MATTEUS EVANGELIET KAPITEL 25.
Bibelforkynder,
Oskar Edin Indergaard, 6630 Tingvoll, Norge. Kristen Bokproduksjon.
LIGNELSEN OM DE 10
JOMFRUER. Vers 1-13.
Ved
tiden for Jesu genkomst skal himlenes rige være at ligne med 10
jomfruer, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem
af dem var UFORSTANDIGE og fem af dem var KLOGE, for de første tog
med sig blot deres lamper, medens de sidste tog med sig både
lamperne og olie til lamperne. (v.14.)
Dette
var en lignelse om kongesønnens bryllup. Vi har to lignelser om det,
og det er i Mat. 22,1-14 og i Mat. 25,1-13. Den første lignelse
beskriver INVITATIONEN til at blive med i brylluppet og hvordan
jøderne tog imod denne invitation.
Den
anden lignelse beskriver den ÅNDELIGE TILSTAND, som der vil være i
den messianske menigheder i endens tid.
De
10 jomfruer er et billede på den messianske menighed. Den var delt i
to lejre. Det var dem som havde en kontinuerlig forventning på Jesu
genkomst, og så var der dem som ikke havde denne forventning. De
havde den bare for en tid.
"Olien"
i lignelsen var et billede på "Den Hellige Ånd". De
ufornuftige jomfruer havde også olie på deres lamper, men de
formåede ikke at holde fast ved deres tro indtil Jesu komme.
Da
brudgommen gav sig tid med at komme, så sovende alle jomfruerne ind,
men midt på natten lød der et skrig, og det lød: "Se
brudgommen kommer ! Gå ham i møde." (v.5-6.)
Udtrykket
"at give sig tid" kommer af det græske verpe "chronizo".
Det er beslægtet med ordet "chronos", som betyder "den
løbende tid". Det betyder at brudgommen "drøjede tiden"
eller at han "nølede med at komme."
"Natten"
var her et billede på "den store trængselstid", som
ligger foran både jøder og hedninger.
Når
to mennesker skulle gifte sig i Israel, så blev de først forlovet.
Derefter rejste "brudgommen" fra "bruden" ca. Et
års tid. Han skulle bygge hus til dem på sin fars ejendom.
Da
året var gået, skulle han hente sin brud som var i sin fars hus.
Hun skulle vente på sin brudgom og gøre sig istand til at være med
ham til deres eget hus. Han kom bestandig UVENTET for hende. Han kom
ofte om natten. Af den grund måtte hun holde sig rede til enhver
tid.
Selve
bryllupsfesten blev holdt i hendes fars hus. Dersom bruden var
jomfru, ville festen vare i 7 dage. Dersom hun var enke, skulle
festen blive fejret i 3 dage.
Efter
festen i brudens hjem, så drog bruden, brudgommen og brudefølget
til hans fars hjem, hvor der også var fest.
De
10 jomfruer som er omtalt i denne lignelse, kom fra brudgommens hjem,
for at møde bruden og brudgommen, og for at være sammen med dem,
når de kom til deres nye hjem. Dette optog foregik om natten.
(Se
min bog: Jesu Genkomst, bind 4, kap.: Israel er Herrens brud og
hustru, og den jødiske bryllupsfest peger på Jesu første og Jesu
andet komme".)
Da
de 10 jomfruer hørte dette råb om at brudgommen skulle komme, da
vågnede de alle sammen og stillede deres lamper istand "lamper",
som er et udtryk for selve "Guds-livet". De uforstandige
jomfruer bad de kloge jomfruer om at få olie af dem, for deres
lamper holdt på at slukkes, da de ikke havde taget nok olie med. De
kloge sagde at dette kunne de ikke gøre, for da ville også deres
lamper slukkes. De gav dem det råd at de skulle gå til købmændene,
for at købe ny olie til deres lamper. (v.7-9.)
Tiltrods
for at de alle havde sovet i ventetiden af Jesu genkomst, så var
alligevel de 5 kloge jomfruer rede, når Jesus kom tilbage, for de
havde Den Hellige Ånd i deres hjerter.
De
5 uforstandige havde af en eller anden grund tabt det frelse-pant,
som de havde haft – nemlig Den Hellige Ånd.
Dette
minde os om den første lignelse Jesus fortalte i Mattæus 13,3-8 og
18-23. Det så-korn (Guds ord) som blev sået i stengrunden og blandt
torner, holdt sig bare for en tid. Når der kom forfølgelser eller
andre fristelser, som f.eks. rigdom og bekymringer, så gik disse
jøder bort fra Jesus. De mistede Den Hellige Ånd som de havde fået
del i.
De
fem uforstandige jomfruer, fik det råd at de skulle gå til
købmændene, for at købe olie til deres lamper. De kunne ikke få
noget af den olie som de fem kloge jomfruer havde.
Dette
betyder at ingen kan dele med andre Den Hellige Ånd, som man har i
sit hjerte. Det er et individuelt frelse-pant, som ikke kan deles ud
til andre.
Fra
Mat. 13,45 ved vi hvem "købmanden" er. Det er "Gud."
Han kunne give de 5 jomfruer Den Hellige Ånd tilbage og troen på
Jesus som jødernes Messias.
Medens
de 5 ukloge jomfruer gik til købmændene, for at købe ny olie til
deres lamper, kom brudgommen, og de 5 kloge jomfruer gik med ham ind
til bryllupsfesten, og dørene blev lukket.. Til sidst kom de 5
ukloge jomfruer. De bankede på døren ind til brylluppet, men
brudgommen svarede dem at han ikke kunne lukke op for dem, for han
kendte dem ikke. (v.9-10.)
Da
de 5 ukloge jomfruer kom tilbage, så ville brudgommen ikke lukke op
for dem, for han kendte dem ikke. De havde ikke fået købt den olie
som de ønskede. Nådetiden var ude for de fem ukloge jomfruer, for
de havde begået den synd, som der ikke var tilgivelse for i Israel,
nemlig at de havde forkastet Jesus (som var) i egenskab af Den
Hellige Ånd: Mat. 12,31.
Dette får os også til at de forskellen på
den kristne menighed og den messianske menighed.
Den
kristne menighed er rede til at tage med i bortrykkelsen, når Jesus
kommer tilbage, for den har Den Hellige Ånd i sit hjerte til pant og
indsegl til forløsningens dag. Den er rede til enhver tid og stund:
1.Tess. 5,8.
De
troende i den messianske menighed har også Den Hellige Ånd i sit
hjerte, men i tillæg til det kræves der at de holder ud i alle de
trængsler, som der er i den store trængsel. Der bliver stillet krav
om at holde ud dag for dag. Dette viser og også at endetiden
repræsenterer en anden tidshusholdning end som den vi har i dag.
Endetiden
på 7 år hører med til den messianske husholdning. I denne tid
kræves der en AKTIV INDSATS fra jødernes side for at få del i
frelsen og Riget for Israel.
Af
den grund bliver også denne lignelse afsluttet med orden: "Våg
derfor ! For i ved ikke dagen eller timen." (v.13.)
JESU DOM
OVER JØDERNE. Vers 14-30:
Himlenes
rige var at ligne med en mand som ville drage udenlands. Han kaldte
sine tjenere til sig og overgav sin ejendom til dem, som var et
billede på Israel.
Den
ene gav han 5 talenter. Den anden gav han 2 talenter, og den sidste
gav han 1 talent. Talenterne blev uddelt i forhold til deres
DUELIGHED. (v.14-15.)
Den
mand som ville drage udenlands var Jesus. Han drog til himmelen. Han
overlod hele sin ejendom i Israel til disse tre mænd i henhold til
deres MULIGHED og TROFASTHED for at forvalte hans ejendom på en god
måde. Her er mulighederne kombineret med NÅDEGAVER.
Det
ord som er oversat med "duelig til" er på græsk
"dynamis". Det betyder "kraft". Det er "magt
til at udføre en ting" eller "evnen til at udføre en
opgave"
Der
blev ikke gjort nogen forskel på disse tjenere. De fik antal
talenter i forhold til deres duelighed. Det var ikke antal talenter
som betød noget, men deres trofasthed til at bruge dem på en ret
måde.
En
talent var ikke en pengeenhed, men en vægtenhed. Værdien af
talenterne var afhængig af hvilket metal som der var i dem. Her var
de af sølv.
I
den kristne menigheds tidsperiode er det Den Hellige Ånd som uddeler
nådegaverne. Han deler dem ud efter sin egen vilje: 1.Kor. 12,11.
Den
tjener som havde fået de 5 talenter, gik STRAKS bort og købslog med
dem og tjente 5 talenter til.
Den
som havde fået de 2 talenter, gjorde det samme og tjente 2 til.
Men
den som havde fået den ene talent, gik bort og gravede den ned i
jorden og gemte bort sin herres penge.
Lang
tid efter kom herren tilbage, og holdt regnskab med sine tjenere.
(v.16-19.)
De
to første tjenere gik straks bort og fordoblede de muligheder som de
havde til at forøge deres herres ejendom. Den tredie tjener gik bort
og gravede ned de muligheder som han havde, til at øge sin herres
ejendom. Han var ikke uærlig ,men LAD.
Efter
en lang tid kom Jesus tilbage, for at holde regnskab med de
messianske jøder. Det var de som hørte med til Guds rige, han holdt
regnskab med og ikke de som stod udenfor. De skulle også dømmes,
men denne dom kommer på et senere tidspunkt. Den kommer først efter
at rigets tid er slut. Det er de uretfærdiges dom foran Guds trone i
himmelrummet: Joh. Åb. 20,11-15.
Den
som havde fået de 5 talenter, blev kaldt frem for sin herre. Han
havde tjent 5 talenter til. Hans herre sagde til ham: Du gode og tro
tjener. Du har været tro over LIDT. Jeg vil sætte dig OVER MEGET.
Gå ind til DIN HERRES GLÆDE." (v.20-21.)
Jesus
sagde til ham at han havde været trofast i det lille, som han havde
fået. Han ville sætte ham over meget i sit rige
Udtrykket
"din herres glæde" er det samme som "Riget for
Israel". Det betyder at han skal nyde af den glæde som hans
herre havde.
De
messianske jøder skal være konger og præster i rigets tid. Det
er ikke den kristne menighed som skal have denne funktion. (Se 1.Pet.
2,9.)
Vi
som er frelst i vor tid, hører med til kristi legeme. Vi hører med
til den nye skabning: 2.Kor. 5,17.
Den
nye skabning er det samme som Kristi legeme, som er den kristne
menighed. Den gamle frelsesordning er borte. Det nye er at jøder og
hedninger er forenet i et legeme med Jesus: Ef. 2,15.
Jesus
sagde det samme til den som havde fået de 2 talenter, Også han
skulle gå ind til sin herres glæde.(v.22-23.)
Han
skulle få den samme nådeløn i Guds rige som den som havde fået de
5 talenter, for de havde begge opnået det samme i forhold til de
muligheder som de havde, til at udbrede Guds rige
Den
tjener som havde fået den ene talent, kom også frem for sin herre.
Han begyndte at anklage sin herre for at han var en hård herre, som
høstede der hvor han ikke såede og samlede der hvor han ikke
strøede. Af den grund blev han bange og gravede talenter i jorden.
Han gav talenten tilbage til sin herre. (v.24-25.)
Den
tjener anklagede Jesus for at han var en hård herre. Anklagerne som
han rettede mod Jesus., var ikke sande, for Jesus er ingen hård
herre. Han har medynk med menneskene og vil ikke at nogen skal gå
fortabt for Guds rige, men at alle skal komme til erkendelse af
sandheden. Dette er et generelt træk ved Jesus. Selv om
forpligtelserne for at få del i Guds rige, ikke
var de samme for den messianske menighed som de er for den kristne
menighed, så er Jesus ikke en hård herre.
Han gør alt som han kan for at frelse menneskene. Det er ikke Jesu
fejl at mennesker går fortabt for Guds rige, men det er menneskenes
egne fejl.
Denne
tjener var bange for Jesus. Dette giver udtryk for at hans forhold
til Jesus ikke var ret. Vi skal ikke være bange for Jesus, men vi
skal elske Gud af al magt, styrke og energi.
Det
"at være frelst" betyder at menneskene har "en god
samvittighed overfor Gud". Det "at have en god samvittighed
overfor Gud", ligger ikke på det følelsesmæssige plan, selv
om det kan give sig udslag i gode følelser, men det betyder at man
er frelst og er kommet i et ret forhold til Gud. En har fået sin
samvittighed renset. En har ikke længere synder på sin
samvittighed. Dem har man i sit kød.
Det
er ikke vanddåben som giver den gode samvittighed. Det er
genfødelsen og troen på Jesus
som giver den gode samvittighed.
De
som mener at vanddåben giver en god samvittighed har misforstået
det som står i 1.Pet. 3,21.
Paulus
sagde at vi fik den gode samvittighed ved troen på Jesus: 1.Tim.
3,9.
Hebræerbrevet
siger at menneskene får den gode samvittighed på grundlag af Jesu
forsoning: Hebr. 9,14.
Grundlaget
for at få en god samvittighed for både den messianske menighed og
den kristne menighed er Jesu forsoning, men til trods for det så
opnåede disse to menigheder en god samvittighed på 2 forskellige
måder, og det er:
- Den messianske menighed opnåede den gennem anger, omvendelse vanddåb og troen på Jesus.
- Den kristne menighed opnåede den gennem troen på Jesus.
Når vi sammenligner disse to menigheder, så ser vi
at der er stor forskel på dem, hvad som gælder det teologiske
indhold som er knyttet til dem. Det er dette vi forsøger at få frem
i vore bøger og i vore artikler.
Den
lade tjener GAV TILBAGE til Jesus de sandheder som han kendte til om
Guds-riget i Israel. Han ville ikke være med til at vinde andre
jøder for den messianske menighed.
Jesus
brugte den samme argumentation overfor denne tjener som han havde
brugt overfor Jesus. Fordi han sagde, at Jesus var en streng herre,
så burde han ikke have gravet sin talent ned, men givet den til
penge vekseleren, således at han kunne få igen med renter.
(v.26-27.
Jesus
sagde at de skulle tage talenten fra denne tjener og give den til ham
som havde fået de 10 talenter. (v.28-29.)
Her
fremkommer også en forskel på den messianske menighed og den
kristne menighed.:
I
den messianske menighed måtte jøderne have oparbejdet sig nådeløn,
for at få del i Guds Rige: Joh. 15,2.
I
den kristne menighed kan vi blive frelst til trods for at vi ikke har
gode gerninger at fremvise. Vi er frelst af nåde ved tro.: Ef.
2,8-9.
Dersom
prædikanterne, præsterne Bibel-tolkere havde set den store forskel
som der er mellem disse to menighedstyper, og
forkyndte dette, så havde vi fået en
EKSPLOSION af velsignelser og vækkelser.
Er
der noget folk længes efter, så er det at få forkyndt et budskab,
som ikke lægger vægt på gerninger, men på Guds nåde
Dette
budskab havde også FRIGJORT GUDS FOLK til tjeneste og til glæde
over Guds gode ordninger i vor tidsperiode.
Den
lade tjener blev kastet udenfor, hvor der skulle være gråd og
tænders gnidsel. (v.30.)
Dette
betyder at han ikke får del i Guds rige, når Jesus kommer tilbage.
Det "at blive frelst" betyder for den messianske menighed
"at få del i Riget for Israel". Det "at gå fortabt"
betyder at en "får ikke del i dette rige", men at en
bliver kastet udenfor.
Det
"at blive frelst" betyder for den kristne menighed "at
få del i himmelen og dets herligheder". Vi er allerede nu sat
ind i de himmelske ting i Jesus Kristus: Ef. 1,3 og 2,6.
Det
var først ved Paulus at der kom et SKILLE mellem den jordiske og den
himmelske fase af Guds rige. Hele vejen fra Adam og til Paulus var
det " at få tag i frelsen" det samme som "at får del
i Riget for Israel." De som fik del i de retfærdiges
opstandelse på den sidste dag (Joh.11,24.) de fik del i dette Rige.
Hverken
Tanach eller de jødiske Skrifter i N.T.,giver udtryk for at det er
himmelen som er de treondes hjem. Det er Gud og engleme som bor i
himmelen. Når tiden er inde til det, skal Menneskesønnen komme ned
fra himmelen og oprette Riget for jøderne: Danile 7,13-14.
Da
Paulus kom, kom han med et NYT BUDSKAB om at frelsen betød at man
ikke skulle få del i et jordisk rige, men at man skulle blive
indbygger af det himmelske Jerusalem.
Dersom
vi ikke havde haft Paulus`Skrifter og Paulus`forkyndelse, havde vi
ikke vidst noget om den nye tidshusholdning, som vi kalder for
"menighedens tid".
Dette
burde både jøderne og de kristne se og forstå. Jøderne forstå
ikke Paulus`budskab, og de hævder at Guds rige udelukkende vil blive
etableret på denne jord, medens de kristne mener at Guds rige
udelukkende er i himmelen.
JESU DOM OVER
FOLKESLAGENE. Vers 31-46:
Når
Menneskesønnen kommer sammen med englene og han sidder på sin
herlighedstrone i Jerusalem, da skal han samle ALLE FOLKESLAGENE for
sit åsyn (sin person), skille dem fra hverandre og dømme dem. Han
skal stille fårene (de af nationerne som bliver frelst) ved sin
højre side og gederne (de af nationerne som ikke bliver frelst) ved
sin venstre side. (v.31-33.)
Her
er det NATIONERNE som skal dømmes. Denne dom gælder ikke:
- Enkelt-individerne i nationerne. De skal få deres individuelle dom.
- Israel, for de hører ikke med til nationerne: 4.Mos. 23,9.
- Den kristne menighed, for den er oprykket til Gud før trængselstiden begynder. Desuden bliver betegnelsen "Menneskesønnen" aldrig brugt ifm. den kristne menighed.
Jesus
skal stille de nationer som bliver frelst, på sin højre side. den
højre side bliver betegnet som ærespladsen.
I
retssager i Israel blev den frikendte stillet på den højre side,
medens den skyldige blev stillet på den vestre side.
I
Israel græsser får og geder sammen om dagen, men om natten blev de
skilt.
Da
skal konge sige til dem som stod på den højre side: "Kom hid i
min Faders velsignede ! Arv det Rige som er beredt jer FRA (gr.apo)
verdens grundvold blev lagt." (v.34.)
Dette
er den eneste gang Jesus kalder sig selv for KONGEN. Denne titel blev
brugt i en del lignelser.
Disse
nationer skulle få del i Riget for Israel. Dette var beredt dem helt
fra verdens begyndelse af. Dette betyder at Jesu vidste om hvilke
nationer, som skulle få del i 1000 års-riget – helt fra verdens
grundvold blev lagt.
Den
kristne menighed er derimod ikke udtaget fra verdens grundvold blev
lagt. Den er udtaget FØR verdens grundvold blev lagt: Ef. 1,4.
Der
er altså nogle nationer som skal få del i Riget for Israel, medens
andre nationer ikke skal få del i dette rige. De skal blive dømt af
Jesus og gå til grunde: Es. 43,4.
Grunden
til at disse nationer blev frelst, var at de har HJULPET de
messianske jøde i den store trængsel og ikke forkastet og forfulgt
den jødiske nation. Det er den jødiske nation som er PRØVESTENEN
på om de blev frelst eller ikke.
Jesus
identificerede sig selv med de messianske jøder og sagde at han var
nøgen, og de klædete ham på, at han var syg, og de så til ham, at
han var fremmed og de tog imod ham.(v.35.)
Her
er ikke bare tale om at have tro på Jesus. Man måtte også have en
positiv indstilling til de messianske jøder i trængselstiden. Man
måtte også hjælpe dem. Her kommer også gernings- aspektet ind..
Det er dette som skiller de troende i endens tid fra den kristne
menighed. Vi som hører med til den kristne
menighed, vi trænger ikke gerninger for at blive frelst eller for at
blive bevaret som troende. Det er udelukkende troen som frelser og.
At
gode gerninger er en naturlig følge af vor tro, det er en anden sag.
Når det gælder udtrykket "tog imod mig", så hedder det
på græsk "synegagete me". Dette verpe kommer af "synago".
Som betyder "at føre sammen". Det betyder at disse
mennesker har taget imod de messianske jøder i deres hjem. Man har
vist dem GÆSTFRIHED.
Når
en har taget imod gæster i sit hjem, da har en været god mod dem og
identificeret sig med dem. Det er ikke vore fjender som vi hilser
velkomne i vore hjem, men det er vore venner. Jesus sagde videre at
han var nøgen og de klædte ham, at han var syg, og de så til ham,
at han var i fængsel , og de kom til ham. (v.36.)
Dette
giver udtryk for det samme som er beskrevet i vers 35. De havde haft
omsorg for de messianske jøder i trængselstiden.
Det
"at være nøgen" de t tyder "at have dårlige
klæder", eller at "en ikke har ydreklæder." Disse
jøder bliver påklædt af hedningenationerne. Af dette ser vi hvor
vigtigt det er, at vi har EN POSTIV INDSTILLING TIL JØDERNE. Når vi
ser på hedninge-
nationerne
i dag, har de allerede begyndt "at løfte på Israel" og på
jøderne. Dette vil føre til undergang for disse nationer: Sakarias
12,3.
De
retfærdige nationer forstod ikke at de havde gjort alt dette mod
Jesus, som er omtalt i vers 35-36. De spurgte Jesus om hvornår de
havde givet ham mad, hvornår de havde givet ham at drikke, og
hvornår de så ham fremmed, hvornår de tog imod ham, hvornår de
klædte ham, hvornår de plejede ham, når han var syg, eller hvornår
de besøgte ham i fængselet ? v.37-39.
De
vidste naturligvis at de havde gjort dette mod de messianske jøder,
for dette var bevidste gerninger, men de kunne ikke forstå at de
havde gjort dette mod Jesus.
Jesus
svarede dem på deres spørgsmål: "... Sandelig siger jeg jer:
Hvad i har gjort mod en af disse mine MINDSTE BRØDRE, det har i
gjort imod mig." (v.40.)
Jesus
havde tidligere identificeret sig med de messianske jøder: Mat.
10,40.
For
at vise hvor værdifulde de messianske jøder er for Gud, så skal de
som har taget imod dem i trængselstiden, få en STOR NÅDELØN. De
skal få den samme løn som den får, som de har hjulpet: Mat.
10,41-42.
I
tillæg til at disse nationer har udført barmhjertigheds- og
kærlighedsgerninger overfor jøderne ud over hele verden, så har de
også taget imod "Evangeliet om Riget", som skal blive
forkyndt for hele verden i endens tid: Mat. 24,15.
Der
er forskel på evangeliet om den frie nåde og evangeliet om Riget
for Israel.
Begge
har sin basis i Jesus forsonergerning, men de er forskellige både
hvad som gælder det teologiske indhold. De har også forskellige
sigtemål. Det første evangelium tager sigte på at udtage den
kristne menighed, som er Jesu legeme, medens det andet evangelium
skal udtage jøder og hedninger til Riget for Israel.
Disse
frelste hedningenationer er også beskrevet i Johannes Åbenbaring
7,9., og vers 13-14.
I
dette sidste udsagn kommer også det dobbelte retfærdighedsbegreb i
den messianske jødedom til udtryk. Disse mennesker har gjort to
ting, som var nødvendigt for at få del i Riget.
- De havde taget vanddåben.
- De var kommet til tro på Jesus og gjort sig nytte af hans forsonergerning.
(Se
min bog: Jesu Genkomst, bind 4, kap.: Den store skare. Den første
parentes.)
Efter
at Jesus har dømt de retfærdige nationer, så er tiden kommet til
at han skal dømme de nationer som ikke har vist kærlighed mod de
messianske jøder i trængselstiden på 7 år. Han sagde til dem: "..
Gå bort fra mig, i forbandede, i den tidsallerlige ild, som er
beredt djævelen og hans engle." (v.41.)
Dette
er selve fortabelsen eller ildsøen. Det er den endelige dom. De
bliver ikke kastet i ildsøen før efter 1000 års-riget, men de FÅR
DOMMEN allerede før Rigets oprettelse. De må være udenfor riget i
1000 år.
Antikrist
og den falske profet bliver derimod kastet i ildsøen med det samme:
Joh. Åb. 19,20.
Satan
bliver bundet i afgrunden (gr.byssos) i 1000 år: Joh.Åb. 20,2-3.
Disse
nationer bliver dømt til den "tidsalderlige ild", "ilden
" stor for "dommen". Det betyder at de ikke får del i
tidsalderen, som er Riget for Israel. Den som ikke får del i
tidsalderen, som er Riget for Israel, får heller ikke del i de
kommende tidsaldre. Ethvert menneske lægger grundlaget for sin egen
frelse i den tidsalder som han lever i.
"Ildsøen"
er ikke beredt for menneskene, men den er beredt for djævelen og
hans engle: (v.41.) Ikke noget menneske behøver at komme der. Dersom
de gør det, så har de sig selv at takke derfor. Alle mennesker har
mulighed for at blive frelst. JESU FORSONING GÆLDER ALLE MENNESKER.
Grunden til at disse nationer ikke kan blive frelst, er at de ikke
har hjulpet de messianske jøder i trængselstiden. Jesus
identificerede sig også her med jøderne. (v.42-43.)
Disse
nationer skal også spørge Jesus om hvornår de så, at han var
hungrig tørstig eller nøgen eller syg eller i fængsel, men han
skal svare dem: "Sandelig siger jeg jer: hvad i ikke har gjort
mod en af disse mine mindste, det har i heller ikke gjort imod mig."
(v.44-45.)
Disse
nationer skal gå bort til tidsalterlig pine, medens de retfærdige
skal gå bort til tidsalderlig liv. (v.46.)De nationer som har
modarbejdet jøderne i trængselstiden, får ikke del i Riget for
Israel, medens de nationer som har hjulpet jøderne, får del i dette
Rige
ref. Egon Ladegaard Kristensen: Yeshuatt@mail.dk
www.denpaulinskegruppe.blogspot.com
www.yeshuattsion.webbyen.dk
www.yeshuattsion.webbyen.dk