelle kapacitet og tankekraft. ”for det som en kan vide om
Gud ligger åbent for dem (hedningene), for Gud har åbenbart dem
det, for hans usynlige væsen, både han evige kraft og hans
guddommelighed er synlig fra verdens skabelse av, idet det kjennes av
hans gerninger, for at de skal være UTEN UNNSKYLDNING.”
(Rom.1,19-20.)
Hvad er så grunden til at mange
mennesker anerkender Guds eksistens, men til trods for det så er de
ikke i stand til å komme til en personlig tro på Gud? Svaret på
dette er to-delt:
a) Troen på Gud blir formidlet
gjennom troen på Jesus. ”Jesus sier til ham: Jeg er vejen,
sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden ved mig.”
(Joh.14,6.)
b) Satan, som er Guds fiende, har
forblindet de som ikke tror. ”Er da end vort evangelium skjult, så
er det skjult blandt dem som går fortabt, i hvem denne tidsalderens
gud har forblindet de vantroes sind, for at lyset fra evangeliet om
Kristi herlighed, han som er Guds bilde, ikke skal skinne for dem.”
(2.Kor.4,3-4.)
Profeten Jeremias relaterede folkets
frelse til indhøstningen av grøden i Israel. Til trods for at allé
grøden var samlet ind, så var ikke folket frelst eneå.
Innhøstingen av grøden er dermed et bilde på folkets frelse. På
samme måden som grøden samles ind hver høst, skal også alle
folkesalg samles ind i Guds rige.
Dette gælder både jødefolket, og
det gælder alle folk på jord, men tiden er ikke kommet så lang
ennå at dette kan ske. I vår tidsperiode bliv enkeltmenneskerne
frelst ind i Guds rige, men det skal komme en tid da folkeslagene
skal høstes ind i Guds rige. Det første folket som blir frelst, er
jøderne. ”Hvem har hørt sligt? Hvem har hørt slige ting? Kommer
et land (Israel) til verden på en dag, eller fødes (genfødes) et
folk (Israel) på en gang? For Sion har vært i barnenød og med det
samme født sine sønner.” (Es.66,8.)
Etter at jødende er blitt frelst
som folk og nation i den store trængselen, kommer turen til
folkeslagene eller nationene. Troende jøder skal forkynde evangeliet
om Riget som et vidnesbyrd for alle folkeslagene, og da skal enden
(på denne tidsalderen) komme.(Mat.24,14.), og ALLE NASJONENE skal
komme til tro på Jesus Messias.
Det er ikke kirken som skal høste
ind folkeslagene, men det er Israel. De misjonsbefalingene, som vi
har i Evangeline, gælder ikke kirken, men de gælder Israel. ”…
gå derfor ut og gør ALLE FOLKESLAG til mine diszipler…”
(Mat.28,19.)
Kirken skal høste ind
enkeltmenneskerne ind i Guds rige. Den misjonsbefalingen, som kirken
har fået, heter ”forligelsens tjeneste”. (2.Kor.5,16-21.)
Tingvoll den 8-06. 2010. Oskar Edin Indergaard