Tilegnet mit barnebarn Isak. (5.)
KRISTENDOMMENS JØDISKE RØDDER
Oskar Edin Indergaard,
Kristen Bokproduksjon, Tingvoll 2001.
Side 339.
GENFØDELSEN
ER DEN SAMME FOR DE TO MENIGHEDER.
Genfødelsen er den samme både for
den messianske forsamling og den kristne menighed. At være genfødt
betyder at en har Den Hellige Ånd i sit hjerte som indsegl og pant.
Da jøderne ikke ville tage imod frelsepantet, gik tilbudet
efterhånden over til hedningerne. Det er dem som har været
hovedbærerne for Guds rige i snart 2000 år. I denne tid har Gud
skjult jødefolket inde i SINE EGNE HEMMELIGHEDER. Ved den kristne
menigheds bortrykkelse, vil Gud igen handle med jøderne. De vil gå
ind i deres opgaver og løfter. Gud har IKKE GLEMT sit eget
ejendomsfolk, men han har bare UDSAT gennemførelsen af sine planer
med folket og landet, for en del af forudsætningerne, for at dette
kunne ske, har ikke været til stede. Den største forudsætning er
jødernes omvendelse til deres Messias, som er Jesus fra Nasaret.
Enhver troende i enhver tidsperiode
er genfødt og frelst. De er genfødt til ”et levende håb” om at
få del i frelsen, men da Den Hellige Ånd kom pinsefestens dag, så
blev menneskets ånd fyldt med Den Hellige Ånd. Dette gør at
mennesket ikke længere behøver at spørge efter Guds vilje, for Gud
har flyttet ind i ethvert menneske. Han påvirker både tanker, ord
og handlinger hos mennesket, og dersom man gør noget Gud imod, så
reagerer Den Hellige Ånd ved at mennesket får dårlig samvittighed.
Den Hellige Ånd bliver bedrøvet: Ef.4,30. Joh.3,3 og 5. ”frelste
han os, ikke for retfærdige gerningers skyld som vi havde gjort, men
efter sin miskundhed, ved badet til genfødelse og fornyelse ved Den
Hellige Ånd (dette udsagn har ingen ting med vanddåben at gør, det
er Den Hellige Ånds dåb.)” Tit.3,5-6.
Det er Jesus som døber i Ånds
dåben, medens det er Den Hellige Ånd som døber i genfødelsen.
ÅNDSDÅBEN ER DEN SAMME FOR DE TO MENIGHEDER.
Ånds dåben er den samme for de to
menigheder. På pinsefestens dag fik jøderne Den Hellige Ånd. Det
var et gammelt løfte til jøderne. På pinsefestens dag blev 120
jøder både frelst og Ånds døbt på samme tid.
Dette er to forskellige begivenheder
og to forskellige erfaringer, men i om med at de lå så tæt op til
hverandre i tid, så er det vanskeligt at skille dem fra hverandre.
At dette er to forskellige hændelser
er både begrundet i Bibelen og i erfaringerne fra enkelte troende.
(Se min bog: Jesu Gjenkomst, bind 5, kap: De forskellige trin i
frelsen i den kristne menigheds tid.)
Iflg. løftet var der også to ting
som skulle ske. Det var løftet om ”ÅNDEN I LIVET” og ”ÅNDEN
OVER LIVET” ”Min Ånd vil jeg give INDEN I JER, og jeg vil gøre
at i følger mine bud og holder mine lover og gør efter dem.”
Esek.36,27. Es.32,15 Joel 3,1.
Det er denne hemmelighed som Peter
udtrykker med at Gud vil udgyde AF SIN ÅND. ”ja, endog over min
træller og trælkvinder vil jeg i hine dager udgyde AF MIN ÅND, og
de skal tale profetiske ord.” Ap:Gr.2,18.
Da jøderne som folk og nation ikke
ville tage imod hverken sin egen Messias eller Den Hellige Ånd, så
gik efterhånden administrationen af den nye tidsperiode over til den
kristne menighed.
På pinsefestensdag og i den første
tid blev ALLE TROENDE ånds døbt. ”for Johannes døbte med vand,
men i skal døbes med Helligånden ikke mange dager herefter.”
Ap.Gr.1,5 og 2,4.
Dette betyder at Den Hellige Ånd
fyldte disse mennesker således at de havde helt kontrol med det som
de gjorde og sagde. Dette havde sammenhæng med den stærke tjeneste
som de havde, nemlig at overbevise jøderne og at ”Riget for
Israel” kunne blive oprettet, dersom jøderne omvendte sig som folk
og nation. De store undergerninger som blev gjort den første tid, er
TEGN på Rigets nærhed.
Hovedgrunden til at alle troende
blev Åndsdøbte den første tid, var det forhold at de skulle
forkynde alle enkelthederne om ”Riget for Israel” og administrere
det når det blev oprettet. Apostlene fik til og med opgaven at
TILGIVE SYND, og som får dette som opgave, må være fuld af Ånd
,og liv og kraft: Joh.20,22-23.
Når en troende bliver genfødt, får
han HELE ÅNDEN, MEN NÅR EN TROENDE BLIVER Åndsdøbt, så får han
AF Ånden. I grundteksten kommer dette frem på flg. måde. Når der
er tale om hele Ånden, så udtrykkes det ved at man sætter bestemt
artikel foran ordet. På norsk bliver dette udtrykt ved betegnelsen:
”Den Hellige Ånd” eller ”Ånden”. Når en skal beskrive
Åndsdåben, så sløjfer man den bestemte artikkel foran ordet.
Dette bliver da udtrykt med udtrykket: ”Hellig Ånd” eller ”Ånd”.
Dette burde fremgå tydeligere i vore Bibleoversættelser, men når
Bibel-oversætterne ikke skiller mellem genfødselen og Åndsdåben,
så lader dette sig ikke gøre, for en må forstå en ting før man
kan udtale sig om det.
I vor tidsperiode bliver ikke alle
troende åndsdøbt. De har MULIGHEDEN til at dette kan ske, men på
grund af traditionen og forkyndelsen hindrer at dette kan ske, så
sker det desværre bare i liden udstrækning. Dette gælder i særlig
grad indenfor den katolske og lutherske tradition.
Når en person er Åndsdøbt, har
han også mulighed for at blive ”fyldt af Ånden”. Paulus
opfordrede de troende om at de må blive fyldt af Ånden: Ef.5,18.
Han opfordrer også alle troende om
at de skal vandre i Ånden: Gal.5,16.
Det er Jesus som døber i åndsdåben:
Mat.3,1.
Det er Den Hellige Ånd som døber i
genfødelsen: 1.Kor.12,13.
Der har været meget diskution om
Ånds dåben, men det er der ingen grund til. Når Jesus havde behov
for Åndsdåben, så har vi det i meget større udstrækning:
Luk.4,18-19.
NÅDEGAVERNE ER DE SAMME FOR DE TO MENIGHEDER.
Nådegaverne er de samme for de to
menigheder. Det er Den Hellige Ånd som uddeler nådegaverne efter
som han vil, men til trods for det er det et faktum at nådegaverne
både blev uddelt som en FYLDE AF NÅDEGAVER for hver enkelt, og at
de virkede STÆRKERE I Rigets forkyndelse end på et senere
tidspunkt. De forskellige kraftige gerninger skulle pege på at
”Riget for Israel” var nær, og at det kunne blive oprettet,
dersom jøderne tog imod kongen i Riget Jesus fra Nasaret. Dette
gjalt både de 12 og de 70 discipler.
Det var Guds hensigt at de 12 skulle
gå til jøderne med evangeliet om Riget, medens de 70 efterhånden
skulle gå til jøderne i diasporaen og hedningerne ud over den hele
verden med evangeliet om ”Riget for Israel”. Jøderne mente at
der var 70 folkeslag i verden: Mat.10,12. Luk.10,1. 1.Kor.12,4-6.
Udtrykket ”at alle ting” kan
også have med hemmeligheden med den kristne menighed at gøre. Det
kan da betyde at Gud åbenbarer alle ting, vedrørende den kristne
menighed , til alle troende.
Når nådegaverne ikke fungerer
således som de skal i Guds menighed, så kan dette have forskellige
årsager, men vi må respektere Guds ordninger og Guds handlemåde.
Dersom vi stresser Guds Ord og lægger mere i det end vi skal, så
vil det lede til frustration. Når forkyndere ikke vil respektere de
grænser som Gud har opsat for sit Ord, men bruger alle udsagn i
Bibelen i sin forkyndelse, som om de skal fungere lidt i enhver
tidsperiode, da tager de ikke hensyn til den sammenhæng hvori de
står, og det forventede resultat af forkyndelsen udebliver.
Når nådegaverne ikke fungerer så
godt i vor tid som de gjorde på Jesu tid og tiderne derefter, så må
vi begrunde dette med at den kristne i dag har for lidt tro, eller at
udøvelse af nådegaverne har med stor eller liden åndelighed at
gøre. Vi ved f.eks. at i menigheden i Korint fungerede alle
nådegaverne, men til trods for det blev menigheden beskrevet for at
være ”kødelig”.
Nådegaverne uddeles af Den Hellige
Ånd. Han giver dem til de som han ønsker skal få dem –til
”legemets opbyggelse”: Ef.4,12.
Nogen hævder også at nådegaverne
næsten ophørte ved at vi ikke fik at vide hemmeligheden om den
kristne menighed. De bruger det som står i 1.Kor.13,10-13 som belæg
for denne opfattelse. ”men når det fuldkomne kommer (de mener at
det er hemmeligheden med den kristne menighed), da skal er det som er
stykkevis (nådegaverne), få ende. Da jag var barn talte jeg som et
barn, tænkte jeg som et barn, dømte jeg som et barn, men da jeg
blev mand, aflagde jeg det barnlige. For nu ser vi i et spejl, i en
gåde, men da skal vi se åsyn til åsyn. Nu kender jeg stykkevis,
men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg også fuldt ud er kjendt
. Men NU (i menighedens tid) bliver de stående disse tre, tro, håb
og kærlighed, men størst af dem er kærligheden.”
Jeg er ikke enig i denne vurdering.
Jeg ved at nådegaverne eksisterer også i vor tid på et HØJT
NIVEAU, og dersom forkyndelsen havde været ret på en del områder,
så tror jeg at nådegaverne havde fungeret endda bedre. Vi må huske
på at Guds kraft bliver kanaliseret gennem forkyndelsen af Guds Ord.
(Se bogen: 2000 år med Den Hellige Ånd, af, Hans P.Pedersen.)
Nu ved vi at nådegaverne fungere
altfor dårligt i vor tid, men til trods for det så har disse to
menigheder FORSKELLIGE OPGAVER. Den messianske menighed skulle være
med til at udtage det jødiske folk og senere hedningerne til
”himlenes rige”, medens den kristne forsamling skal være med til
at udtage den kristne forsamling, som er Jesu åndelige legeme. Det
er udtagelsen af den kristne menighed som er DET VIGTIGSTE i vor
tidsperiode.
DEN SOM BEDER HAN FÅR.
I Rigets forkyndelse kunne de
troende være HELT SIKRE på at få det som de bad om, dersom det var
bøn efter Guds vilje i Jesu navn. Bønnen måtte være bedt i tro.
Dette gjalt både åndelige og timelige forhold: Mat.6,11.
”Derfor.........SØG FØRST GUDS
RIGE (RIGET FOR ISRAEL)og HANS RETFÆRDIGHED, SÅ SKAL I FÅ ALT
DETTE I TILGIFT: Mat.7,7-8 og 11.
Atter siger jeg jer: Alt det to af
jer på jorden (i Israel) bliver enige om at bede om, det skal BLIVE
GIVET DEM af min Fader i himmelen: Mat.18,19 og 21,21-22.
”derfor siger jeg jer: ALT DET I
BEDER OM og BEGÆRER, TRO BLOT AT I HAR FÅET DET, SÅ SKAL DET
VEDERFARES JER.Mark.11,24.
Joh,14,12-15 og 15,7 og 16,23-24.
Jak.1,6-7. 4,3. 5,14-15: (Dette Skriftord udtrykker helbredelsen
i Rigets tid.)
”Lad os derfor træde frem med
frimodighed for NÅDENS TRONE, for at vi kan få MISKUNDHED og finde
NÅDE TIL HJÆLP I RETTE TID.” : Hebr.4,16.
”og DET VI BEDER OM FÅR VI AF
HAM, for vi holder hans bud (Torah en retfærdighed) og gør det som
er ham til behag.”: 1.Joh.3,22 og 5,14-15.
Alle disse Skrift-steder er hentet
fra RIGETS FORKYNDELSE, og vi kan uden videre bruge dem i vor
forkyndelse i den frie nådens tidsperiode, selv om de åndelige
principper om helbredelse også gælder for vor tidsperiode. Den
GENERELLE DEL af Jesu forkyndelse kan vi bruge i vor tid, men ikke
DEN SPESIELLE.
Den specielle del af Jesu
forkyndelse angår ”Riget for Israel”. Alle disse Skrift-steder,
som vi har siteret ovenfor, har ”Riget for Israel som forudsætning.
Dette var løfter som Jesus gav til sine apostle. De var baseret på
overholdelse af Jesu nye Torah, som var bygget på Mose Torah, og den
nye pagt i Jesu blod.
Af egen erfaring ser vi at disse
løfter om bøn ikke fungerer fuldt ud i dag i vor forkyndelse, og
grunden til det er at de hører med til Rigets forkyndelse og
praksis. Vi må lære os at fordele Guds Ord på en rigtig måde. Gud
er ikke uordens Gud, men ordens Gud. Når vi fordeler Guds Ord på en
rigtig måde, så ser vi at det fungere efter hensigten.
De løfte om bøn og helbredelser,
som apostlene fik af Herren, vil KOMME TILBAGE IGEN i trængselstiden
på 7 år; og i Rigets tid. Da skal jøderne være præster over hele
jorden, og de 12 apostle skal sidde på 12 troner og dømme Israels
12 stammer: Mat.19,28.
I den frie nådens tidsperiode har
vi ikke fået løfter om at vi skal få det som vi beder om.
Vi skal få lov til at bede om alle
ting, men det at vi ikke har fået løfter om at vi skal få
alt det som vi beder om.
Vi har derimod fået løfter om at
ALT TJENER DEM TIL GODE SOM ELSKER HERREN, og at HERREN SKAL BEVARE
OS SOM TROENDE. Ofte ved vi heller ikke hvad vi skal bede om :
Rom.8,26-28.
”idet i til enhver tid beder i
Ånden alle bønner (alle typer bønner) og påkaldelse, og er
årvågne deri med al udholdenhed og bøn for alle de
hellige.”Ef.6,18.
”Vær ikke bekymrede for noget,
men lad i alle ting jeres begæring komme frem for Gud i påkaldelse
og bøn med tak, og Guds fred, som overgår al forstand, skal BEVARE
JERES HJERTER og TANKER i Kristus Jesus.” Kol.4,6-7.
Side 377.
PAULUS HAVDE SIN EGEN NØGLEMAGT.
Den sidste som tog i brug
nøglemagten, var Paulus. Dette var ikke den nøglemagt som var
blevet givet til Peter og til de andre apostle, men det var
nøglemagten til at etablere det læremæssige grundlag for den
kristne menighed.
Dette gjalt både jødernes og
hedningernes forhold til den kristne menighed. Medens hedningerne var
forpligtiget på de 4 krav som nævnt (ovenfor), blev jøderne
forpligtiget på en række ting og forhold i deres egen Torah. (Se
min bog: Jesu Gjenkomst bind 5,. Hvor jeg skriver mere om dette.)
Paulus holdt selv Torahen og han
skilte mellem hedningernes og jødernes forhold til den. Han begyndte
som en farisærisk rabbiner, som forfulgte den messianske menighed –
både i Israel og i diasporaen. Ved sin omvendelse udenfor Damaskus
fik han en helt ny opgave. Han skulle nu beskrive den kristne
menigheds mange hemmeligheder.
Der er STOR FORSKEL på hans lære
og det som den offisielle jødedom gik ud på. Han udfordrede både
den farisærisk, den saddukæiske og dele af den messianske jødedom.
Dette gjalt naturligvis ikke den forståelse af dette som apostlene
havde. De anerkendte Paulus` nye budskab helt ud, for de forstod at
han havde fået en helt NY ÅBENBARING fra Gud.
De havde desuden fordelt opgaverne
imellem sig. De skulle forkynde Rigets evangelium til jøderne,
medens Paulus skulle forkynde den frie nådens evangelium både til
jøderne og hedningerne.
Paulus` nye lære var RADIKALT BRUD
MED DELE AF JØDEDOMMEN, således at den blev opfattet af de
skriftlærde, farisæerne og sadduseerne. Hans budskab gik helt
udenom den jødiske Torah som indirekte grundlag for frelsen. Mose
Torah er ikke givet til hedningerne, men til Guds folk, som er
jøderne.
Det som bl.a. forener jødedommen og
kristendommen, er det forhold at noget menneske ikke kan blive frelst
ved at holde Torahen. Torahen er ikke givet for at jøderne skal
blive frelst ved at efterleve den, men den er givet for at de skal se
deres egen elendighed, søge Gud og blive bevaret som troende jøder.
De som gør disse ting, skal leve ved dem – ikke blive frelst ved
dem. Det eneste som har givet frelse i enhver tidsperiode er TROEN og
NÅDEN, og de har bestandig været en gave fra Gud : Rom.10,5-8 og
9,33.
Medens den messianske menighed i
Israel og i diasporaen var opbygget på profeterne i Tanach, døberen
Johannes, Jesu og apostlenes lære, så var den kristne forsamling
bygget op på de hemmeligheder som profeterne og lærerne i N.T. fik
åbenbaret. Den fremmeste af dem var Paulus: Ef.2,19-20.
Vi må lære os at skille mellem DEN
PROFETISKE LINIE, som er den jødiske linie i Skriften, og LINIEN FOR
HEMMELIGHEDERNE med den kristne forsamling. Den første var kendt i
Tanach og i de Hebraiske Skrifter i N.T. Hemmelighederne kommer til
udtryk i Paulus` hans breve. Og dets fastere har vi det PROFETISKE
ORD (profetierne), som i gør vel i at agte på som et lys som
skinner på et mørkt sted, indtil dagen (dagen for Jesu genkomst) og
morgenstjernen går op i jeres hjerter (Jesu genkomst for jøderne).”
2.Pet.1,19.
”dette er nu det andet brev jeg
skriver til jer (jøderne i diasporaen), i elskede, for atter ved
påmindelse at vække jeres rene sind til at mindes de ord som FORUD
er talt af DE HELLIGE PROFETER, og Herrens og Frelserens bud, som
JERES APOSTLE har forkyndt.” 2.Pet.3,1-2.
”men han som er mægtig til at
styrke jer efter MIT EVANGELIUM og forkyndelsen af Jesus Kristus,
efter åbenbaringen af den HEMMELIGHED som har været fortiet i
tidsalderlige tider, men NU er kommet for lyset ved profetiske
Skrifter (Paulus` hans Skrifter) efter den tidsalderlige Guds
befaling kundgjort for alle folk ,for at virke troens lydighed.”
Rom.16,25-26.
Det er på HØJE TID at den kristne
menighed begynder at forstå at der er FORSKEL PÅ den messianske
menighed og den kristne menighed.
Den som ikke ser andres egenart, ser
heller ikke sin egen egenart.
Dersom vi ikke skiller imellem de to
menigheder, som er beskrevet i N.T. så vil det automatisk føre til
at vi får en forkert forståelse og forkyndelse på en række
områder.
Det er det som sker i dag i store
dele af den kristne legeme.
Vi må bede Gud om at vi efterhånden
vil få en mere rigtig forkyndelse på dette område.
Eftersom jeg ser det vil heller ikke
nådegaverne fungere således som de skulle, dersom de ikke forkyndes
ret
ref. Egon Ladegaard
Kristensen: yeshuatt@mail.dk
www.denpaulinskegruppe.blogspot.com