tirsdag den 19. november 2013

Uddrag: bind 3. Jødernes Konge. - af Oscar Edin Indergaard


Uddrag: bind 3. Jødernes Konge. - af Oscar Edin Indergaard

Www.denpaulinskegruppe.blogspot.com/"ww.denpaulinskegruppe.blogspot.com 


    s. 25 Og ORDET (Messias) blev kød og tog bolig ( på græsk: opslog sit telt, boede i et tabernakel), og vi så hans herlighed – en herlighed – som den enbårne søn har fra sin far – fuld af nåde og sandhed: Joh.1,14. 2.Kor.6,16.
   I dag bor Gud også hos den enkelte som tror på ham. Han bor i vore hjerter ved Den Hellige Ånd
   s.  27 Hvad der gælder jødernes omvendelse, så må vi ikke tro at vi formår at fremskynde den ved evangelisk og missionsvirksomhed i Israel. Den kan på mange måder virke mod sin hensigt, for jøderne har lille eller ingen tiltro til vort budskab.
   De såkaldt kristne nationer siger jo en ting til jøderne: At vi skal elske hverandre, medens de i næste omgang bagtaler, diskriminerer, modarbejder  jøderne. Jøderne skiller ikke mellem de såkaldte kristne nationer og de personlige kristne, og desuden så er kristendommen disse staters officielle religion. Kristendommen siger en ting, medens de kristne stater føler sig ikke forpligtet på sit eget trosgrundlag.
   Jødernes omvendelse til Kristus er en lang og møjsommelig proces, som de alene-uden de kristnes mellemværende eller indblanding. De venter nu på at få øjnene åbne for Jesus fra Nazaret hans storhed som åndelig leder og etisk vejleder for det jødiske folk. De arbejder nu hårdt for at få deres største søn hjem igen fra udlændighed som han stort set har været i snart 2000 år. Der arbejdes hårdt med at rense ham fra mange af de egenskaber og forhold som vi kristne har tillagt ham og klædt ham i.
   Dette gælder først og fremmest Jesu rolle som konge i 1000 års-riget i Israel. Dette gælder også store dele af hans lære, som vi kristne har tolket galt: Emnet behandles i bind 1 og 2.
   På samme måde som Josef måtte bede de fremmede om at gå ud, før han kunne åbenbare sig for sine brødre, på samme måde må jøderne være alene med Jesus fra Nazaret og blive kendt med ham, før de kan anerkende ham som deres Messias: 1.Mos.45,1-2.
   Tabernaklet blev fyldt af Herrens herlighed (hebr.kabod Jhvh), som senere blev koncentreret  i en lysende sky, som tog plads over nådestolen mellem de to keruber. Der kunne Moses tale med Herren. Denne nedstigende Guds herlighed blev kaldt for Schekina- herligheden, og den blev i jødedommen betragtet som en af Guds udtryksformer: se bind1.
Mos.19,9, 25,22. 40,34-38. 4.Mos.7,89. 9,15-17.Esajas 4,5.
   Denne dobbelte herlighed vil komme tilbage til Isral i 1000 års-riget.
   s. 31 Det tredje tempel som jøderne skal bygge, kan vi kalde for trængselstiden tempel. Det skal bygges på tempelpladsen, og det vil sandsynligvis have 1000 års-rigets temel mål og udsmykning, således som vi finder det beskrevet i Ezekiel 40-48. Det er dette tempel: Dan.9,24-27 og kræve guddommelig tilbedelse: Antikristen vil sætte sig i i midten af den 70. år-uge for Israel og Jerusalem: Dan.9,24-27 og kræve guddommelig tilbedelse: 2.Tess.2,3-10. (Se min bog: Gudsriget i Israel s. 165-194.)
   s. 32  2.Tess.2,3-8. Og nu ved i hvad der holder igen (Den Hellige Ånd som er i den kristne menighed), så han (Antikristen) først skal åbenbares i sin tid.
   s. 33 Jeg skiller mellem den kristne menigheds bort-atomar, som vil ske før den 70. år-uge for Israel og Jerusalem ad de gammeltestamentlige troende. Dette har jeg gjort rede for i min bog: Den kristne menigheds bort-atomar.
   Et Bibelord som viser dette helt tydeligt er Åbenbaringen.11,18: Gud skal dømme de døde, som opstår i den første opstandelse. De døde er her profeterne og de hellige fra gammeltestamentlig tid.
   Som den sidste store begivenhed som skal ske i Israel ifm., den store trængsel vil Herren selv begynde at bygge sit nye tempel på Sion, som skal være højt hævet over alle højder i Jerusalem: Esajas 2,2. Sakarias 6,12. 15.
Ezekiel 43,2.4. 10-11. Esajas 11,10. 24,33. 66,18. Habakuk. 2,14. Hag. 2,7. Sak.2,9. Es.52,12. 58,8. 4,5-6.
   Den kristne menighed frelses-principper udgår, og de hebraiske frelses-principper kommer ind igen i 1000 års-riget.
   Hensigten med ofringerne i dette tempel er at vi skal mindes det som Jesus gjorde for alle mennesker : Ezekiel 45,17.
   s. 50 Ezekiel 1,5-14: rabbiner oplyser at  de samme ansigter var på Israels 4 bannere under ørkenvandringen i 40 år. Under hvert banner lejrede der sig3 stammer omkring tabernaklet.
   s. 66 Bønnen er forbundet med det tegn som Shofar hornet giver på det nye år begynder - - .
   s. 78: Men vi som med et utildækket ansigt skuer Herrens herlighed som i et spejl, vi bliver alle forvandlet til det samme billede fra herlighed til herlighed, som af Herrens ånd: 2.Kor.3,18. Ef.1,18. 2.Tess.2,14. 2.Tim.2,10. Hebe.2,7. 1.Pet.4,14. 5,10. Judas 24-25. 


   Det er sandsynligt at Jesus under hele sit jordeliv måtte aktivt holde igen, således at hans herlighed ikke skulle blive åbenbaret for han apostle/disciple. I og med at Jesus er Gud, så havde han fuld kontrol til at gøre dette: Matt.17,1-9. 2.Pet.1,16-18.
   På samme måde som Peter Jakob og Johannes fik se den herliggjorte Frelser i al sin glans og herlighed på Forklarelsens Bjerg, fik også Johannes ham at se på Patmos, sammen med modtagelsen af indholdet i Johs. Åbenbaring 1,10-18.
   På vejen til Damaskus åbenbarede den opstandne og herliggjorte frelser sig for Paulus. Han hørte hans stemme og ordene som han sagde og så hans herlighed og Herrens skikkelse. De andre som var sammen med Paulus, hørte røsten som talte med Paulus, men ordene som blev talt fik de ikke fat i. De så også lyset som omgav Jesus, men Jesu skikkelse så de ikke. Det var blot Paulus som fik den at se: Ap. Gr.9,5-7. 22,9 v.14.
   s. 80 Joh.12,23, 28. 17,5. Hebe.2,10. 1-.Pet.1,11. 3,18. 4,1.
   Ja, den herlighed som Jesus opnåede ved sin fornedrelse og død, var større end den herlighed som han havde hos Faderen fra før, for ved sin himmelfart førte han også de gammeltestamentlige troendes sjæler og ånder med sig fra dødsriget, og lige ind til den tredje himmel. Han førte en del af sin løn eller sine børn med sig. Han lod dem blive gjort delagtige i sin egen herlighed:Salme 68,19. 73.24-25. Matt.27,52-53. Ef.4,8-10. Hebe. 12,22-23.
   Den som tror på Jesus som verdens frelser og som jødernes konge, skal få del i Jesu herlighed: Rom.4,13.Gal.3,16. 29. 2.Tim.2,8.
   Meget af den såkaldte herligheds teologi som bliver forkyndt siger at en troende ikke kan have vanskeligheder i livet. Det er ikke sandt. Guds ord og erfaring viser os et helt andet billede: Ap. Gr. 9,16. Rom.8,17-18. 2.Kor.1,5. Fil.1,29. 3,10. Kol.1.24. Hebe.11,25 v.35-38. 1.Pet.4,13. 5,9-10.
   (Se min bog: Jødernes Konge bind 1.s. 214-216.) Hvor indsatsem er stor og egennyttig, der bliver lønnen stor: 2.Joh. v.8.
   s. 84 Gud er en retfærdig Gud og dommer. For at alle troende skal få mulighed for at få fuld løn, har han sat dette i forbindelse med kærlighedens nådegave. Dersom vi har mange store nådegaver, men ikke har kærlighed til at udøve dem, har vi ikke løn af dette. Det som er gjort modvilligt i Guds riges arbejde, det har ingen løn. Uden at vi har kærlighedens nådegave, har vi ingen ting, da når vi ikke frem med vort budskab og vort arbejde.
   Alle troende kan bede Faderen om at han giver os mere af kærlighedens nådegave, således at vi kan få fuld løn: 1.Kor.9,17. 12,31-13,3.
   Vi som tror, lever nu i lidelsen og fornedrelsen, men ved Jesu genkomst skal verden først forstå at det er os som har valgt ret, og at det er dem som har valgt galt: Matt.16,27. 24,30. Kol.3,4. 1.Tess.3,13. 2.Tess.1,6-7 v.10. 12-13. 1. Pet.1,15. 4,13. 5,1 v.4. Jud.14. 1. Joh.3,2.
   Det gamle testamente har mange beskrivelser om den herlighed som skal komme over jorden og Israel, når herlighedens konge skal komme tilbage til Jerusalem. Ud fra det som skete med Jesus fra Nazaret, og ud fra det som N.T, beretter om dette, så vil herlighedens konge indtage verden og Israel ved en invasion fra himmelen.
   s. 86 Den herlighed som han vil dele med både skaberværket og skabningen, har både sin basis i den herlighed som han havde hos Faderen før verden var til og den herlighed som han tilvandt os ved sin lidelse, død og opstandelse.
   1000 års-riget er oprettelsens tid efter at verden har ligget i mørke og i den ondes styre i 6000 år.
   Satan og de onde engle, skal være fængslet i disse 1000 år, og mennesker og dyr skal hvile sig og nyde Guds skaberværk i disse 1000 år. Dette er jordens sabbatshvile: Salme 26,8. 72,19. 96,6. 102,16-17. Es.4,2. 11,9-10. 24,14 v.23. 26,15. 33,17. 35,2. 40,5. 44,23. 46,13. 49,3. 58,8. 59,19. 60,19   
62,2. Jer.33,16.
   s. 88 Og jeg, jeg gør deres misgerninger og tanker til intet, den tid kommer da jeg samler alle folk og tungemål, og de skal komme og se min herlighed (Messias). Og jeg vil gøre et tegn for dem: De 144000 af Israels 12 stammer, som blev beseglet med Guds segl: Åbenbaringen 7,2-8. 14,1.
Og de skal kundgøre min herlighed blandt hedningefolkene: Es.66,18-19 (v.23-24.) Habakuk 2,7.9.14. 3,3. Sak.2,9. 6,13.
   Schekina- herligheden. Det er Guds nedstigende herlighed. Den viser sig både i skyen, i stormen og i ilden. Det var denne herlighed som fulgte jøderne på deres vandring fra Ægypten og ind i det lovede lan. Det var denne herlighed som fyldte det første tempel, men på grund af synd og overtrædelser blandt Israel-folket, måtte den forlade templet og landet. Denne herlighed skal komme tilbage til Israel i forbindelse med Jesu genkomst. Den slutter Jesu store indtog i Jerusalem, og den skal fylde Det Aller Helligste i 1000 års-rigets tempel.
   Herrens herlighed er den lysglans som omgav Herren og hans trone i himmelen. Både Moses, Esajas, Jeremias, Ezekiel, Daniel og Johannes fik denne herlighed at se.
   Herrens herlighed er også Jesus selv og alt det fine og positive som han bringer med sig når han kommer for at oprette Riget for Israel
      Riget for Israel er selve freds-riget. Es.2,3-4. Se min bog: Jødernes Konge bind 2, s.168-280.
   s. 111 Ap. Gr.5,31. 13,38 Rom.6,7 v.10.18.27 1.Kor.15,3. 2.Kor.2,21. Gal.1,4. Ef.1,7. 2,1. Hebe.1,3. 8,12. 9,26 v.28. 19,12 v.14.18. 1.Pet.2,24. 3,18. 1.Joh.1,7. 2,2 v.12. 3,5. 4,10. Åbenbaringen 1,5.
   Vi er frelst fra synden 1. Vi har forladelse for synden 2. Synden er båret bort 3. Vi er døde fra synden 4. Vi er retfærdiggjort fra synden 5. Vi er frigjort fra synden 6. Synden er taget bort 7. Synden er sendt bort 8. Vi har syndernes forladelse 9. Vi har renselse for vore synder 10. Gud har glemt vor synd 11. Vi er fuldkomne for vor Gud 12. Jesu blod renser os fra al synd 13. Al verdens synd er sonet 14.
   s. 115 På samme måde som Aron og hans sønner måtte have del i den dobbelte renselse, må også alle troende have del i den.
   Det er for det første selve frelsen, som sker en gang, og derefter er det den daglige renselse eller selve helliggørelsen, som skal ske hele tiden.
   Vi bør kalde det for den daglige renselse og ikke for den daglige omvendelse, som mange gør.
   Omvendelsen er noget som sker en gang. Helliggørelsen sker kontinuerlig.
   s. 119 Vi er allerede herliggjort i Sønnen, og vi skal får lov til at tage denne herliggørelse i besiddelse enten når vi dør eller ved Jesu komme for den kristne menighed.
   Vi skal alle frem for Jesu domstol, som er i himmelen, for at få igen det som er sket med legemet, enten det er ondt eller godt (1.Kor.3,12-15.)
   Vi skal få nådeløn af Faderen. Vi må imidlertid være opmærksomme på at vor nådeløn består af 2 dele:
Det er det som vi har i Jesu forsoningsværk og alle løfterne som er givet til den kristne forsamling og den enkelte.
Det er den nådeløn som vi selv har oparbejdet ved vor helliggørelse og arbejdet i Guds rige. Se min bog: Den kristne menighed bort-atomar s.113-145.
   s. 124 Jesus selv døbte ikke, og grunden til det var at han ikke ville at jøderne skulle blande sammen Johannes-dåben eller Jesu disciple dåb med den dåb som han skulle døbe de treonde med efter sin himmelfart, nemlig Den Hellige Ånds dåb.
   På slutningen af sin tjeneste blev Jesus også døbt til en anden dåb, og han gruede for dette. Det var dåben til døden. Han skulle lide og dø for vor synd: Luk.12,50.


   s. 125 Ap. Gr.22,16. I lighed med Johannes dåb var også denne dåb en omvendelsesdåb til syndernes forladelse. Forskellen mellem Johannes-dåben og denne dåb var det forhold at man fik den Hellige Ånd efter dåben. Dette var ikke mulig på Johannes tid, for den Hellige Ånd var endnu ikke kommet.
   s. I og med at jeg ser Jesu forkyndelse i evangelierne som en forkyndelse der er rettet til jødefolket, og som først og fremmest angår Riget for Israel, så ser jeg også at de dåbsudsagn som vi har i evangelierne angår Riget for Israel eller 1000 års-riget.
   Dette gælder flg. Dåbsudsagn: Og Jesus trådte frem, talte til dem og sagde: Mig er givet al magt i himmel og på jorden, gå derfor ud og gør alle folkeslag til disciple (dette er ikke kirkens opgave. Vi skal være med til at udtage det kristne legeme som består både af hedninger og jøder,I DET I DØBER DEM TIL FADERES SØNNENS OG DEN HELLIGE ÅNDS NAVN, og lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.
   (Vi lever ikke helt fuldt ud efter Jesu lære i kirkens tid. Se min bog: Jødernes Konge, bind 2 s.190-270.) 
   Og se jeg er med jer alle dage indtil tidsaldernes ende (den nuværende tidsalder. Dette viser også at jøderne skal kobles ind igen i frelsessammenhængen ved slutningen af denne tidsalder.) Mat.28,18-20.
   s. 127 I den kristne menigheds tidsperiode vil den troende få Den Hellige Ånd før dåben har fundet sted. Dette gælder for voksne personer.
    Jeg synes det er helt uholdbart når den lutherske kirke siger at selve genfødelsen finder sted i vanddåben – når det er vitterlig at genfødelsen og Den Hellige Ånds gave har fundet sted på et tidligere tidspunkt.
   Jeg synes denne vurdering vidner om meget lille teologisk indsigt. Den baserer sig naturligvis på traditionen fra den katolske kirke og fra Luther, men det må da gå an at forandre på dette når det viser sig at være galt.
   Vi kan ikke sidestille Luther og vor forskellige bekendelsesskrifter med Bibelen og det som den siger. Dersom vi gør det, så gør vi den samme fejl som katolikkerne gør, når de sætter lighedstegn mellem deres tradition og Den Hellige Skrift.
   Nu ser jo også vore teologer og eksagenter at Den Hellige Ånds gave bliver givet til voksne personer før dåben har fundet sted, og for at komme dette i møde, har de opdelt frelsen og genfødelsen i 2 forskellige faser.
   De har delt den mellem en subjektiv side og en objektiv. Den subjektive side ved frelsen eller genfødelsen får en ved troen eller den Hellige Ånd. Den objektive side ved frelsen eller genfødelsen ligger  imidlertid i vanddåben. Jeg mener at dette er galt. Det er helt urigtigt og det virker meget søgt og u-logisk at opdele genfødelsen i 2 faser, så er han genfød, og han behøver ikke at gå til vanddåb for at få del i den objektive del af sin genfødelse.
   I DEN KRISTNE MENIGHEDS TIDSPERIODE GIVER GUD DEN HELLIGE ÅND UDEN AT VANDDÅBEN HAR FUNDET STED. 
   Vanddåben har dermed helt andre aspekter i kirkens tid end den har i Jesu forkyndelse og i Rigets tid.
   Grunden til at vore teologer og eksagenter ikke forstår dette er det ulyksalige forhold at de ikke regner med Riget for Israel, og at de ikke ser og forstår at Jesus fremlagde de lære-mæssige sandheder om Riget i sin forkyndelse. De sammenblander udsagn som gælder Rigets dåb, som en omvendelse til syndernes forladelse på den ene side og Jesu dåb i kirkens tid, som er en fri gave af Den Hellige Ånd.
   I den kristne menigheds tid, må vi skille klart mellem 2 forhold:
I Jesu dåb får man Den Hellige Ånd, og når dette er sket er man en troende person, og har del i alle frelsesgoderne som Jesus har.
Til trods for dette har alligevel Jesus forordnet vanddåben for de troende. Jesus har knyttet en del aspekter ved sit frelsesværk til dåben, og særlig gælder det det nye liv- og livs-fælleskap som vi har med Jesus.
   På samme måde som han døde fra synden skal vi også agte os døde fra den. På samme måde som han opstod fra de døde som dødens overvinder og syndens forsoner, skal også vi leve et helliggjort liv uden synd. Når en er død fra synden skal man heller ikke leve i den.
   Når vi skal forstå vanddåbens betydning i den kristne menighedstid kan vi ikke benytte os af dåbsudsagn som vi har i evangelierne. Vi må benytte af dåbsudsagn som vi har i de forskellige breve. Det er brevene som er den kristne menigheds lære mæssige basis. 
   Vi skal i det flg. Se hvad brevene siger om vanddåben: Rom.6,3-8. Gal.3,24.26-27. Kolos.2,11-12.
   I de fleste ovennævnte Skriftord, er både genfødelsen og vanddåben nævnt.
   Genfødelsen får vi ved at vi kommer til tro på Jesus.
   Vanddåben er en dåb ind i det kristnes livs – og lidelses fælleskap med Jesus. Det er et synligt tegn på at vi påtager od Guds-rigets forpligtigelser og et tegn på at vi har det som vanddåben lover os, nemlig at vi er døde fra synden og skal leve et nyt liv. 1.Pet.3,19-21: 
Det var ikke vandet som frelste (bjergede) Noah og hans familie, men det var arken. De blev frelst ved arken gennem vandet. Hebe.11,7.
Det var arken som var et forbillede på Jesu legeme eller på Jesu frelsergerning, og ikke vanddåben.
Hvad som gælder oversættelsen af det græske ord ”eperotema” så er det meget omstridt i de forskellige eksagater. Det bliver oversat med både pagt, spørgsmål, svar og bøn.
Personlig så tror jeg at vi kan bruge alle oversættelserne uden at det rokker ved vanddåbens betydning.
Vanddåben er for en troende en pagt, hvor han påtager sig Guds-rigets forpligtigelser. Selve genfødselen har jo fundet sted på et tidligere tidspunkt.
Vanddåben bliver efter dette ikke en ydre eller en kødelig aflæggelse af urenhed, men en god samvittigheds pagt eller en god samvittigheds bøn til Gud ved Jesu forsoningsværk. Den gode samvittighed fik en allerede ved genfødelsen. Vanddåben er bl.a. den troendes svar på genfødelsen. Ved at tage vanddåben viser han at genfødelsen har fundet sted i hans liv. Det bliver et ja til Guds tilbud om frelsen og et ja til den nye pagt i Jesu blod. Hvad der gælder den nye pagt i Jesu blod, så er forudsætningen for at en kan benytte sig af den, at en er kommet til personlig tor på Jesus fra Nazaret. Der er ikke frelse i vanddåben. Det er i troen eller i genfødelsen at frelsen ligger. Vi er døbt til Kristi navn og til Kristi person. Vi er døbt til Den treenige Guds navn. Vi er døbt til Faderens og Sønnens og Den Hellige Ånds navn: Matt.28,18-19.
   Vanddåben er et sakramente, og den giver følgende frelsesgoder:
         Vi er døbt ind i Jesu død 1.
          I dåben blev vi begravet med ham til døden 2.
          I dåben er vi opstået sammen med ham. Dette gør at vi skal vandre 
          et nyt liv 3. 
          I dåben har vi iklædt os Kristus 4.
          Dåben renser et menneske 5.
          Dåben giver syndernes forladelse for den som tror 6.
          Dåben er en god samvittigheds pagt med Gud 7.
          Dåben er en god samvittigheds bøn til Gud 8.
          Dåben er en god samvittigheds begæring til Gud 9.
          Dåben er en god samvittigheds svar til Gud 10.
          Vi er døbt til Kristi navn,
          det vil sige at vi er døbt til Faderens
          Sønnens og Den Hellige Ånds navn 11.
   Det er ikke vanddåben som frelser et menneske. Genfødelsen ligger ikke i vandet, men i det forhold at vi er kommet til en personlig tro på Jesus fra Nazaret. Objektivt og frelses-historisk ligger frelsen i Jesu blod og hans forsoner-gerning på Golgata.
   Subjektiv ligger frelsen eller genfødelsen ved at hver enkelt tager imod dette frelsestilbud i tro, og midlet til at dette kan ske er Guds Ord:Joh.3,16-
Ap. Gr.10,43. 13,39. 15,8-9. Rom.1,16. 9,33. 10,4. 1.Kor.1,21. Gal.2,16. Ef.2,8-9. Hebe.10,39. 1.Joh.3,23. 
   s. 132 Vi skal i det flg. Gennemgå en del Bibelord som har med både forsoningen (genfødselen) og de troendes renselse at gøre. For forsoningen har sin basis i Jesu blod, medens renselse af en troende har med vandet at gøre. Vi må skille mellem de to aspekter ved frelsen.
                 1 ) GENFØDSELEN og 2) RENSELSEN: 
Joh.13,10. 15,3. 1.Kor.6,11. 12,13. Ef.4,4-5. 5,25-26. Fil.8,10. Tit.3,4-5. 1.Jak.1,18. Hebe.10,22. 1.Pet.1,21.
   Opsummering hvad genfødselen eller selve frelsen er med nævnte ord:
   Den giver liv 1. Den giver syndernes forladelse 2. Den retfærdiggør et menneske 3. Den giver Den Hellige Ånd 4. Den renser menneskets hjerte 5. Den frelser et menneske 6. Den frelser et menneskes sjæl 7. Den helliggøre et menneske  8. Den helliggøre menigheden 9. Den renser mennesket 10. Den renser hjerterne fra en ond samvittighed 11. Den aflægger det gamle menneske 12. Den i-klæder os det nye menneske 13. Den giver os lighed med Kristus 14. Den giver os den samme Ånd 15. Den giver os een Herre 16. Den giver os én tro 17. Den giver os én frelse 18. Den giver os et legeme, som er den kristne forsamling19. Den giver os fornyelse ved Den Hellige Ånd 20.
   s.135 : Joel 3,1-2. Når der her er tale om at Gud vil sprænge vand på jøderne i endetiden, så er det naturligvis ikke tale om dåbens vand, men om Den Hellige Ånds gave og selve genfødselen.
   Den store fejl som eksegeterne og teologerne indenfor den lutherske tradition har gjort, er at de sammen-blander Guds ords nådemiddel og vanddåbens sakramente, og mener i fuld alvor at: uden at vanddåben har fundet sted, kan et menneske ikke være sikker på frelsen. De mener at Gud har nedlagt sit frelses – eller forsoningsord i vanddåben, og at det er ordet i vanddåben som genføder et menneske.
   Jeg er helt uenig i denne vurdering. Vi må ikke sammenblande disse 2 nådemidler.
   De har deres egenart begge to, og er givet til den kristne forsamling for at vise os forskellige sider ved Jesu forsoningsværk.
   s. 136 I Luthers lille katekismen kommer det tydelig frem at Luther blander sammen Guds ords sakramente og vanddåbens sakramente.
   s. 138 Dersom en ikke er en genfødt troende hjælper dåben ikke et menneske. I stedet virker den til skade for mennesket, i og med at Jesu blod og Jesu person er virksom i dåben. På samme måde som nadveren er til skade for en person, på samme måde bliver dåben det. Dåben bliver til fordømmelse, for den er kommet i stand på fejle forudsætninger.
   s. 141 I Liturgien som bliver brugt i kirken i forbindelse med barnedåben står der meget fint og rigtigt,men når der står at der sker en ny fødsel eller genfødelse i dåben, og når der står at den Hellige Ånd bliver givet barnet i dåbsøjeblikket, da er jeg uenig i dette. Man har ikke dækning for disse vurderinger ud fra det som står i Bibelen. Gud har ikke bundet sig til at give det lille barn sin Ånd ved dåben. Den Hellige Ånd bliver ikke givet ved at man udfører bestemte handlinger, men den bliver givet af Herren, når tiden er moden til det. Det er kun Gud selv som ved, når han i sin nåde
 vil give barnet sin Hellige Ånd. Det er kun Gud selv som ved, når han i sin nåde vil give garnet sin Hellige Ånd.
   Jeg mener at fl. er galt ved den lutherske kirkes dåbssyn:
Bibelen siger ingen ting om at barnet får Den Hellige Ånd i dåben. Det er kun Gud der ved hvornår de enkelte børn får Den hellige Ånd. Han er selv fri til at give dem Ånden når det rette tidspunkt er kommet.
Bibelen siger ikke at barnet bliver Guds barn i dåbsøjeblikket. Den siger derimod at Guds rige består af børn. De er altså Guds børn helt fra undfangelsen og fødselen.
Bibelen siger at genfødelsen sker ved hørelsen og modtagelsen af Guds ord. Det er Guds ord som er genfødelens nådemiddel. Genfødselen kan dermed ikke ske i dåben.
Børn mangler ikke himmelens goder før de er døbt, således som Peter Dass hævder i sin dåbssalme. De har del i alle himmelens herligheder allerede fra undfangelsen og fødselen af. I bind 2 s. 220-222 skriver jeg også mere udfyldende om dette.
      
      
   s. 145 Hovedgrunden til at de forskellige vurderinger angående dåben, det være sig voksendåben eller barnedåben, indenfor de forskellige trossamfund, er det forhold som man hidtil har været alt for lidt opmærksom på indenfor kristen lære og eksegese, at man må skille mellem de udsagn i N.T, som gælder Israel og Riget for Israel p.d.e.s. Og udsagn som gælder den kristne menighed p.d.a.s.
   Dersom vi forstår dette, kan vi ikke bruge de dåbsudsagn som står i evangelierne og i første del af Apostlenes Gerninger til indtægt for dåbssynet i kirkens tid. Disse udsagn gælder Riget for Israel og de hører også fremtiden til.
   I kirkens tid giver Gud frit Den Hellige Ånd uden at vanddåben har fundet sted. Vanddåben har en helt anden betydning i Rigets forkyndelse end den har i den kristne menigheds forkyndelse.
   Se bind 1 s. 228-237 og bind 2 s. 162-281.
   s. 155 I forbindelse med uddelingen af vor åndelige skat  bliver det også klart hvilke opgaver vi skal have i det fremtidige Guds-rige på jorden.
Den som har gjort sig fortjent til det, vil få en høj og fin position i Riget for Israel. Den som har været en lad tjener, kan risikere at tabe sin løn, men skal blive frelst, dog som gennem ild: 1.Kor.3,11-15.
   s. 165 Laodikea menigheden: Åbenbaringen 3,14-22. får udelukkende negativ kritik af Herren. Laodikea betyder ”folkestyre” eller ”demokrati”. Dette betyder at denne menighed styres efter der som folkeflertallet måtte mene, og ikke efter Guds ord. Denne menighed er derfor en endetids menighed som går i samarbejde med skøge , og som derfor vil blive Antikrist - kirke, når den tid kommer. 
   Vi ser at både Filadelfia og Laodikea menigheden er i fuld udvikling i kristenheden i vor tid. Dette vil stadig udvikle sig mere eftersom vi går ind i endetiden, og vi vil få et stadig klarere skille mellem disse 2 menighedstyper.
   For det andet beskriver de kirkens historie og udvikling fra den tid da dette blev skrevet og til Jesu genkomst (i skyerne) efterfølgende sidste år-uge, herefter oprettelse af ”Riget for Israel”.
   s. 193 På grund af Jesu fuldkomne liv kunne Satan heller ikke finde synd hos ham.
   På Golgata kors blev Jesus grundig undersøgt af Satan, om han kunne finde synd i hans ånd, sjæl eller legeme, men han fandt bare verdens synd hos Jesus, og derfor måtte han slippe Jesu fri.
   Dersom Satan blot havde fundet en lille tanke hos Jesus som havde været uren og besmittet af synden, så havde han hold ham igen i den evige død og den evige fortabelse, men Jesus både gav sit liv over til døden og tog det igen ved en vilje sag fra sin egen side, for han var ren og uden synd.
  
SÅ STOR OG MÆGTIE EN FRELSER HAR VI: Matt.11,27. Joh.1,18.
   s. 221 Det som er beskrevet i 3.Mos.16 om den store forsoningsdag, det gjorde Jesus fra Nazaret for hele verden på Langfredag i påskeugen for 2000 år siden. Yom Kippur er derfor Det Gamle Testamentes Langfredag.
   s. 223 Jøderne ser herligheds-magtsiden ved Messias, men lidelsessiden ser de ikke.
   Vi kristne ser lidelsessiden ved jødernes Messias, men vi har store problemer med at se og forstå at Jesus skal komme tilbage til jorden for at oprette sit rige her med udgangspunkt i Israel og Jerusalem.
   Alt dette hat sin baggrund i fortolkning og gal forståelse af Guds ord.
   Både jøder og kristne kan derfor hjælpe hverandre med at få et rigtigt billede af jødernes Messias,som er Jesus fra Nazaret.
   s. 226: 1.Mos.3,15. Da Jesus blev korsfæstet, blev denne profeti opfyldt helt bogstaveligt for spigerne blev slået i korset således at benet i hælen kom til at bære hele kropstyngden.
   Underligt at de ældste aramæiske tagrumene i Bibelens ældste Kristus-profeti ser den lidelse som skulle komme over menneskehedens Frelser.
   Forsonings-siden ved Messias er endvidere fremstillet i 1.3,21Mosebog ved at Herren, før han drev mennesker ud af Edens have (uskyldighedens have)
slagtede et stedfortrædende dyr, således at han kunne klæde Adam og Eva med skinnet af dyret, som er et billede på Guds egen retfærdigheds dragt. Denne dragt eller disse klæder, som bevirker syndernes forladelse og kontakt med Gud, var baseret på at et forsonende offer havde fundet sted. Frelsen var at finde udenom mennesket selv og dets præstationer, og den blev tilbudt Adam og Eva som gave, som de modtog.
   s.238 Den røde kvie, som er omtalt i 4.Mos.19, var også et billede på Jesu forsoner-gerning.
   V i skal lægge mærke til flg., forhold ved den røde kvie:
   a) Den skulle være rød. Dette er blodets farve.
   b) Den skulle være uden lyde og fejl. ”dette er det lovbud som Herren har kundgjort: Sig til Israels børn at de skal komme til dig med en rød kvie som ikke har lyde eller fejl, og som der ikke er kommet åg på.” vers 2.
   s. 246 De hebraiske trælle skulle frigives på det 7. år:5.Mos.15,12.

   Dette peger på Jesu forsoner-gerning overfor det jødiske folk og hans tilbud til dem om den nationale frelse og oprettelsen af 1000 års-riget.
   De 6 år står for de 6000 år som er gået i historien (siden Adam), uden at Riget er blevet oprettet.
   Det 7. år står for selve 1000 års-riget.
   Hvad som gælder selve jubelåret,lægger vi mærke til flg. Aspekter:
   a) Jubelåret skulle være hvert 50. år: 3.Mos 25,8.
   b) Sabbatsåret skulle begynde på den store forsoningsdag. Det skulle være på den 10. tishri, som tilsvarer sept.-okt. Den indledes med basunlyd over hele landet: v.9.
   Dette peger fremover mod Jesu tilbud til det jødiske folk om frelsen og jødernes frelse i endetiden.
   Jesus lod også sit budskab lyde over hele Israel med sit gode tilbud om frelsen og om et velbehageligt år for hele folket.
   Det velbehagelige år er et billede på selve 1000 års-riget: Luk.4,10-14.
   s. 256 Dåbspagten gælder lige så længe som begge parter opfylde de krav som er sat i pagten.
   Gud har lovet os sin nåde i dåbens pagt, dersom vi påtager os Guds riges forpligtigelser og lever det nye liv i tro.
   Dersom vi vender os bort fra Herren, så hjælper dåben os ingen ting.
   Selv om genfødselen ikke er nedlagt i dåben, så er alligevel Kristi blod nedlagt i dåbens vand.
   s. 257 Jesu blod er nedlagt i Israels jord. Dette betyder at Jesu frelsesværk også angår jorden og naturen. Genoprettelsen af naturen og selve skaberværket er også en del af Jesu frelsesværk. Denne genoprettelse skal begynde i Israel, og vi ser allerede nu at den er begyndt, i og med at jøderne tager deres land tilbage igen og har begyndt at opdyrke det. Israel er det eneste land i verden hvor ørkenen må vige for det dyrkede land.
   s.267 Til trods mod at hedninger anslag mod jøderne i endens tid vil blive voldsomt, det siger sig selv, vil Gud være nådig og bjerge en tredjedel af folket i landet. Af denne tredjedel vil Han udtage sig et folk.
   Dette er Guds fol af jøder i endens tid, det er disse som skal indgå i 1000 års-riget: Sakarias 13,8-9.
   Ifm. jødernes omvendelse i endens tid, vil Gud også udgyde sin Ånd over alle de jøder som bliver frelst. Dette er den første Ånds-udgydelse over en hel nation.
   Det vil være almindelig i 1000 års-riget at nationerne tager imod Jesus som verdens frelser og styrer. I dag i den kristne menigheds tid er det blot enkelte mennesker som er villige til at tage imod tilbudet om frelsen.