GUDS PLANER MED
ISRAEL OG DEN KRISTNE MENIGHETEN
Dette foredraget ble holdt på
Store-kvina Bedehus, Kvines-dal den 18-19- 03.2011.
Dersom vi skal forstå forholdet
mellom Israel og den kristne menigheden på en ret måde, er det en
del forudsætninger som må ligge til grund for vår forståelse av
indholdet i N.T. Slikke forhold er:
1.) Vi må ikke sætte lighedstegn
mellom de jødiske Skriftene og de paulinske skriftene og den jødiske
læren og den paulinske læren. De første tog sigte både på å
oprette Riget for Israel og å etablere det teologiske grundlaget for
dette. De paulinske Skriftene tar sigte på å etablere den kristne
menigheden som er en HELT NY FRELSEFORSAMLING, som ikke havde
eksisteret før Paulus fik åbenbaring om den.
2.) De paulinske Skriftene og de
kristne menigheden er EN PARANTES i Guds planer med jøderne. Når
menighedens tid er forbi, bliver de paulinske Skriftene trukket
tilbage, og de jødiske Skriftene bliver taget frem igen.
3.) Det er naturligvis lighedspunkter
mellom disse to forsamlingerne og disse to forkyndelse, men det er
også STORE FORSKJELLER. Av lighedspunkter kan vi nevne Jesu
forsoning, Den Hellige Ånd som frelsespant, det dobbelte
kærlighedsbud, de fleste av de 10 budene, Abrahams tro, nåden og
nadveren (1.Kor.11,23-26.).
4.) Jeg tar ikke med vand dåben her
da jeg mener, at den ikke hører med til det kristne legemet. Vi er
frelst av nåde ved tro uden gerninger. (Ef.2,8-9.) De lutherske
mener at frelsen er lagt ned i vandåen. Pinse vennerne mener at vand
dåben er ”en god samvittigheds pagt med Gud ved Jesu forsoning.
(1.Pet.3,21.) Alt dette er galt.
5.) Da Jesus kom, kom han ikke for å
oprette den kristne menighed. Han kom for å opfylde
DET PROFETISKE ORDET, som var nedlagt i Tanach. ”Men det
skete for at det skulle opfyldes som er talt ved profeten, som sier:
Si til Sions datter: Se din konge kommer til dig, sagtmodig og
ridende på et asen, på træl-dyrs fole.” (Mat.21,4-5.)
6.) Det er i det hele 456 profetiske
udsagn om Messias og Riget for Israel i Tanach. Da Jesus kom, gik 333
av dem i opfyldelse. Dette tallet er 3 i 3. potens. Det er
naturligvis ingen tilfældighed. De resterende 123 kommer til å gå
i opfyldelse ved Jesu genkomst for det jødiske folket.
7.) Det profetiske ordet i Tanach og
i de jødiske Skriftene i N.T. angår BARE Israel og Riget for
Israel. (2.Pet.1,19-21.) De 4 evangelierne fortæller om forskellige
sider ved Messias og en del lære-mæssige forhold, og de jødiske
brevene uddyber det lære mæssige forholdet for Riget for Israel.)
8.) Selve det profetiske ordet i
Tanach strækker sig til døberen Johannes. Derefter kommer
opfyldelsen av det profetiske ordet. ”Loven og profetene havde sin
tid INNTIL DØPEREN JOHANNES. Fra den tid av forkyndes evangeliet om
Guds Rige, og enhver trænger sig ind i det med magt.” (Luk.16,16.)
9.) Dette betyder at Tanach strækker
sig ind i det som vi kalder for N.T. Kirken begyndte hverken ved Jesu
første komme eller på pinsefestens dag. Den begyndte ved Paulus
forkyndelse. Åge Åleskjær mener at vi burde flytte prædikestolen
fra Sina og til Golgata. Jeg mener at vi skal flytte den til
Damaskus. Det var der at den kristne menigheden begyndte. Paulus var
det første medlemmet av den kristne menigheden. (1.Tim.1,15-16.)
10.) Det er det
jødiske folket og Riget for Israel som er I FOKUS i alle de jødiske
skiftene. (Ap. gr.1,6-11.)
11.) Også hedningene
havde sin plads i Tanach. De ble også lovet en plads i Guds rige på
det vilkåret at de underkastet sig den jødiske Torah, ble døbt og
tog omskærelsen, men det er jøderne som er i hoved fokuseret.
Jøderne var de som havde fået løftene, og hedningene kunne få del
i jødernes åndelige goder. ”Se min tjener (Messias) som jeg
støtter, min udvalgte som min sjæl har velbehag i. Jeg lægger min
Ånd på ham. Han skal føre redt ut til hedningefolkene.”
(Es.42,1.)
12.) Det var også en
indsamling av hedningene til Riget for Israel etter Jesu komme og
himmelfart. Da Peter gik til Kornelius sidt hus, så var det ikke
hedninger til den kristne menigheden han samlet ind, men det var
hedninger til Riget for Israel. Det ser vi av det forholdet at Jakob
citat fra Tanach om det som havde sket ved Peter sit besøg i
Kornelius hans hus. (Den kristne menigheden er ikke omtalt i Tanach,
for den var en hemmelighed helt indtil Paulus fik åbenbaring om
den.)”Simeon har fortalt hvorledes Gud fra først av drog omsorg
for å få et folk av hedninger for sit navns skyld, og dermed
stemmer profetenes ord overens, således som det er skrevet.”
(Ap.gj.15,14-15.) (Dette betyder at Rigets program endda var i
funktion i året 50 etter Kristus.)
13.) På apostel mødet
i Jerusalem ble apostlene og Paulus enige om en FORDELING AV
OPPGAVENE. De skulle gå til jøderne i Israel med Rigets program, og
han skulle gå til hedningene og til Israels barn i diasporaen med
den kristne menighedens budskab. Disse to budskabene ble henholdsvis
kaldt for ”omskærelsens evangelium” og ”u omskærelsens
evangelium”. (Gal.2,7-9.)
14.) Paulus havde på
et tidligere tidspunkt fået i opgave af den opstandne Jesus å gå
til 3 kategorier av mennesker med det evangeliet som han kaldte for
”sit evangelium”, ”mine veje i Kristus” og ”det evangeliet
som jeg forkynder”. ”Men Herren sa til ham: Gå av sted” for
han er mig et udvalgt redskab til å bære mit navn frem for
hedninger, konger og for Israels barn (de 10 stammer i diasporaen.)”
(Ap.gj.10,15.)
15.) Den Hellige Ånds
komme på pinsefestens dag var også et løfte til jøderne om at Gud
ville gi dem en ny pagt og en ny ånd. (Jer.31,31-34.)- ikke som den
pakten som Gud gav jøderne ved Sina- som de brød. Den nye pakten i
Jesu blod var en pagt som indeholdt Jesu forsoning, Den Hellige Ånds
komme, nådegaverne som en totalitet, Jesu og apostlenes undervisning
og ofringerne i templet.
16.) Den nye pakten i
Jesu blod er ikke en pagt med hedningene. Det er jøderne som har
paktene, ”de som er israelitter, de som barnekåret, og herligheden
og PAKTENE og lovgivningen og gudstjenesten og løftene tilhører. De
som fædrene tilhører og som Kristus er kommet fra etter kødet, han
som er Gud over alle ting, velsignet i tidsalderen.”(Rom.9,4-5.)
17.) Den kristne
menighed har ingen pagter med Gud, men vi har hemmeligheder. ”Men
han som er mægtig til å styrke jer efter mit evangelium og Jesu
Kristi forkyndelse, etter ÅPENBARINGEN AV DEN HEMMELIGHET som har
vært fortiet i tidsalder lige tider, men som NÅ er komme for lyset
og ved profetiske skrifter etter den tidsalder lige Guds befaling
kundgjort for alle folk, for å virke troens lydighed.”
(Rom.16,25-26.)
”hvoraf i når i læser
det, kan kende min indsigt i Kristi hemmelighed, som i de forrige
(gr.heteros) tids aldere ikke er blevet kundgjort for menneskernes
barn således som den nå er åbenbaret for hans hellige apostle og
profeter av Ånden.” (Ef.3,4-5.) (Se også Brevet til Kolossenserne
1,25-27.)
18.) Jesus var ikke
udsendt til andre end til de fortabte får av Israels hus. ”Men han
svarte og sa: Jeg er ikke udsendt til andre end de fortabte får af
Israels hus.” (Mat.15,24.)
”Og han sa til henne: La først børn
(jøderne) bli mætte! For det er ikke vakkert og tage brødet fra
børn og kaste det for de små hunde.” (Mark.7,28.)
19.) Jesus sendte u
sine apostle: ”Disse 12 sendte Jesus ut og bød dem: Gå ikke ut på
vejene til hedningene, og gå ikke ind i nogen av samaritaner byer,
men gå heller til de fortabte får av Israels hus.” (Mat.10,5-6.)
20.) De forkyndte at
Guds rige var nær, ja, det var ikke bare nær, men det var kommet.
De helbredet mange jøder på basis av deres tro og løfter fra
Tanach. ”For han er såret for våre overtrædelser, knust for vore
misgerninger. Straffen lå på ham for at vi skulle ha fred og ved
hans sår har vi fått legedom.” (Es.53,5.) (Det var jøderne
synder og jøderne sår Jesus Messias skulle lege.)
21.) ”Det sande lys
(Jesus), som oplyser ethvert menneske, var i færd med å komme til
verden (Israel). Han var i verden (Israel) og verden (Israel) er
blevet til ved ham, og verden (Israel) kendte ham ikke. Han kom til
sine egne ting, men hans egne tog ikke imod ham. Men alle de (av
jøderne) som tog imod ham, de gav han ret til å blive Guds barn, de
som tror på hans navn.” (Joh.1,9-12.)
”For så højt har Gud elsket
verden (jøderne) at han gav sin Søn, den enbårne, for at hver den
som tror på ham ikke skal gå fortabt, men ha tids alder lige liv.”
(Joh.3,16.)
22.) Det er først i
de forskellige misions befalinger at Jesus gav jøderne besked om å
gå ut I HELE VERDEN med evangeliet om Riget. ”Og han sa til dem:
Gå ut i ALL VERDEN og forkynder evangeliet for al skabningen (alle
mennesker)! Den som tror og bliver døbt, skal blive frelst, men den
som ikke tror (og bliver døbt), skal blive fordømt. Og disse tegn
skal følge dem som tror: I mit navn skal de drive ut onde ånder, de
skal tale med nye tunger (fremmede sprog). De skal ta slanger i
hænderne, og om de drikker nogen giftig, skal det ikke skade dem. På
syge skal de lægge sine hænder, og de skal blive helbredet.”
(Mark.16,15-18.)
23.) Dette er en
misions befaling som hører med til Riget for Israel. Jeg hørte for
en tid tilbage en kendt norsk pinseprædikant som råbte ut over en
stor forsamling: ”FOR ET BUDSKAP VI HAR TIL VERDEN! VI SKAL LEGGE
VÅRE HENDER PÅ MENNESKENE, OG DE SKAL BLI HELBREDET.” For en
vranglære. Dette er ikke sagt til den kristne menighed. Det er sagt
til den jødiske menighed på Jesu tid.
24.) Hvad er det som
sker, når vi lægger vore hænder på de syge og beder for dem? Som
oftest sker det INGENTING. Hvad skal dette lære os? Det skal lære
os at vi må FORDELE GUDS ORD PÅ EN RETT MÅTE. (2.Tim.2,15.)
25.) Hvad som gælder
benævnelsen ”Himlenes Rige” og ”Guds rige” i evangelier, så
betyder det ”Det David diske Riget” og ikke kirkens tid. (Se E.W.
Bullingers udtalelse om dette i min bog: Kristendommens Jødiske
Røtter. s.65.)
26.) David og Salomon
ble lovet et tidsalder lig kongedømme i Israel (2.Sam.7,12-17.) på
basis av de land løftene som der var i Abraham-pakten. Ikke bare
Palæstina, men alt landet fra elven Nilen og til Eufrat.
(1.Mos.15,18-21
27.) ”For et barn er
os født, en søn er os givet, og herredømmet er på hans skulder,
og han skal kaldes under, rådgiver, vældig Gud, tidsalder lig far,
Freds fyrste. Så skal herredømmet bliver stort og freden uden ende
over Davids trone og over hans kongerige. Det skal blive støttet og
opholdt ved ret og retfærdighed fra nå av (fra Jesu første komme)
og i tidsalderen. Herren, hærskare Guds nidkærhed skal gøre det.
(Gud er garantisten på at dette skal ske.)” (Es.9,6-7.)
28.) Da Jesus kom, var
alt færdig til at Riget for Israel kunne blive oprettet. Alle
jødernes pagter fokuserer på Jesu første komme. Han er centrum i
disse paktene:
a) I Abraham-pakten er Jesus den
som velsigner både jøder og hedninger og lover jøderne et stort
landområde i Mist-Østen.
b) I David-pakten er Jesus den
kongen som skal sidde på Davids trone i templet i Jerusalem og
velsigne alle verdens nationer.
c) I Sina-pakten er Jesus den som
opfylder Mose-loven til frelse for alle jøderne.
d) I Den nye pakten i Jesu blod er
Jesu den som gir sit liv for hele verdens synd.
29.) Alt lå til rette
for at Riget for Israel havde kunnet blive oprettet i forbindelse med
Jesu komme:
a) Det var en stor
Messias-forventning i Israel på Jesus tid. Tiden var kommet til at
Messias kunne optræde.
b) Døberen Johannes kom som
forløber for Jesus. (Mal.4,4-5.)
c) Store deler av det jødiske
folket kom til ham og lod sig døbe til syndernes forladelse.
d) Døberen Johannes pegede på
Jesus som jødernes Messias og forsoner for jødernes synder. ”…Se,
der Guds Lam som bærer (bort) al verdens synd.” (Joh.1,29.)
”.. Den som kommer efter mig, er
kommet foran mig, fordi han var før mig.” (Joh.1,15.)
e) Apostlene bevidnet at Jesus var
Messias. (Mat.16,16 og Joh.1,46.)
f) De troende ventet på ”Israels
trøst” og ”Forløsning for Jerusalem” (Luk.2,25 og 2,38.)
g) Engelen Gabriel, som står for
Guds åsyn, sa til Maria: ”Han skal være stor og kaldes den
Højestes Søn, og Gud Herren skal gi ham han far Davids trone, og
han skal være konge over Jakobs hus i tidsaldrene, og det skal ikke
være ende på hans kongedømme.” (Luk.1,33-34.)
30.) På baggrund av
alt dette som vi har skrevet ovenfor, så er det vel ikke tvil om at
Riget for Israel stod foran sin nære opfyldelse. Hvordan har det sig
da at kirken og teologerne siger, at Jesus kom ikke for å oprete
Riget for Israel, men han kom for å oprete kirkens tid?
De lærer at da Jesus kom, så
skete der EN FORANDRING med det profetiske ordet, slik at det må
omtolkes til å betyder noget andet end det som det oprindelig betød.
De kalder denne forandringen for ”Kristus – trans formation”.
(Se Oskar Skarsaunes hefte: Endetid.)
31.) Dette er
vranglære av ypperste klasse som alle kristne burde protestere imod.
Jeg har udfordret O. Skarsaunes. angående denne vranglæren flere
ganger, men han har ikke svaret mg. Han fortsetter med å lære
præstene i Den norske kirken dette, og de er ikke voksne nok til å
afvise det. Den norske kirken bruger som oftest tekster fra
evangelierne som hovedtekster i gudstjenesten. De forkynder det som
Jesus har sagt til det jødiske folket, som om det gjaldt den kristne
menigheden.
32.) Denne vurdering
av at de profetiske løftene, som Israel havde fået, gælder kirkens
tid, går tilbage til kirkefædrene i oldtiden og til Luther. På
grund av at jøderne havde korsfestet Jesus, så havde de mistet alle
løftene.
33.) Jeg citerer noget
som Torleif Bomann har skrevet i sin bog: Jøderes Messias- Grækerne
Kristus. s.173: ”Paulus forkyndte sit budskab for det enkelte
menneske. Men til trods for at Paulus HADDE AVSKREVET HELE JESU
FORKYNNELSE og HELE JESU OFFENTLIGE VIRKSOMHET, BEVARTE KIRKEN JESU
EVANGELIUM og HANS FORKYNNELSE FOR FOLKET.”
34.) Det er akkurat
her at tragedien indenfor kirken ligger. Den ser ikke at Paulus
forkyndte ET HELT NYTT BUDSKAP. Han forkyndte ikke Jesu budskab til
den jødiske nation, men han forkyndte til det enkelte mennesket.
JESU OG APOSTLENES
FORKYNNELSE TIL DET JØDISKE FOLKET.
1) Den jødiske forsamlingen befandt
sig både i diasporaen og i Israel. De forsamlinger, som er omtalt i
Joh. Åp. er ikke kristne forsamlinger, men det er messianske
forsamlinger. Det ser vi av at GJERNINGSASPEKTET ER FRAMTREDENDE i
det teologiske grundlaget for disse menigheder. (Joh. Åp. 2-3.)
2) Disse menigheder var menigheder
som skulle ARVE JORDEN, og ikke himmelen slik som den kristne
menighed skal.
3) Vi kan ikke se at apostlene
forkyndte i disse menighederne, men de sendte sine brev til disse
menighederne. Det var de messianske jøderne som boede ude i
diasporaen, som havde oprettet disse menigheder. De havde været i
Israel i forbindelse med højtidene og kommet til tro på Messias.
4) Apostlene fortsatte med Jesu
forkyndelsen og udvider den i sine breve. Lukas kaldte den for
”apostlenes lære”. (Ap. gj.2,44.)
5) Jesus ophævet ikke Torahen for
det jødiske folket. Han opfyldte den. (Mat.5,17-19.) Det betyder at
han ”fyldte den op med nye og strengere regler. ”I har hørt at
det er sagt til de gamle: I skal ikke, men jeg sier jer”
(Mat.5,21-48.)
6) Jesu krav til det jødiske folket
var at de SKULLE VÆRE ETISK FULLKOMNE. ”Derfor skal i være
fuldkomne, ligesom deres himmelske Fader er fuldkommen.”
(Mat.5,48.)
”For jeg sier jer: Dersom deres
retfærdighed ikke overgår de skriftlærdes og farisæernes
(retfærdighed), kommer i ingenlunde ind i Himlenes Rige.”
7.) Den messianske jødedommen
opererede med TO TYPER RETTFERDIGHET, for at jøderne kunne få del i
Guds rige, og det var:
a) Guds retfærdighed som var troen
på Jesus og
b) Jødernes egen retfærdighed.
8.) Den som ikke havde frugt i
sit trosliv, kom ikke ind i Himlenes Rige. (Joh.15,1-2.) (I den
kristne menigheds tidsperiode kan en MISTE HELE FRUKTEN, men en skal
blive frelst. (1.Kor.3,10-15.)
I den messianske jødedommen
var retfærdiggørelsen, som naturligvis var en gave fra Gud, ofte
betinget av ytre gerninger. Den var dermed ikke en fri gave, men en
betinget gave. Kravene kunne være i forkant av selve
retfærdiggørelsen, eller det kunne være i vandringen.
Vi gir to eksempler på det:
a) Den unge rige mand måtte holde
budene og sælge alt det som han ejede, for å få del i Guds rige.
(Mat.19.)
”Sælg det i ejer og gi almisse.”
(Luk.12,33.)
b) Den kvinde som ble grebet i hor,
ble ikke dømt etter Mose Torah, men hun ble frelst og fik besked om
ikke å drive hor mer. (Joh.8,3-11.)
9.) I den kristne menigheds tidsperiode
er vi både retfærdiggjort, helliggjort, bevaret og herliggjort av
nåde ved tro uden gerninger. (Rom.8,29-30.)
10.) Både den messianske og den
kristne menigheden var/er i Jesus Kristus. Det er følgende ligheder
og forskel mellem dem i forhold til frelsen:
a) Den messianske menighed var
retfærdiggjort ved troen på Jesus, men de kunne falle ut av den
retfærdiggørende nåden ved å bryde Jesu nye Torah.
Slik er det ikke med den kristne
menighed. Den kan ikke miste sin retfærdiggørelse.
b) Den messianske menighed blev frelst
ind i Riget for Israel. Den kristne menigheden er frelst ind i et liv
i Himmelen. (Fil.3,20 og Kol.1,5.)
c) Den messianske menighed er
helliggjort i troen på Jesus, men den kan falle ut av sin
helliggørelse dersom den ikke holder Torahens bud.
Slik er det ikke med den kristne
menighed. Vi kan ikke falle ut av helliggørelsen i Jesus Kristus,
for vi er ikke under den jødiske Torahen.
d) Den messianske menigheden kunne
falle ut av sin bevarelse. Begrundelsen er den samme som ovenfor.
Den kristne menigheden kan ikke falle
ut av sin bevarelse
e) Den messianske menigheden kunne
falle ut av sin slutfrelse, som var et liv i Riget for Israel. Det
kan ikke den kristne menigheden, for vi er allerede her og nå sat
ind i himmelen sammen med og i Jesus Kristus. (Ef.2,7.)
10.) Jesus uddybet Torahen for jøderne.
Han tog også bort noget av Mose Torah som f. eks, ofringernes
betydning, og grunden til det var at det havde fundet sted EN
FORANDRING AV PRESTEDØMMET. Jesu selv var blevet opfyldelsen av alle
offer, og han var blevet den nye ypperstepræsten. Præstedømmet
havde gået over fra Levi stamme til Juda stamme. ”Forandres
præstedømmet, da går det jo også nødvendigvis en forandring av
Loven (Torahen) for sig.” (Hebr.7,12.) (Jesus forandret ikke de 10
bud og reglerne for det civile styret.)
11.) Ved sin død og opstandelse
indførte Jesus Den nye pakten i Jesu blod og la ned de uddybede krav
i den nye pakten. Det gjorde det ENDA VANSKELIGERE for jøderne å
opfylde den. Den nye pakten i Jesu blod peger fremover mod Rigets tid
som endnu ikke var oprettet fuldt ut på Jesu tid. På den tiden skal
både satan og de onde ånder være fængslet i abyssos.
Forudsætningerne for å holde Rigets lover vil da være meget
større.
12.) I tilæg til det vil Den Hellige
Ånd hjælpe jøderne med å opfylde kravene i Jesu nye Torah.
13.) De fleste teologerne, præstene og
forkynderne forstår ikke Jesu og apostlenes forkyndelse, for de
lærer at den hører med til indeværende tidshusholdning, men det
gør den ikke. Den hører med til Rigets tidshusholdning.
14.) Torahen er ikke ophævet for de
messianske jøder. Jakob, Jesu bror, skrev at jøderne skulle
OPPFYLLE og DØMMES ETTER DEN KONGELIGE TORAH, som er Torahen i
Rigets tid. ”Visselig, dersom i OPPFYLLER DEN KONGELIGE LOV efter
Skriften: Du skal elske din neste som dig selv, da gør i vel.”
(Jak. 2,8.)
”Tal så og GJØR så som de som skal
dømmes (bedømmes) etter FRIHETENS LOV.” (Jak.2,12.)
15.) Nå vil mange si at det som Jesus
forkyndte i sit jordeliv, det gjaldt ikke etter hans død og
opstandelse, men det bliver ikke ret. I Misions-befalingen i
Mat.28,18-20, som er udtalt ETTER HANS DØD og opstandelse, sa han at
apostlene skulle forkydeALT DET
SOM HAN HADDE FORKYNT DEM UNDER SITT
JORDELIV. (Mat.28,20.)
16.) Bjergprækenen (Mat.5-7) er selve
GRUNNLOVEN I RIKETS TID. Når vi for eksempel analyserer det
teologiske indholdet i SALIGPRISNINGENE, så ser vi at de indeholder
momenter av rigtige gerninger eller opfyldelse av den jødiske Torah.
Salige er de som har gode gerninger, eller de som har opfyldt den
jødiske Torah.
17.) I vår tidshusholdning er de som
tror på Jesus, salige. Paulus brugte aldrig ordet ”salig” i den
sammenhængen som Jesus gjorde.
18.) I vandringen skærpede Jesus
kravene i Torahen, men i og med at ingen kunne opfylde Torahen til
egen frelse, så ble den ikke ved udført gerning en vej til
retfærdiggørelse og frelse. Det var troen på Jesus som var det
egentlige grundlaget for retfærdiggørelsen.
19.) Jesus tog med sig alle Torahs krav
og al synd med sig op på korset. Han forsonet alle mennesker med Gud
på korset, slik at Torahens krav ble opfyldt fuldt ud i de jøderne
som troede på Jesus. ”For det som var umulig for loven (Torahen),
idet den var magtesløs ved kødet, det gjorde Gud, idet han sendte
sin Søn i syndig køds lignelse og for syndens skyld og fordømte
synden i kødet (den onde naturen), for at lovens krav kunne bli
opfyldt i os (jøderne), vi som ikke vandrer etter kødet, men etter
Ånden.” (Rom.8,3-4.)
20.) Hedningene har ikke vært under
jødernes Torah, men de har haft sine egne lover (lovens gerning i
hjertet), Rom 2, 15.). Kravene i disse lovene opfyldte også Jesus på
korset.
21.) Jøderne i den messianske
forsamlingen var ikke længer under Mose Torah, men de var under EN
NY TORAH, som er Rigets Torah. Den gir udtryk for de reglerne som
skal råde i Rigets tid, som ikke bare var nær, men som var kommet
på Jesu tid og tiden derefter.
22.) Vi kan derfor ikke si at de
messianske jøderne ikke mer er under Torahen.
23.) Hvad er forskellen på Mose Torah
og Jesu nye Torah, som gælder i Riget for Israel? Begge byggede på
det jødiske retfærdighedsbegreb med kravet om gode og rigtige
gerninger, men Jesus la ned en MYE STØRRE KJÆRLIGHET i sin nye
Torah. Dette kunne han gøre på grund av sin forsoner gerning og på
grund av at Mose Torah havde sin begrensede tid. (Se min bog: Jødedom
og Kristendom. Jesus og Paulus. s. 88-89.)
24.) Vi må videre skelne mellom de
jøderne som tilhørte Riget for Israel, og de jøder som tilhører
den kristne menighed. De jøder som tilhørte Riget, var forpligtet
på alle bud og regler i Jesu nye Torah i vandringen som troende. De
jøder, som tilhørte (tilhører) den kristne menighed, er bare
forpligtet på Paulus undervisning for den nye tiden og det som deres
SAMVITTIGHET viser dem at de skal holde av den jødiske Torah. Slik
var det også med Paulus. Han holdt jødernes Torah, når han var
sammen med jøderne, men han havde et mer afslappet forhold til den
når han var sammen med hedningene. Dette gjorde han får å vinde så
mange mennesker som mulig for Jesus Kristus. (1.Kor.9,20-21.)
25.) Vi kan ikke blande Paulus sin
undervisning ind i Jesu og apostlenes undervisning. Jesu og
apostlenes undervisning tog sigte på å udtage den messianske
menighed for Riget for Israel. Paulus sin undervisning tog sigte på
å frelse jøderne ind i den kristne menighed.
26.) I den messianske undervisningen
var opfyldelsen av Torahen fortsat et led i retfærdiggørelsen. Det
er den ikke i den kristne menigheds tidsperiode. Dette gælder både
jøder og hedningene. Vi er ikke længer under Torahen, men vi er
under nåden. ”For synden skal ikke herske over jer. I er jo ikke
under loven (Torahen) (den messianske undervisningen), men under
nåden (Paulus nye undervisning.)” (Rom.6,14.)
”Men etter at troen (Paulus
undervisning) er kommet, er vi ikke længer under tugtemesteren
(Torahen).” (Gal.3,25.)
27.) I den paulinske undervisningen er
Torahen taget helt bort i forhold til retfærdiggørelsen og frelsen.
Vi er frelst (retfærdiggjort, helliggjort, bevaret og herliggjort)
av bare nåde ved tro uden gerninger. (1.Kor.1,30 og Rom.8,29-30.)
28.) For den som ikke regner med Riget
for Israel og ikke ser og forstår at der er TO EVANGELIEFORKYNNELSER
i N.T., bliver loven og nåden blandet sammen slik at en bliver
retfærdiggjort ved troen på Jesus, og slik at en opretholder
retfærdiggørelsen ved gode gerninger. Dette er ikke den paulinske
forståelsen av den frie nådens evangelium, men dette er udtryk for
den messianske jødedommen.
29.) Apostlene førte videre og
uddybede Jesu lære. Det som kendetegnet denne læren var tro og
gerninger. Jakob lærte at den som ikke havde gerninger ved siden av
sin tro, den havde ingen fuldkommen tro. ”Således og med troen.
Har den ikke gerninger, er den død i sig selv.” (Jak.2,17.)
”I ser at mennesket bliver
retfærdiggjort ved gerninger, og ikke ved tro alene.” (Jak.2, 24.)
Gerningerne gjorde at troen ble fuldkommen. (Det er ikke noget brev i
N.T. som er blevet mere misforstået end Jakobs Brev.)
30.) Undervisningen i Jakobs Brev står
i stærk modsætning til Paulus forkyndelse om den frie nåden.
Luther, som så dette, kunne tænke sig å tage bort Jakobs brev fra
Bibelen, men han havde ingen autoritet til å gøre det. Han
betragtede Jakobs Brev som et ubetydelig brev.
Teologerne og forkynderne i vår tid
tror og lærer at Jakobs Brev beskriver troens gerninger i den
paulinske teologien, og ser ikke at dette brevet indeholder kernen i
den messianske jødedommen med tro og nødvendige gerninger for å
blive frelst. Dersom ikke troen var fuldkommen, kunne en falle ut av
retfærdiggørelsen. (Se min bog: Guds Planer med Israel og den
kristne menighed. s.244-250 om apostlenes forkyndelse.)
31.) Til slut vil jeg citere hvad Gary
Stearman og J.R.Church sier om de 9 sidste Skriftene i N.T. ” Når
en begynder med Hebræer brevet, så dukker det en række MERKELIGE
UTSAGN op, som har plaget kirken gennem århundrederne. Det er
Hebræerbrevets kapitel 6, hvor kristne har vært uenige om teamet ”å
falle ut av nåden”. Det er Jakobs brev og hans påstand om tro og
gerninger. Disse og andre mærkelige udtryksmåder har forvirret de
hedninge-kristne- særlig siden Paulus snakket om frelse ved tro uden
gerninger som en gave fra Gud. Men dersom vi indser at disse 9 sidste
Skriftene i N.T. har et SPESIELT BUDSKAP TIL ISRAEL, ETTER AT KIRKEN
ER BORTRYKKET, og TRENGSELEN HAR BEGYNT, så bliver udsagnene mere
logiske.” (Se min bog: Jesu Genkomst. Bind 5. Kapitel: J.R.Church
og Gary Stearmans vurdering av Skriftene i Det Nye Testamente.)
Tingvoll
den 17-03. 2011. Oskar Edin Indergaard