lørdag den 16. marts 2013

Mattæus Evangeliet: Nådens betydning. O.E. Inder


Jesu liv og Lære; s.437-. MATTEUS EVANGELIET Cand. philol, Bibel-forkynder, Oskar Edin Indergaard,
6630 Tingvoll, Norge. Kristen Bokproduksjon: Telefon 71531436
NÅDENS BETYDNING.
Disciplene skulle gå ud i hele verden og lære alle folkeslag AT HOLDE ALT DET SOM JESUS HAVDE BEFALET AT DE SKULLE HOLDE. (v.20.) Vi ved at Jesu undervisning til det jødiske folk var baseret både på NÅDE og på OVERHOLDELSE AF JESU TORAH, som byggede på Mose Torah. Jesus sammenfattede Mose Torah til noget over 30 bud. (Se min bog: Kristendommens Jødiske Rødder, kap.: Jesu første forkyndelse.)
Jesu forkyndelse var baseret på både krav og nåde. Man måtte FORPLIGTIGE SIG PÅ BEGGE DELE, FOR AT FÅ DEL I GUDS RIGE. Jesu forkyndelse indeholder både:


  1. Guds retfærdighed, som er den frelsende retfærdighed.
  2. Menneskets egen retfærdighed, som er en ydre retfærdighed, som ikke giver frelse. Den gav jøderne indgang til Guds rige, og den var med på at oprette Guds forholdet i vandringen. Dersom jøderne ikke holdt Jesu bud, kunne de hverken komme ind i Guds Rige eller være medlemmer i Guds rige.
Således er det ikke med Paulus hans forkyndelse. Det er nåden og ikke Torahen eller budene, som frelser eller opdrager menneskene til at leve et ret liv: Ef. 2,8-9.
"For Guds nåde er åbenbaret til frelse for alle mennesker, idet DEN OPTUGTER OS til at fornægte ugudelighed og de verdslige lyster og leve tugtig og retfærdig og Gud frygtig i den nuværende tidsalder." Titus 2,11-12.
Den jødiske Torah – det være sig Mose Torah eller Jesu Torah – er sat til side og ophævet i vor tidsperiode. Dette gælder som ÅNDELIGE SYSTEMER. Dette betyder ikke at vi ikke har bud og forordninger i den paulinske lære. Disse går både på forholdet til Gud, til næsten, til samfundet og ordninger i Guds tjenesten. (Se Robert C. Brocks bog: The Commands of Christ for Christian Living.)
Det er Mose Torah som er ophævet i den kristne menigheds tid: Ef. 2,14-15, og ikke budene og reglerne, men det vi må passe på er vor YDRE OVERHOLDELSE af bud og regler, som skal regulere forholdet til Gud og til næsten. Dersom det bliver forholdet, kommer vi ind i en NY TRÆLDOM.
Det er den INDRE OVERHOLDELSE af Guds bud og forordninger, som skal regulere forholdet til Gud og næsten, og den bliver fremmet af Guds nåde. "ikke af os selv duer vi til at udtænke noget som af os selv, men vor DUELIGHED ER AF GUD, som gjorde os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke for bogstav, men for ånd, for BOGSTAV SLÅR IHJEL, MEN ÅNDEN GØR LEVENDE." 1:Kor. 3,5-6.
NÅDEN VIRKER PÅ FLG. MÅDER: Den bringer mennesker til Kristus. Gal. 3,2. Den gør kraftige gerninger og helbreder menneskene. Gal. 3,5.
Den frelser menneskene. Ef. 2,8-9. Den opretholder menneskenes forhold til Gud. Ap. Gr. 20,32.
Den opdrager menneskene til at leve et rigtigt liv. Titus 2,12.
Paulus nævnede ofte de bud og forordninger som vi har i vor tid, men han satte dem IKKE I SENTRUM for vandringen. Han satte fokuses på nåden og på kærligheden som vi har til hverandre: Rom. 13,8-9. 1.Kor. 7,19.
Paulus kaldte de bud og forordninger som vi har i den kristne menigheds tid, for KRISTI LOV: Gal. 6,2.
Jeg vil citere det som C.C. Ryrie siger i Ryie Study Bible om dette, s. 285: "Mose Torah var givet til den jødiske nation – ikke for at være en byrde, men for at skille dette folk fra alle andre folk og gøre det klogt, stort og yndig for en hellig Gud. Som livsregel for Guds folk er Mose Torah BLEVET ERSTATTET for de kristne med Kristi lov: Gal. 6,2., selv om nogle af de specielle bud i den gamle Torah er genindtaget som krav i den nye Torah (Rom.13,9.) Som en del af den inspirerede Skrift, så er den gamle som den nye Torah tjenlig for folk til alle tider: 1.Tim. 1,8-10. 2.Tim. 3,16."
Ved siden af at Paulus gav en række bud og forordninger for den kristne menighed, så udtalte han sig også om hvordan en kristen skal leve i vandringen som troende. Her bliver fokuses ikke lagt på den ydre overholdelse af det enkelte bud og den enkelte forordning, men fokuses bliver lagt på at vi skal vandre I SAMSVAR MED DET NYE LIV. Han siger følgende om de troendes vandring:
  1. Vi skal vandre i et nyt liv; Rom. 6,4.
  2. Vi skal vandre – ikke efter kødet – men efter Ånden; Rom. 8,4.
  3. Vi skal vandre sømmelig; Rom. 13,13.
  4. Vi skal vandre i kærlighed; Rom. 14,15. Ef. 5,2.
  5. Vi skal vandre i tro; 2.Kor. 5,7.
  6. Vi skal vandre i Ånden; Gal. 5,25.
  7. Vi skal vandre i de gode gerninger som Gud har lagt færdig foran os; Ef. 2,10.
  8. Vi skal vandre som værdige for det kald som vi er kaldet med; Ef. 4,1.
  9. Vi skal ikke vandre som hendningerne vandrer i deres sinds tomhed; Ef. 4,17.
  10. Vi skal vandre som lysets børn; Ef. 5,8.
  11. Vi skal vandre varlig; Ef. 5,15.
  12. Vi skal vandre således som Paulus og hans medhjælpere gjorde; Fil. 3,17.
  13. Vi skal ikke vandre som fjender af Kristi kors; Fil. 3,18.
  14. Vi skal vandre værdig for Herren til velbehag i alt; Kol. 1,10.
  15. Vi skal vandre i Kristus; Kol. 2,6.
  16. Vi skal vandre efter den lærdom som Paulus og hans medarbejdere gav os; 2.Tess. 3,6.
  17. Vi skal vandre værdige for Gud; 1.Tess. 12.
  18. Vi skal vandre tilbørlig og arbejde; 2.Tess. 3,11.
Dersom vi kristne vandrer på den måde, som er beskrevet ovenfor, så indebærer dette at vi holder Guds bud og forordninger, uden at vi selv er klar over det. Dersom vi forstår hvilken ufattelig kraft Guds nåde er i vore liv, så bliver ikke overholdelsen af Guds bud noget problem for os.
Vi ved at Mose Torah blev ophævet på Golgata for den kristne menighed, men det blev den ikke for den messianske menighed. Den levede i troen på Jesus og fortsatte med at holde Mose Torah. "Da de (de messianske ledere i Jerusalem) hørte det (at mange hedninger havde ladet sig omvende ved Paulus forkyndelse), priste de Gud, og så sagde de til ham: Du ser broder, hvor mange titusinder der er blandt jøderne som har taget mod troen (på Jesus) og ALLE ER DE NIDKÆRE FOR TORAHEN." Ap.Gr. 21.20.
Paulus sagde også at jøderne fortsat var under Torahen. "og jeg er blevet som en jøde for jøderne, for at vinde jøder. DE SOM ER UNDER TORAHEN, som en som er under Torahen – om jeg end ikke selv er under Torahen – for at vinde den som er UNDER TORAHEN." ; 1.Kor. 9,21.
Dette må få os til at forstå at der er to forskellige evangelier-forkyndelser i N.T., og disse er:
  1. Den messianske forkyndelse, som angår Riget for Israel.
  2. Den paulinske forkyndelse, som angår den kristne menighed.
Medens de messianske jøder fokuserede på overholdelse af Jesu Torah;
så fremhævede Paulus også den store betydning som SAMVITTIGHEDEN havde i vandringen som troende.
Dette gjaldt ikke bare hans egen samvittighed, men det gjaldt også samvittigheden til de medtroende.
Dersom samvittigheden til den medtroende ikke var stærk, så skulle man tage hensyn til dette.
En skulle underordne sin egen samvittighed under den andens samvittighed. Dette har bl.a. med kristen næste-kærlighed at gøre; 1.Kor. 8,12.
Der er ingen modsætninger mellem den frie nåde og budene. De arbejder hver på deres områder i de troendes liv. Vi må huske på at den paulinske lære er podet ind i jødedommen. Kristendommen er jødedom som er tilpasset hedningerne i en speciel tidsperiode.
Paulus løsrev ikke sin teologi fra det jødiske rodsystem, men han fik nye åbenbaringer, som ikke havde været kundgjort før. Han fik åbenbaret de forskellige hemmeligheder om den kristne menighed.
Han lærte at vi er podet ind på det jødiske olietræ (frelsestræet), og at vi har fået del i jødernes løfter og pagter, og at vi kan lære meget af Tanach.
Det betyder ikke at alt det som står i Tanach, er gyldig for os. "Om nu alligevel nogle af grenene (jøderne) blev afbrudt, og du som var en vild oliekvist, blev indpodet blandt dem og fik del i olietræets ROD og FEDME, da ros dig ikke imod grenene, men hvis du roser dig, så er det dog ikke dig som bærer roden, men roden som bærer dig." ; Rom. 11,17-18. Ef. 2,12-13.
"Den hele Skrift (tanach) er indblæst af Gud og nyttig til læredom (lære), til overbevisning, til retledning (korregering), til optugtelse i retfærdighed, for at det Guds menneske kan være fuldkomment, duelig til al god gerning." 2.Tim. 3,16-17.
Vi skal ikke holde alt det som Jesus lærte sine disciple og det jødiske folk. Jesu undervisning har med Riget for Israel at gøre;
Men når prædikanterne, præsterne og Bibel-lærerne ikke har noget syn for Israel, så må de tolke hele Jesu forkyndelse ind i den paulinske forkyndelse. Dette må nødvendigvis føre til GAL LÆRE og STOR FORVIRRING – BÅDE HOS DEM SELV OG HOS KRISTENFOLKET.
Dette fører videre til at store dele af kristenfolket ikke bliver frigjort i NÅDEN, men at de forsøger at tilfredsstille Gud med at forsøge at holde forpligtelserne og budene, som Jesus underviste om.
Den frie nåde som Paulus forkyndte, kommer bort i en sådan forkyndelse; og vi får et BLANDINGSEVANGELIUM og ikke det frie evangelium i Jesus Kristus udelukkende på grund af Guds nåde. Det er også nåden som skal regulere forholdet mellem Gud og det enkelte troende.
Denne forkyndelse der lægger Paulus` hans forkyndelse ind under Jesu forkyndelse og apostlenes forkyndelse.
DA KOMMER PAULUS`HANS FORKYNDELSE IND UNDER DELE AF DEN GAMLE (FØRSTE) PAGT.
Hvad som gælder Jesu forkyndelse, så har vi 2 faser, og det er:
  1. Det som han forkyndte i sin vandring i 3½ år. Denne forkyndelse angår Riget for Israel.
  2. Det som han forkyndte til Paulus ud fra himmelen. Det angår den kristne menighed.
Hvad der gælder missionsbefalingen i Mattæus 28,18-20, så må vi lægge mærke til at i Rigets tid vil også HEDNINGERNE VÆRE UNDERLAGT ALLE JESU KRAV OG BUD, som Jesus forkyndte i denne missionsbefaling. Rabbinerne diskuterede hvilke bud som ville eksistere i Rigets tid, som er det samme som "den kommende verden". De diskuterede også hvilke bud jødernes skulle holde og hvilke bud hedningerne skulle holde.
I fl, denne missionsbefaling står det at både jøderne og hedningerne skal holde DE SAMME BUDE. (se min bog: Kristendommens Jødiske Rødder, kap.: Jesu nye Torah vil bestå af 30 bud.)
Denne missionsbefaling som angår endetiden og Riget for Israel, indeholder også et løfte til disciplene om at Jesus skulle være med dem "indtil tidsalderens ende". (v.20.)
Det ord som her er oversat med "ende", er på græsk "synteleia". Det betyder ikke selve "enden", men det betyder "endetiden". Medens "enden" (gr.telos) er det sidste som sker, så strækker endetiden sig over et vidst tidsrum.
Endetiden strækker sig over 7 år.
I og med at den kristne menighed ikke skal ind i trængselstiden – som ligger for – men bliver bjerget fra den ved bortrykkelsen, så gælder heller ikke dette løfte den kristne menighed. Det gælder Jesu disciple og de messianske jøder.
Vi har gennemgået den missionsbefaling som Jesus gav sine disciple i Mattæus 28,18-20, og vist at den ikke angår den kristne menighed, men at den angår Israel.
Da jøderne som nation ikke tog imod Jesus som deres Messias og konge og frelser, så blev denne missionsbefaling TRUKKET TILBAGE. Den vil komme igen i endens tid – efter den kristne menigheds bortrykkelse – i 1000 års-riget.
Ved siden af denne missionsbefaling, så har vi flere missionsbefalinger i EVANGELIERNE. De angår alle Riget for Israel. (Se min bog: Jesu Genkomst ,bind 5,kap.: De forskellige missionsbefalinger.)
Den kristne menighed har SIN EGEN MISSIONSBEFALING og den finder vi i 2.Kor. 5,18-21. Det er den vi må holde os til i dag. "Men alt dette er af Gud, som forligede os med sig selv ved Kristus, og gav os FORLIGELSENS TJENESTE, fordi Gud i Kristus forligede verden med sig selv, så han IKKE TILREGNER DEM DERES OVERTRÆDELSER og har nedlagt i os ORDET OM FORLIGELSEN. Så er vi da SENDEBUD I KRISTI STED, som Gud selv formanede ved os. Vi beder i Kristi sted: Lad jer forlige med Gud.
Han som ikke vidste af synd, har han (Gud) gjort til synd for os, for at vi i ham skal blive retfærdige for Gud
ref. Egon Ladegaard Kristensen: yeshuatt@mail.dk www.denpaulinskegruppe.blogspot.com