mandag den 1. april 2013

Helliggørelsen i en kristens liv: Oskar Edin Indergaard


         HELLIGGJØRELSEN- DEN HELLIGE ÅNDS GJERNING I EN KRISTENS LIV.
Vi ved at frelsen er sikret for den som kommet til tro på Jesus. At det er sand, har vi en række udsagn om i Paulus sine brev til de forskellige menighed. Den som er retfærdiggjort, er død, begravet og opstået sammen med Jesus, og kan ikke dø igen. (Rom.6,1-7.) Han har blevet en ny skabning og har fået en ny identitet, som er lig med det livet som Jesus lever. ”Kristus i os- håbet om herlighed.” (Kol.1,27.)
Frelsen er sikret for den som er retfærdiggjort. Han er allerede her og nå sat ind i himmelen sammen med Jesus Kristus sammen med alle de troende som tilhører den kristne menigheden. (Ef.2,6.)
Ved den kristne menighedens bort-atomar i tiden skal vi alle stilles frem for Jesu domstol, for å få igen det som er sket ved legemet- enten det er godt eller dårlig, men alle som stiller op der, ER FRELST. (1.Kor.3,5-10.)
Det som vi må koncentrerer os om, er ikke retfærdiggørelsen, men det er HELLIGGJØRELSEN. Det vil si at vi lever et så helliggjort liv som mulig. Mens Jesus har skaffet tilveje for retfærdiggørelsen, så er det Den Hellige Ånd som er vår store hjælper i helliggørelses proces. Både Han og Jesus beder for de troende indenfor Gud i himmelen. (Rom.8.) De beder først og fremmest om at de troende må leve et liv som er i samsvar med Guds vilje, for dersom de troende ikke lever i samsvar med Guds vilje, så er dette skadelidende både for dem selv og for Guds rige.
Vår nye identitet er perfekt og fuldkommen overfor Gud, men i og med at vi fortsat har synd i legemet, er vi ikke perfekte og fuldkomne ovenfor os selv, vår neste og verden. Vi kalder det for KJØDET eller DEN UOMVENDTE NATUR i os. Det er en kamp mellom det som er godt, og det som ikke er godt i vår natur. (Gal.5,17.)
Når vi mærker denne kampen, er det bedst å engagere Den Hellige Ånd så fort som mulig. Han er parat til kamp og beredt til å hjælpe os slik at det bliver sejer i Jesu navn. Vi kan ikke sejre i denne kampen ved egen hjælp, for vi er for svage til at vi grejer det.
Jesus er vår helliggørelse. (1.Kor.1,30.) Det betyder to ting, og det er:
a) I ham er vi fuldkomne, og
b) han vil hjælpe os med å blive mere helliggjort i vore liv.
Det er vort sind (gr.nous) som må blive forandret til det bedre. ”Sinnet” er vort ”indre menneske” eller ”vore tanker, følelser, meninger” o.s.v. som må blive forandret. ”Jeg formaner jer altså, brødre, ved Guds miskundhed (nåde) at i fremstiller deres legemer som et levende, hellig, Gud velbehagelig offer. Dette er deres åndelige Guds-tjeneste. Og skik jer ikke lige med denne verden, men bliv forvandlet ved fornyelsen av deres sind, så i kan prøve hvad som er Guds vilje- det gode og velbehagelige og fuldkomne. (Rom.12,1-2.)
Det er HELE MENNESKET som får del i helliggørelsen- både vår ånd, sjæl og legeme. ”Men han selv, fredens Gud, hellige jer helt igennem, og gid deres ånd, sjæl og legeme må bevares fuldkomne, ulastelige ved vår Herre Jesu Kristi komme.” (1.Kor.5,23.)
Når vort sind bliver helliget ved Den hellige Ånds hjælp, følger også vore lemmer villig etter den nye kraften som er bliver indsprøjtet i vort sind.
Når vi troende har nederlag i vore liv, så er grunden til det at vi ikke har passet godt nok på det som frister vort sind. Det er satan, verden og vore tanker som vil føre os ut på de vejene som ikke er fra Gud. Dersom vi tar på Guds fulde rustning (Ef.6,11), så har vi fået løfter om at vi skal overvinde alle fristelser. (Gal.5.16.)
Når det står i Brevet til Hebræerne, 12,14: ”Jag efter fred med alle og etter helliggørelse, for uden helliggørelse skal ingen se Herren.”, så er dette et udsagn som er taget fra et av de jødiske Skriftene. Det angår ikke vår tidshusholdning, men i og med at de aller fleste ikke skiller mellom de jødiske Skriftene i N.T. og de paulinske Skriftene, så blive dette Skrift-ordet en stor belastning for mange troende. Spørgsmålet bliver da: Er jeg ikke nok helliggjort til at jeg kan arve Guds rige?
Jeg kan berolige de troende med å si at det er ikke helliggørelsen som frelser os, men det er retfærdiggørelsen. I den messianske jødedommen måtte troen bliver stadfæstet (dokumenteret) ved at man holdt den jødiske Torah. Dette er den store forskellen på den messianske jødedommen og den paulinske kristendommen. (Se min sidste bog: PAULUS BREV TIL ROMERNE.)
En genfødt troende er sikret frelsen, for han er retfærdiggjort i troen på Jesus, men vi må daglig leve i helliggørelsen. Det er på det området at kræftene må sættes ind.
Tingvoll den 5-1. 2011. Oskar Edin Indergaard