Israel og den kristne menighed 1. re. Egon L.Kristensen, Herning

Israel og den kristne menighed.1

Oskar Edin Indergaard, eget forlag - Tingvoll, Norge

ref. Egon L. Kristensen, Herning

s.88. (De 70 år-uger for Israel og Jerusalem) Dersom jøderne havde taget imod Jesus som deres Messias, så havde den sidst og 70. år-uge gået i gang, og vi havde fået endetidsbegivenhederne, som ville have varet i 7 år. Efter at disse 7 år var gået, ville vi videre have fået 1000 års-riget for Israel med Jesus som konge ud fra Israel og Jerusalem.

Men således gik det ikke. I og med at jøderne sammen med romerne forkastede Herlighedens Herre, så forsvandt tilbudet om det historiske og korrekte ”Riget for Israel” ind i sin hemmeligheds tilstand, og vi fik den kristne menigheds tid. Jøderne gik efterhånden ind i hemmeligheden og blev spredt rundt omkring blandt alle verdens folkeslag, og den hemmelighed som havde været skjult i gammeltestamentlig tid, den kristne menighed, voksede og blev kendt.

Efter de 7 plus 62, d. e. 69 år-uger. Daniel 9,25-26, standser Israels profetiske klokke, og en 2000 års periode, parentetisk tidsperiode begynder, som indledes med 2 vigtige begivenheder. Den første er Jesu korsdød som ifølge forbilledet i 2.Mos.12,3 6 indtrådte 4 dage efter udløbet af de 69 år-uger, og den anden er Jerusalems og templets ødelæggelse ved romerne, som vi ved skete i år 70 e. Messias.

I parentesen mellem den 69. og 70. år-uge opfyldes de to evangeliske dage, hver på 1000 år, hor NT- menigheden, ekklesia, den af troende jøder og troende hedninger , ved nådens evangelium, udkaldte forsamling bliver udkaldt, men som for Israel som nation udgør de 2000 år i landflygtigheden blandt folkene og som nu er fremme ved afslutningen.

At den sidste og 70. år-uge Dan.9,27, ikke opfyldes i forlængelse ad den 69. er tindrende klart af mange grunde, eks:

1. Jerusalems og templets ødelæggelse kom først i år 70 e. Messias
2. Endnu i dag ca. 2000 år efter Jesu korsdød, er ingen af de vældige løfter i v.23 opfyldt som skal opfyldes for Israel og Jerusalem i de 70 år-ugers tidsperiode.
3. Den 70. år-uges tidsopdeling i 2 lige store halvdele på 3½ profetiske år danner den kronologiske ramme for opfyldelsen af Daniels bog og Åbenbaringsbogen i endens tid.

Fra det tidspunkt da tilladelsen blev givet til at vende hjem og genopbygge Jerusalem og templet indtil Messias skulle træde frem som fyrste og som arving til Davids troen, skulle der gå 483 år (69 år uger, 483 år)

Daniel fik ikke blot det nøjagtige årstal, men også rækkefølgen af nogle store historiske begivenheder som er uomtvistelige. For det først var det proklamationen om at jøderne måtte vende hjem for at genopbygge templet. Derefter at Messias skulle træde frem som fyrste.

Derefter skulle Messias ”bort ryddes” hvilket betyder at han ville blive dræbt.

Efter at Messias var dræbt, skulle en hær trænge ind og ødelægge byen og templet, som var blevet genopbygget af hjemvendte jøder fra Babylon. (Dan. 9)

s. 90 Farisæerne, præsterne, de skriftlærde og de ældste ville ikke anerkende Jesus som Messias, men så kommer det overraskende, og således er det bestandig i historien, at folk som en ikke har kunnet vente dette af, både anerkender Jesus som Messias og peger på de 70 år-uger for Israel og Jerusalem. Jeg tænker her på den verdslige jødiske historiker, Josefus, som blandt sine egne blev regnet som en foræder og overløber, i og med at han valgte at samarbejde med romerne fra år 63.

Han udtalte flg. Om Jesus: Og ved den tid (dvs. Pilatus tid) fremstod Jesus, en vis mand, hvis vi da kan kalde ham et menneske, for han var en som gjorde mægtige gerninger, en lærer for mennesker som modtager sandheden med glæde. Han overbeviste mange jøder – også mange græker. DENNE MAND VAR MESSIAS. Og efter at Paulus,- ansporet af vore ledere-havde dømt ham til korsfæstelse, mistede ikke de mennesker som først havde fulgt ham, kærligheden til ham. For han åbenbarede sig levende for dem igen den tredje dag, som de hellige profeter havde forudsagt, ligesom de også havde forudsagt mange andre underfulde tin om ham. OG DEN FLOK SOM KALDES KRISTNE – SOM DE BLIVER KALDT EFTER KRISTUS – ER ENDNU IKKE UDDØD.

Josefus udtalte flg. Om Daniels profeti om de 70 år-uger: ”Om alt dette har profeten Daniel spået og skrevet for mange år tidligere. I hans Skrifter oplyse også at folket var kommet under trældoms åg og folket ødelæggelse af romerne. Alle disse skrifter efterlod Daniel sig på Guds befaling for at give dem som gransker historien et vidnesbyrd om hvor stor ære Gud havde vist ham: og for at overbevise tvivlerne, som udelukker enhver mulighed for ledelse, om at Gud har omsorg for verden.”

s. 93 Hvad som gælder Daniel 9,27, så beskriver dette vers den sidste og 70. år-uge for Israel og Jerusalem. DENNE SIDSTE ÅR-UGE HAR STÅET STILLE FRA ÅR 32 E. KR, og det vil den fortsat gøre helt til den sættes i gang igen en gang i fremtiden. De begivenheder som er beskrevet der er fremtidige.

Der står for det første at pagten (pagten mellem de verdslige jøder og Antikrist skal gøres fast for de mange (jøder). Dette betyder at Israel som en politisk stat skal indgå en eller anden pagt eller aftale med Antikrist i slutfasen af hedninger tider . Tidspunktet for indgåelsen er ved begyndelsen af den 70. år-uge, og pagten skal stå fast indtil midten af år-ugen, for da skal madoffer og slagt-offer ophøre i templet, og Antikrist skal selv invadere Israel, sætte sig i templet der og kræve guddommelig tilbedelse. Se Es.28,15. 2.Tess.2,3-4 og Matt.24,15. Når dette sker, vil jøderne opdage hvem de i virkeligheden har indgået pagt med. OG DETTE VIL LIDT EFTER LIDT FÅ DEM TIL AT ORIENTERE SIG MOD DERES EGENM FRELSER OG KONGE, NEMLIG JESUS KRISTUS MESSIAS.

Videre står der i slutningen af vers 27 at Antikrist skal ødelægges. Det er Jesus som skal ødelægge ham ved sit synlige komme til Jorden. Da kommer han med sine mange hellige og med englene og skal tage hævn over Israels fjender. Dan.2,34-35 og Åbenbaringen 19,19-20. Se kap.:Den store trængsel.

Hvad der gælder Dan.9,24, så står der beskrevet 6 hændelser som skal ske med jøderne i løbet af den sidste og 70. år-uge. Disse 6 begivenheder har med Israels frelse at gøre, og jeg vil kort opsummere dem, idet jeg henviser til det der her allerede er skrevet om dette.

1. Israels frafald skal indelukkes.
2. Israels synder skal forsegles.
3. Israels misgerning skal dækkes over.
4. Syn og profet skal besegles.
5. En evig retfærdighed skal føres frem.
6. Syn og profet skal besegles.
7. Et Aller-helligste skal salves.

Dan.7,24-27 er en af de meste fantastiske profetier i G.T., og dersom vi ikke kender til eller forstår den, så er der store muligheder for at vi ikke forstår det indbyrdes forhold mellem Israel og den kristne menighed.

Den kristne menigheds tid befinder sig i tidsintervallet mellem den 69. og den 70. år-uge for Israel. I denne tid, som nu har varet i 2000 år, bliver den kristne menighed taget ud.

Når Jesus i fremtiden har hentet hjem til himmelen sin menighed, så begynder den 70. år-uge for Israel at gå igen. DEN 70. ÅR-UGE FOR ISRAEL OG JERUSALEM HAR STÅET STILLE I 2000 ÅR

Denne tidsepoke har været en ventetid for jøderne, hvor de for det meste har opholdt sig i hemmeligheden i diasporaen. De mange profetiske udsagn om jøderne og Israel, som G.T, beskriver, men som også N.T. Gengiver, har derfor stået stille i disse 2000 år.

Når den sidste og 70. år-uge sætte i gang, vil disse profetier også få deres opfyldelse, enten i løbet af de 7 år som står igen eller i løbet af den nye frelses- husholdning som kommer, 1000 års-riget for Israel.

Den kristne menighed tages ud i tidsrummet mellem den 69. og den 70. år-uge for Israel og Jerusalem, og den kristne menighed har ingen ting at gøre med den 70. år-uge.

Videre ved vi at den 70. år-uge er identisk med den trængselstid som kommer over jorden. Denne vil vare i 7 år, hvoraf de sidste 3½ år bliver kaldt den store trængsel.

Af dette drager vi den slutning – tillæg til det som er sagt ovenfor – om det indbyrdes forhold mellem Israel og den kristne menighed: AT DEN KRISTNE MENIGHED IKKE SKAL IND I TRÆNGSELSTIDEN, MEN OPRYKKES TIL GUD FØR DEN SÆTTER IND OVER JORDEN.

Da jøderne ikke ville tage imod Jesus som deres længe ventede Messias, måtte Gud udsætte den 70. år-uge for dem. Et dække blev lagt over de fleste af jøderne, og de gik ind i hemmeligheden i diasporaen, og vi fik menighedens tid.

MENIGHEDENS TID, SOM HAR VARET I 2000 ÅR, ER EN parentes OG EN VENTETID BÅDE FOR JØDERNE OG FOR DE PROFETISKE UDSAGN SOM G.T. ER SÅ FYLDT AF, OG SOM ANGÅR DETTE FOLK.

s. 98 VI SER AT DET SOM SKETE PÅ PINSEFESTENS DAG, VIL DERFOR FÅ SIN ENDELIGE OPFYLDELSE I SLUTNINGEN AF DEN STORE TRÆNGSEL.

Selve frelsesgrundlaget i den nye pagt er Jesu blod. Kun det kan borttage synder, og som vi før har sagt strækker Jesu forsoner gerning sin forløsende tilgivende nåde tilbage til den synd som allerede er begået i de forrige tidshusholdninger og lægger sig som et tilgivende slør over de synder som er begået, dersom da menneskerne har levet således at de kan gøre sig nytte af dette: Hebræer 9,15. Gal.4,5. Rom.2.5-16 og 6,6-8. 2.Kor.5,17.

s. 102 Moseloven førte ikke til frelse for nogen, for ingen mennesker kan ved egne gerninger opfylde kravene som den stiller, men den som har fået Den Hellige Ånd som indsegl og pant til forløsningens dag, den er ikke længere under loven, men er kommet ind under nådens principper om syndernes forladelse ved tro.

Det nye princip i den 6. tidshusholdning er altså Den Hellige Ånds princip, og dette princip virker flere ting, men det største er at den som har fået Den Hellige Ånd i sit hjerte, han lever i konstant syndernes forladelse og kontakt med Gud. Han er fri, og troen gør at Guds-livet får en rigdom og fylde over sig som var ukendt i den 5. tidshusholdning.

I gammeltestamentlig tid var det ukendt at almindelige troende mennesker fik Den Hellige Ånd til indsegl og pant i sit hjerte. Dette princip var forbeholdt personer som havde en speciel opgave som formidlere mellem Gud og folket: 5.Mos.34,9. Dom.3,10 og 11,29.

s. 103 Den som ville benytte sig ag tilbudet i den nye pagt i Jesu blod, bliver frelst eller retfærdiggjort ved den tro som en får med Den Hellige Ånd i sit hjerte. Det er Den Hellige Ånd i sit hjerte som virker den fyld af tro og indsigt i Guds ord som en kristen har. En kristen har fået Gud i sit eget hjerte, og derfor kan han også kende og bedømme det som er givet os af Gud. En kristen kan som eneste dømme om åndelige ting og bedømme åndelige situationer, for Guds Ånd, som er i os, randsager alle ting også dybderne i Guds ord og i Gud selv. EN KRISTEN ER DERFOR DEN ENSTE SOM KAN UDTALE SIG OM ÅNDELIGE TING OR TROSSPØRGSMÅL, for Den Hellige Ånd er hans vejleder: 1.Kor.2,10-12.

s. 105 Det forhold at Gud udtager sig et nyt ejendomsfolk, den kristne menighed, betyder ikke at løfterne til jøderne ikke fortsat står ved magt fra Guds side.

Den kristne menighed er garantien for at Guds rige skal vokse medens jøderne er inde i den store forhærdelse i diasporaen, hvor de nu for en stor del har været i 2000 år. Deres hjemvenden er et udtryk for at Gud igen har begyndt at opfylde de løfter til jøderne som han har givet fædrene.

Der burde ikke være nogen konkursaneforhold eller nogen splid mellem de to ejendomsfolk, jøderne og den kristne menighed, for begge er ordninger som er villet af Gud og har sine bestemte opgaver i frelseshusholdningerne. At Gud har taget sig et nyt ejendomsfolk betyder ikke at det gamle ejendomsfolk, jøderne, er gået ind i det nye, eller at Guds løfter til jøderne er overtaget af den kristne menighed. Nej, løfterne står ved magt og de skal forstås således som de kommer til udtryk både i G.T og i N.T. Om dette har jeg skrevet meget i min bog ”Guds løfter til Israel”.

Det som i særlig grad kendetegner det nye ejendomsfolk, er den nærhed og den intimitet som der er mellem Kristus og de troende. Til sammen udgør de en hellig og mystisk organisme, der Jesus er hovedet og hver enkelt udgør resten af legemet eller lemmerne: Kolos.1,18 og 12,27.

DEN KRISTNE MENIGHED OG JØDERNES BEVARELSE GENNEM ÅRENE ER JORDENS STØRSTE UNDER, når legemet er fuldt, komme Jesus selv ned i lufthimmelen med et nydende råb og med overenglens røst og tager os til sig, og derefter skal vi bestandig være sammen med Herren: 1.Tess.4,16-17.

Hvilket herligt samfunds møde når de hellige skal møde Kristus i lufthimmelen, men løfterne til den kristne menighed stopper ikke her. Vi skal blive lig Jesus. Vi skal blive gjort lige med Jesus i han himmelske herlighed: Fil.3,21. 1.Joh.3,2. 2. Tim.4,18

Rom.8,29.

Hvem er det så der kommer med til himmelen når Jesus kommer for at hente sin menighed?

Det er for det første alle dem som tog imod ham som deres personlige frelser: Johs.1,12.

For det andet er det de som tror og bekender: Rom.10,10.'

For det tredje de som har Den Hellige Ånd i hjertet som indsegl til pant på forløsningens dag: 2.Kor.1,21-22. Ef.4,30.

Med andre ord: DEN SOM IKKE HAR DEN HELLIGE ÅND I SIT HJERTE, KOMMER IKKE MED TIL HIMMELEN NÅR JESUS KOMMER FOR AT HENTE SINE.

Hvad der gælder Den Hellige Ånd, så er den både afgørende og central, når det gælder udkaldelsen af forsamlingen, eller Jesu mystiske legeme. Menigheden bliver nemlig udkaldt fra verden og til Gud. Det vil sige at den rekrutteres fra de u-frelste. Ved denne udkaldelse bliver en lille del (en lille del-desværre) af de u-frelste gjort retfærdige overfor Gud og får del i frelse: Johs.16,7-11.

Når et menneske bliver vakt af Den Hellige Ånd, ser sin synd (synds erkendelse) og beder Gud om nåde, så bliver han en genfødt kristen og får Den Hellige Ånd til indsegl og pant i sit hjerte til forløsningens dag. Da er mennesket retfærdiggjort overfor Gud og har fået del i frelsen, som Jesus Kristus tilvandt hele verden ved sin lidelse, død og opstandelse på Golgata.

I tillæg til dette har Den Hellige Ånd en række funktioner og opgaver overfor den som er en kristen: Han skal være Guds talsmand hos os: Johs.13,16. 14,16-17 v.26 og 15,2. Rom.8,26-27.

s. 108 Der er mange tilbud i verden som mennesker kan engagere sig i men kun et som leder til oprejsning og frelse, og det er det tilbud om gratis og uforskyldt frelse for den som tror, som kristendommen kommer med. Alle andre tilbud – i alle deres forskellige afskygninger – er i yderste konsekvens med på at føre mennesker vild og føre dem bag lyset, således at det virkelige lys, som er Jesus, ikke skal kunne skinne for dem: 2.Kor.4,3-4.

Gud ville gerne opfylde hele profetien i sin sammenhæng og i sin fulde længde, men der er noget som er kommet imellem og kilet sig ind mellem profetiens første og anden del, som de gammeltestamentlige profeter ikke så.

Hvad betyder så dette i vor sammenhæng?

Det betyder ganske enkelt at da Jesus kom første gang, da stod han også i færd med at opfylde samtlige gammeltestamentlige profetier som havde sammenhæng med oprettelsen af 1000 års-riget. Dersom jøderne havde taget imod ham som Messias, så havde Jesus oprettet ”Riget for Israel” med det samme, og vi havde ikke fået menighedens tid. MEN DA JØDERNE FORKASTEDE JESUS SOM DERES MESSIAS. SÅ INDFØRTE GUD DEN KRISTNE MENIGHEDS TID MIDT INDE I DE PROFETISKE UDSAGN OM ISRAEL OG JØDERNE.

Vi kan også sige det på en anden måde. Profeterne profeterede i sammenhæng de hændelser som de så, indenfor Daniels 70 år-uger for Israel og Jerusalem : Dan.9,24-27, men så viser det sig at profetierne opfyldes til og med den 69. år-uge og stoppede op der. Forklaringen er den samme som ovenfor. Den kristne menigheds tidsperiode har kilet sig ind mellem den 69. og den 70. år-uge for Israel og Jerusalem og går igen, og vi får opfyldelsen af det som mangler i de profetiske udsagn: Dan.9,24-27, Joel 3,1-8. Sak.9,9-10 og Mal.3,1-2 v.4-5.

Det er ikke blot i G.T. At dette mønster går igen. Vi finder det også i N.T.. De troende på Jesu tid og apostlene i den første tid ventede på og troede at Jesus skulle oprette det konkrete”Riget ud fra Israel”, og verden skulle gå ind i endetiden.

De havde ikke oplysninger om den nytestamentlige menigheds tid, som nu har varet i 2000 år, og derfor så kunne de heller ikke vide at både ”Riget for Israel” og endetiden skulle blive udsat. De ventede på det konkrete Guds-riget, forkyndte det og så frem til at det skulle komme: Matt.3,11-12.

Der er mange kristne i dag som ikke forstår og stiller sig uforstående til dette at når døberen Johannes, Jesus eller nogen af de troende på Jesu tid talte om himlenes rige eller Guds rige, så var det ”Riget for Israel” de talte om. Dette er helt ukendte ting for mange kristne, og de stiller sig tvivlende til denne forståelse af begrebet himlenes rige, Dette viser blot hvor ind-tullet og indfanget de er af erstatningsteologien, som går ud på at den kristne kirke har overtaget jødens løfter, opgave og rolle.

Videres tror mange også at når man i læsningen af Bibelen er kommet til N.T. Da gælder alt det som står der den kristne menighed. Dette er både galt og misvisende.

Både evangelierne og første del af Apostlenes Gerninger falder tidsmæssigt udenfor rammen af menighedens tid, og det er derfor jødernes situation som først og fremmest beskrives der.

Ved lidt eftertanke viser det sig at det måtte være 1000 års-riget for Israel som blev forkyndt i den første nytestamentlige tid. ALLE DISSE MENNESKER VAR JØDER, OG DE STOD I DEN GAMMELTESTAMENTLIGE TRADITION, OG DSE HAVDE IKKE REDE PÅ DEN NYE TID SOM SKULLE KOMME. Se kap. ”den kristne menigheds frelseshusholdning.”

Hvad som gælder himlenes rige, så vil det få både en himmelsk og en jordisk fase, hvor GUD FRADER STYRER VERDEN UD FRA HIMMELEN, OG JESUS STYRER VERDEN UDFRA JERUSALEM OG ISRAEL.

s. 131 I vor tidshusholdning er Guds-riget af den beskaffenhed at enhver som tror og har Den Hellige Ånd til indsegl og pant i sit hjerte til forløsningens dag. GUDS-RIGET I DEN KRISTNE MENIGHEDS TID ER IKKE NOGET KONKRET GUDS-RIGE, MEN DET ER EN HEMMELIGHED I EN GÅDE I ET MYSTERIUM, OG DET KENDES BLOT AT DEM SOM TROR.

På denne måde stod Jesus i den gammeltestamentlige situation i sin forkyndelse. Han forkyndte ikke noget andet end det som de gammeltestamentlige profeter havde forkyndt.

Dette betyder naturligvis ikke at Jesus ikke vidste om det nye som skulle komme, men han var ikke udsendt for at forkynde dette nye, den kristne menigheds tid. Det var først Paulus som fik denne opgave.

AT OPGAVEN SOM JESUS IKKE FIK REALISERET VED SIT FØRSTE KOMME, NEMLIG OPRETTELSEN AF RIGET FOR ISRAEL, DET SKAL HAN REALISERE NÅR HAN KOMMER IGEN.

s. 136 Jesus brugte bare Messias-titlen nogle få gange om sig selv i sit jordeliv. Han var jo Messias, og han vidste det, men han vidste også at dersom han brugte Messias titlen om sig selv, så ville folket endnu mindre forstå hans opgave: Som det Guds lam som skulle bære verdens synd. Jesus forsøgte helt bevidst at holde sin identitet som Messias skjult – helt indtil forhøret for det Høje Råd han henviste til Salme 110 og Daniel 7 og Mark.14,61-62. Peters store benkendelse: Matt.16,16 v. 20

s. 140 Det er vigtigt at lægge mærke til at forkyndelsen om ekklesia, den udkaldte forsamling, som udtages af alle folk, både jøder og hedninger, ved Jesu nådes evangelium, og forkyndelsen af ”Riget for Israel” går parallelt i N.T. Dersom vi ikke er opmærksom på dette, så blander vi det hele sammen og vi forstår ikke Guds-ordet, således som det skal forstås. Det vi hele tiden må have for øje når vi læser N.T., er flg.: er dette sagt til den udkaldte forsamling og til de kristne i den nye tidshusholdning, eller er det sagt til og lovet jøderne?

Til slut må vi være opmærksomme på at udsagn som berører endetiden eller den 70. og sidste år-uge for Israel og Jerusalem naturligvis ikke angår den kristne menighed. Den kristne menighed er ikke på jorden i denne tidsperiode, men derimod i himmelen.

Jødernes løfter er på ingen måde ophævet eller har fået ny betydning i nytestamentlig tid. De er blot sat til side, og venter på at jøderne skal begynde at forstå at de er Guds udvalgte folk – på en speciel måde, og Gud har store planer med dem i Israel.

s. 142 Opgaven går ud på at forkynde Guds nådes evangelium, således at så mange som mulig kan blive frelst og blive tilhørende den kristne menighed.

Den kristen menigheds opgave er begrænset både forkyndelsens karakter og budskabets rækkevidde og modtagelse, men til trods for dette skal vi forsøge at nå så langt ud som vi kan med evangeliet om Guds nåde i Krist blod, og der vi ikke strækker til, får vi være glade for at Gud har andre ordninger som skal overtage og føre Guds ord ud til alle hedninger. Dette er nemlig jødernes opgaver, og dette vil de fuldføre i løbet af den store trængselstid som skal komme over jorden og i 1000 års-riget.

s. 143 Hvad som gælder de 2 missionsbefalinger som vi har i Bibelen, så er disse givet til jøderne og har et langt videre sigtemål end det som den kristne menighed magter at fuldføre, nemlig at høre alle folkeslag til Jesu disciple og forkynde evangeliet for alle mennesker.

I tillæg til missionsbefalingerne har vi også oplysninger om at troende jøder skal forkynde evangeliet om riget (1000 års-riget) i den store trængsel og derefter skal tidsalderens ende komme. Vi må se missionsbefalingerne i tilknytning til denne forkyndelse i endens tid. Vi må se det således at dette skal ske i løbet af den sidste og 70. år-uge for Israel og Jerusalem. I disse 7 år er den kristne menighed ikke på jorden, men den skal oprykkes til Gud før trængselstiden sætter ind over jorden. Det kan derfor ikke være den som står for denne forkyndelse i endens tid, og det er det heller ikke. Det er derimod troende jøder: Matt.24,14. Mark.3,10

s. 144 I endens tid skal der forkyndes 2 evangelier. Det er:

1. Evangeliet om at 1000 års-riget for Israel skal komme.
2. Evangeliet om syndernes forladelse i Jesu forsoner gerning på Golgata.

Denne forkyndelse havde man også i den første kristne tid, indtil det blev gjort klart at det konkrete riget for Israel var blevet udsat, og at den kristne menighed havde kommet ind som en parentes i Guds planer med Israel og jøderne.

s. 146 Gud vil åbenbare sig på en særlig måde for 144000 jøder, som lever her på jorden og er kommet til tro på at Jesus Kristus er jødernes Messias – verden har aldrig før eller siden oplevet en så gennemgribende forkyndelse som i denne periode. Disse jøder vil fuldt ud opveje den tid som er gået tabt. Man vil blive vidne til det største antal omvendelser til Kristus som nogen sinde er sket i verden.

s. 148 Ved selv uretmæssig at fratage jøderne deres opgaver og løfter, da kan kirken ikke i næste omgang forkynde ”Riget for Israel”. Den har selv afskåret den mulighed.

Det evangelium som skal forkyndes i trængselstiden, skal derfor blive et fuld tonende, og således burde det også have lydt i dag, men i og med at store dele af den lutherske kirke har forkastet jøderne og benægter at Gud vil opfylde de løfter han har givet jøderne, så er det en naturlig konsekvens af at dette evangelium om 1000 års-riget er faldet ud..

Dersom vi kristne ikke havde svigtet i forkyndelsen på dette område, så havde allerede på nuværende tidspunkt de to evangelier være godt kendt over store dele af verden. Vi har trods alt haft næste 2000 år til at formulere dette glade budskab.

Sverre Kornmo siger i sin bog: Endetiden i profetiens lys, s. 113: ”HENSIGTEN MED EVANGELIEFORKYNDELSEN I DENNE TID ER IKKE AT FRELSE NATIONERNE, MEN AT FÅ SAMLET ET OVERNATIONALT FOLK”,som skal være forenet med Jesus i et organisk legeme som Kristus er hoved for.

Denne skare, frelst og udkaldt af alle ætter og tunger, er menigheden, som har været skjult i de forrige tidsaldre, og som er hemmeligheden i vor tidsalder.

Menigheden som sådan er aldrig lovet noget jordisk rige. Menighedens herlighed er og bliver af åndelig og himmelsk art, alligevel vil menigheden regere med Jesus i sine herliggjorte legemer på jorden. Alt på jorden vil blive dikteret fra det himmelske ”hovedkvarter” ved Kristus og menigheden.

Luthers Missionsforenings forlag v. Frode Thorngreen udgav 1957 bogen af Chr. Møller ”Når Kristus kommer” 95 sider.

Forstander Frits Larsen skriver i forord :

(1.Pet.4,11.) Det er den guddommelige regel for enhver, der med mund eller pen vil tale til sine medmennesker i Herrens navn. Det er også dette, der ligger disse liners forfatter på hjerte, når han vil prøve at pege på det store, herlige og mægtige, men visselig også tilsidesatte og miskendte emne: Vor Herre Jesu Krist herlige genkomst og de store ting, vi kan vente i forbindelse hermed. Vi vil kun spørge Guds eget ord. Kun Han selv skal give os svar på disse store og vigtige spørgsmål. Vi vil efter det lys og den nåde, Herren giver, kun anføre ord, som aldeles tydelig taler om den sag og vi vil udelukkende lade dem udtale deres egen ligefremme mening.

Ef.1,17-18. Ap. Gr.17.11.

Hvis du virkelig gør dette og beder Gud om samme redelige sind, skal det visselig blive til velsignelse for din sjæl.

Det give Gud i Jesu navn! Amen.

Hav din Bibel hos dig, når du læser, og slå henvisningerne efter: Chr. Møller.

Side 63-64 omtales mission i vor tidshusholdning. (skrevet for mere end 100 år siden): ”På den anden side udfoldes der netop i vor tid en dyrebar og omfattende missionsvirksomhed og mange steder med velsignet fremgang. Herren være lovet og prises for det. MEN VI MÅ ALDRIG VENTE AF NOGEN MISSION AT EVANGELIET GENNEM DEN SKAL VINDE SEJER OVER FOLKEMASSERNE OG LÆGGE DEM FOR KRISTI FØDDER, og heller ikke at den skal kunne dæmme op for afgrunds kræfters raseri. Enhver sådan forventning til mission vil blive skuffet

Vi ønsker inderlig alle menneskers omvendelse, men ifølge Ordets vidnesbyrd tror vi ikke at nogen mission i den nuværende husholdning kan udrette mere end at samle Herrens udvalgte af alle folk og tungemål og derved bidrage til at ”hedninges fylde kan gå ind”. Det ser ud til at Herren fremskynder dette, og vi ønsker inderlig at det snart må ske. Citat slut.

Prof. P.Bayerhaus udtaler sig også om dette i sin bog: ”Guds plan med Israel og folkene” s.24: Israels omvendelse vil markere forandring fra verdens evangelisering til verdens-kristianisering . Den opgave som for nuværende er overdraget kirken, er ikke politisk at bringe folkeslagene ind under Kristi lov, som udtrykt i Bjergprædikenen. Under de nuværende forhold hvor Satan ikke er bundet er det simpelthen ikke mulig.

Johannes Brandtzæg har udtalt: Det vil være vanskelig at drive mission dersom vi ikke så den i lys af eskatologien (læren om det som skal ske)

s.150 Når det bliver sagt fra den kristne kirkes side at Jesus ikke kan komme tilbage før den kristne mission har nået ud til alle hedninger med evangeliet så er dette ikke ret: Det er jøderne som har fået denne opgave. Den kristne menigheds opgave er at udtage et folk af hedninger for Jesu navns skyld, og når legemet er fuld tegnet, kommer Jesus ned fra lufthimmelen for at hente den kristne menighed. Det er ikke hvor langt evangeliet er nået i geografisk udstrækning som bestemmer hvornår Jesus kommer for menigheden, men hvorvidt legemet er fuldt eller ikke.

s. 194 Hvad som gælder en generel oversigt, således som den kommer il udtryk i N.T., så vil jeg henvise til (min Far) Ole. Kristian. Indergaards artikel- samlingen, Spredte temaer i profetien, art, nr. 206, hvor der står fl: ”Vi kan opsummere hovedpunkterne i den paulinske lære angående opstandelsen og Messias-riget på denne jord i kronologisk rækkefølgen 1.Tess,og 2.Tess, og 1. Kor.15.

1. Den første afdeling af opstandelsen: Jesu opstandelse og de som opstod sammen med ham 1.Kor.15,23= Matt.27,52-53.
2. Oprykkendes af menigheden ved ankomst-fasen af parusi`en før den 70. år-uge for Israel og Jerusalem 1.Tess.4,16-17.
3. Den anden afdeling af opstandelsen ved Jesu synlige genkomst til vor jord, 1.Kor.15,23, ved epifani`en (fremstrålingen) af parusi`en straks efter den store trængsel, til dommen over Anti-Messias og de levende nationer, den første store, selektive (adskillende) dom over de levende nationer i endens tid 2.Tess.2,8-12, efterfulgt af oprettelsen af Messias-riget på denne jord.
4. Den tredje afdeling af opstandelsen efter den anden store, selektive dom over de levende nationer efter Messias-riget på denne jord Åbenbaringen 20,11-15 v.8-10 når Jesus overgiver riget til Gud og Faderen 1.Kor.15,24.

Det kan også være af interesse at se hvilke grupper af troende mennesker som har del i livets opstandelse.

1. De troende jøder fra gammeltestamentlig tid som stod op i forbindelse med Jesu død Matt.27,52-53.
2. Den kristen menighed, som opstår før trængselstiden.
3. De forskellige kategorier af troende i gammeltestamentlig tid.
4. De troende jøder i nytestamentlig tid som ikke har hørt evangeliet om Jesu forsoner-gerning, men har været trofaste mod den skrevne lov.
5. Troende hedninger fra Adam og til og med trængselstiden, som hverken har den skrevne lov eller det skrevne evangelium, men har været trofaste mod det almindelige kald (vocatio generalis) som findes i skaberværket og i deres samvittighed. Rom.2,1-16.
6. Den store martyr-skare i trængselstiden. Johs. Åbenbaring. 20,4-6.

Alle disse mennesker (i det hele 6 grupper), som har del i livets opstandelse, er med Jesus når han kommer tilbage sammen med sine engle for at dømme verden og oprette Riget for Israel.

Af disse 6 grupper, så er det blot de 2 førstnævnte af dem som allerede har fået opstandelse-legemerne. De 4 sidst nævnt vil få det i forbindelse med Jesu komme.

Vi ved at i nytestamentlig tid, så går både sjæl og ånd hos alle troende mennesker til himmelen efter at den legemlige død er indtruffet. Disse bliver kaldt for ”de fuldendte retfærdiges ånder.” Hebræerne 12,23.

At den nytestamentlige menighed får deres opstandelses-legemer før de gammeltestamentlige troende, ser vi også af Hebræerne 11,39-40.

Vi skal medtage en del Skrift-ord, både fra G.T og N.T., som viser at de hellige (alle troende) er sammen med Jesus når han kommer tilbage: Sak.14,5. 1.Tess.3,13. Judas Brev 14.

Men det er ikke blot de hellige som er med Jesus når han kommer tilbage. De mange tusinde engle er også med ham, og disse skal både være med til at kæmpe mod Satan og Antikrist ved Harmagedon- slaget og udføre de domme som Menneskesønnen har dømt de fortabte til: Matt.13,37-43 v. 49-50.

I forbindelse med den tekst som vi har ovenfor, kan det også være naturligt at se på det græske udtryk ”synteleia tov aionos”, som forekommer 3 gange i denne tekst, og som er galt oversat i vor Bibel Det er oversat med ”verdens ende”, men det burde være oversat med ”tidsalderens ende”, for det er det som er rigtig.

Hvorfor oversætter vore Bibel-oversættere ikke dette rigtigt ? Man kan også med dette eksempel mistænke dem for at oversætte denne tekst i lys af den forståelse de har af indholdet. Dette betyder: At først så analyser de indholdet og pladser i deres teologiske system og så oversætter de efter dette.

Ved at oversætte dette udtryk med ”verdens ende”, så skubber man opfyldelsen af denne tekst helt frem til verdens ende, hvor Guds skal oprette ”en ny himmel og en ny jord”. Dette har følgende konsekvenser:

1. Man får ikke frem 1000 års-riget for Israel.
2. Den kristne menighed skal ikke ind i trængselen.
3. Vi får en fælles opstandelse af både troende og ikke troende ved verdens ende. (Se kap.: 1000-års-riget for Israel)

Der er alt for mange eksempler i vor Bibel-oversættelser på at teologerne oversætter teksterne i henhold til deres forståelse og udlægning af dem. Det må stoppe. VED AT GØRE DETTE FORKLUDRER MAN BÅDE GUDS ORD OG FØRER KRISTENFOLKET BAG LYSET.

Men det er dog ikke alle Bibel-oversætterne som gør dette. Jeg vil henvise til Studiebibelen, bind 1. s. 362, hvor man også referer til hvad andre har oversat de forskellige ord og begreber med. Her oversætter Studiebibelen udtrykket ”synteleia toy aionos” galt med ”verdens ende”, men følgende oversættere oversætter dette rigtigt:

1. Acta oversættelse fra 1973): afslutningen af denne tidsalder.
2. Amplified: tidsalderens afslutning og opløsning.
3. Gartner: denne tidsalder.
4. Sørensen: nuværende verdenstilstand.
5. Åkeson: tidsalderens fuldendelse.

Teksten ovenfor beskriver ikke verdens ende, men det forhold at denne onde tidsalder afsluttes, og at Rigets tid begynder. Denne onde tidsalder strækker sig gennem hele verdensrigerne tid, fra kong Nebudkanesars nybabyloniske verdensrige, som blev oprettet år 606 f. Kr. og indtil at Jesus igen opretter Riget for Israel. Denne onde tidsalder kalder vi for hedninger tider. (gr. kairoi ethnon)

Jeg vil også henvise til det som Ole Kristian Indergaard siger om dette i sin artikelsamling: Spredte temaer i profetien, art nr. 184:

Tidsalderens ende er på græsk: Synteleia toy aionos. ”Synteleia” er Septuagintas oversættelse af det græske ord ”Keytz” i Dan.12,4-13 og må oversættes med ”ende”. ”Aion” må oversættes med ”tidsalder”. Både norske oversættelser af Bibelen fra 1930 og fra N.T. År 1975, som oversætter ”aion” med ”verden”, er urigtig og misvisende.

Verden, både den fysiske verden og menneskeverdenen, hedder på græsk ”kosmos”.

Men norsk oversættelse fra 1973 er derimod rigtig og dertil vejledende oversættelse af ”aion”, nemlig ”denne tidsalder”.

Rigtig oversættelse af ”synteleia toy aionos” er ”tidsalderens ende”. Se også her Revised Standard Version som har ”the End of the Age”, d.e. Tidsalderen ende.

Dersom man ikke har dette klart, er det-efter min mening-umulig at udlægge de eskatologiske profetier rigtigt.

Det som her er sagt om oversættelsen af ”aion”, gælder også Matt. 13,39-40 v.49 og 28,20.

På spørgsmålet om hvilken tidsalder der her sigtes til, har norsk oversættelse af N.T. Fra 1973 givet svaret ”denne tidsalder”, hvilket må siges at være korrekt, uden at gå i dybden.

Denne tidsalder må lidt mere udførlig siges at være de 4 verdensrigers tid, Daniel 2,27-45. 7,1-27, eller hedninger tider, gr, kairoi ethnon, Luk.21,24., den tid Israel er sat til side af Gud, og hedningerne har verdensherredømmet, og som varer fra Israels landflygtighed i Babel, 606 f.Kr., til Jesu synlige genkomst, da han skal oprette det lovede Messias-rige på denne jord. Matt.16,27. 2.Tess.1,7-10. Åbenbaringen 19,14-15.

Af dette som vi har skrevet ovenfor, så ser vi også den frelses husholdning ender med Guds dom over verden. Satan og de onde engle. Det er jo typisk for alle tidshusholdninger at de ende med Guds dom, og derefter så skaber Gud noget nyt, og det bliver 1000 års-riget for Israel.

Hvad der gælder dommen, som skal komme over jorden, og som vi nærmer os , i og med at jødernes hjemvenden til landet, Eretz Israel, og i og med at vi er gået ind i endetidsbegivenhederne, så skal der blive en kraftig sanering af menneskeheden. Alle onde mennesker skal

Se også artiklen ”Herren har brug for os” www.denpaulinskegruppe.blogspot.com

dømmes, - alle onde mennesker skal dømmes, - de som ikke vil bøje sig for Guds vilje. DER SKAL BLIVE FÅ MENNESKER TILBAGE: Es.13,12. 24,1,3-6 og 19-22 33,10-12.