Guds pagt med menneskerne: Oskar E. Indergaard

"Guds pagt med menneskerne" Vi har flg. store pagter i Bibelen:

1. Den Edens pagt: 1.Mos. 1,26-31 og 2,7-9.,v. 15-25. Det var under denne pagt at vi fik synde faldet, men i og med at Golgata pagten var nedlagt i menneskernes oprør mod Gud, så kunne Gud tilgive de første mennesker deres synd og begynde på ny med dem.
2. Adam-pagten. 1.Mos. 3,14-21. Under denne pagt får vi for første gang høre at der skal komme en frelser som skal knuse Satan og alt hans væsen. Dette peger fremover mod Jesu forsoningsværk på Golgata: 1.Mos. 3,15.
3. Noah pagten: 1. Mos. 9,1-19. Under denne pagt og i denne frelsesperiode har vi et profetisk udsagn som angår 3 forskellige folkeslag, og som fortæller os noget om deres fremtidige situation og stilling: 1.Mos. 9,24-27
   

Disse 3 folkeslag er: a) Kanaans æt., som står for en del folkeslag i Midt Østen og de afrikanske folkeslag. De skal være trælle for deres brødre. Dette profetiske udsagn er særligt gået i opfyldelse for de afrikanske folkeslags vedkommende. De har været træller for de europæiske kolonimagter. I 1000 års-riget vil alle folkeslag være underlagt jøderne.

2. Sems æt, som står for de semitiske folkeslag og særlig jøderne. Gud vil på en speciel måde handle gennem Sem og hans æt. Det skal være Hans egendoms folk på en speciel måde. Han vil indgå sine pagter med dette folk. I dette folk skal også frelseren komme, men der vil opstå et brud mellem jødefolket og deres Gud. Ved dette vil en del af Sems velsignelser gå over på Jafets æt.
3. Jafets æt, som står for folkeslagene i Vesten. Gud skal udvide Jafets landegrænser. Dette skete også i stor udstrækning under kolonitiden. Videre får vi oplysninger om at Jafet "skal bo i Sems telte". Dette betyder at de europæiske folkeslag på en speciel måde skal få nyde godt af de åndelige rigdomme som kommer fra jøderne. Dette er også sket i stor udstrækning. Da jøderne svigtede som folk nation ifm. Messias komme og udbredelsen af sand jøde-kristendom, så overtog efterhånden de hedninge troende i Vesten denne opgave at forkynde evangeliet for alle folkeslag.
   

1. Abraham-pagten: 1.Mos. 12,2-3 og 13,15-16 og 15,18-21. Medens de 3 første pagter er pagter som angår hedningefolkene, så er denne pagt grundlaget for det jødiske folk. Gennem Abraham udtog Gud sig sit eget folk. I Abraham-pagten får vi et udsagn om at Gud skal velsigne alle jordens folk gennem Abraham og hans æt. Dette udsagn peger fremover mod Jesus fra Nazaret og Golgata værket: 1.Mos. 12,3.
2. David-pagten: 2.Sam. 7,12-17.. Denne pagt lover at Davids hus skal få et kongedømme som skal bestå i tidsalderen. Dette gælder Jesu styre i riget for Israel. Dette specielle styre skal vare i 1000 år. Efter den skal Jesus underlægge sig Gud, således at Den Treenige Gud skal styre og være alt i alle: 2.Sam. 7,16.
3. Sina-pagten: 2.Mos. 20,1-17. Denne pagt er en betinget lov pagt, og den blev indgået med jødefolket i en speciel frelseshistorisk situation. Gud kanaliserede sin frelse gennem reglerne og påbuddene i denne pagt. Den som opfyldte alle forskrifterne i den, skulle leve ved det: 3.Mos. 18,5. Vi forstår alle sammen at det her drejede sig om en ydre opfyldelse af påbuddene i pagten. Ingen kan opfylde loven til sin egen frelse. Dette kalder vi for Lovens retfærdighed. Hvad som gælder den frelsende retfærdighed, som er Guds retfærdighed, så fik jøderne den ved de forskellige ofringer i Mose-loven og ved troen på Gud og den lovede Messias. De forskellige ofringer pegede fremover mod Jesu fuldkomne offer.
   

Denne pagt skulle vise jødefolket og os andre 3 forhold.

1. For det første skal den vise os at blodet har rensende og forsonende funktion. Dyrenes offerblod lagde et dække over synden,, således at den ikke blev tilregnet synderen. Dette peger fremover mod Jesu blod, som borttog synden. I forlængelse af offerdyrenes blod ligger Jesu blod.
2. For det andet skal det vise os at vi alle lever i synd, for ingen kan magte at opfylde påbuddene i Mose-loven. påbud i Mose-loven dømte alle mennesker til fordømmelse og fortabelse. De stod i "dødens" og "fordømmelsens tjeneste": 2.Kor. 3,7-9. Gal. 4,22-28.
3. For det tredie skal det vise os at vi må have en som skal opfylde lovens påbud i vores sted. Moseloven peger fremad mod Jesus fra Nazaret, som den der levede et perfekt liv og døde en perfekt død for alle mennesker: Rom. 3,21-24. Rom. 10,4. Gal. 3,23-25. Ef. 2,14-15. Kol. 2,14.
   

Dette betyder ikke at hele Moseloven er ophævet eller gjort til intet. Vi må huske at Moseloven består af tre dele :

1. De 10 bud: 2.Mos. 20,1-17. Budene beskriver Guds vilje. De er ikke ophævet.
2. Den sociale lovgivning: 2. Mos. 21,1-24,11. Den gav reglerne for hvordan det jødiske samfund skulle fungere. Disse love er ikke ophævet.
3. Ceremoni lovene: 2. Mos. 24,12-31,18. Disse er delvis ophævet i og med at offertjenesten ikke længere gælder. Jesu offer er kommet i stedet for offertjenesten i Moseloven. Hvad som gælder vedrørende de forskellige højtider, så er disse ikke ophævet for jøderne. De eksisterer og praktiseres stadig i Israel i dag. De skal endda mere få deres berettigelse i riget for Israel. Både jøder og hedninger skal da på en speciel måde lægges ind under Guds lov.
   

Det er derfor ikke korrekt at sige at Moseloven som sådan er ophævet. Det er Moseloven som indirekte frelsesvej som er ophævet. Der er sket en forandring med Moseloven, hvad der gælder offertjenesten. Der har fundet sted en omskiftelse eller forandring af Loven, ikke en ophævelse: Hebe. 7,12.
Mose-loven ophæver ikke løfterne i Abraham-pagten. Den blev lagt ved siden af Abraham-pagten, for at vise jøderne at de levede i synd, og at de ikke behøvede det perfekte offer, som kom med Jesus: Gal. 3,19.
Vi kan også lægge mærke til at medens Abraham pagten er en pagt som skal bestå til evig tid, så skal de forskellige påbud i Moseloven vare i tidsalderen.. Det vil sige i lovens tidsperiode. En del af påbuddene vil også være i rigets tid: 1.Mos. 17,5. 2.Mos. 29,6. 2.Mos. 31,16-17.
I 1000 års-riget skal de forskellige gammeltestamentlige ofre genindføres. De skal ikke gælde som forsonings ofringer for synder, men de skal have helt andre egenskaber og funktioner. De skal være minde-, stadfæstelses-, gave og renselses ofre. Dette er der mange som ikke ser og forstår, for de regner ikke med riget for Israel som en selvstændig periode i frelseshistorien. Riget for Israel er en jødiske periode. I 1000 års-riget vil vi have både Golgata pagten og store dele af Moseloven. Den første vil regulere frelsen, medens den sidste vil regulere styret i riget og hedningerne underkastelse under Jesus.
I 1000 års-riget vil også sabbatten komme igen som helligdag – og højtidsdag for alle mennesker. ( Om styret i 1000 års-riget, se mine bøger: Jødernes Kong, bind 3.s.34-38. Og Jødernes Konge. ,bind 4.s. 318- 328.)
Vedrørende styret i 1000 års-riget, så må vi være opmærksomme på at enkelthederne i det ikke er åbenbaret på nuværende tidspunkt. Der er en hemmelighed, som endnu ligger i Faderens råd og vilje: Ef. 1,9-10.
7.) Landpagten: 5.Mos. 28-30. Denne pagt blev lagt til Sina pagten lige før jødefolket skulle indtage Kanaans land i gammel tid: 5.Mos. 30,1. Land pagten skulle forpligtige den nye generation på Guds bud. Den skulle give dem regler for hvordan de skulle leve i landet. Dersom de opfyldte Herrens påbud, skulle de få del i velsignelsen og forblive i landet. Dersom de var ulydige, skulle Gud sende dem ud i den store landflygtighed til alle verdens lande: 5.Mos. 28,64 Vi ved hvordan det gik. På grund af ulydighed mod Herren blev jøderne sendt ud i landflygtighed både til Assyrien, Babylon og Ægypten. De jøder som ønskede det, fik lov at komme tilbage fra Assyrien og Babylon efter 70 års fangenskab der. Da jøderne ikke ville anerkende Jesus fra Nazaret som deres Messias og Frelser, blev de sendt ud i den store landflygtighed til alle verdens lande.
Land-pagten sikrer også jødernes omvendelse og tilbagevenden til Israel land i endens tid. Det er dette som holder på at ske i dag. Jøderne kommer hjem igen. Af Herren er dette gjort og det er underfuldt for vore øjne: 5.Mos. 302-3.

1. Golgata  pagten eller den nye pagt i Jesu blod. Jøderne fik gennem deres profeter besked om at Sina-pagten var en foreløbig pagt, og at de på et senere tidspunkt skulle få en ny pagt af Herren. Denne skulle bevirke at de skulle få Guds Ånd i deres hjerter, således at de automatisk kunne kende Herrens vilje. Den Hellige Ånd som var i dem, skulle fortælle dem hvad som er Guds vilje: Jerm. 31,31-34. Det er Jesus selv som er denne pagt: Es. 42,6. Es. 44,3. Ezek. 36,24-27. Denne pagt er også kaldt en fredspagt: Ezek. 37,26. "Og derefter (efter at læren til retfærdighed ,eller Messias er kommet) Joel 2,23 og Joel. 3,1-2. Sak. 11,10.
   

Den nye pagt i Jesu blod blev tilbudt jøderne efter Jesu opstandelse fra de døde, men de fleste af jøderne ville ikke tage imod Jesus og anerkende frelsesværket. De jøder som ønskede (at tage mod Jesus) , fik Den Hellige Ånd som indsegl og som pant til forløsningens dag. På pinsefestens dag kom 3000 jøder til troen på Jesus og blev døbt i vand. Ap. Gr. 2.
Peter og de andre apostle forstod at dette var den Ånds udgydelse som profeterne havde profeteret skulle ske i de sidste dage. I sin tale på pinsefestens dag henviste Peter til det som profeten Joel havde sagt i Joel 3,1-5: At Herren vil lade sin Ånd blive udgydt over alt kød dvs. alle jøder. Peter tænkte også at endetiden ville komme med det samme og med den de mange endetids begivenheder, men det skete ikke. Det som skete på pinsefestens dag var en første og foreløbig udgydelse af Den Hellige Ånd over jødefolket. Den næste udgydelse vil ske ifm. den store trængsel og jødernes omvendelse i endes tid.
Den nye pagt i Jesu blod er den virkelige frelsespagt. Vi må se alle Guds løfter og pagter i lyset af denne pagt. . Det er i Golgata pagten at de får deres styrke og gyldighed. Golgata pagten er nedlagt i alle pagter og løfter. Den er alfa og omega, begyndelsen og enden. Der kommer heller ikke nogen ny pagt. Det er den sidste pagt som vi får fra Herren: Hebr. 9,15.
Golgata pagten er nedlagt på følgende måder i de 7 andre pagter, som vi har beskrevet ovenfor:

1. I den Edenske pagt opretter Golgata pagten det store syndefald som opstod mellem Gud og det første menneske. Den garanterer de første mennesker at de skulle blive frelst fra deres synder, dersom de kom til en personlig tro på Gud.
2. I Adam-pagten er Golgata pagten opfyldelsen af de løfter som blev givet til kvinden: 1.Mos. 3,15.
3. I Noah-pagten er Golgata pagten garanti for at de overtrædelser som blev givet i denne tidsperiode, også skulle blive tilgivet.
4. I Abraham-pagten er Golgata pagten opfyldelsen af det løfte som Abraham fik: 1.Mos. 12,3. Golgata pagten garanterer videre at de forskellige løfter til jøderne står ved magt og skal opfyldes fuldt ud.
5. I David-pagten er Golgata pagten garanti for at Davids hus har fået et tidsallerligt kongedømme i Israel. Selv om ikke Judas hus har fået det i lang tid, skal Jesus fra Nazaret komme tilbage på himmelens skyer og oprette det Davids kongedømme.
6. I Sina pagtens mange bestemmelser om de forskellige renselser og ofringer er Golgata pagten nedlagt som garanti for at ofringerne i denne pagt blev til frelse for dem som ofrede.
7. I Land-pagten er Golgata pagten garanti for at alle jøder skal komme tilbage til Israel i de sidste dage, og at jøderne skal blive frelst som folk og som levning.
   

Forfatter og forkynder: Oskar Edin Indergaard, 6630 Tingvoll, Norge Jesu Genkomst, bind 2 ,s. 54-.
Jesus som Konge og Ypperstepræst:
Jesu forsoning og Golgata pagten er det største som er sket i frelseshistorien: Vi skal i det flg. gentage det som Hebræerbrevet siger om denne pagt og om Jesus som Konge og ypperstepræst.

1. Jesu blev Ypperstepræst i tidsalderen efter Melkisedeks vis: Hebr. 6,20.
2. Jesu er blevet retfærdighedens konge og Jerusalems konge: Hebr. 7,2.
3. Jesus er blevet Ypperstepræst ifølge sin egen kraft og Guddom: Hebr.7,16.
4. Jesus er blevet indsat i sit embede ved en Ed fra Guds side: Hebr.7,21.
5. Golgata pagten er en bedre pagt end Sina-pagten: Hebr.7,22.
6. Jesus er præst i et uforgængeligt præstedømme: Hebr.7,24.
7. Jesus kan fuldkomment frelse dem som kommer til ham: Hebr.7,25.
8. Jesus er hellig, uskyldig, ren, skilt fra syndere og ophøjet over himlene: Hebr.7,26.
9. Jesus blev fuldendt i tidsalderen: Hebr.7,28.
10. Jesus har sin præstetjeneste i himmelen: Hebr.8,1-2.
11. Jesus har en bedre præstetjeneste end det Levitiske præsteskab: Hebe.8,6.
12. Bestemmelserne i Golgata pagten vil blive skrevet i menneskers hjerter: Hebe.8,10.
13. Jesus kom som Ypperstepræst for de kommende goder: Hebe.9,11.
14. Jesus fandt en tidsalderlig forløsning: Hebr.9,12.
15. Jesus bar sig selv frem for Gud ved hjælp af en tidsalderlig Ånd. Hans offer renser vor samvittighed således at vi kan tjene den levende Gud: Hebr.9,14.
16. Jesus er mellemmanden for en ny pagt: Hebr.9,15.
17. Jesus blev åbenbaret for Guds åsyn for vor skyld: Hebr.9,24.
18. Jesus er åbenbaret ved tidsalderens ende for at borttage synden ved sit offer: Hebr.9,26.
19. Jesus skal næste gang åbenbare sig til frelse for dem som venter på ham: Hebr.9,28.
20. Jesus kom for at gøre Faderens vilje: Hebr.10,27.
21. Jesus borttager den mosaiske offertjeneste og indsætter sig selv og sit offer i stedet: Hebr.10,29.
22. Vi er helliget ved ofringen af Jesu legeme: Hebr.10,10.
23. Jesus har for altid sat sig ved faderens højre hånd: Hebr.10,12.
24. Jesus venter på at faderen skal lægge alle fjender til skammel for hans fødder: Hebr.10,13.
25. Jesus har gjort os fuldkomne ved sit offer: Hebr.10,14.
26. Jesus har glemt vore synder: Hebr.10,17,
    

Æ I Jesu blod har vi frimodighed til at gå ind i himmelen: Hebr.10,19.
Ø Ved Jesu offer er vi renset på hjerterne fra en ond samvittighed og tvættet på legemet med rent vand (genfødelsen): Hebr.10,22. (Om andre sider ved Jesu forsoner gerning, se min bog: Jødernes Konge, bind 4.,s.277-302.
Jesus har gjort os til konger: 6.)
Jesus bliver fremstillet som "den som har gjort os til konger" (gæsk- basileis) Åb.1,6.
Det er i 1000 års-riget vi skal være konger og være med til at styre verden sammen med Jesus. Dette gælder både troende jøder og troende hedninger. Efter som jeg ser det, skal de troende jøder fra Gammeltestamentlig tid, som får del i den første opstandelse og i det himmelske Jerusalem, og den kristne menighed, som er Jesu legeme, være med til at styre som konger over jorden ud fra det himmelske Jerusalem.
De jøder og de hedninger derimod som bliver frelst i endens tid og som overlever trængselstiden, skal være med til at styre verden sammen med Jesus ud fra Jerusalem og templet der. Jesus er den centrale person i rigets tid. Det er ham som skal være kongen, men de troende af forskellige grupperinger skal være hans medregenter. (Om de forskellige frelsesgrupperinger og deres tilknytning til himmelen eller jorden, se min bog: Jesu Genkomst, bind.1., kapitlet: Nådelønnens forskellige motiver.)
"Da sagde Jesus til dem (apostlene): Sandelig siger jeg jer: Den som har fulgt mig, skal i genfødelsen (i 1000 års-riget), når Menneskesønnen sidder på sin herligheds trone (i Jerusalem), også sidde på 12 troner og dømme Israels 12 stammer." Mat. 19,28.
"Eller ved i ikke at de hellige skal dømme verden ? ved i ikke at vi (den kristne menighed) skal dømme engle ? hvor meget mere (skal vi da ikke styre) i timelige ting ?" 1.Kor. 6,2-3. (Det græske verpe som her bliver oversat med "dømme", er "krion". Det betyder både at "dømme", "vurdere", "bedømme"" og "domfælde".) Åb. 2,26-27. Åb. 5,10.
(I parentes gør vi opmærksom på at grundteksten Codex Alexandrinus oversætter dette vers på flg. måde: "og gjorde dem til et kongerige og til præster for Gud, og de skal være konger på jorden." Dette er gjort for at svække det forhold at den kristne menighed skal være præster og konger i 1000 års-riget. De andre grundtekster har pronomen "os" og "vi".
Det skulle derfor ikke være vanskelig at vide hvad som er den rette oversættelse, men til trods for dette har desværre vore Bibel-oversættelser fra 1930, 1978 og 1988 oversat dette galt.)
De troende af de forskellige frelses grupperinger skal være konger både i 1000 års-riget og i selve evigheden, som er den nye himmel og den nye jord. "Og jeg så troner, og de (de hellige) satte sig på dem, og der blev givet dem magt til at holde dom.. Og jeg så deres sjæle som var halshugget for Jesu vidnesbyrd og for Guds Ords skyld, og dem som ikke havde tilbedt dyret eller dets mærke, og som ikke havde taget mærke på sin pande og på sin hånd og de blev levende og regerede med Messias i 1000 år." Åb. 20,4.
"Og nat skal ikke være mere, og de trænger ikke til lys af lamper og lys af sol, for Gud Herren (Den treenige Gud) skal lyse over dem, og de skal være konger i tidsaldernes tidsaldre (dvs. i al evighed) Åb. 22,5.
(Se min bog: Guds riget i Israel., kap: De troende skal styre sammen med Jesus.)
Jesus har gjort os til præster for Gud: 7.)
Jesus bliver beskrevet som den som "har gjort os til præster (gr. hiereis) for Gud og sin Fader." Åb. 1,6. Jesus har ikke bare gjort os til konger. Vi skal også styre sammen med ham som præster i rigets tid. På grund af Jesu forsoningsværk skal vi blive gjort ligedannet med Guds Søns billede. Vi er Guds arvinger og Kristi medarvinger. Når Jesus er konge, er vi også konger. Når Jesus er ypperstepræsten er vi også præster: Rom. 8,17. 8,29. Fil. 3,21.
Hvad som gælder det græske ord "hiereus", som betyder "præst", så bliver det ikke brugt om præsteembedet i Ny-nytestamentlig tid. I Nytestamentlig tid er der ikke behov for noget præsteembede, for vejen indtil Gud er åben for alle mennesker ved at den virkelige store ypperstepræst, Jesus Messias, en gang for alle mennesker gik ind til Faderen i himmelen med sit store og endelige offer. Alle som tror i Nytestamentlig tid, er blevet gjort til præster. Dette er det almindelige præstedømme. (Hør min kassette: Det almindelige præstedømme og embedsforståelse i den lutherske kirke.).
I N.T. bliver ordet "hiereus" derimod brugt om de hedenske præster (Luk. 1,5.) eller om jødiske præster Ap. Gr. 14,13.
Det bliver også brugt om Jesus: Hebr. 5,6. (græsk. hiereus) I Åbenbaringsbogen bliver ordet "hiereus" brugt 3 gange om de troende. Det er i Åb. 1,6. 5,10 og 20,6. Dette gælder det almindelige præstedømme.
I og med at alle troende er præster i N.T. så bliver ordet "præsteskab" også brugt om alle troende: 1.Pet. 2,5 og vers 9.
I den nytestamentlige tid skal de troende ikke længere frembære de blodige ofringer for Herren, for Gud har fået det endegyldige offer Jesu forsoner gerning. Vor åndelige gudstjeneste i dag er bøn, Bibel-læsning, gode gerninger, helliggørelse og tilbedelse af Herren: Rom. 12,1. Hebr. 13,15-16. Jak. 1,27. 1.Pet. 2,5.
(Om offertjenesten i Nytestamentlig tid, se min bog: Jødernes Konge., bind 4.,s. 303-312.)
I rigets tid skal den kristne menighed og alle troende fortsætte med at frembære åndelige offer, både for Gud og for Jesus.
I rigets tid skal de blodige ofringer genindføres i offertjenesten i Jerusalem. Det er da de jødiske præster af Sadoks æt og fyrsten i Jerusalem som skal frembære disse ofringer. Ikke engang Jesus skal være med til at frembære dem, for han har for altid frembåret sit eget offer for Faderen. Han skal derimod se ofrene blive båret frem. De skal ikke fungere som forsonings ofringer, men som minde-, stadfæstelse, underkastelses-, gave og relselse offer. Ezekiel 45,17. 44,15. Gud vil også udtage sig en del af de troende hedninger til at være offerpræster i 1000 års-riget: Es. 66,21.
Mange synes det er mærkeligt at den Gammeltestamentlige offertjeneste skal genoptages i rigets tid. Men det er ikke noget mærkeligt. For det første siger Bibelen at det skal blive således.
For det andet må vi huske på at riget for Israel er en jødisk periode. I denne periode skal de jødiske love for Guds rigets styre genindføres. Dersom vi vil forstå principperne for styret i 1000 års-riget, så må vi læse hvad Moseloven siger om dette. Ligeledes må vi læse hvad Jesus siger om dette i Bjergprædikenen og i de 4 evangelier. I evangelierne er nådens og lovens principper bundet sammen på en fin måde. Jesus krævede af jøderne at de skulle holde loven, og at de måtte komme til en personlig tro på ham for at få del i frelsen.
Jesus opererede i sin forkyndelse med to retfærdighedsbegreber. Det er lovens retfærdighed, og det er frelsens retfærdighed. Den frelsende retfærdighed fik jøderne ved at tro på Jesus. (Dette kan jeg ikke medtage her i sin hele fylde. Se mine bøger: Jødernes Konge., bind 1,2.3 og 4, hvor jeg skriver meget om dette.)
www.home.no/oeindergaard www.yeshuattsion.webbyen.dk
oskaredi@online.no www.denpaulinskegruppe.blogspot.com