lørdag den 16. marts 2013

Matt. Evang. lignelsen om de 10 jomfruer O.E. Inder


MATTEUS EVANGELIET KAPITEL 25.
Bibelforkynder, Oskar Edin Indergaard, 6630 Tingvoll, Norge. Kristen Bokproduksjon.
LIGNELSEN OM DE 10 JOMFRUER. Vers 1-13.
Ved tiden for Jesu genkomst skal himlenes rige være at ligne med 10 jomfruer, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var UFORSTANDIGE og fem af dem var KLOGE, for de første tog med sig blot deres lamper, medens de sidste tog med sig både lamperne og olie til lamperne. (v.14.)
Dette var en lignelse om kongesønnens bryllup. Vi har to lignelser om det, og det er i Mat. 22,1-14 og i Mat. 25,1-13. Den første lignelse beskriver INVITATIONEN til at blive med i brylluppet og hvordan jøderne tog imod denne invitation.
Den anden lignelse beskriver den ÅNDELIGE TILSTAND, som der vil være i den messianske menigheder i endens tid.
De 10 jomfruer er et billede på den messianske menighed. Den var delt i to lejre. Det var dem som havde en kontinuerlig forventning på Jesu genkomst, og så var der dem som ikke havde denne forventning. De havde den bare for en tid.
"Olien" i lignelsen var et billede på "Den Hellige Ånd". De ufornuftige jomfruer havde også olie på deres lamper, men de formåede ikke at holde fast ved deres tro indtil Jesu komme.
Da brudgommen gav sig tid med at komme, så sovende alle jomfruerne ind, men midt på natten lød der et skrig, og det lød: "Se brudgommen kommer ! Gå ham i møde." (v.5-6.)
Udtrykket "at give sig tid" kommer af det græske verpe "chronizo". Det er beslægtet med ordet "chronos", som betyder "den løbende tid". Det betyder at brudgommen "drøjede tiden" eller at han "nølede med at komme."
"Natten" var her et billede på "den store trængselstid", som ligger foran både jøder og hedninger.
Når to mennesker skulle gifte sig i Israel, så blev de først forlovet. Derefter rejste "brudgommen" fra "bruden" ca. Et års tid. Han skulle bygge hus til dem på sin fars ejendom.
Da året var gået, skulle han hente sin brud som var i sin fars hus. Hun skulle vente på sin brudgom og gøre sig istand til at være med ham til deres eget hus. Han kom bestandig UVENTET for hende. Han kom ofte om natten. Af den grund måtte hun holde sig rede til enhver tid.
Selve bryllupsfesten blev holdt i hendes fars hus. Dersom bruden var jomfru, ville festen vare i 7 dage. Dersom hun var enke, skulle festen blive fejret i 3 dage.
Efter festen i brudens hjem, så drog bruden, brudgommen og brudefølget til hans fars hjem, hvor der også var fest.
De 10 jomfruer som er omtalt i denne lignelse, kom fra brudgommens hjem, for at møde bruden og brudgommen, og for at være sammen med dem, når de kom til deres nye hjem. Dette optog foregik om natten.
(Se min bog: Jesu Genkomst, bind 4, kap.: Israel er Herrens brud og hustru, og den jødiske bryllupsfest peger på Jesu første og Jesu andet komme".)
Da de 10 jomfruer hørte dette råb om at brudgommen skulle komme, da vågnede de alle sammen og stillede deres lamper istand "lamper", som er et udtryk for selve "Guds-livet". De uforstandige jomfruer bad de kloge jomfruer om at få olie af dem, for deres lamper holdt på at slukkes, da de ikke havde taget nok olie med. De kloge sagde at dette kunne de ikke gøre, for da ville også deres lamper slukkes. De gav dem det råd at de skulle gå til købmændene, for at købe ny olie til deres lamper. (v.7-9.)
Tiltrods for at de alle havde sovet i ventetiden af Jesu genkomst, så var alligevel de 5 kloge jomfruer rede, når Jesus kom tilbage, for de havde Den Hellige Ånd i deres hjerter.
De 5 uforstandige havde af en eller anden grund tabt det frelse-pant, som de havde haft – nemlig Den Hellige Ånd.
Dette minde os om den første lignelse Jesus fortalte i Mattæus 13,3-8 og 18-23. Det så-korn (Guds ord) som blev sået i stengrunden og blandt torner, holdt sig bare for en tid. Når der kom forfølgelser eller andre fristelser, som f.eks. rigdom og bekymringer, så gik disse jøder bort fra Jesus. De mistede Den Hellige Ånd som de havde fået del i.
De fem uforstandige jomfruer, fik det råd at de skulle gå til købmændene, for at købe olie til deres lamper. De kunne ikke få noget af den olie som de fem kloge jomfruer havde.
Dette betyder at ingen kan dele med andre Den Hellige Ånd, som man har i sit hjerte. Det er et individuelt frelse-pant, som ikke kan deles ud til andre.
Fra Mat. 13,45 ved vi hvem "købmanden" er. Det er "Gud." Han kunne give de 5 jomfruer Den Hellige Ånd tilbage og troen på Jesus som jødernes Messias.
Medens de 5 ukloge jomfruer gik til købmændene, for at købe ny olie til deres lamper, kom brudgommen, og de 5 kloge jomfruer gik med ham ind til bryllupsfesten, og dørene blev lukket.. Til sidst kom de 5 ukloge jomfruer. De bankede på døren ind til brylluppet, men brudgommen svarede dem at han ikke kunne lukke op for dem, for han kendte dem ikke. (v.9-10.)
Da de 5 ukloge jomfruer kom tilbage, så ville brudgommen ikke lukke op for dem, for han kendte dem ikke. De havde ikke fået købt den olie som de ønskede. Nådetiden var ude for de fem ukloge jomfruer, for de havde begået den synd, som der ikke var tilgivelse for i Israel, nemlig at de havde forkastet Jesus (som var) i egenskab af Den Hellige Ånd: Mat. 12,31.
Dette får os også til at de forskellen på den kristne menighed og den messianske menighed.
Den kristne menighed er rede til at tage med i bortrykkelsen, når Jesus kommer tilbage, for den har Den Hellige Ånd i sit hjerte til pant og indsegl til forløsningens dag. Den er rede til enhver tid og stund: 1.Tess. 5,8.
De troende i den messianske menighed har også Den Hellige Ånd i sit hjerte, men i tillæg til det kræves der at de holder ud i alle de trængsler, som der er i den store trængsel. Der bliver stillet krav om at holde ud dag for dag. Dette viser og også at endetiden repræsenterer en anden tidshusholdning end som den vi har i dag.
Endetiden på 7 år hører med til den messianske husholdning. I denne tid kræves der en AKTIV INDSATS fra jødernes side for at få del i frelsen og Riget for Israel.
Af den grund bliver også denne lignelse afsluttet med orden: "Våg derfor ! For i ved ikke dagen eller timen." (v.13.)
JESU DOM OVER JØDERNE. Vers 14-30:
Himlenes rige var at ligne med en mand som ville drage udenlands. Han kaldte sine tjenere til sig og overgav sin ejendom til dem, som var et billede på Israel.
Den ene gav han 5 talenter. Den anden gav han 2 talenter, og den sidste gav han 1 talent. Talenterne blev uddelt i forhold til deres DUELIGHED. (v.14-15.)
Den mand som ville drage udenlands var Jesus. Han drog til himmelen. Han overlod hele sin ejendom i Israel til disse tre mænd i henhold til deres MULIGHED og TROFASTHED for at forvalte hans ejendom på en god måde. Her er mulighederne kombineret med NÅDEGAVER.
Det ord som er oversat med "duelig til" er på græsk "dynamis". Det betyder "kraft". Det er "magt til at udføre en ting" eller "evnen til at udføre en opgave"
Der blev ikke gjort nogen forskel på disse tjenere. De fik antal talenter i forhold til deres duelighed. Det var ikke antal talenter som betød noget, men deres trofasthed til at bruge dem på en ret måde.
En talent var ikke en pengeenhed, men en vægtenhed. Værdien af talenterne var afhængig af hvilket metal som der var i dem. Her var de af sølv.
I den kristne menigheds tidsperiode er det Den Hellige Ånd som uddeler nådegaverne. Han deler dem ud efter sin egen vilje: 1.Kor. 12,11.
Den tjener som havde fået de 5 talenter, gik STRAKS bort og købslog med dem og tjente 5 talenter til.
Den som havde fået de 2 talenter, gjorde det samme og tjente 2 til.
Men den som havde fået den ene talent, gik bort og gravede den ned i jorden og gemte bort sin herres penge.
Lang tid efter kom herren tilbage, og holdt regnskab med sine tjenere. (v.16-19.)
De to første tjenere gik straks bort og fordoblede de muligheder som de havde til at forøge deres herres ejendom. Den tredie tjener gik bort og gravede ned de muligheder som han havde, til at øge sin herres ejendom. Han var ikke uærlig ,men LAD.
Efter en lang tid kom Jesus tilbage, for at holde regnskab med de messianske jøder. Det var de som hørte med til Guds rige, han holdt regnskab med og ikke de som stod udenfor. De skulle også dømmes, men denne dom kommer på et senere tidspunkt. Den kommer først efter at rigets tid er slut. Det er de uretfærdiges dom foran Guds trone i himmelrummet: Joh. Åb. 20,11-15.
Den som havde fået de 5 talenter, blev kaldt frem for sin herre. Han havde tjent 5 talenter til. Hans herre sagde til ham: Du gode og tro tjener. Du har været tro over LIDT. Jeg vil sætte dig OVER MEGET. Gå ind til DIN HERRES GLÆDE." (v.20-21.)
Jesus sagde til ham at han havde været trofast i det lille, som han havde fået. Han ville sætte ham over meget i sit rige
Udtrykket "din herres glæde" er det samme som "Riget for Israel". Det betyder at han skal nyde af den glæde som hans herre havde.
De messianske jøder skal være konger og præster i rigets tid. Det er ikke den kristne menighed som skal have denne funktion. (Se 1.Pet. 2,9.)
Vi som er frelst i vor tid, hører med til kristi legeme. Vi hører med til den nye skabning: 2.Kor. 5,17.
Den nye skabning er det samme som Kristi legeme, som er den kristne menighed. Den gamle frelsesordning er borte. Det nye er at jøder og hedninger er forenet i et legeme med Jesus: Ef. 2,15.
Jesus sagde det samme til den som havde fået de 2 talenter, Også han skulle gå ind til sin herres glæde.(v.22-23.)
Han skulle få den samme nådeløn i Guds rige som den som havde fået de 5 talenter, for de havde begge opnået det samme i forhold til de muligheder som de havde, til at udbrede Guds rige
Den tjener som havde fået den ene talent, kom også frem for sin herre. Han begyndte at anklage sin herre for at han var en hård herre, som høstede der hvor han ikke såede og samlede der hvor han ikke strøede. Af den grund blev han bange og gravede talenter i jorden. Han gav talenten tilbage til sin herre. (v.24-25.)
Den tjener anklagede Jesus for at han var en hård herre. Anklagerne som han rettede mod Jesus., var ikke sande, for Jesus er ingen hård herre. Han har medynk med menneskene og vil ikke at nogen skal gå fortabt for Guds rige, men at alle skal komme til erkendelse af sandheden. Dette er et generelt træk ved Jesus. Selv om forpligtelserne for at få del i Guds rige, ikke var de samme for den messianske menighed som de er for den kristne menighed, så er Jesus ikke en hård herre. Han gør alt som han kan for at frelse menneskene. Det er ikke Jesu fejl at mennesker går fortabt for Guds rige, men det er menneskenes egne fejl.
Denne tjener var bange for Jesus. Dette giver udtryk for at hans forhold til Jesus ikke var ret. Vi skal ikke være bange for Jesus, men vi skal elske Gud af al magt, styrke og energi.
Det "at være frelst" betyder at menneskene har "en god samvittighed overfor Gud". Det "at have en god samvittighed overfor Gud", ligger ikke på det følelsesmæssige plan, selv om det kan give sig udslag i gode følelser, men det betyder at man er frelst og er kommet i et ret forhold til Gud. En har fået sin samvittighed renset. En har ikke længere synder på sin samvittighed. Dem har man i sit kød.
Det er ikke vanddåben som giver den gode samvittighed. Det er genfødelsen og troen på Jesus som giver den gode samvittighed.
De som mener at vanddåben giver en god samvittighed har misforstået det som står i 1.Pet. 3,21.
Paulus sagde at vi fik den gode samvittighed ved troen på Jesus: 1.Tim. 3,9.
Hebræerbrevet siger at menneskene får den gode samvittighed på grundlag af Jesu forsoning: Hebr. 9,14.
Grundlaget for at få en god samvittighed for både den messianske menighed og den kristne menighed er Jesu forsoning, men til trods for det så opnåede disse to menigheder en god samvittighed på 2 forskellige måder, og det er:
  1. Den messianske menighed opnåede den gennem anger, omvendelse vanddåb og troen på Jesus.
  2. Den kristne menighed opnåede den gennem troen på Jesus.
Når vi sammenligner disse to menigheder, så ser vi at der er stor forskel på dem, hvad som gælder det teologiske indhold som er knyttet til dem. Det er dette vi forsøger at få frem i vore bøger og i vore artikler.
Den lade tjener GAV TILBAGE til Jesus de sandheder som han kendte til om Guds-riget i Israel. Han ville ikke være med til at vinde andre jøder for den messianske menighed.
Jesus brugte den samme argumentation overfor denne tjener som han havde brugt overfor Jesus. Fordi han sagde, at Jesus var en streng herre, så burde han ikke have gravet sin talent ned, men givet den til penge vekseleren, således at han kunne få igen med renter. (v.26-27.
Jesus sagde at de skulle tage talenten fra denne tjener og give den til ham som havde fået de 10 talenter. (v.28-29.)
Her fremkommer også en forskel på den messianske menighed og den kristne menighed.:
I den messianske menighed måtte jøderne have oparbejdet sig nådeløn, for at få del i Guds Rige: Joh. 15,2.
I den kristne menighed kan vi blive frelst til trods for at vi ikke har gode gerninger at fremvise. Vi er frelst af nåde ved tro.: Ef. 2,8-9.
Dersom prædikanterne, præsterne Bibel-tolkere havde set den store forskel som der er mellem disse to menighedstyper, og forkyndte dette, så havde vi fået en EKSPLOSION af velsignelser og vækkelser.
Er der noget folk længes efter, så er det at få forkyndt et budskab, som ikke lægger vægt på gerninger, men på Guds nåde
Dette budskab havde også FRIGJORT GUDS FOLK til tjeneste og til glæde over Guds gode ordninger i vor tidsperiode.
Den lade tjener blev kastet udenfor, hvor der skulle være gråd og tænders gnidsel. (v.30.)
Dette betyder at han ikke får del i Guds rige, når Jesus kommer tilbage. Det "at blive frelst" betyder for den messianske menighed "at få del i Riget for Israel". Det "at gå fortabt" betyder at en "får ikke del i dette rige", men at en bliver kastet udenfor.
Det "at blive frelst" betyder for den kristne menighed "at få del i himmelen og dets herligheder". Vi er allerede nu sat ind i de himmelske ting i Jesus Kristus: Ef. 1,3 og 2,6.
Det var først ved Paulus at der kom et SKILLE mellem den jordiske og den himmelske fase af Guds rige. Hele vejen fra Adam og til Paulus var det " at få tag i frelsen" det samme som "at får del i Riget for Israel." De som fik del i de retfærdiges opstandelse på den sidste dag (Joh.11,24.) de fik del i dette Rige.
Hverken Tanach eller de jødiske Skrifter i N.T.,giver udtryk for at det er himmelen som er de treondes hjem. Det er Gud og engleme som bor i himmelen. Når tiden er inde til det, skal Menneskesønnen komme ned fra himmelen og oprette Riget for jøderne: Danile 7,13-14.
Da Paulus kom, kom han med et NYT BUDSKAB om at frelsen betød at man ikke skulle få del i et jordisk rige, men at man skulle blive indbygger af det himmelske Jerusalem.
Dersom vi ikke havde haft Paulus`Skrifter og Paulus`forkyndelse, havde vi ikke vidst noget om den nye tidshusholdning, som vi kalder for "menighedens tid".
Dette burde både jøderne og de kristne se og forstå. Jøderne forstå ikke Paulus`budskab, og de hævder at Guds rige udelukkende vil blive etableret på denne jord, medens de kristne mener at Guds rige udelukkende er i himmelen.
JESU DOM OVER FOLKESLAGENE. Vers 31-46:
Når Menneskesønnen kommer sammen med englene og han sidder på sin herlighedstrone i Jerusalem, da skal han samle ALLE FOLKESLAGENE for sit åsyn (sin person), skille dem fra hverandre og dømme dem. Han skal stille fårene (de af nationerne som bliver frelst) ved sin højre side og gederne (de af nationerne som ikke bliver frelst) ved sin venstre side. (v.31-33.)
Her er det NATIONERNE som skal dømmes. Denne dom gælder ikke:
  1. Enkelt-individerne i nationerne. De skal få deres individuelle dom.
  2. Israel, for de hører ikke med til nationerne: 4.Mos. 23,9.
  3. Den kristne menighed, for den er oprykket til Gud før trængselstiden begynder. Desuden bliver betegnelsen "Menneskesønnen" aldrig brugt ifm. den kristne menighed.
Jesus skal stille de nationer som bliver frelst, på sin højre side. den højre side bliver betegnet som ærespladsen.
I retssager i Israel blev den frikendte stillet på den højre side, medens den skyldige blev stillet på den vestre side.
I Israel græsser får og geder sammen om dagen, men om natten blev de skilt.
Da skal konge sige til dem som stod på den højre side: "Kom hid i min Faders velsignede ! Arv det Rige som er beredt jer FRA (gr.apo) verdens grundvold blev lagt." (v.34.)
Dette er den eneste gang Jesus kalder sig selv for KONGEN. Denne titel blev brugt i en del lignelser.
Disse nationer skulle få del i Riget for Israel. Dette var beredt dem helt fra verdens begyndelse af. Dette betyder at Jesu vidste om hvilke nationer, som skulle få del i 1000 års-riget – helt fra verdens grundvold blev lagt.
Den kristne menighed er derimod ikke udtaget fra verdens grundvold blev lagt. Den er udtaget FØR verdens grundvold blev lagt: Ef. 1,4.
Der er altså nogle nationer som skal få del i Riget for Israel, medens andre nationer ikke skal få del i dette rige. De skal blive dømt af Jesus og gå til grunde: Es. 43,4.
Grunden til at disse nationer blev frelst, var at de har HJULPET de messianske jøde i den store trængsel og ikke forkastet og forfulgt den jødiske nation. Det er den jødiske nation som er PRØVESTENEN på om de blev frelst eller ikke.
Jesus identificerede sig selv med de messianske jøder og sagde at han var nøgen, og de klædete ham på, at han var syg, og de så til ham, at han var fremmed og de tog imod ham.(v.35.)
Her er ikke bare tale om at have tro på Jesus. Man måtte også have en positiv indstilling til de messianske jøder i trængselstiden. Man måtte også hjælpe dem. Her kommer også gernings- aspektet ind.. Det er dette som skiller de troende i endens tid fra den kristne menighed. Vi som hører med til den kristne menighed, vi trænger ikke gerninger for at blive frelst eller for at blive bevaret som troende. Det er udelukkende troen som frelser og.
At gode gerninger er en naturlig følge af vor tro, det er en anden sag. Når det gælder udtrykket "tog imod mig", så hedder det på græsk "synegagete me". Dette verpe kommer af "synago". Som betyder "at føre sammen". Det betyder at disse mennesker har taget imod de messianske jøder i deres hjem. Man har vist dem GÆSTFRIHED.
Når en har taget imod gæster i sit hjem, da har en været god mod dem og identificeret sig med dem. Det er ikke vore fjender som vi hilser velkomne i vore hjem, men det er vore venner. Jesus sagde videre at han var nøgen og de klædte ham, at han var syg, og de så til ham, at han var i fængsel , og de kom til ham. (v.36.)
Dette giver udtryk for det samme som er beskrevet i vers 35. De havde haft omsorg for de messianske jøder i trængselstiden.
Det "at være nøgen" de t tyder "at have dårlige klæder", eller at "en ikke har ydreklæder." Disse jøder bliver påklædt af hedningenationerne. Af dette ser vi hvor vigtigt det er, at vi har EN POSTIV INDSTILLING TIL JØDERNE. Når vi ser på hedninge-
nationerne i dag, har de allerede begyndt "at løfte på Israel" og på jøderne. Dette vil føre til undergang for disse nationer: Sakarias 12,3.
De retfærdige nationer forstod ikke at de havde gjort alt dette mod Jesus, som er omtalt i vers 35-36. De spurgte Jesus om hvornår de havde givet ham mad, hvornår de havde givet ham at drikke, og hvornår de så ham fremmed, hvornår de tog imod ham, hvornår de klædte ham, hvornår de plejede ham, når han var syg, eller hvornår de besøgte ham i fængselet ? v.37-39.
De vidste naturligvis at de havde gjort dette mod de messianske jøder, for dette var bevidste gerninger, men de kunne ikke forstå at de havde gjort dette mod Jesus.
Jesus svarede dem på deres spørgsmål: "... Sandelig siger jeg jer: Hvad i har gjort mod en af disse mine MINDSTE BRØDRE, det har i gjort imod mig." (v.40.)
Jesus havde tidligere identificeret sig med de messianske jøder: Mat. 10,40.
For at vise hvor værdifulde de messianske jøder er for Gud, så skal de som har taget imod dem i trængselstiden, få en STOR NÅDELØN. De skal få den samme løn som den får, som de har hjulpet: Mat. 10,41-42.
I tillæg til at disse nationer har udført barmhjertigheds- og kærlighedsgerninger overfor jøderne ud over hele verden, så har de også taget imod "Evangeliet om Riget", som skal blive forkyndt for hele verden i endens tid: Mat. 24,15.
Der er forskel på evangeliet om den frie nåde og evangeliet om Riget for Israel.
Begge har sin basis i Jesus forsonergerning, men de er forskellige både hvad som gælder det teologiske indhold. De har også forskellige sigtemål. Det første evangelium tager sigte på at udtage den kristne menighed, som er Jesu legeme, medens det andet evangelium skal udtage jøder og hedninger til Riget for Israel.
Disse frelste hedningenationer er også beskrevet i Johannes Åbenbaring 7,9., og vers 13-14.
I dette sidste udsagn kommer også det dobbelte retfærdighedsbegreb i den messianske jødedom til udtryk. Disse mennesker har gjort to ting, som var nødvendigt for at få del i Riget.
  1. De havde taget vanddåben.
  2. De var kommet til tro på Jesus og gjort sig nytte af hans forsonergerning.
(Se min bog: Jesu Genkomst, bind 4, kap.: Den store skare. Den første parentes.)
Efter at Jesus har dømt de retfærdige nationer, så er tiden kommet til at han skal dømme de nationer som ikke har vist kærlighed mod de messianske jøder i trængselstiden på 7 år. Han sagde til dem: ".. Gå bort fra mig, i forbandede, i den tidsallerlige ild, som er beredt djævelen og hans engle." (v.41.)
Dette er selve fortabelsen eller ildsøen. Det er den endelige dom. De bliver ikke kastet i ildsøen før efter 1000 års-riget, men de FÅR DOMMEN allerede før Rigets oprettelse. De må være udenfor riget i 1000 år.
Antikrist og den falske profet bliver derimod kastet i ildsøen med det samme: Joh. Åb. 19,20.
Satan bliver bundet i afgrunden (gr.byssos) i 1000 år: Joh.Åb. 20,2-3.
Disse nationer bliver dømt til den "tidsalderlige ild", "ilden " stor for "dommen". Det betyder at de ikke får del i tidsalderen, som er Riget for Israel. Den som ikke får del i tidsalderen, som er Riget for Israel, får heller ikke del i de kommende tidsaldre. Ethvert menneske lægger grundlaget for sin egen frelse i den tidsalder som han lever i.
"Ildsøen" er ikke beredt for menneskene, men den er beredt for djævelen og hans engle: (v.41.) Ikke noget menneske behøver at komme der. Dersom de gør det, så har de sig selv at takke derfor. Alle mennesker har mulighed for at blive frelst. JESU FORSONING GÆLDER ALLE MENNESKER. Grunden til at disse nationer ikke kan blive frelst, er at de ikke har hjulpet de messianske jøder i trængselstiden. Jesus identificerede sig også her med jøderne. (v.42-43.)
Disse nationer skal også spørge Jesus om hvornår de så, at han var hungrig tørstig eller nøgen eller syg eller i fængsel, men han skal svare dem: "Sandelig siger jeg jer: hvad i ikke har gjort mod en af disse mine mindste, det har i heller ikke gjort imod mig." (v.44-45.)
Disse nationer skal gå bort til tidsalterlig pine, medens de retfærdige skal gå bort til tidsalderlig liv. (v.46.)De nationer som har modarbejdet jøderne i trængselstiden, får ikke del i Riget for Israel, medens de nationer som har hjulpet jøderne, får del i dette Rige