Korte uddrag af
redaktør Poul Sander Olsens artikler: 1: Ånds dogmatik ”en
afklaring” . 2: ”Et skridt i rigtig retning”. 3: Musik
krisens problem.
Bladet ”SHOFAR”
Nr.1. 6008 e. Adam. Wergelandsveien 19. 1813. ASKM. Norge.
www.shofar.no post@shofar.no
(VI SKAL TAGE
STILING: Rommerbrevet 14,5, b. Ref. tilføjelse)
1. Ånds dogmatik – en afklaring
Ånds dogmatikkens hæders
betegnelse: Musik er Ånds-meddelelse – må vurderes efter sine
virkninger, tilføjes af lytterne: rock opløftende – i troendes
forsamling ned-brydende.
Bibelskolen i Hillerød, musiklærer
Ulrik Fogh Buch udtaler: ”Musik er ikke en Åndelig ting som
teksten” (fra bladet: Tro og mission nr.23/2007). Han er også Ånds
dogmatiker når der er tale om ord, men ikke når der er tale om
musik! Altså, musik er et menneskeligt udtryks og meddelelses
middel. Hvorfor fornægter kristne i dag noget så selvfølgeligt ?
Man ønsker at bruge al musik i de kristne forsamlinger og har
opfundet det dogme at musik er neutral.
En
fase som ikke kan forsvares – og som derfor er uforsvarlig.
Af åndelige ledere skulle man kunne
forvente en vis forståelse for Ånds meddelelse. Nu er f.eks. ret og
galt i homofil- spørgsmålet ophævet. Eftersom at ”kirken og
missionshistorien” synes at tale for denne konklusion, så er den
altså ret? Jeg siger at med denne argumentation, kan alt, absolut
alt, retfærdiggøres.
Men at lade kirkehistorien – dvs.
udviklingen – afgøre hvad der er ret og galt, er ensbetydende med
at afsætte Gudsord som norm for liv og lære.
Konklusion: Ånds dogmatiker er på
alle områder undtaget musik. Allerede nu oplever vi at også
ord langsom men sikkert taber sit objektive indhold, og at det i
stedet overlades til tilhørerne at opfatte hvad de ønsker.
2. ”Et skridt i rigtig retning”
Fusionen: Når Bibelen taler
om enhed, så er det noget reelt og virkeligt som vi ikke kan
ignorere
”Jo flere kristne vi er, desto
stærkere kan vi arbejde” – de kristne bliver da ikke flere af
at slå sig sammen. Fusioner har sin pris eksempelvis
sammenslutningen af Dagen og Magasinet er da ikke noget andet end en
ny variant af erfaringsteologi. Den subjektive oplevelse tillægge
stadig større vægt på bekostning af læren! (referentens
tilføjelse: Læren af Gud går på personen flg. Jesu ord,
Johs.7,17.)
Åndelig enhed er ikke noget vi kan
skabe ved diverse fusioner, det kan kun Gud alene ved sin Ånd..
I gudsriget kan situationen være at jo flere vi er, desto svagere
står vi. Se 1.Sam.16 og Dom.7.
Gideon måtte nøjes med 300 mand. Hvor
mange gange har Gud ikke gået i rette med sit folk p.a. af indgåede
fusioner? 2. Krøn.16.
Det guds folk trænger i dag, er
ikke at slå sig sammen, men at blive alene med Gud – og da må Gud
få den enkelte i tale på tomandshånd – vi er for mange til at
Gud kan få indflydelse.
Når din og min svaghed lægges
sammen, bliver den ikke til styrke, men til dobbelt svaghed –
Sal.121. 124,8 og 60,13-14.
3. Musikkrisens problem.
I dag er det få mennesker som lider
i stilhed p.a. af musiklarmen i hverdagen. Populær musikken har
mindre problemer, for den har altid været optaget med at give folk
det de vil have.
Hvorfor har så den seriøse
klassiske musik så store problemer i dag? – den beskæftiger
sig med livets væsentlige spørgsmål.
Målet for mennesker i dag er
at blive underholdt intens og vedvarende at man kan glemme døden. Og
et effektivt middel til dette er den forvrængede kærlighed som er
løsrevet fra mennesket åndelige liv og derfor kun noget rent
fysisk.
Den alvorlige musik – som altid –
handler om menneskelivets helt grundlæggende problemstillinger
som mennesker i dag ikke vil vide af.
Det moderne menneskes livsmål er at
more sig til døde, og da er seriøs musik selvfølgelig bare et hår
i suppen. Tidsåndens krav er så stærke at vore repræsentanter
bøjer sig for dem, hvilket medfører :
I stedet for at lade budskabet være
det primære fokuseres der til overmål på udøverne: I dag er
den største stjerne den som bedst forstår at markedsføre sig selv
– i modsætning til tidligere hvor vægtens betydning lå i evnen
til at formidle musikkens budskab.
Man spørger i dag: Hvordan ønsker
folk at høre denne musik – hvilket kan medføre en forvrængning
og manipulation af budskabet.
Om tanken er at få den gamle musiks
budskab til sin ret! – det er i bedste fald en misforståelse,
det modebestemt i dag er noget andet i morgen ”dansende og let”
er et spejlbillede af vor egen tid.
Hvad skal man med et seriøst
budskab som er til forveksling lig det populære? Hvad skal vor
samtid med et korrektiv som er lig vor samtid?
Opgaven er ikke at gøre den gamle
musik talende men at lade den tale. Man skal huske at det at
nægte at musik er et åndeligt meddelelses middel, ikke betyder at
man ikke har med et Åndeligt budskab at gøre.
Det betyder blot at man da vælger
at høre et ganske andet budskab, nemlig popkulturens det klør jo
folk i ørerne . Dette bekræfter det moderne menneske i dets
overfladiskhed i stedet for at vække det til ansvar.
I de helliges samfund. Der har man
rigtignok undgået problemerne med hvordan ældre tiders musik skal
opføres ved helt at udelukke den.
Oversætteren af Herman Melville til
dansk, nævner det påfaldende i at mennesker i dag med en næsten
religiøs iver beskæftiger sig med kunst og kultur men ikke vil
vide af dens budskab.
Tag nu Søren Kirkegaard. Han
er gjort til kanon, men der er ikke nogen der diskuterer hans
argumenter. Et udsagn fra hans emne ”Enten – eller”: Lad andre
klage over at tiden er ond; jeg klager over at den er ussel; thi den
er uden lidenskab, dvs. uden alvor. S. K. sagde også: ”at ville
et er hjertets renhed”. Citat slut.
Er mine mails uønsket bedes det
oplyst til os. Mail til: enfamilieshusets
Enhver som tager kontakt med os over
Internettet, vil få et personligt svar med alt hvad der er brug for
at vide om hvordan man tager imod Kristus.
http://home.online.no/oskaredi/artiklerVrangsynd.htm og
http://home.online.no/oskaredi/index.htm
www.yeshuattsion.webbyen.dk og
www.ttauhsey.webbyen.dk og www.iderakso.webbyen.dk