Tilegnet mit barnebarn Isak. Oskar E. Indergaard 2

Tilegnet mit barnebarn Isak. (2.) KRISTENDOMMENS JØDISKE RØDDER

Oskar Edin Indergaard, Kristen Bokproduksjon, Tingvoll 2001. Side 46.

MOSES FORSKELLIGE MØDER MED GUD:

Moses 8 møder med Gud symboliserer også den kristne menigheds tidsperiode. Vi skal bare kort skrive om dette idet vi henviser til min bog: Jesu Genkomst ,bind 5, hvor jeg skriver mere udfyldende om dette:

1. Guds første møde med Moses er beskrevet i 2.Mos.19,3-7. Det symboliserer USKYLDIGHEDENS TIDSPERIODE..
2. Guds andet møde med Moses er beskrevet i 2.Mos.19,8-14. Det symboliserer SAMVITTIGHEDENS TIDSPERIODE.
3. Guds tredie møde med Moses er beskrevet i 2.Mos19,20-25. Det symboliserer TIDSPERIODEN FOR MENNESKELIG STYRE og AUTORITET.
4. Guds fjerde møde med Moses er beskrevet i 2.Mos.20,21-24,2. Det symboliserer LØFTETS TIDSPERIODE.
5. Guds femte møde med Moses er beskrevet i 2.Mos.24,9-32.14. Det symboliserer TORAHENS TIDSPERIODE.
6. Guds sjette møde med Moses er beskrevet i 2.Mos.32,31-33,6. Det symboliserer FØRSTE DEL AF RIGETS FORKYNDELSE.
7. Guds syvende møde med Moses er beskrevet i 2.Mos.33,7-23. Det symboliserer DEN FRIE NÅDES TIDSPERIODE.
8. Guds ottende møde med Moses er beskrevet i 2.Mos.34,2-35. Det symboliserer 1000 ÅRS-RIGET.

TAMAR TVILLINGEFØDSEL.

Tamars tvillingefødsel viser os at den kristne menigheds tid går ind som en parentes i Guds planer med Israel: 1.Mos.38,27-30. Sarah er et billede på jødernes frelse i endetiden. De skal frelses for at indgå i "Riget for Israel"

Peres er et billede på den kristne menighed. Sarahs hånd er et billede på de jøder som tog imod Jesus ved hans første komme. Disse hører med til den himmelske del af "Riget for Israel". Vi kalder dem for "bruden" i Lammets bryllup. Brylluppet er "Riget for Israel", og det skal vare i 1000 år. For et bryllup. Må vi alle se til at vi bliver med i dette bryllup. Brylluppet har en himmelsk og en jordisk fase.

Til trods for at Sarahs hånd viste sig et lille øjeblik, så var det Peres som blev født først. Efter at jøderne ikke ønskede at tage imod og formidle Guds riget, så gik denne opgave til den kristne menighed.

Det er noget af det samme Paulus siger når han betegner sig selv som "DET UFULDBÅRNE FOSTER" i 1. Kor.15,9. I og med at han blev genfødt før jødernes frelse i endens tid, så beskrev han sig selv som et "ufuldbårent foster". Dersom jøderne havde taget imod Jesus ved Jesu første komme, så havde Paulus ikke givet sig selv denne betegnelse. Da måtte han have sagt at han var "et fuldbårent foster" på line med de andre jøder.

Jøderne vil ikke blive frelst før ved afslutningen af den store trængsel. De vil ikke blive frelst før DET FULDE TAL AF HEDNINGER er kommet ind. Da først er den kristne menighed fuldendt: Rom.11,25.

Side 51. GENERELLE UDSAGN OM ISRAELS FORHÆRDELSE.

Der også profeteret flere gange i Tanach at jøderne som folk ikke kom til at tage imod Messias når han kom første gang. Dette betyder at frelsen gik over til hedningerne. Da jøderne ikke ville tage imod Jesus som deres Messias så introducerede Gud sin NYE PLAN med verden. Jøderne blev sat til side for en stund, og hedningerne sammen med en del jøder skulle formidle Guds planer og Guds frelse i verden. Denne opgave har nu varet i snart 2000 år. "Ve det syndige folk (de 10 stammer), det folk med tung misgerning, den yngel af u-gerningsmænd, de vanartede børn, de har forladt Herren, har foragtet Israel hellige, er veget fra ham." Es.1,4 v.9. 10,22. 11,11. 65,1-2. Hoseas 1,2. If. Guds Ord skal jøderne kobles ind igen i Guds oprindelige planer når der er gået 2000 år. Vi nærmer os rask den tid da dette skal ske. Dette er hovedgrunden til at Gud fører jøderne hjem igen til Eretz Israel i vor tid. 

TIDSPERIODERNE. På samme måde som de verdslige historikere opdeler historien i tidsperioder, opdeler Gud også frelseshistorien i tidsperioder. Det har været almindelig at opdele frelseshistorien i flg. Perioder:

1. Perioden for menneskelig uskyld.
2. Perioden for menneskelig samvittighed.
3. Perioden menneskelig styre og autoritet.
4. Perioden for Guds løfter til jøderne.
5. Perioden for Mose Torah.
6. Perioden for Guds nåde.
7. Perioden for 1000 års-riget Disse perioder er baseret på Guds ordninger og Guds pagter men menneskene. Vi skal i det flg. kort nævne de pagter som hører med til de forskellige tidsperioder:

1. Uskyldighedens periode har Guds pagt med Adam og Eva. 1.Mos.1,28.
2. Samvittighedens periode har Guds pagt med Adam. 1.Mos.3,14.-19.
3. Perioden for menneskelig styre og autoritet havde Guds pagt med Noah. 1.Mos.9,1-17.
4. Torahens periode har Guds pagt med Abraham, som en nådepagt. 1.Mos.15. Sina-pagten, som både er en lov og en nåde pagt. 2. Mos.20,1-17. Landpagten, som både er en nådes og en lov pagt. 5.Mos.28-30, og Davidpagten, som er en nådepagt. 2. Sam.7,11-16.

Vi skal i det flg. kort beskrive de pagter som vi har i denne periode :

1. Abrahampagten er en uforpligtende løftepagt. Den er baseret på tro og ikke på gerninger. "Og Abraham troede på Herren (stolede på det som Guds Ord (Messias) havde lovet ham), og han regnede ham det til retfærdighed." 1.Mos.15,6.
2. Da jøderne ikke ønskede at leve i den frie nådespagt, så lagde Gud en anden pagt VED SIDEN AF Abraham-pagten, og det var Sinai-pagten. "Hvad skulle da Torahen (budene i Torahen) til ? Den blev sat ved siden af for overtrædelsernes skyld, indtil den æt kom som løftet gjaldt – givet ved engle, ved en mellem mands hånd." Gal.3,19. I Sinai-pagten viste Gud jødefolket og for så vidt hele verden at ingen kan opfylde Guds krav til frelse. Sinai –pagten peger derfor på den nye (eller fornyede) pagt i Jesu blod. Sinai-pagten havde sin funktionstid indtil Jesus kom. "Så er da Torahen blevet vor (jødernes) vejviser til Kristus, for at vi skulle blive retfærdiggjort ved tro, men efter at troen er kommet, er vi ikke længere under vejviseren (Torahen)." Gal.3,24-25. (Se min bog: Jesu Genkomst, bind 5, kap.: Moselovens hensigt og begrænsning.)
3. Land-pagten er en FORNYELSE AF ABRAHAM-PAGTEN. Den blev givet til jøderne på Moabs ødemarker ret før de skulle indtage Kanaas land. Den indeholder et fortsat løfte om landet, men dersom jøderne ikke ville lyde Herrens ordninger, så kunne Gud ikke opfylde løfterne med det samme. Det skulle vise sig at der endnu lå to store landflygtigheder mellem Guds løfter og opfyldelsen af løfterne. Det var landflygtigheden til Babylon og land flygtigheden til alle verdens lande. Guds løfter til jøderne står ved magt, men opfyldelsen af dem er afhængig af folkets lydighed.
4. David-pagten er en fri nådepagt. Den er lover David og hans efterkommere at de skulle have et "evig" kongedømme i Israel. Dette skal både være i tidsalderen for Riget og det skal strække sig ind i de kommende tidsaldre. Dette opfyldes ved Jesu genkomst og hans styre (Jesu styre i 1000 års-riget): Luk.1,32-33.

1. Nådens periode har den nye pagt i Jesu blod: Mat.26,28. Vi må dele denne periode i to :

a) Det er for det første perioden for TILBUDET OM OPRETTELSEN AF "RIGET FOR ISRAEL". Det er tidsperioden for RIGETS NÆRHED. Den varede fra døberen Johannes og ud hele perioden for Apostlenes Gerninger. "For Torahen blev givet ved Moses. NÅDEN (nåden i "Riget for Israel") kom med Jesus Kristus." Joh.1,16-17." "om denne frelse var det profeterne granskede og ransagede, de som profeterede om den NÅDE (nåden i 1000 års-riget) som de skulle få." 1.Pet.1,10. "Så være det da vitterlig at DENNE FRELSE (frelsen i menighedens tid) er blevet udsendt til hedningerne. Hos dem skal den også finde øre." Ap. Gr.28,28.

b) Det er for det andet den kristne menigheds tid. Den varer fra Paulus og til Jesu komme for den kristne menighed. "For af NÅDE er i frelst, ved tro, og det er ikke af jer selv. Det er Guds gave." Ef.2,8. I Jesu første forkyndelse er LOVASPEKTET meget mere fremtrædende end i Jesu anden forkyndelse. Denne forkyndelse kalder vi for JESU FØRSTE TORAH. Den vil også være forkyndelsen i 1000 års-riget. (Vi må huske på at ordet "Torah" betyder "undervisning" og ikke "lov".) I den anden forkyndelse er budene forladt som indirekte frelses vej, og tilbage står bare et frelsesbegreb, og det er Guds retfærdighed eller Guds nåde. Dette er JESU ANDEN TORAH. Dette kan man kalde for "DEN FRIE NÅDE". Denne forkyndelse gjaldt den kristne menighed, og det var Paulus der introducerede den. Den vil vare helt til Jesu komme for den kristne menighed før trængselstiden.

Hvad som gælder frelses orden, så har den 3 elementer i Jesu første Torah, og det er GERNINGER, NÅDE og GERNINGER: Mat.7,12. Mat.6,14-15. Luk.14,33.

I Jesu anden Torah, som gælder den frie nådens tidsperiode, så har frelsesorden bare 2 elementer, og det er: NÅDE og GERNINGER. "Men NU er Guds retfærdighed, som Torahen og profeterne vidner om, åbenbaret uden Torah ,uden at en må holde budene i Torahen," Rom.3,21.

"For Moses skriver om retfærdigheden af Torahen: det menneske som gør disse ting, skal leve ved dem, men retfærdigheden af troen siger således: Sig ikke i dit hjerte: Hvem skal fare op til himmelen – det vil sige for at hente Kristus ned ? Eller: Hvem skal fare ned i afgrunden – for at hente Kristus op fra de døde - ? Men hvad siger den ? Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte, det troens ord, det som vi forkynder, for dersom du med din mund bekender at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror at Gud oprejste ham fra de døde, så skal du blive frelst." Rom.10,5-9.

Se kapitlet: Jesu første forkyndelse. Se også mine bøger: Jesu Genkomst bind 1-5, hvor jeg skriver meget om dette.

2. 1000 årsrigets periode har både Guds pagt med Jerusalem: Esekiel 16,8. Abraham-pagten, deler af Sinai-pagten, Landpagten, Guds pagt med David 2.Sam.7,11-17 og den nye pagt i Jesu blod. Mat.26,28.

Det som kendetegner tidsperioderne er følgende:

1. De er baseret enten på betingede eller ubetingede pagter. I det første tilfælde må menneskene opfylde visse vilkår for at løfterne i pagten skal kunne blive indfriet. I det andet tilfælde får menneskene Guds løfter uden at de må gøre noget. De får løfterne på grund af Guds nåde og på grund af at Gud vil give menneskene noget som de ikke har fortjent. Han giver menneskene gaver på grund af sig selv og på grund af Kristi forsoningsværk.
2. Tidsperioderne kan være baseret på en eller flere pagter, men vanligvis er det EN PAGT som er fremtrædende.
3. Gud kan borttage en pagt eller deler af en pagt i en tidsperiode og føre den ind igen i en anden tidsperiode. Gud er suveræn til at gøre det som han selv ønsker at gøre.
4. Gud kan forandre dele af en pagt når der kommer en ny pagt. Dette var tilfældet med Mose Torah når den nye pagt i Jesu blod blev introduceret.
5. Pagterne er HJÆLPEMIDDEL, som Gud bruger for at frelse menneskene.
6. Alle pagter har sin basis i den nye pagt i Jesu blod og i Jesu forsoning.
7. Det som først og fremmest kendetegner pagterne og tidsperioderne er Guds nåde og kærlighed.
8. Der er to principper som går igen i pagterne og i tidsperioderne, og det er Guds retfærdighed og menneskets egen retfærdighed. Den første er en FRELSENDE RETFÆRDIGHED. Den anden er en YDRE RETFÆRDIGHED. Den kan ikke frelse et menneske, men den kan pladsseer mennesket i en således position at Gud kan frelse det. Der hvor mennesket egen retfærdighed slutter og ikke når frem, der kan Guds retfærdighed begynde. Vi finder disse to retfærdighedsbegreber overalt i Bibelen. Dersom vi får tag i dette, behøver vi ikke at blande Torahens krav og Guds nåde. "Og ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Torahen (Torahens bud), ER ÅBENBART, for: Den retfærdige, ved tro skal han leve, men Torahen har IKKE NOGET med troen at gøre, men : Den som gør dem (holder budene), skal leve ved dem." Gal.3,11-12.
9. Perioderne er fremadskridende i den forstand at de afdækker stadig nye ting af Guds frelse og planer. Frelseshistorien er ikke cyklisk, ligesom mange fremmede religioner fremstiller deres egen frelseshistorie, men den er lineær. Det vil sige den bevæger sig langs en tidsline. Den har en begyndelse og en ende. Der er bestandig noget NYT UNDER SOLEN.
10. Vi skiller mellem tidsperioderne og tidshusholdningerne. Medens tidsperioderne angiver den ydre ramme, så angår tidshusholdningerne det teologiske indhold i disse perioder. Tidsperioderne har med selve tidsaspektet at gøre, men tidshusholdningerne har med indholdet at gøre. Det græske ord for "husholdning" er "oikonomia". Det kommer af to græske ord "oikos" som betyder "hus" og "nomos", som betyder "fordeling", "forvaltning", "lov" eller "regel". Husholdning betyder den måde som huset eller familie bliver styret på. Det betyder de regler som en styrer efter.. Vort ord "økonomi" kommer af disse ord. "idet han kundgjorde os sin viljes hemmelighed efter sit frie råd, som han fattede hos sig selv (hemmeligheden om menigheden). Hvad som gælder husholdningen (gr.oikonomian) i tidens fylde ("Riget for Israel"), vil han samle alt i Kristus, både det som er i himlene og det som er på jorden." Ef.1,9-10.

I vore Bibler bliver disse to misvisende oversat. Det ser ud til at "hemmeligheden" er det samme som tidsperioden i "tidens fylde", men dette er jo to forskellige tidsperioder. Hemmeligheden med menigheden er den åbenbaring som Paulus fik, medens tidsperioden i "tidernes fylde" har med det profetiske ord at gøre. Det var gjort kendt på et tidligere tidspunkt. Den bibelske profeti drejer sig om dette i stor grad.

For at finde en rigtig oversættelse af Ef.1,9-10, måtte jeg slå op i min farfars (Ole Knutsen Indergaard) Bibel fra 1873. Der er disse to Bibel-vers korrekt oversat.

Årsagen til at disse to Bibel-vers er galt oversat i vore Bibler, er det forhold at man ikke skiller mellem menighedens tid og "Riget for Israel". Dersom man ikke får klarhed i dette, bliver hele studiet af Den Hellige Skrift et eneste rod for os. Denne forvirring finde vi overalt i de kristne forsamlinger og i den "kristne" litteratur.

Det som vi ovenfor har skitseret, er den del af frelseshistorien som vi ikke kender til, og som vi kan udtale os om. Dette er HOVEDLINIERNE I FRELSEHISTORIEN. Ved siden af denne har vi mange for os ukendte og mindre linier, som vi ikke kan sige så meget om. Det ved bare Gud om, og det er nok for os. "DET SKJULTE HØRER HERREN VOR GUD TIL, men DET ÅBENBARE ER FOR OS og for vore børn i tidsalderen, for at vi skal holde alle ordene i denne Torah" 5.Mos.29,29.

Vi ved at Gud vil at alle mennesker skal blive frelst. Vi ved at Jesus døde for al verdens synd. Dermed kan vi også være SIKRE PÅ at alle mennesker som har levet, har mulighed for at blive frelst – bare de benytter sig af frelsesmulighederne i deres tidsperiode. Den som søger Gud af hele sit hjerte, skal finde ham. Frelsen for hedningerne er ikke at finde i de fremmede religioner eller filosofiske systemer, men i troen på Gud som SKABEREN og OPRETHOLDEREN. Gud har givet alle mennesker vidnesbyrd om dette: Rom.1,18-2,16. Ap,Gr.14,17 og 17,26-28. Åbenb.14,6-7.Disse som hverken har hørt om jødernes Torah eller evangeliet om Jesu forsoning, kender bare til den GENNERELLE DEL af frelseshistorien, og de kan bare ane at der er en speciel frelseshistorie. I tillæg til dette kan Gud åbenbare sig for menneskene i syner og drømmer. Job var et menneske, som ikke kendte til frelseshistorien, således som den skulle komme til at blive. Ligevel fik han åbenbaret af Gud at hans genløser (Messias) var til, og at Messias skulle stige frem på jorden på den sidste dag: Job.19,25.Disse mennesker er også podet ind i det jødiske olietræ som UKENDTE GRENER. I 1000 års-riget skal alt dette blive åbenbaret. Det jødiske olietræ er et billede på FRELSEN. Der er forskellige opfattelser af hvad de forskellige dele af træet står for. Vi skal i det flg. bare nævne det:

1. Roden er de jødiske fædre.
2. Roden er Messias.
3. Stammen er Messias.
4. Stammen er Israels frelseshistorie eller jødedommen.
5. Grenene er troende jøder og troende hedninger.
6. Saften er Jesu blod. 

"RIGET FOR ISRAEL". Side 65.

"Riget for Israel" er en vigtig frelses historisk fase af Guds rige. Det er det RIGET SOM ALLE BIBELSKE PROFETIER OMHANDLER.. Det er et konkret og historisk rige. Det skal oprettes i Israel med Jerusalem som hovedstad. Messias skal være kongen i dette rige. Det skal styres med ret og retfærdighed. Det skal strække sig ud over hele verden. Det skal vare i 1000 År. Efter den tid kommer de kommende tidsperioder med sit EGET TEOLOGISKE INDHOLD. Som vi ikke kender meget til: Ef.2,7.Da Jesus kom første gang, kom han med det mandat og det tilbud om at oprette "Riget for Israel". Det har sit udgangspunkt i Israel, men det skal strække sig ud over hele verden. Det har både en jordisk og en himmelsk fase. Det som kendertegner denne periode er bl.a. flg.:

1. Messias skal være konge.
2. Troende jøder og hedninger skal styre sammen med Messias.
3. Folkene skal underlægge sig Messias og hans styre.
4. Det skal være et retfærdigt styre: Es.11,4.
5. Det skal være en fredstid over hele verden. (Se min bog: Jesu Genkomst, bind 5.,kap: 1000 årsrigets tidsalder.)

E.W.Bullinger beskrev "Riget for Israel" på flg. måde:

1. Det har Messias som sin konge.
2. Det er fra himmelen og under himmelen på jorden.
3. Det er begrænset i sin funktion.
4. Det er politisk i sit område.
5. Det er jødisk og eksklusivt i sin karakter.
6. Det er nationalt i sit aspekt.
7. Det er det specielle emne for G. T.s profeti.
8. Det er husholdningsmæssigt i sin karakter. (Se Companion Bible, s.155 i Appendiks.

Dette styre og dette rige var godt kendt gennem profeternes mange udsagn om dette: Es.2,1-4 og 51,4-5.

Riget for Israel har både et himmelsk og et jordisk udgangspunkt. Det styres både fra himmelen og fra Jerusalem. Derfor er det også kaldt for "himlenes rige". De principper som det bygger på, er af himmelsk art og beskaffenhed: Es.33,5.

Moses Mamonides (Rambam), som er en af jødernes store rabbinere, afsluttede sit store værk: Mishneh Torah med en beskrivelse af Messias og Messias-riget på flg. måde: "enhver som ikke tror på ham (Messias) eller ikke evig venter på hans komme, benægter ikke bare profeternes Skrifter men også Skrifterne i Torahen og Mose Skrifter – han som er vor lærer.

Ved Jesu første komme kunne dette rige være blevet etableret dersom jøderne havde taget imod kongen i dette rige, som er Jesus fra Nazaret. Jøderne fik tilbudet om oprettelsen af riget som KALD, MULIGHED og UDFORDRING. Jesus kunne bare tilbyde dem riget. Han kunne ikke tvinge det ind på dem.

Tiden var også kommet til at riget kunne have blevet etableret. I følge Daniels profeti om de 70 åruger (Dan.9,24-27.) skulle der gå 483 år fra denne befaling om at genrejse og genopbygge Jerusalem og til Messias skulle fremstå. Det er det samme som de 69 åruger (69 gange 7 er 483 år). Når vi sætter begyndelsen af denne befaling til år 445 før Messias, kommer vi til år 32 efter Messias. (Se mine bøger: Israel og den kristne menighed, kap: De 70 åruger for Israel og Jerusalem, og Jesu Genkomst, bind 4, kap: Tidspunktet for Jesus første komme og DE 6 løfter i Daniel 9,24-27.

(Der er flere opfattelser hvad angår det konkrete årstal for Jesu død, både årene 30,31.32 og 33 har været nævnt som konkrete år. (Se min bog: Jødernes Konge, bind 4: kap: Tidspunktet for Messias første komme.)

Vi skal i det flg. nævne nogle forhold der tilsiger at år 32 er det korrekte år. Vi ved fra N.T. at der blev mørkt over hele landet fra den sjette til den niende time: Mat.27,45, og det til trods for at det var FULDMÅNE i Israel på det tidspunkt. Der var dermed sket noget ekstre ordinært.

Historieskriveren Thallus skrev i året 52 efter Messias at et mørke dækkede hele jorden i påsken i året 32.

En anden historiker, Phlegeon, skrev at dette mørke varede i 3 timer, fra den sjette til den niende time.

Dette bliver stærke beviser på at Jesus døde i år 32 e.Messias.

Både døberen Johannes og Jesus sagde at dette rige var nær på Jesus tid: Mat.3,1-2 og 4,17.

Jesus fremlagde det læremæssige indhold for riget i Bjergprædikenen og i sine taler. Når han talte ret ud uden lignelser, var det "Riget for Israel" han talte om. Når han talte i lignelser var det rigets hemmeligheder han udlagde. Disse går bl.a. ud på at riget bliver udsat på grund af at jøderne ikke ville tage imod Jesus og hans undervisning. Det som var nært som et tilbud blev trukket tilbage.

Profeterne beskrev også lidelses- og herlighedssiden ved Messias. Dette var ikke noget problem for dem, men når det gjaldt TIDSPUNKTET mellem disse to begivenheder, så havde de ikke forudsætninger for at forstå at der skulle gå 2000 år mellem disse ti begivenheder. "Om denne frelse (frelsen i den messianske menigheds tid) var det profeterne granskede og ransagede, de som profeterede om den nåde som i (jøderne) skulle få, idet de ransagede hvilken slags tid Kristi Ånd, som var i dem, viste frem til når han forud vidnede om Kristi lidelser og herligheden derefter." 1.Pet.1,10-11.

De kendte ikke til at der skulle komme en tid på ca. 2000 år, hvor riget skulle blive udsat og jøderne skulle blive sat tilside som hovedbærerne for Guds planer i verden. Denne tid kalder vi for den kristne menigheds tidsperiode. De kendte ikke til den kristne menigheds tidsperioder med sine mange hemmeligheder. Profeten Daniel fik et syn om at riget skulle oprettes ifm. de 10 konger i endens tid, men han kunne ikke vide at der skulle gå 2000 år fra den tid da Messias kom første gang og til at dette kunne lade sig realisere. "Og i disse kongers dager (de 10 konger) vil himmelens Gud oprette et rige, som ikke skal ødelægges i tidsalderen, og dette rige skal ikke overlades til noget andet folk (end jødefolket). Det skal knuse og gøre ende på de andre riger, men selv skal det stå fast i tidsalderen. Daniel 2,44. Til trods for at Peter håbede på og troede på at Jesu genkomst og oprettelsen af "Riget for Israel" skulle ske i hans tid, så gav han til trods for det udtryk for at Jesu genkomst og oprettelsen af riget ikke kunne blive oprettet før et senere tidspunkt. "Men dette ene må i ikke være uvidende om, i elskede, at EN DAG er i Herrens øjne som TUSINDE ÅR, og tusinde år som en dag. Herren er ikke sen med løftet, således som nogen skulle agte det for senhed, men han er langmodig med os, da han ikke vil at nogen skal fortabes, men at alle skal komme til omvendelse." 2.Pet.3,8-9. Vi må være opmærksomme på det forhold at der findes TO TYPER profetiske udsagn i Bibelen, og de er:

1. De udsagn som er knyttet til muligheden for at noget kan ske. Dette er igen knyttet til at folket optræder på en bestemt måde i en bestem frelseshistorisk citruation. De allerfleste af løfterne til jøderne ifm. Jesu første komme er betinget af det forhold at jøderne måtte tage imod Jesus som deres forsoner og konge. DE ER KNYTTET TIL BETINGELSER. (Se min bog: Jesu Genkomst, bind 5, kap: Det historiske og eskatologiske Gudsrige kunne have blevet oprettet ved Jesu første komme.)
2. De udsagn som indeholder den konkrete og historiske opfyldelse af et løfte. De løfter som ikke kunne blive realiseret ved Jesu første komme, kommer til at blive opfyldt ved Jesu genkomst. Disse profetier har på en måde stået på VENTELISTE i snart 2000 å for at blive opfyldt.

DE FORSKELLIGE FASER AF GUDS RIGE. Side 75.Ordet "rige" eller "kongedømme" kommer af det græske ord "basilika". Der kan ikke være noget rige uden at det har en konge (gr.basileius.( I de forskellige faser af Guds rige er det enten Gud eller Messias som er kongen. Når kongen er til stede, da fungerer riget således som det var tiltænkt. Vi skal i det flg. se på de forskellige faser af Guds rige. Jeg kommer ikke til at skrive udfyldende om dette da jeg har skrevet så meget om det i mine bøger, og da dette er kendte ting for mine læsere.

1. Vi har for det første GUDS EVIGE RIGE. Dette har ikke noget geografisk område på jorden, men det har et geografisk udgangspunkt i himmelen. På jorden bliver det derimod repræsenteret ved menneskene som har fået del i troen. Der hvor mennesker bliver vundet for Guds rige, er går Guds rige frem, og der hvor mennesker taber sin tro, der gå Guds rige tilbage. Det generelle Guds rige vil være for bestandig og vil være overordnet de andre faser af Guds rige.
2. Vi har for det andet den del af Guds rige som eksisterede før verden blev skabt. På den tid bestod Guds rige af Gud. Sønnen og Ånden plus englene som havde holdt fast på deres oprindelige tilknytning til Gud.
3. Vi har for det tredie den fase af Guds rige som eksisterede FRA VERDENS SKABELSE og INDTIL DØBEREN JOHANNES. Dette rige var et generelt rige, og det bestod både af jøder og hedninger som var kommet til tro på Gud. Denne fase af Guds rige havde i den første tid ikke noget specielt geografisk område på jorden, og det havde Guds som kongen. Efter udtagelsen af Abraham og jødefolket blev centrum i dette rige blev efterhånden flyttet til Israel. Jøderne blev Guds folk på en speciel måde. Han nedlagde SINE PLANER FOR VERDEN I DETTE FOLK.
4. Vi har for det fjerde den del af Guds rige som eksisterede FRA DØBEREN JOHANNES og TIL PAULUS`HANS FORKYNDELSE. Dette rige var indledningen til, eller den første instruktion af "himlenes" eller "Guds rige". Det blev oprettet ved Jesu fødsel. Når kongen i dette rige var kommet, var riget også etableret. Vi kalder det også for "Riget for Israel" eller "1000 års-riget". Det var bare Mattæus som brugte udtrykket "himlenes rige". Dette blev brugt 22 gange i dette evangelium. De andre evangelieforfattere brugte udtrykket "Gud rige" om det samme rige. Grunden til at Mattæus brugte benævnelsen "himlenes rige" om dette rige, var det forhold at jødefolket havde ærefrygt for at bruge Guds navn direkte. Jesus brugte begge benævnelser om dette rige. Der er ikke nogen modsætninger mellem disse to benævnelser. Når der står i Tanach at det er Gud som er jødernes konge, så betyder det at det er Messias som er jødernes konge. Dette går ud på det samme. Der er en del Bibel-granskere som hævder, at når de andre evangelie forfattere brugte benævnelsen "Guds rige" i stedet for "himlenes rige", så gjaldt det det generelle Guds rige. Vi kan ikke være enige i det, for mange af teksterne omhandler de samme begivenheder. Desuden ved vi at de bibelske forfattere delvis brugte de samme benævnelser om ulige forhold. De havde anledning til at gøre det, og står det til os som læser Bibelen, at skille ud den ene fase af Guds riget fra den anden. I dette arbejde får vi god hjælp af Den Hellige Ånd, som vil vejlede os til HELE SANDHEDEN. Joh.16,13. I og med at Mattæus evangeliet primært er skrevet til jøderne, så er det heller ikke noget mærkeligt at betegnelsen "himlenes rige" bliver brugt i dette evangelium. Dette evangelium beskriver på en speciel måde Jesu som kongen i "Riget for Israel". Israel var det geografiske centrum og udgangspunkt for dette rige. Døberen Johannes, Jesus og apostlene lagde det åndelige grundlag for dette rige, men på grund af at jøderne ikke tog imod kongen i dette rige, så kunne det ikke blive etableret ved Jesu først komme.
5. Vi har for det femte den del af Guds rige som angår PAULUS`FORKYNDELSE OM HEMMELIGHEDEN OM DEN KRISTNE MENIGHED. Dette rige har ikke noget bestemt geografisk område for sin virksomhed, men det gælder hele verden. De som kommer til tro på Jesus fra Nazaret som jødernes Messias og verdens frelser, har del i riget. De hører med til Jesu åndelige legeme. Paulus underviste om dette rige. "og han forkyndte GUDS RIGE og lærte om den Herre Jesus med al frimodighed, uden hindring." Ap. Gr.28,31. Dette rige blev også kaldt for hans "ELSKEDE SØNS RIGE": Kol.1,13. Fil.3,20. 2.Tim.4,18. Det er Jesus som er den øverste leder i dette rige. Han er hovedet for dette rige. Dette rige var en hemmelighed indtil Paulus fik åbenbaring om det. Dette rige skal bestå indtil Jesus henter den kristne menighed før trængselstiden på 7 år. Efter den tid bliver der stor fest i himmelen. Ved siden af Jesu styre over menigheden i vor tidsperiode har vi også Guds generelle styre i tidsperioden: Ef.5,5.
6. Vi har for det sjette den fase af Guds rige som vi kalder for "RIGET FOR ISRAEL" eller "1000 ÅRS-RIGET" Ved Jesu genkomst bliver det etableret. Det var nær ved at blive etableret ved Jesu første komme, men da jøderne ikke ville tage imod kongen i dette rige, blev tilbudet om det trukket tilbage. Dette rige vil have Jerusalem og Israel som sit udgangspunkt, men det vil strække sig over hele verden. Det vil heller ikke være et rige som helt ud magter at underkaste sig hele verden. Mod slutningen af dette riges tid vil der komme et verdensomspændende opgør mod riget. Denne tidsperiode vil ende med dom. Ved Jesu genkomst vil han udrense alt det som ikke hører med til hans rige. De som får lov at indgå i Messias-riget, vil derfor både tilhøre den jordiske og himmelske fase af riget.. Medens Jesus styrer den jordiske del af dette rige, styrer Faderen den himmelske del. "Menneskesønnen skal udsende sine engle, og de skal udskille fra hans rige ("riget for Israel") alt det som volder anstød, og dem som gør uret (ikke holder Jesu første Torah)... Da skal de retfærdige skinne som solen i sin Faders rige. Den som har ører, han hører." Mat.13,4 og v, 43.
7. Vi har for det syvende det rige som vil blive etableret efter at "Riget for Israel" er endt. Det kalder vi for "DEN NYE HIMMEL og DEN NYE JORD". I dette rige skal Gud være kongen. Efter at Jesus har styret i "Riget for Israel" i 1000 år, skal han underlægge sig selv og sit rige under Guds evige rige, og Gud skal være alt i alle. "derefter kommer enden (på opstandelsen), når han overgiver riget ("Riget for Israel") til Gud og Faderen, når han har tilintetgjort al magt og al myndighed og al vælde. For han (Jesus) skal være konge indtil han får lagt alle sine fjender under sine fødder. Den sidste fjende som tilintetgøres , er døden, for han (Gud) har lagt alle ting under hans fødder. Men når han siger at alt er ham underlagt, så er det klart at han er undtaget som har underlagt ham alt, men når alt er ham underlagt, da skal Sønnen selv underlægge sig ham som lagde alt under ham (rigets tid er forbi), for at Gud skal være alt i alle." 1.Kor.15,24-28.
8. Vi har for det ottende den fase af Guds rige som vi vil få på den nye jord. Denne fase vil igen blive delt ind i flere perioder, som vi ikke har kendskab til i dag. Det er DE KOMMENDE TIDSALDRE .Ef.2,7

ref. Egon Ladegaard Kristensen: yeshuatt@mail.dk www.denpaulinskegruppe.blogspot.com

www.yeshuattsion.webbyen.dk