PAULUS SITT BUDSKAP OM DEN FRIE NÅDEN
For en tid tilbage var det et diskosjon i avis Dagen om Paulus sin teologi, Luther sin forståelse av dette og hvad som er ret kristendom. Dette er en meget vigtig diskosjon, for dersom ikke alt dette bliv ret forstået og ret forkyndt, så binder det den troende til og i en gal teologisk forståelse av hvad som er ret teologi for indeværende tidshusholdning.
Den 10-10 havde Torstein Tveit en MEGET GOD ARTIKKEL: ”Som hånd i handske” i avis Dagen om disse forholdene. Jeg er enig med ham i det som han skrev.
T.T. har forstået at en troende ikke samtidig kan være både retfærdig og synder. Han kalder en slik forkyndelse for ”åndelig skizofreni” og det er en ret beskrivelse av dette synet. Det rette er at en troende er EN NY SKAPNING i Jesus Kristus. (2.Kor.5,17.)
Den nye skabningen bor i et legeme som også har en anden lejeboer, og det er kødet eller den omvendte naturen i os. Disse to ”skabninger” modarbejder hverandre og står hverandre i mod, slik at vi (den nye skabningen) ikke skal kunne gøre det, som vi ønsker, og det som vi er bestemt til, nemlig et liv i Seier og i helliggørelse. (Gal.5,17. ) (Det er vigtig at vi udtrykker disse forholdene på en ret måde, og ikke blander den nye skabningen ind i vort kød eller den omvendte naturen, som der er i alle troende.)
Den nye skabningen er JESUS I OSS og VI I KRISTUS. Der er en åndelig enhed mellom Jesus Kristus og de troende som ALDRI KAN BRYTES. På samme måden som Kristus er død, begrav og opstået fra de døde, er også vi troende det. Vi er allerede her og nå både udvalgt og sat ind i himmelen sammen med Jesus Kristus. (Ef. 1,4 og 2,6.) Lige så lidt som Jesus kan miste sin position i det himmelske, kan heller ikke vi som tror på Jesus, gøre det. Det som vi kan miste, er nådeløn foran Jesu domstol i himmelen. Vi kan ikke miste vår position i Kristus, som ligestille med Kristus i det kristne legemet. Vi skal ALLE SAMMEN stilles frem for denne domstolen, for å få igen det som er sket ved legemet enten det er ondt eller godt. (2.Kor.5,10.)
Det bliver også hævdet fra luthersk teologi at vi kan miste vår retfærdiggørelse, men dette er også galt, og grunden til at lutheranerne hævder det, er at de blander den paulinske kristendommen ind i den messianske læren, som angår Riget for Israel. I den messianske læren er fortsat den jødiske loven forpligtende både som forudsætning for retfærdiggørelsen og i vandringen som troende. Jesus lærte at den som ikke holdt budene og ikke solgte det som han eide og gav det til de fattige, fik ikke del i Riget for Israel. (Mat.19,16-21.)
Han lærte også at den som ikke havde åndelig frugt i sit ”kristenliv”, fik ikke del i Riget for Israel. (Joh.15,2.) (Se min mange bøger om alt dette.)
I den lutherske forståelsen av kristendommen bliver ”lovens” position og stilling misforstået på to områder. 1) Man skal forkynde ”loven” til den u-frelste, for at denne skal kunne se sin synd og omvende sig. Dette bliver helt galt, for ”loven” har ikke denne funktionen. Den bare forstærker lysten til å synde. (Rom.3,19-20.) Desuden havde ”loven” sin funktionstid indtil Golgata. Den jødiske loven var jødernes ”tugtemester eller formynder” indtil Jesu død og opstandelse. ”Så er da loven blevet vår tugtemester til Kristus, for at vi skulle bliv retfærdiggjorts av tro, men etter at troen (den paulinske læren) er kommet, er vi ikke længer under tugtemesteren.” (Gal.3,24-25.)
2.) Man skal forkynde ”loven” til de troende, for at de skal tag sig sammen og slutte å synde. Dette er også galt, for ”loven” har ikke længer denne funktionen. Den havde sin tid INNTIL GOLGATA. Desuden er vi død sammen med Kristus, og ingen kan anklage den som er død- ikke engang ”loven”. Når du er død, er det ingen som hverken kan anklage eller sagsøge dig. ”Syndens og dødens lov” er erstattet av en anden lov, som heder ”Livets Ånds lov”. (Rom.8,2.)
Vore domstoler anklager og dømmer heller ikke en person som er død. Når vedkommende er død, har domstolen ikke mer nogen magt eller myndighed over ham. Han går fri. Slik er det også med en som er en genfødt person. Han kommer ikke til dom, men er gået over fra døden og til livet.
Når det nå er slik, at ”lovens tid” er slut for snart 2000 år siden, så står det bare ETT ALTERNATIV tilbage for hvad en skal forkynde både til synderen og til den troende, og det er NÅDEN.) ”Vi er ikke længer under ”loven”, men vi er UNDER NÅDEN. (Rom.6,14.) (Se min sidste bog: Paulus Brev Til Romerne. for videre læsning.)
Vi er retfærdiggjorte i troen på Jesus. Vi har al syndendes forladelse i troen på ham. Vi må ikke tvivle på vår retfærdiggørelse og vår frelse, for den ligger udenom os selv- i det som Jesus har gjort for os. Vi skal ikke bede om noget som vi allerede har, men det som vi må bede om er mer helliggørelse i vore liv. Vi må bede Den Hellige Ånd at han tar bort den synden som fortsat er i vort kød, slik at det nye livet i os kan vokse og kødet kan mindske. Dette er vår åndelige Guds-tjeneste. ”Jeg formaner jer altså, brødre, VED GUDS MISKUNN (NÅDE), at i fremstiller deres legemer som et levende, hellig, og Gud velbehagelige offer. Dette er deres åndelige Guds-tjeneste.” (Rom.12,1.)
Tingvoll den 15-10. 2011.
Oskar Edin Indergaard. 6630 Tingvoll.
http://home.online.no/~oskaredi/index.htm
oskaredi@online.no.
Back