Guds planer-hedninge modstand: re. Egon L. Kristensen

Guds planer med Israel og hedninge modstand mod Guds planer.

Citat: Guds planer med Israel og den kristne menighed, s. 141-.

Kristen bogproduktion. Oskar Edin Indergaard. No-6630 Tingvoll

re. Egon L.Kristensen, Herning

Gud er den personlige og skabende kraft i tilværelsen. Han har skabt alle ting, og holder dem oppe ved sit krafts ord: Hebr.1,3. Han skabte fordi han ønskede det: Åb.4,11., så vi kan ikke diskutere med Gud og anklage ham for han skabte verden.

Det er ikke Gud som har taget de dårlige valg, men det er satan og mennesker. Da Gud havde skabt mennesker, dyr fugle, fisk og hele universet, så han at ”alt var såre godt” 1.Mos.1,31.

Gud har kontrol med sit skaberværk. Han ser til at det fungerer. Han sender sol og regn. Han giver os årstiderne. Han passer på at verden ikke går under Han føler ansvar for sit skaberværk.

Gud er en personlig Gud. Han har sin egen personlighed, og han har en skikkelse som ikke vi kan se. Ingen har set Gud. Han bor i et lys som vi ikke kan komme til.

Moses fik kun lidt af Guds herlighed at se. 2.Mos.33,20-23. Hagar fik se Gud i Jesu skikkelse: Hun sagde: ”Jeg har set ham som ser mig” 1.Mos.16,13.

Gud ønsker at komme i kontakt med alle mennesker. Alle mennesker har en længsel mod Gud i sit hjerte. Augustin udtrykker det på følgende måde: ”Menneskehjertet er urolig indtil det finder hvile i Gud.”

Guds store plan er Jesus og forsoningen: Gal.4,4-5.

Jeg fik møde denne person den 7/12. 1967. Da blev jeg frelst, og jeg har siden levet i en vidunderlig kontakt med Jesus, som er både Gud og menneske i en person. Paulus kaldte ham: mennesket Kristus Jesus 1.Tim.2,5. Jo mere du tager tid til at være sammen med ham, jo mere vil han åbenbare af sig selv. Det sker gennem bøn, Bibellæsning og samfundet med andre troende.

Mange troende prioriterer galt. De afsætter alt for lidt tid til dette. Barnekår har man altid, men voksen bliver en ikke.

Går det an at bevise Guds eksistens? Jeg mener det går an. Vi har mange beviser på Guds eksistens. Jeg skal idet følgende medtage nogle af de Guds bevis vi har.

1. Skaberværket. Jeg tænker her på mi kro og makrokosmos. Som gælder selve universet, så indeholder det milliarder af galakser. Selve ordet ”galakse” betyder ”en vej af mælk”. Det lysende bælte som vi ser på himmelen, er en galakse. Vor galakse kalder vi for ”Mælkevejen”.

I vor galakse er der 400 milliarder stjerner. I det synlige univers er der 50 milliarder galakser. Der er flere stjerner i universet end der er sandkorn på alle verdens strande.

Planeterne bevæger sig i en ellipseformet bane rundt om solen. Jorden er en af de planeter som hører med i vort solsystem. Det er ikke jorden som er centrum i vor galakse, men det er solen. Solen er også en stjerne. Den ligger i udkanten af vor galakse. Solen har også sin bane sammen med mælkevejen i en fart af 200 km., per sekund. Det tager 200 millioner år at komme gennem denne bane.

Det er også blevet opdaget at galakser fjerner sig fra hverandre. Dette betyder at verdensrummet udvider sig.

Jorden ligger i udkanten af vor galakse. Den ligger helt perfekt i forhold til solen og månen. Solen har en overflade temperatur på ca. 6000 gr. Celsius, og vor jord ligger i den rigtige afstand fra solen til at den kan få akkurat nok varme.

Hvis månen ikke havde haft den nøjagtige afstand, som den har fra jorden, ville tidevandet have oversvømmet landene to gange om dagen.

Hvis atmosfæren havde været blot lidt tyndere, ville mange meteorer, som nu brænder op i rummet, have bombaderet forden og forårsaget brande overalt.

Det er ikke nogen stjerne eller planet som er centrum i universet. Det er Guds himmel som er i centrum. Salme 8.

2. Hele frelseshistorien er nedtegnet i Zodiaken. Det betyder at frelseshistorien er nedtegnet i de 12 stjernebilleder som vi har i vort solsystem. Både navnene på stjernerne og deres pladssering i Zodiaken fortæller os om vigtige hændelser i frelseshistorien. Virgo, Scorpio og Sagittarius med sine sidebilleder fortæller os om forskellige sider ved Jesu forsoning.

Capricornus, Aquarius, Pisces og Aries med sine sidebilleder fortæller os om følgerne af Jesu liselser og Jesu sejer.

Taurus. Gemini, Canser og Leo med sine sidebilleder fortæller os om forskellige sider ved Jesu genkomst. Se min bog: Jesu Genkomst, bind 5. siderne 13-181.

2. Det matematiske bevis som er nedlagt i selve grundteksten i Bibelen. Bogstaverne både i det hebraiske og det græske alfabet har talværdier. Det viser sig at hele sætninger eller enkelte ord er delelig med tallet 7, som er fuldstændighedens tal. Det består af verdens tal, som er 4 og Guds tal, 3.

Dette mønster går igen i både den masoretiske grundtekst og i King James oversættelse af N.T, se min bog Jesu Genkomst bind 1, kap: Bibelens talsymbolik og matematiske mønstre.

4. Israel. Israel og jøderne er Guds folk på en speciel måde. Den store fordel som jøderne har foran andre folk og nationer, er at deres historie er nedskrevet i Bibelen allerede fra den første tid af. Når det profetiske ord går i opfyldelse, er dette et gedigent bevis på Guds eksisten. Ikke noget andet folk i historien har denne relation til Gud.

Den prøjsiske konge spurgte engang sine statsråder om der var noget bevis på Guds eksistens. En af ministrene svarede: ”Jøderne, deres Majestæt .

William von Humbolt har sagt flg. Om jøderne: ”Det er et så ejendommelig religiøst og verdenshistorisk fænomen at selv de mest fortræffelige personer har tvivlet på, at dets eksistens kan forklares kun på menneskelig vis.”

Erich Sauer har udtalt flg.: ”Men også her er det jødiske folks videre beståen en af historiens gåder. De love som behersker andre folks liv, lader si til dels forklare historisk-filosofisk. Men Israels udvikling spotter al forklaring. For Israel er trods alt Yehovas folk, og Herren, dets Gud, en Gud som skjuler sig.”

Gud har nedlagt sine specielle planer i jødefolket. Det er ikke blot at det står i Bibelen alt det, som skal ske med dette folk og dette land, men meget af det er allerede sket. Det resterende vil også ske. Der sker fortløbende hændelser som er beskrevet i Bibelen. 30% af Bibelens indhold er profetier. Det er i sig selv et bevis på at Bibelen er sandhed, og at Gud eksisterer. Jødefolket har ikke selv kunne styre historien som det står i Bibelen, kan opfyldes på dem selv: 2.Pet.1,19-21.

Jødernes historie begyndte med Abraham. Han kom fra Mesopotamisk i Irak. Gud sagde til ham: Forlad dit land og dit folk og flyt til det land som jeg vil vise dig. Han drog ud uden at vide hvor han skulle hen. Det er at tro. Det må vi også gøre, dersom Gud skal få realiseret sine planer med os.

Efter en vandring og et ophold i Karan, og der gik mere end 25 år, kom Abraham endelig til Israel. Gud oprettede en pagt med ham og sagde: 1.Mos.15,18.

Gud har givet jøderne et stort landområde i Midt-Østen. Dette land havde en tid under David og Salomon, men nu har de kun en lille del af dette område. Ved Jesu genkomst, skal de få hele dette landområde fra Middelhavet til Eufrat. Det var ikke noget mærkeligt at disciplene spurgte Jesus: ”genrejser du på den tid = Riget for Israel”? Ap.Gr.1,6.

Hvad der gælder selve landet, så skiller vi mellem stammedelen som ligger vest for Jordan floden, og grænsedelen, som udgør det øvrige landområde.

Jøderne skal bo i Israel, og araberne skal bo i de øvrige lande. Israel skal administrere dette landområde, og de andre folkeslag skal bo ”østenfor alle sine brødre” 1.Mos.16,12. De skal sandsynligvis have indre selvstyre i deres lande, men de må forpligtige sig på at underlægge sig Israel og Guds ordninger med Israel: Es.19,24.

Der har hele tiden været store u-overensstemmelser mellem jøder og araberne. Dette vil ikke få nogen løsning, før Jesus kommer tilbage, og hedningefolkene er villige til at underkaste sig Guds planer.

På grund af jødernes ulydighed mod Gud og hans planer, har Gud ført jøderne ud i 3 store landflygtigheden, og de er:

a. Den assyriske landflygtighed. Den begyndte i året 722 og er ikke afsluttet endnu. (Det var i underkanten af 50000 jøder som kom hjem fra det babylonske og det assyriske fangenskab.)

b. Den babylonske landflygtighed. Den begyndte i året 606 og varede til 536.

100. Den ægyptiske landflygtighed. Den begyndte i året 70 efter Messias. I dette år blev Jerusalem og templet ødelagt. 1 million jøder blev dræbt. 100000 blev sendt som slaver til Ægypten.

Ifm. Bar Kochbah- oprøret (132-135) blev Jerusalem jævnet med jorden. Landet fik et nyt navn, ”Felestin”, og Jerusalem fik navnet ”Aeila Capetolina”. Jerusalem blev jævnet med jorden, og byen blev flyttet en del nordover. Jøderne fik ikke lov til at bo i Jerusalem eller Judæa. De blev nægtet al religiøs udfoldelse. Da gik det i opfyldelse , det som profeten Mika havde profeteret 750 år tidligere: Mika 3,12.

I vor tid fører Gud jøderne tilbage igen til deres eget land, men det sker ikke uden stor modstand, fra araberne, fra ”palæstinenserne” og fra islamitter, men: Salme 118,23.

Allerede Moses profeterede at Gud skulle sprede jøderne til alle verdens lande: 5.Mos.28,64.

Det store flertal af jøderne er endnu ude i landflygtigheden. Der bor i dag ca. 6 millioner jøder i Israel. Gud fører dem tilbage efter to forskellige principper, og det er:

a. På grund af sin store kærlighed til folket. Det er den genkomst vi er vidner til i dag.

b. På grund af at jøderne holder Guds lov i landflygtigheden: 5.Mos.30,2-4.

Jøderne har bestandig længtes tilbage til Israel. Hver Påske har de mødt hverandre med hilsenen: ”Næst år i Jerusalem”

Jehuda Halevi (1085-1140.) har sagt fl. om sin længsel efter Sion: ”Mit hjerte dvæler i Østen. Selv må jeg bo i det yderste Vesten. Hvordan kan jeg bekymre mig med dagliglivets trivialiteter. Hvordan kan jeg leve efter Herrens love, når Sion er i Edoms snarer, og jeg er i Israels lænker? Al Spaniens skønhed er tomhed mod at finde støvet af den faldne helligdom.”

Israel er Guds øjesten. Han gør alt for at bjerge folket og landet. Det er forbundet med den største fare at modarbejde Guds planer med Israel og med jøderne: Es.43,3.

Israel er Guds demonstrations folk på flere måder:

a. Det profetiske ord går i opfyldelse i det som sker med folket og med landet.

b. Når folket gør efter Guds vilje, bliver de velsignet.

100. Når folket ikke gør efter Guds vilje, bliver de straffet.

d. Det som sker med Israel er et forbillede for hedningenationer.

e. Gud har ikke opgivet sine planer med folket og med landet. Når han nu har givet dem landet, og har begyndt at føre folket tilbage til landet, så er dette et bevis på at han vil føre levningen af folket tilbage til Israel, når tiden er inde til at det kan ske.

I vor tid er jøderne vendt tilbage til deres land fra 140 nationer. Der har boet jøder i Israel i 4000 år – helt fra Abrahams tid. Medens befolkningen på Jesu tid var ca. 3 millioner, var der i år 1800 10000, i 1990 70000, 1945 500000, i 1948 742000 og i dag 7150000 (år:

6007 e. Adam). (I dette antal er inkluderet 1 million arabere og 425000 drusere. Disse har israelsk statsborgerskab.)

Medens jøderne kom til Israel for mere end 4000 år siden, kom de første arabere til Israel først på 600-tallet e. Kristus. Fra denne tid og frem til begyndelsen af dette århundrede var landet sunket ned til enorm fattigdom , dette har vi mange udtalelser om. Se min bog: Guds løfter til Israel s.34.

Israel blev i mellemtiden lovet et hjemland i Israel. I 1917 fik vi den såkaldte Balfour- deklaration, som lovede jøderne det område, som blev kaldt for Palæstina. Det betod af det gamle Israel og det som senere kom til at hedde Jordan. (Selve navnet Palæstina er af-ledet af det romerske navn Felestin, som kommer af navnet ”filister”. Filistrene stammer fra Kreta. De slog sig ned på Israels kyst fra Gaza til Joppe. Amos 9,7.

Jøderne skulle få hele dette område.

Araberne havde fået oprettet andre stater som Ægypten, Syrien, Irak og Libanon.

Balfour- deklarationen blev senere gjort til international lov i og med at Folkeforbundet optog den i sit lovværk, men stormagterne holdt ikke det de havde lovet. I 1922 ud skildte de 3-4 dele af dette område til en ny stat: (Trans) Jordan.

Tilbage stod Israel med et lille område som vi kan kalde for Rest Israel. Dette område blev delt igen i 2 i 1947 i forbindelse med at F.N. Bestemte 33 mod 13 stemmer (10 stater undlod at stemme) at jøderne skulle få sin egen stat, dersom de ønskede det.

De såkaldte ”palæstin- arabere skulle få det resterede område til at oprette deres egen stat. (Jeg skriver ordet ”palæstin- arabere” eller ordet ”palæstinenser” i parentes fordi disse begreber er kunstige og er blevet komponeret i den hensigt at ødelægge Israel. ”Palæstinenserne” hører med til ”den arabiske nation”.)

Den 14. maj blev staten Israel oprettet af den jødiske nationalforsamling. Araberne var ikke enige i denne afgørelse. Den 15 maj udbrød der krig melle Israel og 7 arabiske nationer. Der var 650000 jøder mod 60 millioner arabere. Det var et under at jøderne formåede at vinde denne krig. Den varede i 8 måneder. Se min bog: Jødernes Konge bind 1, s.167-174.

Oprettelsen af staten Israel blev på arabisk kaldt for ”al nakbah” ”katastrofedagen”.

Den 15. maj bliver fejret i hele den arabiske verden som ”katastrofedagen”.

Jeg vil derimod kalde den 14 maj 1948 for en af de vigtigste dage for Guds opfyldelse af det profetiske ord. Citere hvad Eliser Berkovitz har sagt om dette: ”Genfødelsen af staten Israel er åbenbaring i samtiden. Det er Guds stemme som taler ud af historien. Specielt har hændelserne i 1967 en åbenbarings-kvalitet som man ikke slipper udenom.

Tilbagekomsten til landet må forstås både som historiske og som eskatologiske hændelser. Tilbagekomsten er historiens modstykke til den troens vished, at denne verden skal etableres som Guds kongerige. Hjemkomsten til Sion er det endelige bevis på Guds nærvær i historien, og på hans forudseende styring af mennesker og verden.

I Auschwitz og i tidligere pogromer oplevede vi agt Gud skjulte sit ansigt. I genfødelsen af staten Israel har vi set et smil over Guds ansigt, og det er nok for os.

Siden 1948 har vi haft en række krige i området. I krigen 1967 tog Israel tilbage Gamle-byen af Jerusalem, templet, Judæa, Samarie, Gaza og Golanhøjderne. Dette er ikke okkuperede områder, men det er generobrede områder – både i fælge Guds ord og ifølge Balfour – deklarationen. Jeg vil citere hvad overrabbiner Goren udtalte om generobringen af den gamle bydel af Jerusalem: ”Lovet være Herren! Lover være Herrens tjenere! Lovet være Herrens navn! Hav tillid til Israels Herre, for han er dit styrke og dit skjold. Han har hørt dine bønner. Han er blevet din frelse. Tak Herren for han er god. Hans urokkelige kærlighed varer evig. Vi har indtaget Guds by. Vi går ind i den Messianske ære for det jødiske folk.” Se min bog: Jødernes Konge bind 1, kap: Høvdingen over Israel hær, hvor jeg skriver udførligt om de 4 krige mellem jøderne og araberne.

I september år 2000 startede en ny konflikt mellem jøderne og ”palæstinenserne”. Påskuddet fra Palæstinensisk side var til at begynde med dette oprør mod Israel, var det forhold at daværende statsminister Ariel Sharon besøgte Tempelpladsen.

Dette besøg var i øvrigt klareret af de palæstinensiske myndigheder: som ”lovlig”.

Dette oprør mod den jødiske stat blev kaldt for ”intifadaen”, selve ordet er arabisk, og det betyder ”opstand”.

”Intifadaen” blev planlagt af ”palæstinenserne”! Efter topmødet i New York år 2000. I dette møde blev ”palæstinenserne” lovet en stat i Israel af både statsminister Barak og præsident Clinton. De skulle få 98% af det område som de gjorde krav på. Yasser Arafat godtog ikke planen, fordi han ønskede i det hele taget ikke at Israel skal eksistere. (Terje Rød Larsen, som var F.N.s talsmand i Midt-Østen, har sagt om Yasser Arafat at han løj hele tiden. Det gik ikke an at forholde sig til ham, for det var ikke sandt det som han sagde. Han levede i grænselandet mellem virkelighed og fantasi.

”Intifadaen”!, som startede i året 2000, varede ved lige til i dag. Der bliver ingen fred i Midt-Østen før selve freds-fyrsten kommer, og folkene bliver Ham lydige.

Ifølge arabisk tankegang er det både naturstridig og mod Allahs vilje at der er en Zionist stat i Midt-Østen. Det som en gang er blevet erobret af araberne, kan ikke ejes af noget andet folk. Det er imod Allahs vilje. Dersom ikke Allah får det tilbage, så er det et udtryk for at jødernes Gud er stærkere end islams gud – og det er han også.

Arabaerne operer med 2 forskellige udtryk hvad som gælder landområder, og det er:

a. ”Dar al Harb” og b. ”Dar al Sallem”.

Det første udtryk betyder ”krigens lejr”. Det er jødernes og de kristnes områder.

Det andet udtryk betyder ”fredens lejer”. Dette er de islamiske områder og særlig gælder det områderne i Nord-Afrika og Midt-Østen.

Islam tager ikke kun sigte på at beholde de områder, som de engang har taget.

Den tager sigte på verdensherredømme. Selve ordet ”islam” betyder ”underkastelse”

Den palæstinensiske faseplan fra 1974 gælder fortsat, og den går ud på 23 forhold, og det er:

a. At oprette en palæstinensisk stat. b. At fortsætte krigen mod Israel fra dette område. c. At igangsætte en større krig for at udslette Israel.

Både Al Fatha, som er en del af PLO, og Hamas ønsker at udslette Israel. De har forskellig strategi men målet er det samme. Medens Al Fatha ønsker at holde sig til fredsplanen fra 1974, ønsker Hamas at gå til en større krig mod Israel med det samme, for at udslette staten Israel.

Af en eller anden grund magter Vestens politikker ikke at gennemskue dette rænkespil fra ”palæstinensernes” side. De tror deres løgne. Jeg kan ikke forstyå andet end at det er en løgnens ånd, som har indtaget Vestens politikker, således at de ikke maget at gennemskue dette.

”Palæstinenserne” har forsøgt at svække den jødiske tilknytning til Israel på følgende måder:

a. De hævder at der ikke har eksisteret nogen jødisk stat i Midt-Østen i gammel tid.

b. De hævder at der ikke har været nogen jødisk tempel i Jerusalem.

100. De hævder at Jesus og apostlene var arabere.

d. De hævder at ”palæstinenserne” er etniske efterkommere af både kanaanitterne og filisterne i gammel tid.

Alt dette er løgn og historieforfalskning. De såkaldte ”palæstinensere” er arabere, som har boet i Israel. De fleste af dem kom til Israel på 1920 og 1930 årstallet. De flyttede til Israel da jøderne begyndte at skabe arbejdspladser der i forbindelse med, at jøderne genopdyrkede landet.

De såkaldte ”palæstinensere” har en meget kort historie. De har ingen religion eller sprog. De har islam som religion, og de taler og skriver arabisk. De identificerer sig med araberne og islam. Yasser Arafat var født i Ægypten.

De opbygger deres identitet stort set på en ting, og det er krig og hadet mod Israel.

Det er en meget tvivlsom måde at opbygge et folks identitet på. Had mod Guds folk og Guds planer med folket og landet.

Islam er hadets religion. En arabisk krigsleder, Ralph, sagde følgende om Islam i avisen Norge I Dag. nr.19. 2002: ”Løgn er en stor synd i islam. Der er 3 undtagelser:

a. Løgn mod kvinder er tilladt. b. Løgn under hellig krig (Jihad) er tilladt.

100. Løgn for at oprette fred er tilladt.

I islam helliger målet midlet, og målet er at udslette staten Israel. Det er derfor vanskelig at forholde sig til deres etik.

Det er lovlig af lyve når det tjener islams sag. Det er umulig for en, som har en anden praksis, tankegang og etik, at forholde sig til deres grundlag. ”De har gjort løgn til deres tilflugt og svig til skjul.” Es.28,15.

Araberne regner med to typer fred og 2 typer fredsaftaler. Det er de virkelige aftaler, og det er de mindreværdige aftaler. De kaldes for ”hudna”. De sidste skal bare holdes for en kort tid, og derefter kan de brydes. Dette går tilbage til Muhammed og Saladin, som sloges mod korsfarerne.

De mindreværdige aftaler bør ikke vare mere end 10 år. ”Oslo-aftalen varede fra 1993-2000.

Yasser Arafat har aldrig ment at Oslo aftalen skulle vare eller holdes. Han udtalte det allerede den 15. maj i 1993 i en tale tilden palæstinensiske lovgivende forsamling. I et

entervju ægyptisk TV fra 1998 sammenlignede han sig både med Muhammed og med Saladin og sagde: ”Den fredsaftale som vi har undertegnet, er en ”mindreværdig fred”.

Efter Oslo-aftalens nedlæggelse har der været gjort mange fosøg på sat få istand lignende aftaler mellem jøderne og ”palæstinenserne”, men det har ikke lykkedes. Lige nu er det ”vejkort for fred” som der arbejdes med. Denne kommer heller ikke til at lykkes, for ”palæstinenserne” er ikke interesseret i en varig fred med jøderne, men de ønsker at ødelægge staten Israel.

Til trods for alle de forsøg som er blevet gjort, med at løse konflikten mellem Israel og ”palæstinenserne”, så bliver der ingen fred i Midt-Østen, for hverken ”palæstinenserne”, araberne eller muhamedaner interesser sig derfor. Israel ønsker fred, men de opnår den ikke, for deres naboer ønsker at udslette staten og folket.

I Tanach står der følgende om dette: Salme 120,5-7.

Israel bliver kritiseret for både at forsvare sig, og at de bygger på ”okkuperet” område. Der bor 200000 jøder i Judæa og Samarie. Dette er ikke blot nye bosætninger, men det er også gamle bosætninger der. Jøderne har aldrig nogen sinde indgået aftaler hverken med PLO eller andre ”palæstinensiske” organisationer om at de ikke skal oprette bosættelser på en del af disse områder.

Målet for PLO og Hamas er at disse områder skal være helt uden jøder. De skal være ”judenfrei”. Dette begreb kender vi fra nazitiden. Vi godtager ikke denne målsætning, for vi ved hvad det fører til.

En lignende målsætning førte til at 6 millioner jøder blev udryddet i Europa i tidsrummet 1938 og til 1945.

Israel har en helt anden målsætning i forhold til ”palæstinenserne”.

Staten har intrigeret 1 million ”palæstinensere” indenfor sine grænser og givet dem jødisk statsborgerskab. Jøderne ønsker at leve i fred med sine naboer.

Hvorfor lader de såkaldte ”kristne” nationer i Vesten sig bedrage og manipulere af islam og araberne? Der er følgende svar på dette:

a. Når et menneske ikke vil tro sandheden, kommer det til at tro løgnen: 2.Tes.2,9-

b. Det sekulariserede Vesten regner heller ikke med de åndelige realiteter som er nedlagt i tilværelsen. Det regner ikke med at der er gode og onde ånds-magter i tilværelsen, som står bag hvert enkelt menneske og de teologiske systemer og driver dem fremover. Kommunister, socialdemokrater og verdslige humanister tror at de er alene i verden. De tror at de tager afgørelserne selv på et frit grundlag, og forstår ikke at de er blevet drevet fremover af dæmonerne. Dæmonerne har altid været imod Israel og jøderne.

Når vi mennesker undslår Guds planer med Israel, så er det i sin yderste konsekvens had mod Gud som ligger til grund for det. Når man hader Israel, hader man både Gud og Jesus. H.D. Leuner har sagt følgende om dette: ”Hvad man senere sammenfattede under begrebet” Auschwitz” var et bevis på at kristendommen kun er spindelvæv pynt, under hvilket den vestlige verden – også i set 20. århundrede – skjuler sin afgudsdyrkelse.”

Andre Scwartz har sagt: ”de kristne” siger de elsker ham (Jesus) men jeg for min del tror at de afskyr ham uden at vide om det. Derfor tager de korset i den anden ende og gør et sværd af det og slår os jøder med det.”

Det dummeste vi gør i Vesten, er at vi undervurderer islam og dens åndelige kraft. Islam er ude efter verdensherredømme: ”I dag skal vi ødelægge lørdags-folet”, og i morgen ska vi ødelægge ”søndags-folket” er et af de slagord som araberne benytter sig af. ”Lørdagsfolket” er jøderne og ”søndagsfolket” er Vestens nationer.

Hvorfor maget ikke den norske kirke og store dele af kristen-folket ikke at stå imod de u-sandheder som rettes mod jøderne og Guds planer ,med Israel ?

Dette skyldes den såkaldte ”erstatningsteologi”. Den går ud på at Gud har opgivet sine planer med Israel, og han har overført dem til kirken. Denne udvikling begyndte på 300 tallet og har fortsat frem til i dag.

Hvor meget stærkere havde ikke både kirken og Israel stået, om teologerne havde hævdet det som står i Bibelen om disse ting.

Den officielle kirke mener stort set at det profetiske ord fik en forandret betydning, da Jesus kom. Teologerne kalder det for ”Kristus-transformationen”. Hvilket betyder at Jesus forandrede Guds løfter til jøderne til at gælde den kristne menighed. Israel blev til kirken. ”1000 års-riget blev det samme som kirkens tid.

De baserer denne vurdering på bl.a. følgende Skrift-ord: ”for så mange som Guds løfter er, i ham (i Jesus) har de sit ja. Derfor får de også ved ham sit amen. Gud til ære ved os.” 2.Kor.1,20.

De fleste teologer mener at da Jesus kom, fik løfterne til Israel en forandret betydning. Professor Oskar Skarsaune skrev flg. Om dette i sit studiehæfte: Hvordan forstå Bibelens endetids-profetier? s.34: ”Så langt jeg kan se, findes der knap noget centrat profetisk motiv i G.T. Som ikke tages op i N.T. Og der gennemgå denne dybt-gribende ny-tolkning. Det er så at sige en transformation (omformning). Lad os kalde det ”Kristus-transformationen”.

Dette er lavmål af fortolkning af Bibelens profeti.

Profetierne om Guds planer med Israel og jøderne skal forstås lige som de er nedskrevet. De er heller ikke overtaget af kirken.

Israel fører en retfærdig kamp for at overleve. Det er en kampmod terror, som også Vesten skulle have støttet fuldt ud,men det gør den ikke.. Den ser ikke at Israels kamp er vor kamp. Israel bliver kritiseret uanset hvad de gør. Jeg for min del vil ikke være med på denne usaglige og urigtige kritik. Jeg vil protestere mod det som er galt. Jeg vil have min åndelige integritet i orden.

Bibelen siger at det kun er gennem Israels Messias, som er Jesus fra Nazaret, at der kan skabes fred i verden. Han er den centrale person i verdenshistorien, hvorom alt drejer sig, for han er både Gud og menneske i en og samme person.

Gud kommer til at gennemføre sine planer med Israel og jøderne. Når verden ikke frivillig vil underkaste sig dette, vil Gud tvinge det igennem.

Vi ser frem til at fredstiden kan komme, men før det sker, så går verden ind i den forfærdeligste tid, som den har oplevet. Gud må udrense det som er galt. Vi skal begynde på ny igen, og da skal verden baseres på det som Bibelen siger om Guds planer med Israel. Se mine bøger: Jesu Genkomst, bind 1-5, hvor jeg skriver meget om selve endetiden

http://home.online.no/~oskaredi/index.htm

www.denpaulinskegruppe.blogspot.com