Tilegnet mit barnebarn Isak. Oskar E. Indergaard 4

Tilegnet mit barnebarn Isak. (4.)

KRISTENDOMMENS JØDISKE RØDDER

Oskar Edin Indergaard.

Kristen Bokproduksjon, Tingvoll 2001.

Side 278.

TIDSPERIODERNE ER BEGRUNDET I GUDS ORD.

Som vi har set ovenfor, ønsker pagts teologerne ikke ,samt deres tilhængere at regne med, hverken Guds pagter med menneskene og det forhold at Gud inddeler frelseshistorien i tidsperioder. De har opkonstrueret 2 eller 3 pagter, som de mener at Gud har oprettet med menneskene. 2 af disse pagter kan vi ikke finde igen i Bibelen. De er opkonstrueret og gennerele. Dette er typisk for disse teologer. De ønsker at gøre Bibelen så generel og diffus som mulig. I sit forsvar for sit syn er de med til at fordunkle Guds ord og Guds ordninger. Jeg er meget led af denne type forkyndelse som vi har mere end nok af.

Gud er ORDENS og ORDNINGENS GUD og ikke en Gud som er uklar og tågelægger sit Ord.

I og med at pagts teologerne ikke ønsker at skille ud Israel fra den kristne menighed, så hævder de også at den kristne menighed hverken begyndte på pinsefestens dag eller i Kornelisus ` hus eller ved Paulus` omvendelse, men den går helt tilbage til Abraham.

Nogen mener at den går tilbage til pinsefestens dag på Sinai.

Dersom de havde været konsekvent, så havde de ment at den kristne menighed startede med Adam. (der er også nogen som har dette syn.) (Se kapitlet: Tidsperioderne.)

Der er to forhold i Bibelen som viser os at Gud handler med forskellige tidsperioder i frelseshistorien, og det er:

1. DET GENNERELLE INDHOLD I GUDS ORD. . Hvor der opstår en ny måde at vurdere menneskene på fra Guds side, er der kommet istand en ny tidsperiode/tidshusholdning. Det kan naturligvis diskuteres hvor mange tidsperioder vi skal have, og hvor vi skal sætte grænserne for de forskellige tidsperioder, men at vi finder dem i Guds Ord er hævet over enhver tvivl.

Desuden er tidsperioderne knyttet til de forskellige pagter. Dette er ikke teologiske pagter, som de har opkonstrueret, men dette er Guds pagter med menneskene.

Det er ikke vanskelig at finde tidsperioderne i Guds Ord, men det kræver af os at vi sætter os ind i det og kender Ordet. Jo mindre vi kender til Guds ord, jo mere bliver vi tilhængere af pagtsteologien. Jo mindre vi læser i Guds ord , jo mere bliver vi generalister.

Det er ikke vanskeligt at se at der må være forskel på f.eks. indholdet i Abraham-pagten og Sina-pagten. Dette betyder da at her har vi at gøre med to forskellige tidsperioder.

Vi ved at Bibel-kundskab hos mange kristne desværre er på lavmål. Dette er ikke Guds ønske og Guds vilje med vore liv. Dersom vi ikke kender til Guds ord, får vi heller ikke tag i Bibelens indhold og tidsperioderne: Luk.4,4.

2. DEN SPESIELLE SIDE VED GUDS ORD. I en del tilfælder siger Bibelen også selv at der har opstået en ny tidsperiode. I Det Nye Testamente er tidsperioderne knyttet til en del græske ord, udtryk og begreber. Vi skal i det flg. pege på om de angår ”Riget for Israel” eller den kristne menighed.

I det hele taget må vi være opmærksomme på det forhold at dersom ordene, udtrykkene og begrebene forekommer i de 4 evangelier, i første halvdel af Apostlenes Gerninger, i Jakobs brev, i Hebræerbrevet, i Judas brev eller i nogen af brevene til Peter og Johannes eller i Johs. Åbenbaring, så angår dette ”Riget for Israel”. Disse Skrifter er skrevet til troende messianske jøder, og de angår den messianske forsamling og ikke den kristne forsamling.

Hvad som gælder det GENNERELLLE INDHOLD i disse Skrifter så kan vi også –naturligvis bruge det i vore forkyndelse i dag.

Hvad som gælder det SPESIELLE INDHOLD i de jødiske Skrifter, så kan vi ikke bruge det i vor forkyndelse i dag. Vi ved at dette bliver gjort i stor udstrækning, men det fører bare til at vi blander sammen og ikke forstår Guds ord, således som vi burde gøre det. Vi forsøger i vore bøger at undervise om dette, således at kristenfolket kan få et RIGTIGERE SYN på de Bibelske Skrifter.

Side 309.

BETYDNINGEN AF BEGREBENE ”RIGET FOR ISRAEL”

”TUSIND ÅR” OG ”DE TUSINDE ÅR”.

Det græske udtryk ”BASILEIA TO ISRAEL” betyder ”RIGET FOR ISRAEL”. Dette udtryk forkommer blot en gang i Berit Chadasha (N.T.) og det er i Ap,Gr.1,6 og det betyder; det Guds kongerige som Jesus skal oprette i Israel ” Da de nu var kommet sammen, spurgte de ham: Herre, genrejser du på den tid (ved Den Hellige Ånds komme) Riget for Israel ?”

I dette Skrift-sted kommer det meget tydeligt frem at der er noget som hedder ”Riget for Israel”, men til trods for det så værger mange teologer og Bibel-forkyndere sig for at forkynde at det er et frelseshistorisk rige som skal komme og som hedder ”Riget for Israel”. Dette har med den såkaldte ”erstatningsteologi” at gøre. Den går ud på at den kristne menighed har overtaget jødernes løfter, opgaver og benævnelser. Dette er ikke fra Gud, men fra Satan.

Til trods for at mange hævder at kirken nu har et mere rigtigt syn på Israel end den har haft, så vil jeg for min del påstå at kirken endnu igen hænger i erstatningsteologien. De forandringer som eventuelt er kommet i stand, er næsten MIKROSKOPISKE. Vor kirke ligger endnu fast i erstatningsteologiens gørme og kommer ikke ud af den, før den har forstået at Israel fortsat er Guds folk og Gud har nedlagt sine planer i folket og i landet.

Det græske udtryk ”KJILIA ETE” betyder ”TUSIND ÅR” eller ”TA KJILIA ETE”, som betyder ”DE TUSINDE ÅR”. Dette er det samme som ”1000 års-riget”, som igen er det samme som ”Riget for Israel”. Dette udtryk er brugt 6 gange i Johs. Åb.20. I denne periode skal Jesus styre sammen med de hellige fra de forskellige frelse kategorier. Messianske jøder skal sammen med Jesus styre verden ud fra Jerusalem. Den kristne menighed skal styre verden ud fra himmelen, som skal ligge meget nærmere til jorden end den gør i vor tid.

Satan og de onde ånder skal være fængslede i afgrunden. Antikrist og den falske profet skal være fængslet i ildsøen, som er den anden død.

Det som kendetegner bl.a. denne tidsperiode er det forhold at verden skal få et retfærdigt styre.”... For fra Sion skal Torah udgå, og Herrens Ord fra Jerusalem.” Es.2,3.

Side 313.

BETYDNINGEN AF ORDET ”HEMMELIGHED” I DET NYE TESTAMENTE.

Det græske ord ”MYSTERION” betyder ”HEMMELIGHED”, hovedbetydningen at ordet er ”noget som er helt nyt og som ikke har været før”. I Berit Shadasha (N.T.) er der flere typer hemmeligheder, men i denne sammenhæng skal vi bare beskrive to typer hemmeligheder som har med forholdet mellem Israel og den kristne menighed at gøre.:

1. Det er for det første det forhold at Israel gik ind i sin egen hemmelighed. Israel var udtaget til at tage imod ”Riget for Israel” ved Jesu første komme, men på grund af vantro blev riget udsat med ca. 2000 år. Jesus var den første som fortalte jøderne om denne hemmelighed. I Mat.13,1-53 fortalte Jesus sine apostle 7 lignelser om ”himlenes riges hemmeligheder”. Disse går ud på at Israel skal gå ind i sin egen hemmelighed, og at de skal få en ny tid, som er den kristne menigheds tid, der hvor det konkrete Guds rige skal være skjult i verden. Mat.13,1-52..
2. Der er for det andet de hemmeligheder angående den kristne menighed, som Paulus fik åbenbaret. (Se min bog: Jesu Genkomst, bind 4, hvor jeg skriver meget om dette. Se også kapitlet: Betydningen af ordet ”hemmelighed” i Bibelen.

Til trods for at den kristne menighed er hovedbæreren af Guds riget i dag, så betyder dette ikke at Israel er forkastet af Gud. Israel skal igen indpodes i sit gode jødiske olietræ, og dette skal blive en VINDING FOR VERDEN. I endens tid skal Israel og messianske jøder overtage forkyndelse af Guds ord. De skal da ikke forkynde budskabet om ”den frie nåde”, men de skal forkynde Jesu nye Torah, som skal være frelses budskabet i 1000 års-riget.

BRUGEN AF ORDET ”KARIOS”

Det græske ord ”KAIROS” betyder ”NY AF KVALITET”. Det betyder at den tilstand eller den ordning som ordet beskriver, ikke har været før. Når det gælder den kristne menighed, så består den af en mennesketype som ikke har været før. Det er en mennesketype hvor JØDER og KRISTNE ER LIGESTILLET m.h.t. frelsen. Det er ET NYT MENNESKE.

Det forhold at hedningerne skulle slutte sig til jødefolket i den messianske tidsperiode, var ikke noget nyt. Det er beskrevet mange steder i Tanach.

Det forhold at jøderne skulle forkaste Messias, er heller ikke noget nyt, for det er også beskrevet mange steder i Tanach, men det forhold at jøderne skulle tages ud af sin sammenhæng som Guds folk og stilles lige med hedningerne, var noget nyt. Dette blev hverken forkyndt af Jesus eller apostlene den første tid, men Paulus var DEN FØRSTE som forkyndte dette. Dette var også en af grundene til at hans forkyndelse ikke blev godtaget af mange Jesus troende jøder.

Både Jesu nye lære og Paulus` hans lære var ny af kvalitet, men de skal ikke sammenblandes. Jesu lære angik ”Riget for Israel”, medens Paulus` lære angik den kristne menighed: Mat.13,52. ”For dette er mit blod, den NYE PAGTS BLOD, som udgydes for mange (for alle) til syndernes forladelse”.Mat.26,28.Den nye pagt i Jesu blod er fælles for Israel og den kristne menighed.)

”Men jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af denne vintræets frugt, før den dag da jeg skal drikke den NY med jer i min Faders rige (Riget for Israel)”. Mat.26,29.

”Og de blev alle forfærdede, så de spurgte hverandre: Hvad er dette ? En NY LÆRE ! (Ja, det var en ny lære) Med myndighed byder han endog de urene ånder, og de er ham lydige.” Mark.1,27. Luk.5,38.

”Et NYT BUD giver jeg jer, at i skal elske hverandre (indtil døden). Ligesom jeg har elsket jer, skal også i elske hverandre.” Joh.13,34. Det er jo lastende ord han taler til dem når han siger: Se, de dage kommer, siger Herren, da jeg vil oprette en NY PAGT med Israels hus og med Jakobs hus.” Hebr.8,8.

”Så tog de ham (Paulus) ved hånden og første ham op på Areopagus, og sagde: Kan vi få at vide hvad det er for en NY LÆRE, som du forkynder.” Ap.Gr.17,19. (Paulus forkyndte ikke Jesu første Torah, men han forkyndte den nye lære som havde med den kristne menighed at gøre.)

”Ligeså også kalken efter aftensmåltidet, idet han sagde: Denne kalk er (symboliserer) den NYE PAGT i mit blod, gør dette, så ofte som i drikker den, til minde om mig !”1.Kor.11,25.

”Dersom nogen er i Kristus, da er han en NY SKABNING. Det gamle er borte, se alt er blevet NYT.” 2.Kor.5,17.

”For hverken omskærelse eller forhud er noget, men bare en NY SKABNING.” Gal.6,15.

”idet han ved sit kød afskaffede Torah (Mose Torah) som kom med bud og forskrifter, for at han ved sig selv kunne skabe de to (jøder og hedninger) til et NYT MENNESKE, idet han gjorde fred.” Ef.2,15.

”og iklæder jer et NYT MENNESKE, som er skabt efter Gud i sandhedens retfærdighed og hellighed.” Ef.4,24.

Side 330.

EN SAMMENLIGNING MELLEM DEN MESSIANSKE

OG DEN KRISTNE MENIGHED.

De allerfleste Bibel-forskere mener at den kristne menighed begyndte på pinsefestens dag. Andre Bibel-forskere har sat begyndelsen af den kristne menighed både før og efter denne hændelse. E.W Bullinger hævder at hele perioden for Apostlenes gerninger hører med til Rigets forkyndelse og Rigets tid. Undertegnede mener at den kristne menighed havde sin begyndelse ved Paulus` hans omvendelse udenfor Damaskus.

Uanset hvilket syn man måtte have på dette, så er den messianske menighed i Israel knyttet til døberen Johannes, Jesus og de andre apostles forkyndelse og de profeter og apostle som efterhånden fik åbenbaringen om den nye tid. ”at han ved ÅBENBARING har kundgjort mig (Paulus) HEMMELIGHEDEN (om ligestillingen mellem jøder og hedninger i et legeme), således som jeg ovenfor har skrevet med få ord, hvor af i, når i læser den, kan kende min indsigt i Kristi hemmelighed, som i de forrige slægter IKKE ER BELVET KUNDGJORT for menneskenes børn således som den nu er åbenbaret for hans hellige apostle og profeter i Ånden, at hedningerne er, MEDARVINGER og HØRER MED TIL LEGEMET (Kristi legeme) og har del med i, løftet i Kristus Jesus ved evangeliet.” Ef.3,3-6.

Det hører med til gammel erstatningsteologi at mene at den kristne menighed begyndte på pinsefestens dag. Det som skete på pinsefestens dag, var at et løfte til det jødiske folk blev opfyldt, om at Gud ville give dem en ny pagt, som var baseret på Messias` forsoning. Det nye pant på den nye pagt skulle være Den Hellige Ånd i hjerterne på de som kom til tro. Selve Torah blev flyttet fra at være ydre påbud og regler til at blive pladsseret inde i menneskenes egen samvittighed.

Hvad der vedrører erstatningsteologien, så lever den fortsat – desværre – i bedste velgående. For at blive den kvit må vi gøre flg. ting:

1. Vi må bede om Den Hellige Ånds vejledning.
2. Vi må skille mellem det som er sagt til jøderne og det som er lovet og sagt til den kristne menighed.
3. Vi må vove at TÆNKE NYT og skille os af med de gamle tankemåder og den gamle tradition på en række områder.
4. Vi må studere hele Bibelen.
5. Vi må studere jødedommen. Denne kommer til udtryk i de gamle jødiske Skrifter som Talmud, de forskellige Targumene, Dødehavsrullerne, Josefus Skrifter, de apokryfiske og pseudografiske jødiske Skrifter, Maimonides Skrifter, de andre rabbinske Skrifter, rabbinernes forskellige Halacha (Det er regler på hvordan man skal leve et rigtigt liv).Selve ordet betyder "gang") og rabbinernes forskellige Midrasher (Det er en metode som både lægger vægt på den allegoriske side ved Guds Ord og som ofte står i modsætning til både en bogstavelig forståelse af Skriften og til en bestem skole) (Undertegnede er ikke noget særlig glad i en allegorisk forståelse af Skriften, men vi kan alligevel finde værdifulde ting i Midrashene)
6. Vi må lære os Bibelens grundsprog – dersom vi har anledning til det.
7. Vi må se fordomsfrit på Bibelens indhold. Alle kristne organisationer og menigheder har en RÆKKE FEJL i sine teologiske vurderinger.
8. Vi må skille mellem rabbinsk og farisæisk jødedom. Den første er meget mere rigtig end den sidste, men man kan også finde fejl i den rabbinske teologi.

I og med at den kristne menighed ligger så nær op i tid til den messianske menighed, kan det være vanskeligt at skille dem fra hverandre. De har både FÆLLES TRÆK og ULIGHEDER. Vi skal i det flg. beskrive denne problemstilling. Vi har også beskrevet dette i de foregående kapitler af denne bog, men vi skal i det flg. samle det og udvide det en del.

DEN MESSIANSKE MENIGHED ER KNYTTET TIL

JESU FØRSTE TORAH.

Den messianske menighed var knyttet til Mose Torah og Jesu nye Torah på en helt anden måde end den kristne menighed. Det galt både Torahen som forudsætningen for frelsen og i vandringen SOM TROENDE. I den messianske menighed var der fortsat TO SÆT af frelsesbegreber, og det var mennesket egen retfærdighed og Guds retfærdighed. Den første type retfærdighed kunne ikke frelse, men til trods for det, så skulle jøderne efterleve Jesu Torah. (Se kapitlet: Jesu første Torah, hvor jeg sætter op 33 punkter som har med jødernes egen retfærdighed at gøre. De som gjorde dette, var skikket til at modtage Guds Riget.)

Den kristne menighed er ikke bundet til hverken Mose Torah eller direkte til Jesu første Torah, men den er bundet til Paulus` hans Torah, som er JESU ANDEN TORAH. Enhver ny tidsperiode har sin egen Torah. I Paulus` hans Torah, som var en NY ÅBENBARING, så er frelsen for både jøder og hedninger knyttet udelukkende til troen, og den har bestandig været en gave fra Gud. Den som tror, er frelst. ”Her er ikke jøde eller græker, her er ikke træl eller fri, her er ikke mand eller kvinde, for i er alle een i Kristus Jesus.” Gal.3,28.

Det e r MEGET FORSTÅELIG at store deler af det jødiske folk vendte sig bort fra Paulus` hans budskab om den frie nåde, for det skiller sig meget ud fra både rabbinsk og farisæisk jødedom. Mange af de messianske jøder vendte sig bort fra Paulus og kunne ikke indordne sig i det som han lærte.

Apostlene derimod anerkendte Paulus` nye budskab. De forstod at en ny tid var i færd med at komme. De forstod at jøderne holdt på at blive sat til side af Gud for en tid på grund af synd og utroskab, men til trods for det så forkyndte de selv ”Riget for Israel” og fuldførte den opgave de havde fået af Jesus.

I denne tid var der derfor 2 BUDSKAB- som blev forkyndt, og det var:

1. Rigets budskab og Rigets program.
2. Paulus` nye budskab om den kristne menighed og den frie nåde.

Rigets budskab blev forkyndt i hele perioden for Apostlenes Gerninger, og det kommer til udtryk i de hebræiske Skrifter, som er Hebræerbrevet, Jakobs brev, Peters 1 og 2. brev, Johannes første , andet og tredie brev og Johannes Åbenbaring.

Den kristne menigheds budskab blev forkyndt af Paulus og hans medarbejdere og det kommer til udtryk i Paulus` hans breve.

Nu er der også mange jødiske forskere som mener at Paulus` hans teologi også hører med til jødedommen. (Se min bøger: Jødernes Konge, bind 2 og 3, hvor jeg skriver meget om dette. De også kapitlet: Jødiske vurderinger af Paulus.

Jeg er enig i at Paulus` hans teologi hører med til jødedommen. Jeg er enig i at den har sin basis i jødisk teologi, men det som skiller den ud fra de typer af jødedommen, som man havde haft før, er det forhold at han opererede bare med et retfærdigheds begreb og adskilte frelsen fra overholdelsen af Mose Torah og Jesu første Torah. Dette var noget nyt for jøderne.

At det bare er retfærdigheds begrebet som giver frelse, se det er en anden ting. Det kendte jøderne godt til. Det kommer til udtryk overalt i Tanach og i deres hellige bøger. ”Men nu (i denne tid) er Guds retfærdighed, som Torahen og profeterne vidnede om ( de vidnede om Guds retfærdighed),åbenbaret uden Torahen (budene i den lægges ikke længere til grund for frelsen) , det vil sige: Guds retfærdighed ved troen på Jesus Kristus for alle og over alle som tror...” Rom.3,21-22.

”For det som var umulig for Torahen (nemlig frelse), idet den var magtesløs for kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin søn i syndig køds lignelse og på grund af synden og fordømte synden i kødet.” Rom.8,3.

”og at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Torahen, er åbenbart, for: Den retfærdige, ved tro skal han leve, men Torahen (budene i Torahen) HAR IKKE NOGET MED TROEN (FRELSEN) AT GØRE, men: Den som gør dem (efterleve budene), skal leve ved (eller i) dem.” Gal.3,11-12.

Den kendte jødiske forsker i Det nye Testamente Pinchas Lapide stadfæster denne idet når han siger: Rabbinatet har aldrig betragtet Torahen som en frelsesvej til Gud ... Vi ser hellere på frelsen som Guds eksklusive privilegium, således at vi jøder er forkæmpere for ”den frie nåde”. (Se bogen: Torah Rediscovered, s. 11, av Ariel og Debora Berkowitz.)

At rabbinatet aldrig har set på Thorahen som en frelsevej til Gud, er vel ikke rigtigt. Det rigtige er at Rabbinatet aldrig burde have vuderet Torahen som en frelsesvej til Gud. Vi ved at vi har haft perioder i den jødiske frelseshistorie og vi har det endnu, hvor Torahen bliver betragtet som frelsevej. Dette er en stor misforståelse af jødedommen.

På denne måde ser vi at Paulus` nye budskab om Torahens begrænsning har sin basis i sand jødedom. Paulus` hans nye budskab var tillempet den nye tid, som skulle komme til at strække sig over 2000 år ind i jødernes og verdens frelseshistorie. Dette er en væsentlig del af frelseshistorien.

Efter den kristne menigheds bortrykkelse, vil igen messianske jøder overtage forkyndelse i endens tid. Disse bliver betegnet som de 144 000 beseglede af Israels 12 stammer og de to jødiske vidnere: Johs. Åb.7,11 og 14. Paulus` hans budskab om den frie nåde vil da være slut, og vi vil igen få Jesu Kristi første forkyndelse både i Israel og i hedningeverdenen. Der er specielt 2 evangelier som vil blive forkyndt i endens tid, og det er:

1. Evangeliet om ”Riget for Israel”: Mat.24,14.
2. Det tidsalderlige evangelium: Johs. Åb.14,6. (Se min bog: Jesu Genkomst, bind 5, kap: De 8 evangelier i Det Nye Testamente.)

ANGER OG BOD ER FÆLLES FOR DE TO MENIGHEDER.

Anger og omvendelse til Kristus ville være fælles for de to menigheder. ”I de dage (30 år efter kapitel 2) stod Johannes døberen frem i Judas landsbygd og sagde: Omvend jer, for himlenes rige er kommet nær”. Mat.3,1-2.

”Fra den tid begyndte Jesus og sige: Omvend jer, for himlenes rige er kommet nær.” Mat.4,17.

Med dette udsagn mente både Johannes og Jesus to forhold og det var:

1. Hold den nye Torah, som Jesus giver jer. Det er menneskets egen retfærdighed.
2. Kom til tro på mig. Det er Guds retfærdighed.

Jeg vil i.d.f. citere det som Hugo Odeberg siger om dette i sin bog: Skriftens studium, Inspiration och Auktoritet. Han skiller mellem det som Johannes lægger i begrebet ”omvendelse” og det som Jesus lægger i samme begreb. Jeg er ikke enig i denne vurdering. På dette punkt tror jeg Hugo Odeberg tager fejl, og grunden til det er sandsynligvis at han lagde for lidt vægt på det Guds riget, som både Johannes og Jesus tilbød det jødiske folk. Han blander den kristne menigheds tid ind i den messianske forsamlings egenart og frelsegrundlag.

Desuden regner han ikke med de to retfærdighedsbegreber, som vi har i Rigets forkyndelse.

Jeg citere flg. fra Hugo Odeberg bog, s.73-74: ”I følge Mat.4,17 sammenfattes Jesu forkyndelse i en formaning om ”omvendelse”. Døberen Johannes prædikede også ”Vend om !”. Mat.32. Det betyder dette at Jesus og Johannes` forkyndelse kan forklares på samme måde ? Dersom man bare udtager versene Mat.3,2 og 4,17, kan det se ud som den er det samme. Man må imidlertid passe på sammenhængen. En profet kan have fået opgaven med at sige: ”Så siger Herren: Vend om !” Han må fremføre Herrens budskab. Om Johannes døberen bliver det sagt med et citat fra Es.40, at han er ”en røst af en som råber i ødemarken. I Mat.4,17 taler så den råbende selv. Forholdet mellem Johannes og Jesus er det at Johannes i forvejen forstod det som kom med Jesus.

” Omvendelse” ”teshuba” var ikke noget nyt begreb for Johannes og Jesu tilhørere, Farisæerne og de fromme i Israel kendte godt til det (f.eks. Mat.3,7-12). Selv om man kendte til et begreb kan dette imidlertid tabe sit indhold for en ,således at man ikke længere har dets fulde betydning og forstår hvor vigtigt det er. Hvordan er det mulig ? Vi har et slående eksempel på en lignende udvikling i en senere oversættelse af ordet ”matanoiete”, ”vend om !”, nemlig ”gør forbedring !”. Dette udtryk bliver forstået på den måde at man skal forbedre sig, forbedre sit liv. Denne opfattelse af ”omvendelse” står i direkte strid med ordets virkelige betydning. Fra farisæisk synspunkt skulle dette ”Gøre forbedring” kunne siges til mennesker som går i rigtig retning, men er kommet ind på et sidespor, en afvej.

For Jesus er imidlertid menneskene og menneskeheden ikke bare inde på et sidespor, uden at de går i en retning som er akkurat modsat den som er ret. Sammenlign her ordet ”synd”, som i Den Ny Testamente ikke markerer bare et fejltrin men en totalt forvendthed.

Dette syn er gennemgående i Det Ny Testamente. Man kan se på Jesus selv og menneskenes indstilling til ham. Når han kom, var det ikke bare således at menneskene ikke rigtig kunne forstå hans storhed og diskutere hvem han kunne være, men de vendte sig imod ham og samlede sig omkring den opgave at dræbe ham. Deres stræb gik ikke bare lidt ved siden af men derimod ret imod.

Bare dersom man forstår formaningen i ”vend om !” som en formaning om at vende tilbage fra en vej, som i absolut mening leder bort fra Gud, bliver sammenhængen i Mat.4,17 klar. ”Vend om !” bliver motiveret med ordene ”For himlenes rige er nær” (angiken går; ha basilea ton ouranon) . Guds rige er ikke noget som man er indstillet på, men som man har tabt, uden at der er den rake (store) modsætning af det som en befinder sig i. Det hedder ikke: Du har ikke nedlagt tilstrækkelig interesse for at vinde dit liv, men: dersom du vil vinde dit liv, så må du miste det.”

Det forhold at døberen Johannes brugte ordet ”omvendelse” i den betydning , ”at gøre forbedring”, er ikke vanskelig at se. Efter at han havde forkyndt ”omvendelsen”, så spurgte folket ham HVAD DE SKULLE GØRE ? Han svarede dem: den som har to kjortler, skal dele med den som ingen har, og den som har mad, skal gøre ligeså. Men også tolderne kom for at døbes, og de sagde til ham: Mester. Hvad skal vi gøre ? Han sagde til dem: Kræv ikke mere end hvad der er foreskrevet. Men også krigsfolket spurgte ham og sagde: Og vi, hvad skal vi gøre ? Og han sagde til dem: Pres ikke penge af nogen med vold eller svig, og lad jer nøjes med lønnen. Luk.3,11-14.

I det samme sagde Jesus: ”For jeg siger jer: Dersom jeres retfærdighed (mennesket egen retfærdighed(. (Dette ord kan også oversættes med ”almissegivning”) ikke overgår de skriftlærdes og farisæernes (retfærdighed), kommer i ikke ind i himlenes rige.” Mat.5,20.

Peter forkyndte også det samme budskab gennem hele sit liv: Ap.Gr.10,34-35.

I den kristne menigheds tidsperiode vil ”omvendelsen” gå ud på at komme til en personlig tro på Jesus. Der er ingen betingelser som er lagt til grund for at en kan blive frelst, uden det at komme og modtage ”livets vand uforskyldt”. De gode gerninger skal følge som en naturlig del af det nye liv der er kommet istand

ref. Egon Ladegaard Kristensen: yeshuatt@mail.dk www.denpaulinskegruppe.com

www.yeshuattsion.webbyen.dk