Peters andet Brev. Oskar Edin Indergaard

Intensiv res. Af Oskar Edin Indergaard. PETERS ANDET BREV:

Dette brev er skrevet af apostlen Peter til de samme mennesker som han skrev sit første brev. Det var skrevet til de udvalgte og troende jøder som var spredt rundt i Lille-Asien. 1.Pet.1,1. - "Dette er nu det andet brev jeg skriver til jer, i elskede, for atter ved PÅMINDELSE at rense jeres rene sind (hu)" 2.Pet.3,1. Det er skrevet mod slutningen af Peters liv. Det kan være skrevet så sent som i år 66.

Peter ville minde de messianske jøder om den messianske lære. Han havde skrevet om det i sit første brev. Han havde undervist dem om den på sine missionsrejser rundt omkring i Lille-Asien. Den messianske jødedom er IKKE LIG med den paulinske lære. Den tog sigte på at få omvendt jøderne og få oprettet Riget for Israel – medens den paulinske lære tog sigte på at få oprettet det kristne legeme, hvor jøder og hedninger er en enhed i Jesus Kristus.

Det er vigtigt af vi forstår dette, at indholdet i de messianske Skrifter ikke er lig med de paulinske Skrifter, hvad der gælder den specielle side ved dem. Hvad der gælder den generelle side, så har de mange lighedstræk. Som flg.:

1. Jesu forsoning.
2. Frelse ved tro.
3. Nådens afgørende betydning for frelsen.

Der er også mange forskelle mellem disse to jødiske lærer. Disse forskelle er:

1. Medens den messianske jødedom var knyttet til profeterne og deres udsagn,
2. Så var den paulinske lære knyttet til hemmeligheder og Guds nåde.

"Jeg mener: Kristus er blevet tjener for de omskårne (jøderne) for Guds sandruheds skyld for at STADFÆSTE LØFTERNE til fædrene, men hedningerne skal prise Gud for hans MISKUNDHED (NÅDE), som skrevet er: derfor vil jeg prise dig blandt hedninger og lovsynger dit navn. Rom.15.8-9. Medens den messianske jødedom var knyttet til overholdelse af Jesu lære (bud), så var den paulinske lære en ren nådes-forkyndelse. Medens den messianske lære var knyttet til to retfærdighed (menneskets egen retfærdighed og Guds retfærdighed), så var den paulinske lære bare knyttet til blot en type retfærdighed, og det var Guds retfærdighed i Jesus Kristus. Medens den messianske lære var knyttet til betingelser både angående indgangen i Guds rige og vandringen for de troende, så var den paulinske lære ikke knyttet til noget krav. Vi er frelst af nåde ved tro – ikke af gerninger. Ef.1,8-9. Medens den messianske jødedom var knyttet til vanddåben som en forudsætning for frelsen, så hører vanddåben ikke med til det paulinske system. (Paulus døbte også i begyndelsen af sin virksomhed, men efterhånden forstod han at vanddåben hørte med til det Gammeltestamentlige og det messianske system. Han tog konsekvenserne af dette og sluttede med at døbe folk: 1.Kor.1,17.

Det er af den allerstørste vigtighed at vi skiller mellem den messianske jødedom og den paulinske kristendom. Disse to systemer bliver blandet sammen i forkyndelsen og det fører til STOR FORVIRRING. Vi forstår ikke vor egenart som medlemmer i Kristi krop, og vi forstår heller ikke jødernes egenart som medlammer i Riget for Israel.

Kapitel 1:

1. "Simon Peter, Jesu Kristi tjener og apostel – til dem som har fået SAMME DYRE TRO som vi, ved vor Guds og frelsers Jesus Kristi retfærdighed," v.1. Grundlaget for den messianske tro var Jesu forsoning på Golgata. Dette var et løfte til jøderne. Dette var ingen nyhed eller hemmelighed. Dette var forkyndt en række gange i Tanach (G.T.): Es.53,5. Grundlaget for den paulinske kristendom ligger også i Jesu forsoning. Vi (hedningerne) som før var langt borte – uden håb og Gud i verden, er kommet nær ved Jesu blod. Ef.2,12. 1.Johs.2,2. Ved siden af Guds retfærdighed, som er den frelsende retfærdighed, blev der også stillet krav i vandringen som troende jøde. De som ikke vandrede på en RET MÅDE i forhold til Jesu undervisning, fik ikke del i Guds rige: Mat.5,20. 2.) "Nåde og fred bliver jer mangfoldig tildel, idet i kender Gud og Jesus, vor Herre," v.2.. Der har været nåde at få i alle tidsaldrene. Det er en Guds gave til menneskerne, som ingen kan fortjene. Til trods for det, så er Guds nåde sat ind i forskellige sammenhænger op gennem frelseshistorien. I nogen tidsperioder blev der sat krav ,for at man kunne opnå Guds nåde. Det er tilfældet både med Sinai pagtens tidsperiode og med den messianske tidsperiode. I disse tilfælder taler vi om BETINGET NÅDE. Der er forskel på FORTJENT og BETINGET NÅDE. Der er ingen som har fortjent Guds nåde. Den får vi på grund af Guds grænseløse kærlighed til os mennesker på basis af Jesu frelsergerning. I den frie nådens tidsperiode er derimod nåden UBETINGET. Vor tro er baseret på tro og ikke på gerninger. Det var det nye i Paulus` undervisning, og dette kunne det store flertal af jøderne ikke forstå. De kunne ikke forstå at Gud ville forandre det mosaiske system. Således er det også i dag. Jøderne forstår Jesu undervisning, og mange jøder anerkender ham som en stor jødisk rabbiner. Paulus hans undervisning kan de derimod ikke forstå, og de betragte ham som en stor vranglærer. (Se mine bøger: Jødernes Konge, bind 4, kap.: Jødiske Bibel-forskeres syn på Jesus og Paulus og desuden: Kristendommens Jødiske Rødder. ,kap.: Jødiske vurderinger af Paulus.)
2. "og derved har de givet os de STØRSTE og DYRESTE LØFTER, for at i ved dem skulle få del i guddommelig natur, idet i flyr bort fra fordærvelsen i verden, som kommer af lysten," v.4. Dette er de løfter som jøderne fik, og som angik Riget for Israel. disse løfter er nedskrevet i Tanach og i de messianske Skrifter i Tanach. De stadfæster det som er skrevet i Skrifterne, og de uddyber en del detaljer angående dette, men det nye kommer først ved Paulus. Den kristne menighed er ikke grundet på profetier og løfter, men på Guds nåde. Den kristne menighed og dens læremæssige indhold var ikke gjort kendt i Tanach.

Af de messianske løfter kan vi nævne flg.:Løftet om en frelser, som er Messias. Løftet om en konge som er Messias.

Løftet om et freds-rige, som er Riget for Israel. Løftet om at det jødiske folk skulle være et "kongerige af præster" i dette Rige, 2.Pet.2,9. Løftet om at hedningerne kunne få del i det messianske rige, dersom de indgik i jødedommen og holdt Jesu lære: Mat. 28,20. (Dette er sagt efter Jesu forsoning på Golgata, så vi kan ikke sige at Jesu ophævede

Loven ved sin forsonergerning på Golgata. Han opfyldte den, og det er en helt anden sag.

4.) "for den som ikke har disse ting, han er blind, nærsynet, idet han har glemt RENSELSE fra sine fordums synder, v.9. I den messianske jødedom regner man med to typer renselse eller to typer helliggørelse. Det er den helliggørelse som man har gå grund af Jesu forsoning, og det er den helliggørelse som man får nåde til at udføre i Jesus forsoning, og det er den helliggørelse som man får nåde til at udføre i sit eget liv. Begge to var nødvendige for at man skulle få del i frelsen. Dette kommer tydeligt frem i Hebr.12,14, hvor der står: "Jag efter fred med alle og efter helliggørelse, for UDEN HELLIGGØRELSE SKAL INGEN SE HERREN." Dette kan vi ikke sige i indeværende tidsperiode. I vor tid må vi sige at: UDEN RETFÆRDIGHED SKAL INGEN FÅ SE HERREN. (Dette betyder ikke at vi skal leve som vi selv ønsker i vor tidsperiode, men det betyder at gerningerne er lagt til side som betingelse for frelse.)

5. "derfor brødre, læg vind på at gøre deres KALD og UDVÆLGELSE FAST, for når i GØR DISSE TING, da skal i ingenlunde snuble," v,10. Her kommer det tydeligt frem at disse udsagn ikke angår den kristne menighed. Vor udvælgelse og vort kald STÅR FAST I HIMMELEN i det som Jesu har gjort for os . Vor frelse er ikke afhængig af det som vi måtte gøre eller ikke gøre. Vi er sat ind i de himmelske ting og forhold i troen på Jesus Kristus. Ef.2,6. I den messianske jødedom derimod måtte jøderne vandre i de bud og forskrifter som Jesus lære til sagde. Dersom de ikke gjorde det, så stod de i færd med at falde ud af nåden. (Se min bog: Jesu Genkomst, bind 5, kap.: Jesu forkyndelse.) Der er fl grunde til at det var således:

For det første har enhver tidshusholdning sine egne frelsesprincipper. I Rigets tid skal Jesu styre både de troende og hedningerne ved hjælp af sin lov. Dette bliver naturligvis forskellige lover. Hvad som gælder hedningerne skal han styre dem med jernstav. Dette er Rigets lov. Salme 2,9. Johs. Åb. 2,27. 12,5 og 19,15.

For det andet angik den messianske jødedom Riget for Israel. I og med at Satan og de onde ånder skal være fængslet i afgrunden i denne tidsperiode, så har menneskerne større anledning til at efterleve Herrens bud. Der kræves en STØRRE RETFÆRDIGHED i Rigets forkyndelse.

For det tredie skal der blive et retfærdigt styre i Rigets tid. Dette tilsiger også at der kræves en større retfærdighed i Rigets tid fra menneskernes side.

5. "for PÅ DENNE MÅDE skal der rigelig gives jer indgang i vor Herre og Frelser Jesu Kristi TIDSALDERLIGE RIGE", v.11. Dersom jøderne kom til tro på Jesus og fulgte hans bud, så kunne de være sikre på at få arve det Tidsalderlige Rige, som er det samme som Riget for Israel. Det var det rige som profeterne havde profeteret om gennem hele Tanach, og som døberen Johannes og Jesus havde sagt at DET VAR NÆR. Mat.3,2 og 4,17. Dette udtryk betyder at DET VAR KOMMET. Når Jesus kom var kongen i Riget etableret. Efter Jesu død og opstandelse kom dette Rige endda mere tydeligt frem. Efter at Den Hellige Ånd kom på pinsefestens dag kom dette Rige endda mere tydeligt til syne. Ved apostlenes virksomhed og forkyndelse kunne dette Rige være blevet etableret i verden med udgangspunkt i Jerusalem og Israel.

I den hebraiske tankegang er Guds rige ikke noget statisk, men det er noget som udvikler sig hele tiden. Det er aktivt. Det er i aktion hele tiden. Guds rige kan gå frem, og det kan gå tilbage.Det behøver heller ikke at være forbundet med grænser, men det kan være i det. Der hvor Guds kraft går frem, og der hvor mennesker bliver vundet for Guds sag, der er Guds rige. Rabbinerne sagde til jøderne: "jeres sønner så dit kongedømme når du delte det Røde Hav foran Moses."

Det græske ord som bliver oversat med "at komme nær", er "engiken". Det betyder "at være i færd med at komme" eller "at snart være til stede". På hebraisk derimod betyder det græske udtryk "at være nær" det samme som "at være til stede". Dersom vi oversætter verbet "engiken" tilbage til hebraisk, bruger vi verbet "karav", som betyder "at være til stede". (Se David Bivin og Roy Blizzard Jr. Bok: Understandig the Difficult Words of Jesus, s.62-65. Dette forhold som vi har beskrevet ovenfor, må ikke få os til at tro at Guds rige bare er et generelt rige. Det er også et historisk og et eskatalogisk Rige. Det begyndte med Johannes døberen og fortsatte med Jesus og apostlenes forkyndelse. Ved Paulus` forkyndelse får vi den hemmelige side ved Guds rige, som ikke var åbenbaret i Tanach. Ved Jesu genkomst får vi en FORTSÆTTELSE af Guds rige I BETYDNINGEN Riget for Israel. Han vil udvikle det til at gælde hele verden. På slutningen af 1000 års rigets tidsperiode vil vi få et oprør mod dette Rige. Jesus vil slå dette oprør ned, og Guds rige vil efter dette overgå til "en ny himmel og en ny jord".

Jeg vil citere fra David Words of Jesus, s.86-87: "Jesus underviser igen sine disciple om Himlenes Rige, hans bevægelse. Det begyndte da Jesus udtog sine 12 disciple gennem Johannes aktive tjeneste, "i døberen Johannes hans dage". Siden den gang har Himlenes Rige brudt frem (fra jødedommen, min kommentar). Læg mærke til at dette er et videre bevis på at Kongedømmet ikke er fremtidig. (Jeg er uenig i denne sætning. Himlenes Rige var kommet og det skal komme.) Kongedømmet er noget som har eksisteret siden døberen Johannes` dage."

Mange teologer har forstået Guds rige derhen at det bare er et åndeligt og et himmelsk rige, men det er ikke rigtig. Det skal også blive et fremtidig Rige med Jesus som konge.

Apostlene forkyndte dette Rige og fortsatte Jesu undervisning, Dette blev kaldt for "apostlenes lære". "Og de holdt fast ved apostlenes lære og ved samfundet, og ved brøds brydelsen og ved bønnerne (Det var bønnerne i templet og den bøn (Fader vor), som Jesus havde lært dem." Ap.Gr.2,42. Fader våret er en jødiske bøn og skal ikke uden videre bedes i dag. Den angår jøderne, endetiden og Riget for Israel. (Se mine kommentarer om dette i resume af Lukas evangelium, kap.11.)

Når det gælder det græske ord "aion", så skal det ikke oversættes med "evig", men med "tidsalderlige" eller "det som hører tidsalderen til." (Se mine bøger om dette.) Himlenes Rige er ikke det samme som Guds rige i himmelen, men det er et Rige på denne jord med udgangpungt i Jerusalem og Israel. Det angik både den første begyndelse i Israel, og det angår den kommende tidsalder, og det er det samme som Riget for Israel eller 1000 års-riget, som teologerne og mange forkyndere har store problemer med at se og forkynde. Dette kalder vi for "erstatningsteologi", og den har ikke sin basis i Bibelen, men derimod i græsk filosofi og i græsk dualisme (tosidighed). Den fremstillede Guds rige blot som et hinsidigt rige – som et Rige i himmelen og ikke som et rige på jorden.

I den hebraiske tankegang derimod er Guds rige et jordisk og historisk Rige. Senere går det over til at være et himmelsk rige, hvor selve himmelen (det nye Jerusalem) kommer ned på den nye jord. Vi ser at i begge tilfællerne så er det JORDEN som er i centrum. Den som kom til tro på Jesus og holdt hans bud, skulle være SIKRE på at få indgang i Guds Rige og gøre sin udvælgelse fast. Vedkommende skulle ikke bare få indgang i Guds Rige, men han skulle få "rigelig indgang." Her er det kaldt for "Jesu Kristi tidsalderlige Rige."

5. "For det var ikke kløgtige udtænkte tanker vi fulgte da vi kundgjorde jer (jøderne) vor Herre Jesu Kristi magt og GENKOMST, men vi havde været øjenvidne til hans storhed, v.16.

Peter var den første apostel som annoncerede Jesu genkomst. Den var baseret på det forhold at jøderne måtte angre deres synder og omvende sig fra deres synder. Dette indebar endvidere at de måtte tage vanddåben, holde Jesu bud og komme til tro på Jesus. Peter sagde flg. om dette: Ap. Gr.3,19-21.

5. "Og dets fastre har vi det PROFETISKE ORD, som i gør vel i at agte på som et lys skinner på et mørkt sted (verden), indtil dagen lyser frem (Jesu genkomst) og morgenstjernen går op i jeres hjerter (jødernes omvendelse), idet i først og fremmest ved at ikke noget PROFETORD i Skriften er givet til egen tydning, for aldrig er noget PROFETORD fremkommet ved et menneskes vilje, men de hellige Guds mænd talte drevet af Den Hellige Ånd," v.19-21.

I studiet af Guds Ord må vi skille mellem det profetiske ord, som blev udtalt af profeterne i Tanach, og de hemmeligheder som blev udtalt af Paulus , og som angår den kristne menighed. Dette er TO FORSKELLIGE LINIER i frelse-historien. Det profetiske ord angår Israel og dets plads og opgaver i frelseshistorien – medens Paulus` hans hemmeligheder angår den kristne menighed. Vi finder IKKE de paulinske hemmeligheder i de messianske Skrifter i N.T. I Paulus` Skrifter derimod kan vi finde en del af det profetisk indhold. Eksempler på dette kan være: Det forhold at jøderne ikke tog imod deres Messias. Hedningerne derimod tog imod. Det forhold at jøderne vil gå ind i et stort frafald i endens tid: 2.Tess.2. Dette er bare YDRE RAMMER for den paulinske lære. Selve indholdet blev først gjort kendt gennem Paulus.

Kapitel 2:

5. "og der opstod også falske profeter blandt folket., ligesom der også blandt jer SKAL KOMME FALSKE PROFETER, som skal indsnige vranglære, som leder til fortabelse, idet de endog NÆGTER DEN HERRE SOM KØBTE DEM og fører over sig en BRAT FORTABELSE. Og MANGE skal følge dem i deres skamløshed, og for deres skynd skal sandhedens vej blive spottet," v.1-2.

Disse to vers angår først og fremmest det som skal ske i endetiden. De falske profeter vil komme til at fornægte JESU FORSONING. Ved sin forsonergerning købte Jesus alle menneskene tilbage til Gud. Betalingen for det var hans liv og blod.

Disse vers peger på det samarbejde som der vil blive mellem Antikrist og jøderne i endens tid. De skal ifølge. Daniel 9,27 indgå en 7 årig aftale om samarbejde og opbygning af jødernes tempel. Antikrist skal imidlertid bryde denne aftale efter 3,5 år. Han skal da sætte sig i Guds tempel som er genopbygget og kræve guddommelig tilbedelse.2.Tess.2,3-4. Dette vil udløse et oprør mod antikrist fra jødernes side. Dette vil også indlede den store trængsel. De falske profeter på denne tid er de samme som Johannes kalder for "antikrister". De er gået ud fra den jødiske forsamling, men de tilhører ikke de troende jøder. Der er specielt 4 ting som de benægter, og det er:

At Jesus ikke er Messias. At Jesus ikke er kommet første gang. "Mine børn: det er den sidste time, og som i har hørt at Antikrist Kommer, så er der også nu kommet MANGE ANTIKRISTER. Deraf skønner vi at det er den sidste time. De er udgået fra os, men de var ikke af os, for havde de været af os, så var de blevet hos os, men det skal blive åbenbaret at de ikke er af os. " 1.Joh.2,18-19."På dette skal i kende Guds Ånd: Hver Ånd som bekender at Jesus er Kristus (Messias), kommet i kød, er af Gud og hver ånd som ikke bekender at Jesus er Kristus (Messias), kommet i kød, er ikke af Gud , og dette er Antikristen ånd, som i har hørt kommer, og den er allerede nu i verden." 1.Johs.4,2-3. At Jesus ikke er forsoneren mellem Gud og jøderne. 2. Pet.2,1. At Jesus ikke ville komme tilbage. 2. Pet.3,4.

5. "og af havesyge skal de (de falske profeter) med opdigtede ord udnytte jer (jøderne) til deres vinding. Men DOM er over DEM fra gammel tid er ikke ørkesløs, og deres fortabelse sover ikke, v.3. Der er mange af jøderne som skal følge efter Antikrist og de falske profeter,, men de skal dømmes alle sammen Det fortæller Johs. Åben., om. (Se mine bøger: Jesu Genkomst, bind 2 og 3, som er en gennemgang

Af Johannes Åbenbaring.

5. Gud sparer hverken engle eller mennesker som synder. Der vil komme en dom over alle som gør oprør mod Guds planer. Alt dette er forbilleder for de retfærdige, v.4-6.
6. De retfærdige vil Gud imidlertid UD FRI af deres trængsler, v.7-8.
7. "så sandt Herren ved at UDFRI de gudfrygtige af fristelser, men holde de uretfærdige i VARETÆGT TIL DOMMENS DAG, v.9.

Gud vil både udfri den kristne forsamling og jøderne, men han vil udfri dem på forskellige tidspunkter og på Forskellige måder. Den kristne menighed vil han tage med sig ved BORTRYKKELSEN før trængselstiden. Den Messianske menighed vil han udfri ved at han bevarer deler af den gennem hele trængselstiden. Vi har mange Skrift ord som viser at dette er rigtig. Vi skal referer to af disse:

1. Det første angår den kristne menighed,
2. Og det andet angår den messianske forsamling. "og vente på hans Søn fra himlene, som han opvakte fra de døde, Jesus, han som frier os fra (gr.apo) den kommende vrede." 1.Tess.1,10 (præposition "apo" betyder "fra". Det betyder at menigheden ikke skal ind i trængselstiden. Den skal blive bevaret fra den.) "Fordi du (den messianske menighed i Sardes) har taget vare på mit ord om tålmodighed, vil jeg fri dig ud fra (græsk.ek) den prøvelsens stund, som skal komme over hele jorderige, for at prøve dem som bor på jorden." Joh. Åb.3,10 . (præpositionen) "ek" betyder "ud fra". Dette giver til kende at denne menighed skal IND I trængselstiden, men den skal blive bevaret I DEN.Dommen og frelsen over menneskerne forgår i forskellige faser. Vi kan ikke behandle dette her, for det er et stort

Der er flg. faser i Guds dom:

Alle vantro mennesker skal holdes indestængt i dødsriget til dommens dag. – Det vil ske efter 1000 års-riget. Gud dømte alle mennesker og al synd på Golgata i Jesu forsoning. Den som kommer til tro på Jesus, vil blive frelst. Den som ikke tror, får ikke del i frelsen, men går fortabt. Han dømmer de vantro i trængselstiden til at være inderstrengt i dødsriget til dommens dag efter 1000 års-riget. Han rykker den kristne menighed op til sig før den antikristelige trængsel. Ifm. Jesu genkomst opstår alle frelste mennesker fra Adam og indtil den tid. De får del i Riget for Israel, som frelste mennesker på jorden.

Efter at Rigets tid er forbi, bliver alle de u-frelste mennesker dømt. De har haft deres ophold i dødsriget, og vil blive dømt i forhold til deres gerninger. Alle de som har del i DOMMENS OPSTANDELSE, bliver dømt til fortabelse, for de bliver dømt på grundlag af deres gerninger. De har ingen tro på Jesus. Det er dommen 2.Pet.2,9 omhandler. "Og jeg så de døde, små og store, stå for Gud, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, som er Livets bog, og de døde blev dømt efter det som var skrevet i bøgerne, EFTER SINE GERNINGER," Johs. Åb. 20,12.

14.) Det som kendetegner disse mennesker er følgende: De udøver seksuelle synder De foragter Guds ordninger De spotter de åndelige realiteter, som de ikke har kendskab til, v.10. De skal forgå i deres synder, v.12. De skal få syndens løn, som er døden. De lever i materiel overflod, v.13. De har øjne som er fulde AF SKØGEN. Skøgen er her den store skøge, som er skildret i Johs. Åb. 17. Det er en samling af de kristelige religioner og filosofiske systemer i verden. Centrum i den store skøge er Den Romersk Katolske kirke. (Se min bog: Jesu Genkomst, bind 3, hvor jeg skriver meget om dette.)

De lokker ubefæstede sjæler til at synde. De har hjerte som er opøvet i at eje ting (egoisme) Det er de samme mennesker Jakob skildrer i sit brev, kap.5,1-6 (Se oversigt over Jakobs brev. De har forladt den rigtige vej, som er troen på Jesus. De er som Biliam, som elskede uretfærdighedens løn, v.15. De er som brønde uden vand (åndelig indhold). De er som skyer der drives af vinden. De ved ikke hvor den bærer hen Mørkets nat (fortabelsen) er rede for dem, v.17. De lokker de nyfrelste til deres egen seksuelle handlinger, v.18. De lover dem frihed, men det at leve i synd er den største ufrihed. Den som gør synd er syndens træl, v.19.

15. De af jøderne som engang har kendt Kristus og falder fra troen, er i en fortvivlet åndelig citation. De kan ikke længere komme tilbage til Gud og få syndernes forladelse. Dette er den "TIDSALDERLIGE SYND", SOM BÅDE EVANGELISTEN Mattæus og Hebræerbrevets forfatter omtaler. Dette er selve det jødiske folks SVIG mod Jesus fra Nazaret, som er jødernes Messias. (Dette har ingen ting med vor tidsalder at gøre.) "Derfor siger jeg jer: Hver synd og bespottelse skal blive menneskerne forladt, men bespottelse mod Ånden skal ikke blive forladt." Mat.12,31. "For det er umuligt at de som en gang er blevet oplyst og har smagt den himmelske gave og fået del i Den Hellige Ånd og har smagt Guds gode og den kommende tidsalders (Rigets) kræfter, og så falder fra, atter kan fornys til omvendelse, da de på ny korsfæstede Guds Søn for sig og gør ham til spot." Hebe.6,4-6 og 10,26-31.

Kapitel 3:

15. Dette er nu det andet brev jeg skriver til jer, i elskede, for atter ved PÅMINDELSE at vække deres rene hu (sind), til at MINDES de ord som forud er talt at de hellige PROFETER, og HERRENS og FRELSERENS BUD, som deres APSOTELER har fortalt, og det er:

I de jødiske Skrifter er profeterne og de 12 apostle ligestillet. Det betyder at apostlene videreførte det budskab, som profeterne havde før dem. Dette betød at de 12 apostle havde et budskab som var lig med det som profeterne i Tanach havde. Dette er den PROFETISKE LINIE i Skriften. I de jødiske Skrifter er profeternes navne nævnt FORAN apostlenes navne. Peter ville MINDE jøderne om både hvad profeterne, Jesus selv og apostlene havde sagt til dem. Her kommer bl.a. Jesu undervisning ind om de 30 bud som han lagde til grund for dem som ville arve Riget for Israel. Ordet "bud" står her for Jesu lære. (se min bog: kristendommens Jødiske Rødder, kap.: Jesu første forkyndelse.)

Når det gælder den kristne menigheds åndelige indhold, så er den ikke bygget op på profeternes og apostlenes grundvold, men den er bygget op på de paulinske hemmeligheder. I hans Skrifter er apostlene nævnt foran profeterne. "I er bygget op på apostlenes og profeternes grundvold, medens hjørnestenen er Jesus Kristus selv," Ef.2,20. (dette angår apostlene og profeterne i de paulinske forsamlinger. Det har ingen ting med de Gammeltestamentlige profeter eller de 12 apostle at gøre. Vi gør vel i at agte på denne forskel.) "hvoraf i, når i læser det, kan kende min indsigt i KRISTI HEMMELIGHED, som i de forrige generationer ikke er blevet kundgjort for menneskernes børn således som den nu er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter i Ånden." Ef.3,4-5.

Dette betyder at det ikke bare er et ENKELT ORD som kan vise os om et Skrift hører med til den messianske forkyndelse eller om det hører med til den paulinske forkyndelse RÆKKEFØLGE AF ORD kan vise os dette.

15. "Idet i først og fremmest ved dette at i DE SIDSTE DAGER skal der komme spottere med spot, som farer frem efter deres egne lyster, og siger: Hvor er løftet om HANS GENKOMST ? for fra den tid fædrene sov ind ved bliver jo alle ting som de var fra skabningens begyndelse,"v.3-4.

Hvad som gælder begrebet "de sidste dage", så er dette ikke det samme for den messianske forsamling som for den kristne menighed. For den messianske forsamling begyndte de sidste dage ved døberen Johannes og strækker sig til Jesu genkomst til jøderne på slutningen af trængselstiden.

For den kristne menighed begyndte "de sidste dage" ved Paulus` hans forkyndelse og strækker sig til Jesu komme for den kristne menighed før trængselstiden på 7 år.

De antikristelige spottere vil komme til at efterlyse Jesu genkomst og mene at der ikke er sket noget nyt helt fra verdens begyndelse. De vil da trække den konklution at Jesus ikke vil komme tilbage, men deres konklution er baseret på ukorrekte forudsætninger. Der er sket mange ting fra verdens begyndelse og frem til endetiden.

15. "For de som påstår dette er blinde, for fra gammel tid var himler og en jord som var blevet til ud af vand og gennem vand ved Guds ord, og ved hvilke (ved vandet) gik den verden som da var , under i vandfloden," v.5-6. Her er der tale om to forskellige begivenheder, og det er: Skabelsen af himlene og den jord, som vi har nu. De blev til ud af vandet: 1.Mos.1,2. (Se min bog: Jesu Genkomst, bind 5, kap,: Den ødelagte himmel og jord.) Ødelæggelsen af denne verden på Noahs tid. Her er det bare jorden som blev ødelagt og ikke himlene.
16. "Men de himle som er nu og jorden er ved det samme ord (Guds kategoriske imperativ, som er: "Bliv" eller "Bliv til" sparet til ilden, idet de opholdes indtil den dag da de ugudelige mennesker skal dømmes og gå fortabt," v.7.

Den jord og de himle som er nu, skal bestå indtil Rigets periode er afsluttet. Da skal vi få en "ny himmel og en Ny jord", hvor retfærdigheden bor. Johs. Åb.21,1-3. "Men i må ikke være blinde for dette ene, i elskede, at en dag er i Herrens øjne som 1000 år, og 1000 år som en dag,"v.8.

Dette betyder ikke at en dag er det samme som 1000 år, men det betyder at Herren er UDENOM TIDSSKEMAET. Det som er længe for os, er ikke tid for ham. Herren kan opfylde løftet om Jesu genkomst i løbet af een dag, og han kan bruge 1000 år på opfyldelsen. Gud går derimod ikke udenom det tidsskema som han har sat op for os. Fra Jesu første komme og til Jesu genkomst har han opsat et tidsskema på ca. 2000 år. Han kommer til at følge det.

"Herren er ikke sen med løftet (om Jesu genkomst), således som nogen agter det for sen-hed, men han er langmodig med jer (os) (jøderne), da han ikke vil at nogen (af jøderne) skal fortabes, men at alle (jøderne) skal komme til omvendelse," v.9.

Herren er ikke sen med løftet om Jesu genkomst, men grunden til at han har ventet er to si dig Han går ikke udenom sit eget tidsskema Han ønsker at alle jøderne skal få høre budskabet om Jesu forsoning, og blive frelst. (Gud ønsker også at hedningerne skal blive frelst, men Peter skriver her til de messianske jøder.) "Men Herrens dag (Jesu genkomst) skal komme som en TYV OM NATTEN, og da skal himlene forgå med stort brag, og himmellegemerne (elementerne) skal komme i brand og opløses, og jorden og tingene på den skal brændes,"v.10. Jesu genkomst skal komme uforvarende på jøderne – som en tyv om natten. Dette udtryk "som en tyv om natten" bruges BLOT ifm. Jesu genkomst og angår den messianske forsamling. Paulus brugte det aldrig om den kristne menighed. : Luk.12,39-40. 1.Tess.5,2.

"Men i brødre, (den kristne menighed) er ikke i mørket, så Herrens dag skulle komme over jer som en tyv," 1.Tess.5,4. "Kom derfor i hu hvorledes du (den messianske menighed i Laodikea) har lært og hørt, og tag vare på det og omvend dig. Dersom du da ikke våger, skal jeg komme over dig som en tyv, og du skal ikke vide hvad stund jeg kommer over dig." Johs. Åb.3,3.

"Se jeg kommer som en tyv. Salig er den som våger og tager vare på sine klæder, så han ikke skal gå nøgen og de skal se hans skam." Johs. Åb.16,15. Dette udtryk viser også at Johannes Åbenbaring 2-3, ikke angår den kristne menighed. Disse kapitler er en beskrivelse af de messianske menigheder i Lille-Asien lige før Jesus kommer tilbage.. det er en vurdering hvordan det står til med disse menigheder på det åndelige område, og hvad de skal gøre for at omvende sig, således at de kan få del i Riget for Israel. Johannes Åbenbaring fra kap. 1- 20,7 er en beskrivelse af den messianske jødedom og endetiden på 7 år.

Her har vi eksempel på at et udtryk, som består af flere ord, kan bestemme om Skriftet tilhører den messianske jødedom, eller om det tilhører den kristne menighed. Hvad som gælder de forskellige betydninger af begrebet Herrens dag se min bog: Jesu Genkomst, bind 5, s.200-201. "Da nu alt dette opløses, hvor må i da stræbe efter hellig færd og gudsfrygt, idet i venter på og længes efter Guds dages komme (Jesu genkomst), hvorved himlene skal opløses i ild og himmel legemerne (elementerne) smelte i brand," v.11-12.

Disse vers omtaler også Jesu genkomst. Her er den kaldt for "Guds dages komme." Dette er ikke en beskrivelse af "den nye himmel og den nye jord". 1000 års-riget skal også indledes med en omfattende forandring af jorden og en del af himlene, men disse skal ikke være så omfattende som når vi får "en ny himmel og en ny jord". Det sidste bliver en lige så stor forandring som skabelsen af denne verden. Johs. Åb, fra kap. 6-19,beskriver de omfattende forandring som vor verden vil gennemgå i trængselstiden. Hvad der gælder det græske verpe "speudo", som er blevet oversat med "at fremskynde", så er dette ikke en ret oversættelse. Verbet betyder "at haste", "ile", skynde sig", "håbe på" og længes efter". Vi kan ikke "fremskynde" Jesu genkomst, for Gud er bundet af sit tidsskema.

"Men vi venter efter hans løfte nye himle og en ny jord, hvor retfærdigheden bor," v.13. Dette vers er derimod beskrivelse af "den nye himmel og den nye jord", som vi skal få efter 1000 års-riget. I 1000 års-riget HERSKER retfærdigheden, men på den nye jord BOR retfærdigheden i og med at Den Treenige Gud skal bo der "Derfor elskede, da i venter på dette (Jesu genkomst og en ny himmel og en ny jord), så læg vind på at blive fundet uplettede og dadelfri for ham i fred (helliggørelsen) og agt på vor Herres langmodighed for frelse (som en mulighed for at blive frelst), v.13-14. Jøderne blev opfordret til at leve et helligt liv og udnytte Herrens langmodighed, således at de kan blive frelst og få del i Riget for Israel.

26. "således som også vor ELSKEDE BRODER Paulus har skrevet til jer EFTER DEN VISDOM SOM ER HAM GIVET, ligesom i alle sine breve når han i dem taler om disse ting. I dem er der noget der er VANSKELIG AT SKØNNE, og som de ulærde og de ubefæstede fordrejer, som de også gør med de andre Skrifter (Dette kan være Skrifterne i Tanach, eller det kan være de messianske Skrifter), til deres egen undergang," v.15-16.

Paulus blev anerkendt som en ELSKET BRODER, og hans Skrifter bliver anerkendt. Peter siger at hans Skrifter består af "visdom som er ham givet" ikke engang Peter forstod alt det som stod i brevene, for deres breve og deres opgaver havde FORSKELLIGE SIGTEMÅL. Peters brev og Peters hans forkyndelse tog sigte på at udtage den messianske forsamling, medens Paulus i sine breve og Paulus` undervisning tog sigte på at udtage den kristne menighed. Peter behøvede ikke at forstå alt det som Paulus underviste om, for det var ikke hans opgave og ansvar.

At de u-lærte og ubefæstede (de u-frelste som gik i den messianske menighed) ikke forstod Paulus` undervisning, er ikke vanskeligt at forstå. De forstod heller ikke Skrifterne i Tanach og de messianske Skrifter. De holdt fortsat på judaismen, som hverken anerkender Peter eller Paulus. Den officielle jødedom anerkendte heller ikke Jesus som jødernes Messias. Det gør den heller ikke i dag. Dette er jødernes store problem. Han er givet dem som et tegn som bliver modsagt, og som der er forskellige meninger om. Når Peter sagde at Paulus havde skrevet til den messianske forsamling "efter den visdom som er ham givet", så er det klart at han ikke skrev om den kristne menigheds hemmeligheder i dette brev, men han skrev om forsoningen i Jesus Kristus og den nye pagt i Jesu blod. Han henviste også til de mange løfter i Tanach om Messias som konge i Riget for Israel..

Det kan være nærliggende at tro at der er Hebræerbrevet Peter her sigter til. Det er skrevet til den messianske forsamling og peger i stor grad på Jesus som forsoneren, den nye pagt i Jesu blod, som er en bedre pagt end den første pagt, som er Sina-pagten, og om det messianske rige. Der er mange ting i dette brev som tyder på at det kan være Paulus som har skrevet det, men der er også en del ting som kan tyde på at det ikke er Paulus som har skrevet det. (Se, resume over Hebræerbrevet.)

Da Peter skrev dette, kendte han godt til hemmeligheder med den kristne menighed, men det var ikke hans opgave at forkynde dem. Han forkyndte Riget for Israel og dets læremæssige grundlag.

På apostel-mødet i Jerusalem i 49 (50) havde de blevet enige om at Peter og apostlene skulle gå til de messianske forsamlinger af jøder "omskærelsens evangelium" Gal.2,7-9. Paulus derimod skulle gå til de jødiske synagoger og til hedningerne med sit NYE EVANGELIUM. Dette kaldte han for "mit evangelium" 2.Tim.2,8.

Der var et GODT SAMARBEJDE mellem disse to grupperinger, men vi kan ikke se af N.T. at de arbejdede sammen. De kunne heller ikke gøre det, for den teologi som de repræsenterede, var forskellig. Dette kommer tydelig til udtryk i det som de skrev. Dette betyder at der eksisterede både messianske forsamlinger og paulinske forsamlinger i de forskellige byer i Lille-Asien. I Efesus f.eks. var der både en messiansk og en paulinsk forsamling. Det var den forsamling som er omtalt i Joh. Åb.2,1-7, og det var den forsamling som er omtalt i Ap. Gr.19,1-20.

Når dette brev blev skrevet, da var nådetiden for jøderne endnu ikke slut. Dersom den havde været det, var brevet ikke blevet skrevet. Nådetiden tog endelig sin afslutning i året 70 med romernes ødelæggelse at det jødiske tempel.

"Så når da i elskede, som forud ved dette, tage jer i vare så i ikke skal blive revet med af de ugudeliges FORVILDELSE (i trængselstiden) og falde ud af jeres egen stand (position), men voks i NÅDE og KENDSKAB til vor Herre og frelser Jesus Kristus. Ham være ære både nu og til tidsalderens dag. Amen," v.17-18.

I endens tid skal der blive et STORT FRAFALD af jøder. Mange jøder vil komme til at samarbejde med Antikrist.. Det er denne "forvildelse" som Peter her skriver om. Vi ved at det profetiske ord har den egenskab at det kan fortælle os om det som skal ske. Vi ved med andre ord meget om det som skal ske i fremtiden.

En af de bedste måder som både jøderne og vi lever i vor tidsperiode, kan blive bevaret på er at vokse i nåden og kendskabet til Jesus. Dette sker både ved Bibel-læsning, bøn, samfundet med de troende og gennem den erfaring vi gør som troende.

Til trods for at den messianske jødedom stillede krav til jøderne i vandringen som troende, så vidste Peter at det var nåden som frelste et menneske. Han opfordrede den messianske forsamling at den måtte vokse i en stadig bedre og dybere forståelse af Guds nåde. Det er nåden som frigør os og giver frelsen. Den er aldrig fortjent, men den er en Guds gave

ref. Egon Ladegaard Kristensen: yeshuatt@mail.dk www.yeshuattsion.webbyen.dk

www.denpaulinskegruppe.blogspot.com