Uddrag bind 4. Jødernes Konge, dos.
re. Egon L. Kristensen, Herning
s. 11 Gud har 2 lidende tjenere. Det er både Messias og det jødiske folk. De
blive begge kaldt for Herrens tjenere i G.T. Til trods for dette må vi alligevel
skille mellem de opgaver som Messias har og de opgaver som den jødiske
folk har.
Vi må ikke sammenblande opgaverne og funktionerne til disse 2 tjenere, og
særlig gælder det forsoningssiden ved Messias. Det er ikke det jødiske folk
som er Herrens lidende tjener i Es.53, men det er Messias.
På dette punkt tager mange af de ortodokse jøder fejl, i og med at de mener
at det er det jødiske folk som selv må lide for jødefolkets skyld og synd.
Gamle rabbiner mente at Messias lidelser var tredelt:
1. Det var de lidelser som Messias havde før sit komme til verden.
2. 2. Det var de lidelser som Messias kom til at får efter sit komme.
3. 3. Det var jødefolkets lidelser i verden.
Es.41,814.
43,10. 44,12
v.21. 49,3. 61,6.
I og med at jødefolket af egen fri vilje valgte at blive Guds folk, så blev
jøderne skilt ud fra hedningefolkene.
s. 21 På grund af at folket er blevet udvalgt af Gud til at være hans folk på
en speciel måde, så er de ikke som andre folk. De er knyttet til Guds planer.
Dette er hovedårsagen til at de forskellige hedningefolk har foragtet, hånet og
myrdet jøderne op gennem deres historie.
Jødefolket har ved sin blotte eksistens været med til at vise at Israels Gud er
hele verdens Gud, og at der findes ikke nogen anden Gud end Abrahams, Isaks
og Jakobs Gud. Se min bog: Israel og den kristne menighed.
s. 30 Vi regner med at der vil ske messianske vækkelser både i Israel og i
diasporaen i fremtiden. Efter at den kristne menigheds bortatomar
til Jesus i
skyerne.
Dan.9,2427:
Herren vil i begyndelsen af årugen
udtage sig 144000
beseglede af Israels 12 stammer: Matt.24,14. Disse skal være hans specielle
vidne og missionærer i de sidste 7 år før Jesu genkomst til Oliebjerget.
Se min bog: GudsRiget
i Israel s.226247.
s. 42 I og med at de kristne har ment at Es.53 er en beskrivelse af Jesu
frelsergerning overfor det jødiske folk, så har rabbinerne også udeladt dette
vigtige kapitel i de forskellige bønnebøgers læsninger på sabbatten og
højtider. Es.53 er derfor blevet kaldt for ”Synagogens dårlige
samvittighed”. Man stopper op ved Es.52,12 og begynder igen ved 54,1.
s.46 I DAG, OM I VIL HØRE HANS RØST.
Dette er også korrekt fremstilling af det som hændte. Da jøderne ikke ville
tage imod Messias. Da han kom første gang, så vendte han sig mod
hedningerne. Han opholder sig nu i stor udstrækning hos hedningerhos
alle
dem som vil tro på hans navn. Han er også hos de jøder som vil tro på hans
navn. Han er også hos de jøder som vil tro på ham som jødernes Messias og
verdens frelser.
Når jøderne i den store trængsel kommer til tro på ham, da kommer han
tilbage til Israel. Hans fødder skal stå på Oliebjerget: Sakarias 14,4.
s. 63 I den kristne kirke er den jordiske og jødiske fase af frelsen
bortkommet og mange af vore teologer og eksagenter mener med fuldt alvor
at frelsen udelukkende går ud på at får del i himmelen og den nye himmel og
den nye jord.
I den græske kristendomsopfattelse
har man bortfortolket den periode som
nu ligger umiddelbart foran os, nemlig Riget for Israel.
Af den grund er det derfor så vigtigt at vi oversætter det græske substantiv
”aion” med ”tidsalder”, og ikke med verden som teologerne indenfor vor
tradition gør.
Vi venter ikke på verdens ende, men på den nuværende tidsalders ende. Vi
lever i nådens tidsalder. Den næste tidsalder er ”Riget for Israel”.
s. 84 Matt.10,46:
salig er den som ikke tager anstød. Matt.10,46:
gå bort
og fortæl Johannes det som i hører og ser. Johs.7,10: Vil nogen gøre hans
vilje, han skal kende om læren er af Gud, eller om jeg taler af mig selv.
151 Se min bog, ”Den kristne menigheds bortrykkelse”: Der vil gå 7 år
mellem disse to faser af Jesus genkomst.
Først vil han komme ned i lufthimmelen
og hente de troende til sig. I det
andet komme vil hans fødder stå på Oliebjerget.
Første komme vil være et usynligt komme. I det andet komme vil det blive
synlig for alle. Dette gælder særlig jøderne som er bosat i Israel: 1.Tess.1,10.
Hebe. 1.13
v.8. 2,5. 4,9. 6,20. 7,13
v.2425.
8,67.
9,1115
v.28. 10,910.
s. 156 Vi må lægge mærke til at Jakob forkynder den såkaldte
jødekristendom.
Han talte både om lovens retfærdighed, som en opfyldelse
fra menneskets side, og Guds retfærdighed, som er troen på Jesus Kristus.
Han forkyndte for jøderne og kendte ikke til den nye tidsperiode som blev
introduceret ved Paulus.
I Paulus hans forkyndelse er loven bortfaldet som indirekte frelsesprincip
og troen på Jesus blev stående som det eneste kriterium på det som giver
frelsen. Det er den frie nåde.
s. 172 Josefus, som levede i Israel, da Jerusalem og templet blev ødelagt i
år 70 e. Kristus, har udtalt flg. Om Jesus: ”Og ved denne tid (dvs. Paulus)
fremstod Jesus, en vis mand, hvis man kan kalde ham et menneske,for han var
en som gjorde et mægtige gerninger, en lærer for mennesker som modtager
sandheden med glæde.
Han overbeviste mange jødermange
græker også. DENNE MAND VAR
MESSIAS. Og efter at Pilatus,ansporet
af vore lederehavde
dømt ham til
korsfæstelse. De som havde fulgt ham mistede ikke kærligheden til ham. For
han åbenbarede sig levende for dem igen, trediedagen,
således som de hellige
profeter havde forudsagt, ligesom de også havde forudsagt mange andre
underfulde ting om ham.
Og den flok som kaldes kristne – som de bliver kaldt efter Kristus – er
endnu ikke uddøde.
s. 175 I mellemrummet eller parentesen mellem den 69. og den 70. åruge
for Israel og Jerusalem befinder kirkens tid sig.
Den 70. åruge
vil igen begynde efter den kristne menigheds bortatomar.
De jødiske rabbinere vidste også at denne parentes, som er det samme som
Israels forhærdelse ville vare i 2000 år: Hoses 5,156,2.
s. 232 Paulus har aldrig gentaget det som Jesus sagde til sine apostle om at
de skulle helbrede al sygdom, uddrive alle onde ånder, gøre alle
undergerninger, have magt over hele fjendens vælde, træde på slanger og
skorpioner uden at de skulle skade og til og med drikke gift, uden at det
skader. Dette har med Rigets program og opgaver at gøre. Alt dette var i
fuld virksomhed på Jesu tid og i den følgende tid, , men det aftog da det viste
sig at jøderne ikke ville modtage Jesus fra Nazaret som jødernes Messias:
Matt.10,1.
s.242 Paulus sagde ikke at den som ikke tilgav, ikke fik tilgivelse.
Han sagde derimod at på samme måde som Jesus havde tilgivet os, skal vi
tilgive vore medmennesker.
Dette skal ikke være som en forpligtigelse, men det skal være en naturlig
sag og en selvfølge under vandringen: Ef.4,2023.
Kol.3,1213.
1.Joh.2,12
Paulus har ikke sagt at den som ikke omvendte sig (holdt loven) og ikke
blev som barn, den fik ikke del i Guds rige.
Han har derimod sagt at den som tror på Jesus fra Nazaret som verdens
frelser, den får del i frelsen: Ap. Gr.11,18, 20,21. Rom.10,911.
1.Kor.2,15.
10,2324.
4,5. 6,2. 11,3132.
Fil.1,10. Kol. 2,16. Hebe.10,30. Tit.1,15. 2,1112.
s.244 Paulus har ikke sagt at den som ikke forvaltede sin gerning eller sine
muligheder på en god måde, den fik ikke del i Guds rige.
Han har derimod sagt at kristendommen giver os en stor grad af frihed, og
at vi ikke skal benytte friheden til at fremme synden: 1.Kor,8,9 v. 2223
2.Kor.3,17. Rom.6,17. Gal.5,1 v.13.
Paulus har ikke sagt, at der skulle en aktiv indsats fra folkets side for at få
del i Guds rige. Han har derimod sagt at frelsen er en gave, som vi skal tage
imod, i og med at vi er frelst af blot nåde ved tro: Rom.3,2326.
6,2223.
2.Kor.9,15. Ef.2,810.
4,8. 5,12.
Hebe.6,46.
Paulus har ikke sagt at den som ikke blev døbt, den fik ikke Den Hellige
Ånd og del i Guds rige.
Han har derimod sagt, at den som tor på Jesus, den har del i frelsen også i
den kommende tidsalder.
Han har videre sagt at han var glad for at Gud ikke havde udsendt ham for at
døbe, men for at forkynde evangeliet.
Dette må få os til at forstå at der i Paulus forkyndelse ikke ligger
genfødelse ifm. vanddåben, men i ordets genfødende dåb. Det er Guds ord
som er genfødelsens sakramente og ikke vanddåben.
Se bind.3,s.121146.
1.Kor.1417.
Hebe.10,22. Joh.1,7. 1.Joh.5,68.
Paulus har ikke sagt at den som ikke viste barmhjertighed, fik ikke del i
Guds rige.
Han har sagt at vi får del i frelsen ved tro på Jesus fra Nazaret, og at vi skal
vise barmhjertighed og gode gerninger som en frugt af frelsen: Rom.6,22.
7,4. 12,8. Gal.5,22. Ef.4,32. Fil.1,1011
v.2124.
Kolos.1,10.
Hebe.13,16.
Paulus har aldrig sagt at den som fornægter Jesus, ikke har del i Guds rige.
Han har derimod sagt at til trods for at vi er ulydige om mulig til og med
fornægter hans navn, så vil han tilgive os dette for Jesu Kristi skyld. Han som
er trofast kan ikke fornægte os, dersom vi da ikke fornægter hans navn helt
indtil vor død. Dersom vi bekender vore synder, så er han villig til at tilgive
dem. Ja, han har allerede tilgivet os vore synder for 2000 år siden: Rom.8,17.
10,910.
2.Tim.2,1113.
Joh.1,9.
s. 248 Paulus har ikke sagt at den som taler bespottelig mod Den Hellige
Ånd, den får ikke del i Guds rige.
Han har sagt at der er tilgivelse for alle synder ved troen på Jesus, men han
har også sagt at den som holder ved i synden, så længe at han ikke får
tilgivelse for den, han får ikke del i Guds rige. Når nådetiden er ude for et
menneske, er det ikke længere mulig at opnå syndernes forladelse.
Før den tid er det mulig at opnå syndernes forladelse for enhver synd:
Rom.6,7. 8,12.
Gal.1,4. Hebe.1,3. 6,46.
10,2627.
1.Joh.2,2 v.12.16.
Paulus har ikke sagt at den som ikke havde frugt i sit kristenliv, den fik ikke
del i Guds rige.
Han har derimod sagt at vi kan tabe frugten, men alligevel får del i frelsen.
Vi skal alle frem for Jesu eller Guds domstol i himmelen, for at få igen det
som er sket ved legemet, enten det er godt eller ondt: 1.Kor.3,8 v.1115.
Gal.6,78.
Ef.6,8. 2.Joh.8.
Jeg har med dette gennemgået både Jesu og Paulus forkyndelse angående
lovaspektet
og er kommet frem til at Jesus forkyndte både loven og nåden.
Medens Paulus blot forkyndte nåden.
Jesus forkyndte både lovens retfærdighed og den frelsende retfærdighed,
som jøderne fik ved at tro på ham som jødernes Messias og verdens frelser.
Paulus derimod forkyndte blot nådesaspektet,
og det gik ud på at den som
troende på Jesus, den fik del i frelsen og Guds rige.
s. 253 I vor tid er de forskellige under og tegn knyttet til nådegaverne og
Åndens gaver, og de udøves eftersom enhver har disse nådegaver.
På apostlenes tid var forholdet det at disse udrustninger blev givet til alle
apostle, De havde dette fælles.
Citat: J.H. Jørgensen,Evangelisten nr.7.1989:
Når det gælder dette med tegn og undergerninger, hævdes det fra visse hold
at disse ting skal følge den troende menighed, der henvises til Mark.16,1718.
Selvsagt er dette lige så sandt som alt andet af Guds ord. Og om Herren er
tjent med det, så gør han også sådanne ting i denne husholdning. Men mærk:
Det er ikke om N.T. Menigheden han siger dette .
Efter at menigheden er rykket op til den himmelske helligdom ved Jesu
komme til lufthimmelen, skal jødiske vidner gå ud med Rigets evangelium
Da skal dette Jesus ord og løfte få sin egentlige og fulde opfyldelse.
I Rigets tid skal dette komme igen, for da skal apostlene og jøderne indgå i
den tjeneste som de fik af Herren. Vi må være opmærksomme på det forhold
at vi i dag ikke kan påberåbe os disse kraftige undergerninger i sin fylde,
således som det skete på Jesu tid og tiden derefter. Citat slut.
s. 255 Hvad som gælder Paulus, da fik han som opgave art forkynde den
kristne menigheds kristendomsform., og den skiller sig fra
jødekristendommen ved at gerningers – eller lovaspektet er bortfaldet.
Tros eller nådesaspektet
står tilbage som det eneste som giver frelsen.
Dette er det samme som den frie nåde.
Der er ingen uoverensstemmelser mellem Jesu forkyndelse p.d.e.s. Og
Paulus forkyndelse p.d.a.s.
Deres forkyndelser angår 2 forskellige frelsestidsperioder,
og derfor må
deres kristendomsforkyndelser
være forskellige.
s.273 Citat fra Joseph Rabinowitsch, 18371899
s. 315: Hans david Leuner
(19061977)
blev en kristen i sin ungdom og deltog allerede fra sin dåb i
kirkeligt arbejde. Under den sidste krig flygtede han til Skotland, hvor han
blev præst. Efter krigen kom han til Tyskland som Europa sekretær for den
jødiske alliance.
Han gav på flg. Måde udtryk for sin bekendelse: ”Dersom De spørger mig:
”Tror De på Jesus?”, svarer jeg nej, men spørger De mig, om jeg tror Jesus,
siger jeg ja. Jeg tror på den tilgivelse som han har opnået også for mig. Jeg
tror på hans budskab, som er ujødisk.
Og så gentog han Israels Schema, og
han stiller på god vis gerningerne i centrum.
s. 322 står der flg.,om dette: ”Ganske vidst jokkede Julius Wellhausen
mange ved at erklære at: ”Jesus ikke var kristen, men jøde.”
s. 324 står der flg. Om dette: ”Jesus var ikke blot jøde. Men han tilhørte det
jødiske folk helt ud. Man må derfor kende til jødedommen for at forstå
ham”
Se Jøderne Konge bind 2 s.169178
og 260270,
hvor jeg citerer en
deljødiske forskeres syn på forholdet mellem kristendom og jødedom og på
forholdet mellem Jesus og Paulus.
Der er forskellige vurderinger angående dette, og det må der jo være,
eftersom vi alle sammen ser stykkevis og taler profetisk stykkevis, men det er
også klart at mange jøder ser meget positiv på Jesus.
De mener endvidere at vi kristne har iklædt ham en del egenskaber, som
ikke tilhører ham.
I vor tolkning af ham og hans lære har vi benyttet os af en hellenistisk og
græsk inspireret kristendomforståelse.
En del af de jødiske aspekter ved Jesu
person og Jesu lære er kommet bort.
Det som specielt er kommer bort er følgende:
1. 1.Vi ser ikke at Jesus underviste indenfor lovens rammer og krævede at
jøderne skulle opfylde loven.
2. 2. Vi ser ikke at Jesus kom med tilbudet til det jødiske folk om at oprette
Riget for Israel for dem.
3. 3. Vi ser ikke at Jesu undervisning angår Riget for Israel.
4. 4. Vi sammenblander Jesu undervisning og Paulus hans undervisning.
5. 5. Vi ser ikke at Riget for Israel er i færd med at blive etableret i Israel i dag.
6. 6. Vi tror at den kristne kirke har overtaget jødernes og Israels løfter, og at
jøderne må gå vejen om ad kirken for at blive frelst.
7. 7. Vi ser ikke at kirkens periode er en parentes i Guds handlen med jøderne
og Israel.
Videre ser vi at mange jøder anerkender fuldt ud de synoptiske evangelier
og de viser klart at Jesus underviste indenfor lovens rammer og krævede
gerninger og lovens opfyldelse af jødefolket.
Dette er også en rigtig vurdering af Jesu lære.
Mange hævder endvidere at det var Paulus som ødelagde Jesu forkyndelse
og indførte græske og hellenistiske tanker ind i jødedommen.
De ser ikke at Paulus havde et dobbelt sigtemål med sin forkyndelse:
1. For det første ønskede han at understrege så stærkt som muligt at
ingen kunne frelse sig selv ved egne gerninger.
2. 2. For det andet løsrev han gerningerne fra selve frelsegrundlaget,
for han var ikke først og fremmest udsendt til jøderne, men til hedningerne
Han proklamerede at en ny tid var kommet – tiden for den frie nåde, hvor
frelsen blev opnået ved troen alene, uden gerninger.
Der er også en del jødiske forskere som ser positiv på Paulus og ønsker at
jøderne skal begynde at studere ham, for at forstå hans forkyndelse og
sigtemål med den.
De ønsker at indlemme Paulus i jødedommen, for han er også jøde.
s. 274. De ønsker at forstå ham.
Når Jesus kommer tilbage, vil jødedommen og kristendommen genforenes.
Hele verden skal lægges ind under Guds lov, og gerninger skal genindføres
som indirekte frelsesgrundlag, i 1000 årsriget,
som er en jødisk periode da
vil de jødiske frelsesordninger komme ind igen.
Vi skal tilbage til Jesu undervisning og forkyndelse, således som vi finder
den i de 4 evangelier.
I Jesus Kristus forenes sand jødedom og sand kristendom. Se kap.: Den
læremæssige
basis i Riget for Israel.,s.313.
s. 287 1.Tim.5,910.
2.Tim.2,1,910.
2,11. Hebe.1,3. 2,9 v.1415.
5,9.
7,1214.
2527.
8,6 v.12. 9,1115
v.2428.
10,10 v.14 v.1222.
13,12 v.20.
1.Pet.1,3 v.1820.
2,24. 3,18. 1.Joh.1,7. 3,15. 4,10. 5,6. Åbenbaringen 1,5
v.18 2,11. 5,9. 7,14.
Som vi kan læse ovenfor, har forsoningen en række konsekvenser, som
både gælder Gud, Jesus selv og mennesker.
I og med at forsoningen er det vigtigste som har sket i frelsehistorien,
og i
og med den er de troendes største skat og klenodie, jeg vil opstille indholdet i
de forannævnte Bibelvers
i punkter. Når vi læser punkterne kan vi glæde os
og takke Gud for forsoningsværket.
1. Jesus skulle frelse sit folk (jøderne) fra deres synder.
2. Jesus kan forlade synden.
3. Jesu blod er blevet udgydt for mange (for alle) til syndernes forladelse.
4. Jesus har båret bort al verdens synd.
5. Den som tror på Jesu har evig (tidsalder) liv.
6. Hver den som påkalder Jesu navn, skal blive frelst.
7. Gud oprejste Jesus fra de døde, fordi døden ikke kunne holde på ham
8. Israel skulle få omvendelse og syndernes forladelse ved Jesu forsoningsværk.
9. Den som tror på Jesus skal blive frelst.
10. Jesus vandt sig din menighed ved sit blod.
11. Vi bliver retfærdiggjort ved forløsningen i Jesu blod.
12. Evangeliet er en Guds kraft til frelse for hver den som tror på Jesus.
13. Jesus blev givet for vore overtrædelser og oprejst til vor retfærdiggørelse.
14. Vi er retfærdiggjort ved hans blod.
15. Vi skal blive frelst fra Guds vrede når vi tror på Jesus.
16. Vi skal blive forliget med Gud ved Jesu død.
17. Vi skal endda mere blive frelst ved hans liv, efter at vi er blevet forliget med
Gud ved Jesu død
18. Den som med sin mund bekender at Jesus er Herre, og den som tror i sit
hjerte at Gud oprejste ham fra de døde, den skal blive frelst.
19. Hver den som påkalder Jesu navn, skal blive frelst.
20. Jesu retfærdige gerninger blev til livets retfærdiggørelse for alle mennesker.
21. Vi er døbt til Jesu død.
22. Vi er blevet begravet sammen med Jesus i dåben til døden.
23. Den som tror på Jesus,skal vandre i et nyt liv.
24. Vort gamle menneske blev korsfæstet sammen med Jesus.
25. Den som er korsfæstet sammen med Jesus, skal ikke mer tjene synden.
26. Den som er død sammen med Jesus, skal leve med ham.
27. Den som er død er retfærdiggjort fra synden.
28. Døden har ikke mere nogen magt over Jesus.
29. Sin død døde Jesus for synden.
30. Sit liv lever Jesus for Gud.
31. Den som tror på Jesus, den er blevet retfærdiggjort fra synden.
32. Vi er trådt ind i Guds tjeneste.
33. Vi er død fra loven ved Kristi legeme.
34. Vi hører Jesus til.
35. Jesus er opstået fra de døde.
36. Vi bærer frugt for Gud.
37. Vi er løst fra loven.
38. Vi er død fra loven.
39. Vi tjener i Åndens nye væsen og ikke i bogstavens gamle væsen.
40. Der er ingen fordømmelse for den som tror på Jesus.
41. Jesus fordømte synden som er i vort legeme.
42. Lovens krav bliver opfyldt i den som tror.
43. Den Hellige Ånd har frigjort os fra synden og døden.
44. Gud gav os alle ting sammen med Jesus.
45. Jesus går i forbøn for os indfor Gud.
46. Jesus er herre både over levende og døde.
47. Jesus er blevet os til visdom, retfærdighed, helliggørelse og forløsning
overfor Gud.
48. Jesus er vort nye påskelam.
49. Vi er Kristi legeme og hans lemmer.
50. Jesus døde for vore synder.
51. Jesus er opstået fra de døde og er blevet den første af de hensovede.
52. Vi bærer Jesu død med os i vore legemer.
53. Jesu liv bliver åbenbaret i vore legemer.
54. Jesus er død for alle, derfor er alle som tror, døde.
55. Jesus blev gjort til synd for os, for at vi skal blive retfærdige for Gud.
56. Jesus gav sig selv for vore synder, for at fri os ud fra denne nuværende onde
tidsalder.
57. Vi er korsfæstet sammen med Jesus.
58. Ordet om korset er en Guds kraft for den som bliver frelst.
59. Jesus lever i os.
60. Vi lever vort liv i troen på Jesus.
61. Jesus købte os fri fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for os.
62. Jesus købte dem (jøderne) fri som var under loven.
63. Vi har fået barnekår ved Jesu forsoning.
64. Vi har forløsning ved Jesu blod.
65. Gud oprejste Jesus fra de døde.
66. Gud har sat Jesus ved sin højre hånd i himmelen.
67. Jesus har magt over enhver magt, myndighed, ethvert vælde, herredømme og
navn i denne tidsalder og i den kommende (Riget for Israel)
68. Jesus gjorde os levende ved sin forsoning.
69. Gud har gjort os levende sammen med Jesus.
70. Vi er oprejst sammen med Jesus.
71. Vi er sat i himmelen sammen med Jesus.
72. Vi er frelst af nåde ved troen på Jesus.
73. Vi er Jesu værk.
74. Vi er skabt til at gøre gode gerninger, som Gud forud har lagt færdige for os,
for at vi skal vandre i dem.
75. Vi er kommet nær til Gud ved Jesu blod.
76. Jesus er vor fred.
77. Jesus gjorde jøder og hedninger til eet, idet han rev ned fjendskabet mellem
dem.
78. Jesus afskaffede Moselovens offersystem.
79. Jesus gjorde både jøder og hedninger til en ny mennesketype (det genfødte
menneske)
80. Jesus forlige dem begge til et nyt legeme (det kristne legeme.)
81. Jesus dræbte fjendskabet mellem jøder og hedninger på korset.
82. Ved Jesu dåb har både jøder og hedninger fået adgang til Gud i Den Hellige
Ånd.
83. Jesus elskede os og gav sig selv for os som en gave og et offer.
84. Jesu forsoning var til en velbehagelig duft for Gud.
85. Jesu er den kristne menigheds hoved og frelser.
86. Jesus agtede det ikke for et røvet bytte at være Gud lig.
87. Jesus gav afkald på det og påtog sig en tjenerskikkelse.
88. Jesu kom i menneskers lignelse, og han var som et menneske, dog uden synd.
89. Han fornedrede sig til at dø på korset.
90. Gud har ophøjet Jesus og givet ham det navn som er over alle navne.
91. I Jesu navn skal ethvert knæ bøje sig, og hver tunge skal bekende at Jesus er
Herre til Gud Faders ære.
92. Vi er blevet gjort lig med Jesus i hans død.
93. Jesus skal forvandle vort fornedrelseslegeme,
således at det bliver lig med
hans herlighedslegeme.
94. Gud friede os ud af mørkets magt og satte os over i hans elskede Søns rige.
95. Vi har forløsning og syndernes forladelse i troen på Jesus.
96. Jesus forlige alle ting med Gud.
97. Gud gjorde fred ved Jesu blod på korset.
98. Vi er forliget med Gud ved Jesu legeme ved Jesu død.
99. Vi er hellige og ustraffelig
for Gud ved Jesus forsoningsværk.
100. Vort liv er skjult med Kristus i Gud.
101. Gud skal ved Jesus føre de døde sammen med ham.
102. Jesus kom for at frelse syndere.
103. Jesus døde for os, for at vi skal leve sammen med ham.
104. Jesus er mellemmanden
mellem Gud og mennesker.
105. Jesus gav sig selv som en løsepenge for alle mennesker.
106. Jesus tilintetgjorde døden og førte liv og uforkrænkelighed
frem for lyset
ved evangeliet.
107. I og med at vi er død sammen med Jesus, skal vi også leve sammen med
ham.
108. Jesus har gjort renselse for vore synder.
109. Jesus smagte døden for alle mennesker.
110. Jesus tilintetgjorde Satan ved sin død.
111. Jesus blev ophav til evig frelse for alle dem som lyder ham.
112. Ved Jesu offer gik præstetjenesten over til ham selv.
113. Jesus lever af at gå i forbøn for de troende.
114. Jesus har fået en så meget bedre præstetjeneste end gammel testamentes
ypperstepræster.
115. Jesus er mellemmand for en bedre pagt.
116. Jesus vil ikke mere i hu komme vore synder.
117. Jesus er ypperstepræst for de kommende goder.
118. Jesus gik med sit eget blod ind i himmelen og fandt en evig forløsning.
119. Jesus bar sig selv frem som et ulasteligt offer for Gud.
120. Jesus har renset vor samvittighed, således at vi kan tjene den levende Gud.
121. Jesus er mellemmanden
for en ny pagt.
122. Jesus døde for vore overtrædelser under den første påske.
123. Jesus gik selv ind i himmelen, for at blive åbenbaret for vor skyld.
124. Jesus er åbenbart en gang ved tidsalders ende, for at borttage synden ved sit
offer.
125. Jesus har ofret si for at borttage manges (alles) synder.
126. Ved Jesu blod har vi frimodighed til at gå ind i himmelen.
127. Jesus kunne hellige folket ved sit blod.
128. Vi er helliget ved ofringen af Jesu legeme.
129. Jesus har med et offer for altid gjort dem fuldkomne som bliver helliget.
130. Gud førte Jesus op fra de døde i kraft af en evig pagts blod.
131. Gud har genfødt os til et levende håb ved Jesu opstandelse fra de døde.
132. Vi blev løskøbt fra vor dårlige færd ved Jesu dyre blod.
133. Jesus bar vore synder op på korset.
134. Vi har fået lægedom ved Jesu sår.
135. Jesus døde for os, for at vi skal afdø
fra synden og leve for
retfærdigheden.
136. Jesu blod renser os fra al synd.
137. Jesus er en soning for al verdens synd.
138. Vore synder er os forladt for Jesus skyld.
139. Jesus tog bort vore synder.
140. Gud har sendt sin Søn til soning for vore synder.
141. Jesus kom både med vandet (renselsen) og med forsoningens blod.
142. Jesus har renset os fra vore synder ved sit blod.
143. Jesus har magt over døden.
144. Den som tror på Jesus, skal ikke skades af den anden død.
145. Jesus købte os til Gud med sit blod.
146. Vi er retfærdige i Jesus blod.
I teologien plejer man at skelne mellem Den subjektive og Den objektive
forsoningslære, og vi må have begge to med for at få et rigtigt billede af
forsoningen.
I den første er det Guds kærlighed som kommer til udtryk. Gud forliget
verden med sig selv ved Jesus forsoningsværk. I dette tilfælde er Gud
subjektet for forsoningen: Joh.3,16.
I den anden er det Guds vrede over synden og Guds behov for at blive
forsonet med verden, som kommer til udtryk. Jesus forsonede Gud med
verden ved sin forsoning.. Han bar sit offer frem for Gud i himmelen, og Gud
var tilfreds med dette offer som han fik. Gud er her objekt for for Jesu
forsoning: Ef.5,2.
s.296 I forsoningsværket kommer både Guds vrede og hans kærlighed til
fuldkommen udløsning i en og samme tildragelse. DER ”strider Gud med
Gud.” (Luther citat.)
I tillæg til dette havde forsoningen også en del positive konsekvenser for
Jesus selv. Vi skal sætte dem op i punkter, idet vi benytter os af de Bibelord
som nævnt foran.
1. Gud ophøjede ham til frelser og høvding.
2. Jesus kan fuldstændig forlade synden ved sit offer.
3. Jesus vant sin menighed ved sit blod.
4. Døden har ikke mere nogen magt over Jesus.
5. Jesus er herre både over levende og døde.
6. Jesus er vort nye påskelam.
7. Jesus har magt over enhver magt og myndighed og ethvert vælde,
herredømme og navn, både i denne tidsalder og i den kommende.
8. Jesus er hovedet for den kristne menighed.
9. Gud har givet Jesus det navn som er over alle navne, således at for Jesu navn
skal alle bøje sig, både de som er i himmelen, de som er på jorden og de som
er i underverdenen. De skal bekende at Jesus er Herre til Gud Faders ære.
10. Jesus er mellemmanden mellem Gud og mennesker.
11. Jesus tilintetgjorde Satan ved sin død.
12. Ved Jesus offer gik præstetjenesten over til ham.
13. Jesus er ypperstepræst for de kommende goder.
I forbindelse med Jesu forsoningsdød skete der også helt ekstreordinære
begivenheder i Israel, som til fulde stadfæster at Jesus fra Nazaret var den
som han udgav sig for at være, nemlig Gud Søn og jødernes Messias.
Jesu korsfæstelse har derfor både en indre og åndelig side og en ydre og
historisk side.
Den første kunne flertallet af folket ikke forstå, men den sidste kunne de
forstå, i og med at de så det og oplevede det. Den skulle også pege på at
Jesus fra Nazaret var jødernes Messias.
Vi skal i det flg. se på de ydre begivenheder, som skete ifm. Jesu
korsfæstelse og død.
1. For det første blev der et mørke over hele Israel fra den 6. og frem til 9. time.
På samme måde som jøderne inddelte natten i 4 lige store dele, så inddelte de
også dagen i 4 lige store dele. Timerne fra kl. 6 morgen til kl.9 blev kaldt ”for
den første time”. Timerne fra kl. 9 om morgenen og til kl.12 blev kaldt for
”den tredje time”. Timerne fra kl.12 til kl. 15 blev kaldt for ”den sjette time.
Timerne fra kl. 15 og til kl. 18 blev kaldt for ”den niende time”. Den niende
time kunne derfor enten være kl. 15 eller en af de 3 timer mellem kl. 15 og
18.
Selve korsfæstelsen fandt sted ved den tredje time dvs. kl. 9 om
formiddagen. Fra den 6. time til den niende time blev der mørke over hele
landet. Dette skete fra kl. 12 og til kl.15 om eftermiddagen, og det varede i 3
timer: Mark.15,25. Matt.27,45. Luk.23,4445.
Mat.27,46.
På samme tidspunkt som jøderne begyndte påskefesten i deres hjem fredag
den 14. nisan ved den niende time, dvs. kl.15, efter at påskelammet var blevet
slagtet i templet, på samme tidspunkt led Jesus også forsoningsdøden for al
verdens synd. Medens jøderne fejrede påskehøjtiden, var Jesus forsoningsdød
allerede fuldført og frelsen var et faktum. Se bind 3. s. 252258.
Hvad der gælder mørket, som sænkede sig over hele landet fra den sjette
time til den niende time, så var dette ikke nogen almindelig solformørkelse
Påsken indtræffer bestandig på den tid da der er fuldmåne. Dette gør at dette
mørke, ikke kan skyldes almindelig solformørkelse. Det havde derfor ikke
nogen naturlig forklaring. Dette mørke skulle være et bevis for jødefolket at
Jesus fra Nazaret var ikke noget almindelig menneske, men at Gud brugte
naturkræfterne, for at vis at han var Guds Søn. Og jødernes Messias.
Ifm. Jesu genkomst skal der også blive et mørke fra kl.6 om morgenen og
til kl. 18 om aftenen. Det vil vare i 12 timer.
Dette mørke skal ikke kun være i Israel, men det skal være over hele
verden. I løbet af disse 12 timer vil Menneskesønnen sammen med de
troende og engle komme tilbage til Oliebjerget og Jerusalem. Se min bog:
Gudsriget
i Israel, s.173175.
For det andet råbte Jesus med høj røst ved 9. time at Gud måtte modtage
hans ånd. Dette viser at han døde af egen fri vilje, og at han selv kunne
bestemme tidspunktet for sit dødsøjeblik.
Han døde ikke stille hen, således som det er almindelig, men han døde med
et højt råb. Dette fik den romerske høvedsmand, som hold vagt over Jesus, til
at udbryde at Jesus var Guds Søn. ”Men Jesus råbte atter med høj røst og
opgav (sendte fra sig) ånden” Matt.27,50. Mark.15,39.
s. 299 Et andet forhold, som viser at han døde af egen fri vilje, og at han
selv kunne bestemme tidspunktet for sin død, var at han døde allerede efter 6
timer på korset. Almindeligvis plejede døden ikke at indtræffe før tidligst
efter 12 timer på korset. Den indtraf næsten aldrig før der var gået 24 timer.
Det almindeligste var at den indtraf efter 48 timer. Ja, man kender til
eksempler, hvor døden først indtraf efter 3 til 6 dage.
Joh.19,3134.
Mark.15,4244.
Augustin har sagt flg. Om dette: ”Han opgav sit liv fordi han ville det, når
han ville det og som han ville det.”
Det tredje som skete ifm. Jesu forsoningsdød, var at forhænget i templet
revnede fra øverst til nederst: Matt.27,51. Luk.23,45.
Der var 2 forhæng i templet. Det forhæng som her revnede, var forhænget
mellem Det Hellige og Det Aller Helligste.
Dette forhæng var ca. 18 meter høj og 9 meter bred, og det var tyk som en
knyttet hånd. Dersom man skulle tage det ned, så måtte 300 præster hjælpe til
med arbejdet.
Da Jesus legeme ”revnede” i døden på korset, da revnede også forhænget i
templet.
FORHÆNGET I TEMPLET VAR ET BILLEDE PÅ JESU LEGEME som
(himmelen) har han indviet os en ny og levende vej gennem forhænget, det er
hans legeme.: Hebe.10,20.
Da forhænget i templet revnede fra øverst til nederst i to stykker, var det
Gud selv som greb ind. Dette skulle vise jøderne at vejen ind til Gud var åben
for alle mennesker ved Jesu forsonergerning.
I vor tidsperiode behøves der ingen præster mere som mellemmænd
mellem Gud og den enkelte. Vejen indtil Gud er åben for alle de som tror
på Jesus.
Vi kan også tænke os den bestyrtelse det blev for de præster som havde
tjeneste i Det Hellige, da dette skete. De så lige ind i Det Aller Helligste, som
er et billede på selve himmelen. Det som ypperstepræsten kun kunne skue ind
i en gang om året på den store forsoningsdag, det blev nu pludselig åbenbaret
for dem. Se bind 3, s.175176.
Ifm. at forhænget i templet revnede fra øverst til nederst, så opstod der også
et stort jordskælv i Jerusalem, således at jorden skjalv og klipperne revnede.
Gravene åbnede sig, og mange af de troende stod op fra de døde. Efter Jesu
opstandelse gik de ud af gravene og viste sig for mange i Jerusalem:
Mat.27,5153.
Dette skulle vise jøderne at de havde korsfæstet deres egen Messias. Jesus
havde givet jøderne mange tegn under sit jordeliv. Der skulle vise at han var
jødernes Messias. Han gav dem også en række tegn ifm. sin død. Dette skulle
endda mere vise dem at han var den som han udgav sig for at være, nemlig
Guds Søn og jødernes Messias: Sak.3,9. Joh.6,14. 12,37.
s. 306 I gammeltestamentligt tid ville Herren have både indre og åndelige
offer og ydre blodige ofringer.
I nytestamentlig tid er de ydre og blodige ofringer taget bort, i og med at
Jesus er blevet det fuldkomne offer mellem Gud og mennesker.
I vor tid ønsker Gud at vi frembærer åndelige offer for ham: 1.Pet.2,45.
Herren vil have flg. Typer offer i nytestamentlig tid:
1. At vi udøver barmhjertighed: Mat.9,3.
2. At vi fremstiller vore legemer som hellige og rene for Herren: Rom.12,12
v.12.13. 1.Kor.6,19.
3. At vi driver mission blandt hedningerne: Rom.11,13. 15,16. 2.Kor.5,1820.
4. At vi har kærlighed til hverandre og til alle mennesker: Joh.13,810
v.34.
Gal.6,2 v.10. Ef.5,12.
1.Tess.4,9. 1.Pet.1,22, 1.Joh.1,23. 2,10. 3,1011
v.16. 18.
5. At vi har kærlighed til Gud: Ef.6,24. 2.Tim.4,8. Jakob 1,12.
6. At vi lovpriser Gud: Ef.1,3. Hebe.13,15. 1.Pet.1,3. 1.Joh.5,12.
7. At vi beder for de troende: Fil.2,17. Ef.6,18.Kolos.1,9. 1. Tess.1,2.
1.Tim.2,1. 2.Tim.1,3.
8. At vi frembærer økonomiske offer: 2.Kor.9,7 v.12. Fil.4,18. Hebe.13,16
9. At vi har omsorg for enker og faderløse: Jakob 1,27.
10. At vi udøver lovprisning og bøn: Hebe.13,15. 1.Pet.3,12.
11. At vi udøver gudsfrygt: 1.Tim.4,78.
6,6 v.11. 2.Pet.1,57.
3,11.
s. 310 I den kristne menigheds tidsperiode er den ydre offertjeneste
forandret til at gælde indre og åndelige offer. I og med at Jesus sonede al synd
på Golgata, er dermed de mosaiske forsoningsoffer trådt ud af funktion. De
var forbilleder på Jesus.
Til trods for at Jesus kom med det endegyldige offer for al verdens synd, så
fortsatte ofringerne i templet i Jerusalem. I og med at præsterne fortsatte med
at frembære der forskellige ofringer i templet så viste de ved dette at de ikke
godtog det forsoningsværk som Jesus havde fuldbyrdet:Hebe.9,8.
Efter at nådetiden for jøderne var ude, til at tage imod Jesus fra himmelen,
således at han kunne oprette Riget for dem, afskaffede Gud selv
den gammeltestamentlige gudstjeneste i templet, i og med at han tillod
romerne at ødelægge templet i år 70 e. Messias. Dette var også et bevis for
jøderne at Messias allerede havde været i Israel, uden at de havde været
opmærksomme på det.
Vi kan også lægge mærke til at Jesus selvunder sit jordeliv godtog den
jødiske offertjeneste og selv benyttede sig af den. Dette gjorde han fordi han
selv levede i lydighed mod loven, og fordi den nye tidsperiode, som er den
kristne menigheds tidsperiode, ikke begyndte før end ved Golgata:
Mat.5,2324.
8,24.
Mange af de Jesustroende
jøder i Israel anerkendte også Guds
offertjenesten
i templet efter Jesu død og opstandelse. De havde templet og
synagogen som deres åndelige hjem, og de havde yndest hos folket. Men til
trods for dette er det jo klart at de lagde et andet indhold i de gammeltestamentes
ofringer end det som de fleste jøder gjorde. De så på Jesus som
fuldbyrdelsen af de gammeltestamentlige ofringer, og ofringerne i templet
blev for dem minde og stadfæstelses offer over det som Jesus havde gjort for
dem.
De messianske jøder holdt fast på synagogen og dens gudstjeneste helt ind
til år 132. I dette år blev Bar Kochba (Stjernesønnen)
udråbt til at være
rabbi, Akiba og andre rabbiner til at være Messias.
Da de messianske jøder ikke ville anerkende Bar Klochba som jødernes
Messias, kom det til et brud mellem disse og synagogen. Dette brud har holdt
sig til i dag.
s. 313 I Riget for Israel vil dette fatale brud mellem den jødiske synagoge
og den kristne kirke være ophævet. Det bliver ophævet i Jesu person og i en
ret forståelse af Jesu lære. I rigets tid vil vi få en kombination af disse to
læresystemer. Se mine bøger bind 12,
hvor jeg skriver om dette. Citat fra
Axel Torms bog:er du Kristus s. 71: Etikken er det væsentlige i enhver
religion, som derfor må vurderes efter den. Kun troen på den ene Gud er
væsentlig. Jødedommen er derfor den højeste religion, og Geiger (Abraham
Geiger, 18101874)
kan kun håbe at kristendommen vil fortsætte med at
nedbryde de myter som har dannet sig
rundt om Jesusskikkelsen.
Jødedommen vil en dag indtage
kristendommens plads som verdensreligion.
(s.) 73 står
der flg. om dette: Også han (Elija Benamozegh, 18231900)
har skrevet om jødisk etik for at påpege at den jødiske etik var den højeste, og
at kristendommen stod i gæld til den.
Kristendommen kan alligevel være stolt af den betydning, som den fik i
verden, fordi den fik afguderiet afskaffet og moralen højnet. Selv om den i
stedet blev indbilske, har jødedommen alligevel til trods for alle forfølgelser
beundret den. En dag vil den modtage jødedommen indenfor sin struktur,
og da vil der opstå en religion som kan appellere til alle
(s.) 74 kristendommen
misforstår sig selv dersom den hævder sin
endelige og afgørende absoluthed. Den er kun absolut som jødedommens
mission, og dertil er dens dogmer nødvendige. Men dens opgaver er kun
midlertidig. Når den har vundet menneskeheden for jødedommens Gud, vil
den vende tilbage til jødedommen, til åndens religion.
Moritz Fridlander, 18421919:
Jødedomme af i dag har ingen ting at
tilbyde verden. For verden vil den vedblivende betragtes som noget dødt,
indtil den finder sig selv og knytter til der hvor farisæerne klippede trådene
over. Den må tilbage til profeterne, de mellemtestamentes Skrifter og Jesu
Evangelier. Først da kan den igen hæve den messianske fane.
Leo Baeck, 18731956.
Udtalte i Darmstadt flg.: Jo mere jødedommen
forstår sig selv, jo mere vil den kunne fatte det store i kristendommen. ”Det
mysterium som Romerbrevet omtaler, skal være os nærværende.
Jødedommen og kristendommen er ved det forbundet med hverandre.
Jødedommen og det jødiske folk er ikke blot mysterium, men mysteriet.”
Hvis nogen ikke har sans for dette mysterium, er han i grunden uden religion.
Blot den som aner mysteriet, vil kunne tale med ærefrygt om det jødiske folk.
En del jødiske forskere ser klart, at i Rigets tid vil kristendommen og
jødedommen smelte sammen til et læremæssig
system. Vi kan jo ikke helt
sikkert vide hvordan den åndelige fundament vil blive, men i og med at
”Riget for Israel” er en jødisk periode, så er det helt klart, at i Rigets tid vil
kristendommen og jødedommen smelte sammen til ET læremæssigt
system.
Vi kan jo ikke vide helt sikkert hvordan den åndelige fundament vil blive,
men i og med at Riget for Israel er en jødisk periode, så er det helt klart at de
jødiske aspekter vil være fremtrædende.
Dette betyder ikke at kristendommen ikke har sin rod i jødedommen, men
det er ikke helt ud jødisk, for den er tilpasset hedninger, som ikke havde
nogen erfaring med jødisk lov. Gud kunne ikke forpligte hedninger på samme
måde som han kunne forpligte jøderne, der havde en lang tradition i
efterlevelse af loven.
Desuden angår kristendommen en ny tidsperiode, og den gælder for bøde
jøder og hedninger. I vor tid bliver man udelukkende frelst ved troen på Jesus
fra Nazaret som verdens frelser og jødernes Messias. Af den grund måtte den
også være forskellig fra jødedommen.
Jeg for min del tror at Jesu forkyndelse, således som vi finder den i de 4
evangelier, vil være det bærende centrum og basis i ”Rigets tid”. Som vi ve
forkyndte Jesus både den etiske retfærdighed, som man fik ved at holde loven,
og den frelsende retfærdighed, som en fik ved at trom på Jesus.
Jeg ser jo klart at der er forskel på Jesu forkyndelse p.d.e.s. Og Paulus
forkyndelse p.d.a.s., og dette har jeg bl.a. givet udtryk for i Kapitlerne:
Forskellen på Jesus og Paulus i deres forkyndelser.
Dersom ikke Jesu forkyndelse kommer tilbage i ”Rigets tid” så er det
vanskelig for mig at forstå at Jesu undervisning blot skulle gælde i de 3 år
som han underviste jøderne ved sit første komme.
s. 306 I gammeltestamentlig tid ville Herren have både indre og åndelige
offer og ydre og blodige offer.
I nytestamentlig tid er de ydre og blodige offer taget bort, i og med at Jesus
er blevet det fuldkomne offer mellem Gud og mennesker. I vor tid ønsker
Gud at vi bærer frem for ham åndelige offer: 1.Pet.2,45.
Herren vil have flg.,typer offer i nytestamentlig tid:
1. At vi udøver barmhjertighed: Mat.9,13.
2. At vi fremstiller vore legemer som hellige og rene for Herren: Rom. 12,12.
6,1213.
1.Kor.6,19.
3. At vi driver mission blandt hedninger: rom.11,13. 15,16.
4. At vi har kærlighed til hverandre og til alle mennesker:Joh.13,34.
Rom.13,810.
Gal.6,2 v.10. Ef.5,12.
1.Tess.4,9. 1.Pet.1,22. 1.Joh.1,23.
2,10. 3,1011
v.16. 18.
5. At vi har kærlighed til Gud: Ef.6,24. 2.Tim.4,8. Jakob 1,12.
6. At vi lovpriser gud:Ef.1,3. Hebe.13,15. 1.Pet.1,3. 1.Joh.5,12.
7. At vi beder for de troende: Fil.2,7. Ef.6,18. Kolos.1,9.1.Tess.1,2. 1.Tim.2,1.
2.Tim.1,3.
8. At vi frembærer økonomiske offer: 2.Kor.9,7 v.12.Fil.4,18. Hebe.13,16.
9. At vi har omsorg for enker og faderløse:Jakob 1,27.
10. At vi udøver lovprisning og bøn: Hebe.13,15. 1.Pet.3,12.
11. At vi udøver Gudsfrygt: 1. Tim.4,78.
6,6 v.11.2.Pet.1,57.
3,11.
I den kristne menigheds tidsperiode, er den ydre offertjeneste forandret til at
gælde indre og åndelige offer. I og med at Jesus sonede al verdens synd på
Golgata, er dermed de mosaiske forsoningsoffer trådt ud af funktion. De var
forbilleder på Jesus.
s. 311 Vi kan også lægge mærke til at Jesus selv under sit jordeliv godtog
den jødiske offertjeneste og selv benyttede sig af den. Dette gjorde han fordi
han selv levede i lydighed mod loven, og fordi den nye tidsperiode, som er
den kristne menigheds periode, ikke begyndte før end ved Golgata:
Mat.5,2324.
8,24.
De messianske jøder holdt fast på synagogen og dens gudstjeneste helt frem
til år 132. I dette år blev Bar Kochba (Stjernesønnen) udråbt af rabbi Akiba
og andre rabbiner til at være Messias.
Da de messianske jøder ikke ville anerkende Bar Kochba som jødernes
Messias, kom det til et brud mellem disse og synagogen. Dette brud har holdt
sig til i dag.
s. 318 Vi vil få et retfærdigt styre:Salme 9,9. 33.5. 36,7. 48,11. Es.11,45.
26,9. 32,1. 33,5. Joel 2,23. Mal.4,2. Mat.2,2. Ap. gr.17,3031.
1.Kor.15,2526.
Åbenbaringen 19,11 v.15.
2. I og med at Messias skal styre med ret og retfærdighed, kræver han også at
mennesker gør retfærdighed. Salme 5,77.
7,9. 15. 25,810.
36,6. 55,24.
63,13. 79,9. 86,5. 100,5. 103,811
v.1718.
117. Es.1,2728.
33,14. 54,10.
56,1. 65,20. Mat.3,1112.
Se bind 2. s.239272.
Mat.6,16. 5,1920
v.48. 6,1
v.3. 7,12 v.21.23. 25,24. Luk.1,6. 2,25. Ap. Gr.10,3435.
Jakob 2,813.
Åbenbaringen 22,1214.
Det forhold at Jesus opfyldte hele Guds lov for vor
del, betyder ikke at loven som sådan er faldet bort. I vor tidsperiode, som er
den frie nådes tidsperiode, er loven faldet bort som indirekte frelsesgrundlag,
men i Rigets tid vil loven blive genindført. Den er ikke identisk med
Moseloven, men dele af den vil komme tilbage igen som krav til mennesker:
Es.2,3. Et andet forhold som tilsiger at Herrens lov skal ind igen som
indirekte frelsesvej i Riget for Israel, er det forhold at Satan og de onde ånder
skal være fængslet i afgrunden i 1000 år. De skal derfor ikke kunne friste
mennesker til fald, således som de gør det i dag. Den moralske standard vil
derfor blive en helt anden i Rigets tid end den er i dag. Dette er også en af
grundene til at der bliver krævet en større retfærdighed: Es.14,9 v.15.
Åbenbaringen 20,2.
3. Templet i Jerusalem skal være centrum for Gudsdyrkelsen
i Rigets tid:
Es.2,2. 60,12. Sakarias 14,1617.
4. I og med forsoningsværket på Golgata, er Jesus både konge og
ypperstepræst:Hebe5,56.
Es.60,13. 43,7.
5. Herrens herlighed skal komme igen til templet:Ezekiel 43,2. Se bind 3.s.
4062.
6. Tempeltjenesten skal genoptages og ofringerne og tilbedelsen af Jesus vil
være det centrale i templet: Ezekiel 45,17. Mal.1,11.
7. Det er fyrsten i Israel som skal være hovedansvarlig for ofringerne på
Israels fester, nymånedage og sabbatter: Ezekiel 45,17. Se bind 3.s,
252271.
8. Det er kun levitterne af Sadoks æt som skal få lov til at udføre
offerhandlingerne i templet i Jerusalem:Ezekiel 44,15. De skal opstå fra de
andre døde og gøre tjeneste i Riget for Israel. Dette er den første opstandelse.
9. Sabbatten skal indføres igen som helligdag i Rigets tid:Es.66,23.
10. Omskærelse på kødet skal indføres igen i Rigets tid: Ezekiel 44,9. Se bind
3.s.3438.
11. Efter som jeg ser det vil vanddåben komme igen som forpligtigelse for at få
del i frelsen, således som det var i Johs. Døbers, Jesu og apostlenes
forkyndelser frem til Ap. Gr.10,44. Se bind 1.s.217237,
bind 2.s.168270
og
bind 3.s.121146.
12. I Rigets tid skal hedningerne blive indlemmet i Israel og borgere af
Jerusalem. De skal antage jødedommen som deres eneste form for
Gudsdyrkelse.
Alle de andre og falske og fremmede religioner skal bort i
Rigets tid: Salme 36,810.
47,10. 68,32. 87,47.
95,3. 96,4. 97,9. Es.18,7.
19,2125.
45,14. Jer.3,17. 16,19. Mika 7,1112.
Sakarias 2,15. 8,23
www.denpaulinskegruppe.blogspot.com
re. Egon L. Kristensen, Herning
s. 11 Gud har 2 lidende tjenere. Det er både Messias og det jødiske folk. De
blive begge kaldt for Herrens tjenere i G.T. Til trods for dette må vi alligevel
skille mellem de opgaver som Messias har og de opgaver som den jødiske
folk har.
Vi må ikke sammenblande opgaverne og funktionerne til disse 2 tjenere, og
særlig gælder det forsoningssiden ved Messias. Det er ikke det jødiske folk
som er Herrens lidende tjener i Es.53, men det er Messias.
På dette punkt tager mange af de ortodokse jøder fejl, i og med at de mener
at det er det jødiske folk som selv må lide for jødefolkets skyld og synd.
Gamle rabbiner mente at Messias lidelser var tredelt:
1. Det var de lidelser som Messias havde før sit komme til verden.
2. 2. Det var de lidelser som Messias kom til at får efter sit komme.
3. 3. Det var jødefolkets lidelser i verden.
Es.41,814.
43,10. 44,12
v.21. 49,3. 61,6.
I og med at jødefolket af egen fri vilje valgte at blive Guds folk, så blev
jøderne skilt ud fra hedningefolkene.
s. 21 På grund af at folket er blevet udvalgt af Gud til at være hans folk på
en speciel måde, så er de ikke som andre folk. De er knyttet til Guds planer.
Dette er hovedårsagen til at de forskellige hedningefolk har foragtet, hånet og
myrdet jøderne op gennem deres historie.
Jødefolket har ved sin blotte eksistens været med til at vise at Israels Gud er
hele verdens Gud, og at der findes ikke nogen anden Gud end Abrahams, Isaks
og Jakobs Gud. Se min bog: Israel og den kristne menighed.
s. 30 Vi regner med at der vil ske messianske vækkelser både i Israel og i
diasporaen i fremtiden. Efter at den kristne menigheds bortatomar
til Jesus i
skyerne.
Dan.9,2427:
Herren vil i begyndelsen af årugen
udtage sig 144000
beseglede af Israels 12 stammer: Matt.24,14. Disse skal være hans specielle
vidne og missionærer i de sidste 7 år før Jesu genkomst til Oliebjerget.
Se min bog: GudsRiget
i Israel s.226247.
s. 42 I og med at de kristne har ment at Es.53 er en beskrivelse af Jesu
frelsergerning overfor det jødiske folk, så har rabbinerne også udeladt dette
vigtige kapitel i de forskellige bønnebøgers læsninger på sabbatten og
højtider. Es.53 er derfor blevet kaldt for ”Synagogens dårlige
samvittighed”. Man stopper op ved Es.52,12 og begynder igen ved 54,1.
s.46 I DAG, OM I VIL HØRE HANS RØST.
Dette er også korrekt fremstilling af det som hændte. Da jøderne ikke ville
tage imod Messias. Da han kom første gang, så vendte han sig mod
hedningerne. Han opholder sig nu i stor udstrækning hos hedningerhos
alle
dem som vil tro på hans navn. Han er også hos de jøder som vil tro på hans
navn. Han er også hos de jøder som vil tro på ham som jødernes Messias og
verdens frelser.
Når jøderne i den store trængsel kommer til tro på ham, da kommer han
tilbage til Israel. Hans fødder skal stå på Oliebjerget: Sakarias 14,4.
s. 63 I den kristne kirke er den jordiske og jødiske fase af frelsen
bortkommet og mange af vore teologer og eksagenter mener med fuldt alvor
at frelsen udelukkende går ud på at får del i himmelen og den nye himmel og
den nye jord.
I den græske kristendomsopfattelse
har man bortfortolket den periode som
nu ligger umiddelbart foran os, nemlig Riget for Israel.
Af den grund er det derfor så vigtigt at vi oversætter det græske substantiv
”aion” med ”tidsalder”, og ikke med verden som teologerne indenfor vor
tradition gør.
Vi venter ikke på verdens ende, men på den nuværende tidsalders ende. Vi
lever i nådens tidsalder. Den næste tidsalder er ”Riget for Israel”.
s. 84 Matt.10,46:
salig er den som ikke tager anstød. Matt.10,46:
gå bort
og fortæl Johannes det som i hører og ser. Johs.7,10: Vil nogen gøre hans
vilje, han skal kende om læren er af Gud, eller om jeg taler af mig selv.
151 Se min bog, ”Den kristne menigheds bortrykkelse”: Der vil gå 7 år
mellem disse to faser af Jesus genkomst.
Først vil han komme ned i lufthimmelen
og hente de troende til sig. I det
andet komme vil hans fødder stå på Oliebjerget.
Første komme vil være et usynligt komme. I det andet komme vil det blive
synlig for alle. Dette gælder særlig jøderne som er bosat i Israel: 1.Tess.1,10.
Hebe. 1.13
v.8. 2,5. 4,9. 6,20. 7,13
v.2425.
8,67.
9,1115
v.28. 10,910.
s. 156 Vi må lægge mærke til at Jakob forkynder den såkaldte
jødekristendom.
Han talte både om lovens retfærdighed, som en opfyldelse
fra menneskets side, og Guds retfærdighed, som er troen på Jesus Kristus.
Han forkyndte for jøderne og kendte ikke til den nye tidsperiode som blev
introduceret ved Paulus.
I Paulus hans forkyndelse er loven bortfaldet som indirekte frelsesprincip
og troen på Jesus blev stående som det eneste kriterium på det som giver
frelsen. Det er den frie nåde.
s. 172 Josefus, som levede i Israel, da Jerusalem og templet blev ødelagt i
år 70 e. Kristus, har udtalt flg. Om Jesus: ”Og ved denne tid (dvs. Paulus)
fremstod Jesus, en vis mand, hvis man kan kalde ham et menneske,for han var
en som gjorde et mægtige gerninger, en lærer for mennesker som modtager
sandheden med glæde.
Han overbeviste mange jødermange
græker også. DENNE MAND VAR
MESSIAS. Og efter at Pilatus,ansporet
af vore lederehavde
dømt ham til
korsfæstelse. De som havde fulgt ham mistede ikke kærligheden til ham. For
han åbenbarede sig levende for dem igen, trediedagen,
således som de hellige
profeter havde forudsagt, ligesom de også havde forudsagt mange andre
underfulde ting om ham.
Og den flok som kaldes kristne – som de bliver kaldt efter Kristus – er
endnu ikke uddøde.
s. 175 I mellemrummet eller parentesen mellem den 69. og den 70. åruge
for Israel og Jerusalem befinder kirkens tid sig.
Den 70. åruge
vil igen begynde efter den kristne menigheds bortatomar.
De jødiske rabbinere vidste også at denne parentes, som er det samme som
Israels forhærdelse ville vare i 2000 år: Hoses 5,156,2.
s. 232 Paulus har aldrig gentaget det som Jesus sagde til sine apostle om at
de skulle helbrede al sygdom, uddrive alle onde ånder, gøre alle
undergerninger, have magt over hele fjendens vælde, træde på slanger og
skorpioner uden at de skulle skade og til og med drikke gift, uden at det
skader. Dette har med Rigets program og opgaver at gøre. Alt dette var i
fuld virksomhed på Jesu tid og i den følgende tid, , men det aftog da det viste
sig at jøderne ikke ville modtage Jesus fra Nazaret som jødernes Messias:
Matt.10,1.
s.242 Paulus sagde ikke at den som ikke tilgav, ikke fik tilgivelse.
Han sagde derimod at på samme måde som Jesus havde tilgivet os, skal vi
tilgive vore medmennesker.
Dette skal ikke være som en forpligtigelse, men det skal være en naturlig
sag og en selvfølge under vandringen: Ef.4,2023.
Kol.3,1213.
1.Joh.2,12
Paulus har ikke sagt at den som ikke omvendte sig (holdt loven) og ikke
blev som barn, den fik ikke del i Guds rige.
Han har derimod sagt at den som tror på Jesus fra Nazaret som verdens
frelser, den får del i frelsen: Ap. Gr.11,18, 20,21. Rom.10,911.
1.Kor.2,15.
10,2324.
4,5. 6,2. 11,3132.
Fil.1,10. Kol. 2,16. Hebe.10,30. Tit.1,15. 2,1112.
s.244 Paulus har ikke sagt at den som ikke forvaltede sin gerning eller sine
muligheder på en god måde, den fik ikke del i Guds rige.
Han har derimod sagt at kristendommen giver os en stor grad af frihed, og
at vi ikke skal benytte friheden til at fremme synden: 1.Kor,8,9 v. 2223
2.Kor.3,17. Rom.6,17. Gal.5,1 v.13.
Paulus har ikke sagt, at der skulle en aktiv indsats fra folkets side for at få
del i Guds rige. Han har derimod sagt at frelsen er en gave, som vi skal tage
imod, i og med at vi er frelst af blot nåde ved tro: Rom.3,2326.
6,2223.
2.Kor.9,15. Ef.2,810.
4,8. 5,12.
Hebe.6,46.
Paulus har ikke sagt at den som ikke blev døbt, den fik ikke Den Hellige
Ånd og del i Guds rige.
Han har derimod sagt, at den som tor på Jesus, den har del i frelsen også i
den kommende tidsalder.
Han har videre sagt at han var glad for at Gud ikke havde udsendt ham for at
døbe, men for at forkynde evangeliet.
Dette må få os til at forstå at der i Paulus forkyndelse ikke ligger
genfødelse ifm. vanddåben, men i ordets genfødende dåb. Det er Guds ord
som er genfødelsens sakramente og ikke vanddåben.
Se bind.3,s.121146.
1.Kor.1417.
Hebe.10,22. Joh.1,7. 1.Joh.5,68.
Paulus har ikke sagt at den som ikke viste barmhjertighed, fik ikke del i
Guds rige.
Han har sagt at vi får del i frelsen ved tro på Jesus fra Nazaret, og at vi skal
vise barmhjertighed og gode gerninger som en frugt af frelsen: Rom.6,22.
7,4. 12,8. Gal.5,22. Ef.4,32. Fil.1,1011
v.2124.
Kolos.1,10.
Hebe.13,16.
Paulus har aldrig sagt at den som fornægter Jesus, ikke har del i Guds rige.
Han har derimod sagt at til trods for at vi er ulydige om mulig til og med
fornægter hans navn, så vil han tilgive os dette for Jesu Kristi skyld. Han som
er trofast kan ikke fornægte os, dersom vi da ikke fornægter hans navn helt
indtil vor død. Dersom vi bekender vore synder, så er han villig til at tilgive
dem. Ja, han har allerede tilgivet os vore synder for 2000 år siden: Rom.8,17.
10,910.
2.Tim.2,1113.
Joh.1,9.
s. 248 Paulus har ikke sagt at den som taler bespottelig mod Den Hellige
Ånd, den får ikke del i Guds rige.
Han har sagt at der er tilgivelse for alle synder ved troen på Jesus, men han
har også sagt at den som holder ved i synden, så længe at han ikke får
tilgivelse for den, han får ikke del i Guds rige. Når nådetiden er ude for et
menneske, er det ikke længere mulig at opnå syndernes forladelse.
Før den tid er det mulig at opnå syndernes forladelse for enhver synd:
Rom.6,7. 8,12.
Gal.1,4. Hebe.1,3. 6,46.
10,2627.
1.Joh.2,2 v.12.16.
Paulus har ikke sagt at den som ikke havde frugt i sit kristenliv, den fik ikke
del i Guds rige.
Han har derimod sagt at vi kan tabe frugten, men alligevel får del i frelsen.
Vi skal alle frem for Jesu eller Guds domstol i himmelen, for at få igen det
som er sket ved legemet, enten det er godt eller ondt: 1.Kor.3,8 v.1115.
Gal.6,78.
Ef.6,8. 2.Joh.8.
Jeg har med dette gennemgået både Jesu og Paulus forkyndelse angående
lovaspektet
og er kommet frem til at Jesus forkyndte både loven og nåden.
Medens Paulus blot forkyndte nåden.
Jesus forkyndte både lovens retfærdighed og den frelsende retfærdighed,
som jøderne fik ved at tro på ham som jødernes Messias og verdens frelser.
Paulus derimod forkyndte blot nådesaspektet,
og det gik ud på at den som
troende på Jesus, den fik del i frelsen og Guds rige.
s. 253 I vor tid er de forskellige under og tegn knyttet til nådegaverne og
Åndens gaver, og de udøves eftersom enhver har disse nådegaver.
På apostlenes tid var forholdet det at disse udrustninger blev givet til alle
apostle, De havde dette fælles.
Citat: J.H. Jørgensen,Evangelisten nr.7.1989:
Når det gælder dette med tegn og undergerninger, hævdes det fra visse hold
at disse ting skal følge den troende menighed, der henvises til Mark.16,1718.
Selvsagt er dette lige så sandt som alt andet af Guds ord. Og om Herren er
tjent med det, så gør han også sådanne ting i denne husholdning. Men mærk:
Det er ikke om N.T. Menigheden han siger dette .
Efter at menigheden er rykket op til den himmelske helligdom ved Jesu
komme til lufthimmelen, skal jødiske vidner gå ud med Rigets evangelium
Da skal dette Jesus ord og løfte få sin egentlige og fulde opfyldelse.
I Rigets tid skal dette komme igen, for da skal apostlene og jøderne indgå i
den tjeneste som de fik af Herren. Vi må være opmærksomme på det forhold
at vi i dag ikke kan påberåbe os disse kraftige undergerninger i sin fylde,
således som det skete på Jesu tid og tiden derefter. Citat slut.
s. 255 Hvad som gælder Paulus, da fik han som opgave art forkynde den
kristne menigheds kristendomsform., og den skiller sig fra
jødekristendommen ved at gerningers – eller lovaspektet er bortfaldet.
Tros eller nådesaspektet
står tilbage som det eneste som giver frelsen.
Dette er det samme som den frie nåde.
Der er ingen uoverensstemmelser mellem Jesu forkyndelse p.d.e.s. Og
Paulus forkyndelse p.d.a.s.
Deres forkyndelser angår 2 forskellige frelsestidsperioder,
og derfor må
deres kristendomsforkyndelser
være forskellige.
s.273 Citat fra Joseph Rabinowitsch, 18371899
s. 315: Hans david Leuner
(19061977)
blev en kristen i sin ungdom og deltog allerede fra sin dåb i
kirkeligt arbejde. Under den sidste krig flygtede han til Skotland, hvor han
blev præst. Efter krigen kom han til Tyskland som Europa sekretær for den
jødiske alliance.
Han gav på flg. Måde udtryk for sin bekendelse: ”Dersom De spørger mig:
”Tror De på Jesus?”, svarer jeg nej, men spørger De mig, om jeg tror Jesus,
siger jeg ja. Jeg tror på den tilgivelse som han har opnået også for mig. Jeg
tror på hans budskab, som er ujødisk.
Og så gentog han Israels Schema, og
han stiller på god vis gerningerne i centrum.
s. 322 står der flg.,om dette: ”Ganske vidst jokkede Julius Wellhausen
mange ved at erklære at: ”Jesus ikke var kristen, men jøde.”
s. 324 står der flg. Om dette: ”Jesus var ikke blot jøde. Men han tilhørte det
jødiske folk helt ud. Man må derfor kende til jødedommen for at forstå
ham”
Se Jøderne Konge bind 2 s.169178
og 260270,
hvor jeg citerer en
deljødiske forskeres syn på forholdet mellem kristendom og jødedom og på
forholdet mellem Jesus og Paulus.
Der er forskellige vurderinger angående dette, og det må der jo være,
eftersom vi alle sammen ser stykkevis og taler profetisk stykkevis, men det er
også klart at mange jøder ser meget positiv på Jesus.
De mener endvidere at vi kristne har iklædt ham en del egenskaber, som
ikke tilhører ham.
I vor tolkning af ham og hans lære har vi benyttet os af en hellenistisk og
græsk inspireret kristendomforståelse.
En del af de jødiske aspekter ved Jesu
person og Jesu lære er kommet bort.
Det som specielt er kommer bort er følgende:
1. 1.Vi ser ikke at Jesus underviste indenfor lovens rammer og krævede at
jøderne skulle opfylde loven.
2. 2. Vi ser ikke at Jesus kom med tilbudet til det jødiske folk om at oprette
Riget for Israel for dem.
3. 3. Vi ser ikke at Jesu undervisning angår Riget for Israel.
4. 4. Vi sammenblander Jesu undervisning og Paulus hans undervisning.
5. 5. Vi ser ikke at Riget for Israel er i færd med at blive etableret i Israel i dag.
6. 6. Vi tror at den kristne kirke har overtaget jødernes og Israels løfter, og at
jøderne må gå vejen om ad kirken for at blive frelst.
7. 7. Vi ser ikke at kirkens periode er en parentes i Guds handlen med jøderne
og Israel.
Videre ser vi at mange jøder anerkender fuldt ud de synoptiske evangelier
og de viser klart at Jesus underviste indenfor lovens rammer og krævede
gerninger og lovens opfyldelse af jødefolket.
Dette er også en rigtig vurdering af Jesu lære.
Mange hævder endvidere at det var Paulus som ødelagde Jesu forkyndelse
og indførte græske og hellenistiske tanker ind i jødedommen.
De ser ikke at Paulus havde et dobbelt sigtemål med sin forkyndelse:
1. For det første ønskede han at understrege så stærkt som muligt at
ingen kunne frelse sig selv ved egne gerninger.
2. 2. For det andet løsrev han gerningerne fra selve frelsegrundlaget,
for han var ikke først og fremmest udsendt til jøderne, men til hedningerne
Han proklamerede at en ny tid var kommet – tiden for den frie nåde, hvor
frelsen blev opnået ved troen alene, uden gerninger.
Der er også en del jødiske forskere som ser positiv på Paulus og ønsker at
jøderne skal begynde at studere ham, for at forstå hans forkyndelse og
sigtemål med den.
De ønsker at indlemme Paulus i jødedommen, for han er også jøde.
s. 274. De ønsker at forstå ham.
Når Jesus kommer tilbage, vil jødedommen og kristendommen genforenes.
Hele verden skal lægges ind under Guds lov, og gerninger skal genindføres
som indirekte frelsesgrundlag, i 1000 årsriget,
som er en jødisk periode da
vil de jødiske frelsesordninger komme ind igen.
Vi skal tilbage til Jesu undervisning og forkyndelse, således som vi finder
den i de 4 evangelier.
I Jesus Kristus forenes sand jødedom og sand kristendom. Se kap.: Den
læremæssige
basis i Riget for Israel.,s.313.
s. 287 1.Tim.5,910.
2.Tim.2,1,910.
2,11. Hebe.1,3. 2,9 v.1415.
5,9.
7,1214.
2527.
8,6 v.12. 9,1115
v.2428.
10,10 v.14 v.1222.
13,12 v.20.
1.Pet.1,3 v.1820.
2,24. 3,18. 1.Joh.1,7. 3,15. 4,10. 5,6. Åbenbaringen 1,5
v.18 2,11. 5,9. 7,14.
Som vi kan læse ovenfor, har forsoningen en række konsekvenser, som
både gælder Gud, Jesus selv og mennesker.
I og med at forsoningen er det vigtigste som har sket i frelsehistorien,
og i
og med den er de troendes største skat og klenodie, jeg vil opstille indholdet i
de forannævnte Bibelvers
i punkter. Når vi læser punkterne kan vi glæde os
og takke Gud for forsoningsværket.
1. Jesus skulle frelse sit folk (jøderne) fra deres synder.
2. Jesus kan forlade synden.
3. Jesu blod er blevet udgydt for mange (for alle) til syndernes forladelse.
4. Jesus har båret bort al verdens synd.
5. Den som tror på Jesu har evig (tidsalder) liv.
6. Hver den som påkalder Jesu navn, skal blive frelst.
7. Gud oprejste Jesus fra de døde, fordi døden ikke kunne holde på ham
8. Israel skulle få omvendelse og syndernes forladelse ved Jesu forsoningsværk.
9. Den som tror på Jesus skal blive frelst.
10. Jesus vandt sig din menighed ved sit blod.
11. Vi bliver retfærdiggjort ved forløsningen i Jesu blod.
12. Evangeliet er en Guds kraft til frelse for hver den som tror på Jesus.
13. Jesus blev givet for vore overtrædelser og oprejst til vor retfærdiggørelse.
14. Vi er retfærdiggjort ved hans blod.
15. Vi skal blive frelst fra Guds vrede når vi tror på Jesus.
16. Vi skal blive forliget med Gud ved Jesu død.
17. Vi skal endda mere blive frelst ved hans liv, efter at vi er blevet forliget med
Gud ved Jesu død
18. Den som med sin mund bekender at Jesus er Herre, og den som tror i sit
hjerte at Gud oprejste ham fra de døde, den skal blive frelst.
19. Hver den som påkalder Jesu navn, skal blive frelst.
20. Jesu retfærdige gerninger blev til livets retfærdiggørelse for alle mennesker.
21. Vi er døbt til Jesu død.
22. Vi er blevet begravet sammen med Jesus i dåben til døden.
23. Den som tror på Jesus,skal vandre i et nyt liv.
24. Vort gamle menneske blev korsfæstet sammen med Jesus.
25. Den som er korsfæstet sammen med Jesus, skal ikke mer tjene synden.
26. Den som er død sammen med Jesus, skal leve med ham.
27. Den som er død er retfærdiggjort fra synden.
28. Døden har ikke mere nogen magt over Jesus.
29. Sin død døde Jesus for synden.
30. Sit liv lever Jesus for Gud.
31. Den som tror på Jesus, den er blevet retfærdiggjort fra synden.
32. Vi er trådt ind i Guds tjeneste.
33. Vi er død fra loven ved Kristi legeme.
34. Vi hører Jesus til.
35. Jesus er opstået fra de døde.
36. Vi bærer frugt for Gud.
37. Vi er løst fra loven.
38. Vi er død fra loven.
39. Vi tjener i Åndens nye væsen og ikke i bogstavens gamle væsen.
40. Der er ingen fordømmelse for den som tror på Jesus.
41. Jesus fordømte synden som er i vort legeme.
42. Lovens krav bliver opfyldt i den som tror.
43. Den Hellige Ånd har frigjort os fra synden og døden.
44. Gud gav os alle ting sammen med Jesus.
45. Jesus går i forbøn for os indfor Gud.
46. Jesus er herre både over levende og døde.
47. Jesus er blevet os til visdom, retfærdighed, helliggørelse og forløsning
overfor Gud.
48. Jesus er vort nye påskelam.
49. Vi er Kristi legeme og hans lemmer.
50. Jesus døde for vore synder.
51. Jesus er opstået fra de døde og er blevet den første af de hensovede.
52. Vi bærer Jesu død med os i vore legemer.
53. Jesu liv bliver åbenbaret i vore legemer.
54. Jesus er død for alle, derfor er alle som tror, døde.
55. Jesus blev gjort til synd for os, for at vi skal blive retfærdige for Gud.
56. Jesus gav sig selv for vore synder, for at fri os ud fra denne nuværende onde
tidsalder.
57. Vi er korsfæstet sammen med Jesus.
58. Ordet om korset er en Guds kraft for den som bliver frelst.
59. Jesus lever i os.
60. Vi lever vort liv i troen på Jesus.
61. Jesus købte os fri fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for os.
62. Jesus købte dem (jøderne) fri som var under loven.
63. Vi har fået barnekår ved Jesu forsoning.
64. Vi har forløsning ved Jesu blod.
65. Gud oprejste Jesus fra de døde.
66. Gud har sat Jesus ved sin højre hånd i himmelen.
67. Jesus har magt over enhver magt, myndighed, ethvert vælde, herredømme og
navn i denne tidsalder og i den kommende (Riget for Israel)
68. Jesus gjorde os levende ved sin forsoning.
69. Gud har gjort os levende sammen med Jesus.
70. Vi er oprejst sammen med Jesus.
71. Vi er sat i himmelen sammen med Jesus.
72. Vi er frelst af nåde ved troen på Jesus.
73. Vi er Jesu værk.
74. Vi er skabt til at gøre gode gerninger, som Gud forud har lagt færdige for os,
for at vi skal vandre i dem.
75. Vi er kommet nær til Gud ved Jesu blod.
76. Jesus er vor fred.
77. Jesus gjorde jøder og hedninger til eet, idet han rev ned fjendskabet mellem
dem.
78. Jesus afskaffede Moselovens offersystem.
79. Jesus gjorde både jøder og hedninger til en ny mennesketype (det genfødte
menneske)
80. Jesus forlige dem begge til et nyt legeme (det kristne legeme.)
81. Jesus dræbte fjendskabet mellem jøder og hedninger på korset.
82. Ved Jesu dåb har både jøder og hedninger fået adgang til Gud i Den Hellige
Ånd.
83. Jesus elskede os og gav sig selv for os som en gave og et offer.
84. Jesu forsoning var til en velbehagelig duft for Gud.
85. Jesu er den kristne menigheds hoved og frelser.
86. Jesus agtede det ikke for et røvet bytte at være Gud lig.
87. Jesus gav afkald på det og påtog sig en tjenerskikkelse.
88. Jesu kom i menneskers lignelse, og han var som et menneske, dog uden synd.
89. Han fornedrede sig til at dø på korset.
90. Gud har ophøjet Jesus og givet ham det navn som er over alle navne.
91. I Jesu navn skal ethvert knæ bøje sig, og hver tunge skal bekende at Jesus er
Herre til Gud Faders ære.
92. Vi er blevet gjort lig med Jesus i hans død.
93. Jesus skal forvandle vort fornedrelseslegeme,
således at det bliver lig med
hans herlighedslegeme.
94. Gud friede os ud af mørkets magt og satte os over i hans elskede Søns rige.
95. Vi har forløsning og syndernes forladelse i troen på Jesus.
96. Jesus forlige alle ting med Gud.
97. Gud gjorde fred ved Jesu blod på korset.
98. Vi er forliget med Gud ved Jesu legeme ved Jesu død.
99. Vi er hellige og ustraffelig
for Gud ved Jesus forsoningsværk.
100. Vort liv er skjult med Kristus i Gud.
101. Gud skal ved Jesus føre de døde sammen med ham.
102. Jesus kom for at frelse syndere.
103. Jesus døde for os, for at vi skal leve sammen med ham.
104. Jesus er mellemmanden
mellem Gud og mennesker.
105. Jesus gav sig selv som en løsepenge for alle mennesker.
106. Jesus tilintetgjorde døden og førte liv og uforkrænkelighed
frem for lyset
ved evangeliet.
107. I og med at vi er død sammen med Jesus, skal vi også leve sammen med
ham.
108. Jesus har gjort renselse for vore synder.
109. Jesus smagte døden for alle mennesker.
110. Jesus tilintetgjorde Satan ved sin død.
111. Jesus blev ophav til evig frelse for alle dem som lyder ham.
112. Ved Jesu offer gik præstetjenesten over til ham selv.
113. Jesus lever af at gå i forbøn for de troende.
114. Jesus har fået en så meget bedre præstetjeneste end gammel testamentes
ypperstepræster.
115. Jesus er mellemmand for en bedre pagt.
116. Jesus vil ikke mere i hu komme vore synder.
117. Jesus er ypperstepræst for de kommende goder.
118. Jesus gik med sit eget blod ind i himmelen og fandt en evig forløsning.
119. Jesus bar sig selv frem som et ulasteligt offer for Gud.
120. Jesus har renset vor samvittighed, således at vi kan tjene den levende Gud.
121. Jesus er mellemmanden
for en ny pagt.
122. Jesus døde for vore overtrædelser under den første påske.
123. Jesus gik selv ind i himmelen, for at blive åbenbaret for vor skyld.
124. Jesus er åbenbart en gang ved tidsalders ende, for at borttage synden ved sit
offer.
125. Jesus har ofret si for at borttage manges (alles) synder.
126. Ved Jesu blod har vi frimodighed til at gå ind i himmelen.
127. Jesus kunne hellige folket ved sit blod.
128. Vi er helliget ved ofringen af Jesu legeme.
129. Jesus har med et offer for altid gjort dem fuldkomne som bliver helliget.
130. Gud førte Jesus op fra de døde i kraft af en evig pagts blod.
131. Gud har genfødt os til et levende håb ved Jesu opstandelse fra de døde.
132. Vi blev løskøbt fra vor dårlige færd ved Jesu dyre blod.
133. Jesus bar vore synder op på korset.
134. Vi har fået lægedom ved Jesu sår.
135. Jesus døde for os, for at vi skal afdø
fra synden og leve for
retfærdigheden.
136. Jesu blod renser os fra al synd.
137. Jesus er en soning for al verdens synd.
138. Vore synder er os forladt for Jesus skyld.
139. Jesus tog bort vore synder.
140. Gud har sendt sin Søn til soning for vore synder.
141. Jesus kom både med vandet (renselsen) og med forsoningens blod.
142. Jesus har renset os fra vore synder ved sit blod.
143. Jesus har magt over døden.
144. Den som tror på Jesus, skal ikke skades af den anden død.
145. Jesus købte os til Gud med sit blod.
146. Vi er retfærdige i Jesus blod.
I teologien plejer man at skelne mellem Den subjektive og Den objektive
forsoningslære, og vi må have begge to med for at få et rigtigt billede af
forsoningen.
I den første er det Guds kærlighed som kommer til udtryk. Gud forliget
verden med sig selv ved Jesus forsoningsværk. I dette tilfælde er Gud
subjektet for forsoningen: Joh.3,16.
I den anden er det Guds vrede over synden og Guds behov for at blive
forsonet med verden, som kommer til udtryk. Jesus forsonede Gud med
verden ved sin forsoning.. Han bar sit offer frem for Gud i himmelen, og Gud
var tilfreds med dette offer som han fik. Gud er her objekt for for Jesu
forsoning: Ef.5,2.
s.296 I forsoningsværket kommer både Guds vrede og hans kærlighed til
fuldkommen udløsning i en og samme tildragelse. DER ”strider Gud med
Gud.” (Luther citat.)
I tillæg til dette havde forsoningen også en del positive konsekvenser for
Jesus selv. Vi skal sætte dem op i punkter, idet vi benytter os af de Bibelord
som nævnt foran.
1. Gud ophøjede ham til frelser og høvding.
2. Jesus kan fuldstændig forlade synden ved sit offer.
3. Jesus vant sin menighed ved sit blod.
4. Døden har ikke mere nogen magt over Jesus.
5. Jesus er herre både over levende og døde.
6. Jesus er vort nye påskelam.
7. Jesus har magt over enhver magt og myndighed og ethvert vælde,
herredømme og navn, både i denne tidsalder og i den kommende.
8. Jesus er hovedet for den kristne menighed.
9. Gud har givet Jesus det navn som er over alle navne, således at for Jesu navn
skal alle bøje sig, både de som er i himmelen, de som er på jorden og de som
er i underverdenen. De skal bekende at Jesus er Herre til Gud Faders ære.
10. Jesus er mellemmanden mellem Gud og mennesker.
11. Jesus tilintetgjorde Satan ved sin død.
12. Ved Jesus offer gik præstetjenesten over til ham.
13. Jesus er ypperstepræst for de kommende goder.
I forbindelse med Jesu forsoningsdød skete der også helt ekstreordinære
begivenheder i Israel, som til fulde stadfæster at Jesus fra Nazaret var den
som han udgav sig for at være, nemlig Gud Søn og jødernes Messias.
Jesu korsfæstelse har derfor både en indre og åndelig side og en ydre og
historisk side.
Den første kunne flertallet af folket ikke forstå, men den sidste kunne de
forstå, i og med at de så det og oplevede det. Den skulle også pege på at
Jesus fra Nazaret var jødernes Messias.
Vi skal i det flg. se på de ydre begivenheder, som skete ifm. Jesu
korsfæstelse og død.
1. For det første blev der et mørke over hele Israel fra den 6. og frem til 9. time.
På samme måde som jøderne inddelte natten i 4 lige store dele, så inddelte de
også dagen i 4 lige store dele. Timerne fra kl. 6 morgen til kl.9 blev kaldt ”for
den første time”. Timerne fra kl. 9 om morgenen og til kl.12 blev kaldt for
”den tredje time”. Timerne fra kl.12 til kl. 15 blev kaldt for ”den sjette time.
Timerne fra kl. 15 og til kl. 18 blev kaldt for ”den niende time”. Den niende
time kunne derfor enten være kl. 15 eller en af de 3 timer mellem kl. 15 og
18.
Selve korsfæstelsen fandt sted ved den tredje time dvs. kl. 9 om
formiddagen. Fra den 6. time til den niende time blev der mørke over hele
landet. Dette skete fra kl. 12 og til kl.15 om eftermiddagen, og det varede i 3
timer: Mark.15,25. Matt.27,45. Luk.23,4445.
Mat.27,46.
På samme tidspunkt som jøderne begyndte påskefesten i deres hjem fredag
den 14. nisan ved den niende time, dvs. kl.15, efter at påskelammet var blevet
slagtet i templet, på samme tidspunkt led Jesus også forsoningsdøden for al
verdens synd. Medens jøderne fejrede påskehøjtiden, var Jesus forsoningsdød
allerede fuldført og frelsen var et faktum. Se bind 3. s. 252258.
Hvad der gælder mørket, som sænkede sig over hele landet fra den sjette
time til den niende time, så var dette ikke nogen almindelig solformørkelse
Påsken indtræffer bestandig på den tid da der er fuldmåne. Dette gør at dette
mørke, ikke kan skyldes almindelig solformørkelse. Det havde derfor ikke
nogen naturlig forklaring. Dette mørke skulle være et bevis for jødefolket at
Jesus fra Nazaret var ikke noget almindelig menneske, men at Gud brugte
naturkræfterne, for at vis at han var Guds Søn. Og jødernes Messias.
Ifm. Jesu genkomst skal der også blive et mørke fra kl.6 om morgenen og
til kl. 18 om aftenen. Det vil vare i 12 timer.
Dette mørke skal ikke kun være i Israel, men det skal være over hele
verden. I løbet af disse 12 timer vil Menneskesønnen sammen med de
troende og engle komme tilbage til Oliebjerget og Jerusalem. Se min bog:
Gudsriget
i Israel, s.173175.
For det andet råbte Jesus med høj røst ved 9. time at Gud måtte modtage
hans ånd. Dette viser at han døde af egen fri vilje, og at han selv kunne
bestemme tidspunktet for sit dødsøjeblik.
Han døde ikke stille hen, således som det er almindelig, men han døde med
et højt råb. Dette fik den romerske høvedsmand, som hold vagt over Jesus, til
at udbryde at Jesus var Guds Søn. ”Men Jesus råbte atter med høj røst og
opgav (sendte fra sig) ånden” Matt.27,50. Mark.15,39.
s. 299 Et andet forhold, som viser at han døde af egen fri vilje, og at han
selv kunne bestemme tidspunktet for sin død, var at han døde allerede efter 6
timer på korset. Almindeligvis plejede døden ikke at indtræffe før tidligst
efter 12 timer på korset. Den indtraf næsten aldrig før der var gået 24 timer.
Det almindeligste var at den indtraf efter 48 timer. Ja, man kender til
eksempler, hvor døden først indtraf efter 3 til 6 dage.
Joh.19,3134.
Mark.15,4244.
Augustin har sagt flg. Om dette: ”Han opgav sit liv fordi han ville det, når
han ville det og som han ville det.”
Det tredje som skete ifm. Jesu forsoningsdød, var at forhænget i templet
revnede fra øverst til nederst: Matt.27,51. Luk.23,45.
Der var 2 forhæng i templet. Det forhæng som her revnede, var forhænget
mellem Det Hellige og Det Aller Helligste.
Dette forhæng var ca. 18 meter høj og 9 meter bred, og det var tyk som en
knyttet hånd. Dersom man skulle tage det ned, så måtte 300 præster hjælpe til
med arbejdet.
Da Jesus legeme ”revnede” i døden på korset, da revnede også forhænget i
templet.
FORHÆNGET I TEMPLET VAR ET BILLEDE PÅ JESU LEGEME som
(himmelen) har han indviet os en ny og levende vej gennem forhænget, det er
hans legeme.: Hebe.10,20.
Da forhænget i templet revnede fra øverst til nederst i to stykker, var det
Gud selv som greb ind. Dette skulle vise jøderne at vejen ind til Gud var åben
for alle mennesker ved Jesu forsonergerning.
I vor tidsperiode behøves der ingen præster mere som mellemmænd
mellem Gud og den enkelte. Vejen indtil Gud er åben for alle de som tror
på Jesus.
Vi kan også tænke os den bestyrtelse det blev for de præster som havde
tjeneste i Det Hellige, da dette skete. De så lige ind i Det Aller Helligste, som
er et billede på selve himmelen. Det som ypperstepræsten kun kunne skue ind
i en gang om året på den store forsoningsdag, det blev nu pludselig åbenbaret
for dem. Se bind 3, s.175176.
Ifm. at forhænget i templet revnede fra øverst til nederst, så opstod der også
et stort jordskælv i Jerusalem, således at jorden skjalv og klipperne revnede.
Gravene åbnede sig, og mange af de troende stod op fra de døde. Efter Jesu
opstandelse gik de ud af gravene og viste sig for mange i Jerusalem:
Mat.27,5153.
Dette skulle vise jøderne at de havde korsfæstet deres egen Messias. Jesus
havde givet jøderne mange tegn under sit jordeliv. Der skulle vise at han var
jødernes Messias. Han gav dem også en række tegn ifm. sin død. Dette skulle
endda mere vise dem at han var den som han udgav sig for at være, nemlig
Guds Søn og jødernes Messias: Sak.3,9. Joh.6,14. 12,37.
s. 306 I gammeltestamentligt tid ville Herren have både indre og åndelige
offer og ydre blodige ofringer.
I nytestamentlig tid er de ydre og blodige ofringer taget bort, i og med at
Jesus er blevet det fuldkomne offer mellem Gud og mennesker.
I vor tid ønsker Gud at vi frembærer åndelige offer for ham: 1.Pet.2,45.
Herren vil have flg. Typer offer i nytestamentlig tid:
1. At vi udøver barmhjertighed: Mat.9,3.
2. At vi fremstiller vore legemer som hellige og rene for Herren: Rom.12,12
v.12.13. 1.Kor.6,19.
3. At vi driver mission blandt hedningerne: Rom.11,13. 15,16. 2.Kor.5,1820.
4. At vi har kærlighed til hverandre og til alle mennesker: Joh.13,810
v.34.
Gal.6,2 v.10. Ef.5,12.
1.Tess.4,9. 1.Pet.1,22, 1.Joh.1,23. 2,10. 3,1011
v.16. 18.
5. At vi har kærlighed til Gud: Ef.6,24. 2.Tim.4,8. Jakob 1,12.
6. At vi lovpriser Gud: Ef.1,3. Hebe.13,15. 1.Pet.1,3. 1.Joh.5,12.
7. At vi beder for de troende: Fil.2,17. Ef.6,18.Kolos.1,9. 1. Tess.1,2.
1.Tim.2,1. 2.Tim.1,3.
8. At vi frembærer økonomiske offer: 2.Kor.9,7 v.12. Fil.4,18. Hebe.13,16
9. At vi har omsorg for enker og faderløse: Jakob 1,27.
10. At vi udøver lovprisning og bøn: Hebe.13,15. 1.Pet.3,12.
11. At vi udøver gudsfrygt: 1.Tim.4,78.
6,6 v.11. 2.Pet.1,57.
3,11.
s. 310 I den kristne menigheds tidsperiode er den ydre offertjeneste
forandret til at gælde indre og åndelige offer. I og med at Jesus sonede al synd
på Golgata, er dermed de mosaiske forsoningsoffer trådt ud af funktion. De
var forbilleder på Jesus.
Til trods for at Jesus kom med det endegyldige offer for al verdens synd, så
fortsatte ofringerne i templet i Jerusalem. I og med at præsterne fortsatte med
at frembære der forskellige ofringer i templet så viste de ved dette at de ikke
godtog det forsoningsværk som Jesus havde fuldbyrdet:Hebe.9,8.
Efter at nådetiden for jøderne var ude, til at tage imod Jesus fra himmelen,
således at han kunne oprette Riget for dem, afskaffede Gud selv
den gammeltestamentlige gudstjeneste i templet, i og med at han tillod
romerne at ødelægge templet i år 70 e. Messias. Dette var også et bevis for
jøderne at Messias allerede havde været i Israel, uden at de havde været
opmærksomme på det.
Vi kan også lægge mærke til at Jesus selvunder sit jordeliv godtog den
jødiske offertjeneste og selv benyttede sig af den. Dette gjorde han fordi han
selv levede i lydighed mod loven, og fordi den nye tidsperiode, som er den
kristne menigheds tidsperiode, ikke begyndte før end ved Golgata:
Mat.5,2324.
8,24.
Mange af de Jesustroende
jøder i Israel anerkendte også Guds
offertjenesten
i templet efter Jesu død og opstandelse. De havde templet og
synagogen som deres åndelige hjem, og de havde yndest hos folket. Men til
trods for dette er det jo klart at de lagde et andet indhold i de gammeltestamentes
ofringer end det som de fleste jøder gjorde. De så på Jesus som
fuldbyrdelsen af de gammeltestamentlige ofringer, og ofringerne i templet
blev for dem minde og stadfæstelses offer over det som Jesus havde gjort for
dem.
De messianske jøder holdt fast på synagogen og dens gudstjeneste helt ind
til år 132. I dette år blev Bar Kochba (Stjernesønnen)
udråbt til at være
rabbi, Akiba og andre rabbiner til at være Messias.
Da de messianske jøder ikke ville anerkende Bar Klochba som jødernes
Messias, kom det til et brud mellem disse og synagogen. Dette brud har holdt
sig til i dag.
s. 313 I Riget for Israel vil dette fatale brud mellem den jødiske synagoge
og den kristne kirke være ophævet. Det bliver ophævet i Jesu person og i en
ret forståelse af Jesu lære. I rigets tid vil vi få en kombination af disse to
læresystemer. Se mine bøger bind 12,
hvor jeg skriver om dette. Citat fra
Axel Torms bog:er du Kristus s. 71: Etikken er det væsentlige i enhver
religion, som derfor må vurderes efter den. Kun troen på den ene Gud er
væsentlig. Jødedommen er derfor den højeste religion, og Geiger (Abraham
Geiger, 18101874)
kan kun håbe at kristendommen vil fortsætte med at
nedbryde de myter som har dannet sig
rundt om Jesusskikkelsen.
Jødedommen vil en dag indtage
kristendommens plads som verdensreligion.
(s.) 73 står
der flg. om dette: Også han (Elija Benamozegh, 18231900)
har skrevet om jødisk etik for at påpege at den jødiske etik var den højeste, og
at kristendommen stod i gæld til den.
Kristendommen kan alligevel være stolt af den betydning, som den fik i
verden, fordi den fik afguderiet afskaffet og moralen højnet. Selv om den i
stedet blev indbilske, har jødedommen alligevel til trods for alle forfølgelser
beundret den. En dag vil den modtage jødedommen indenfor sin struktur,
og da vil der opstå en religion som kan appellere til alle
(s.) 74 kristendommen
misforstår sig selv dersom den hævder sin
endelige og afgørende absoluthed. Den er kun absolut som jødedommens
mission, og dertil er dens dogmer nødvendige. Men dens opgaver er kun
midlertidig. Når den har vundet menneskeheden for jødedommens Gud, vil
den vende tilbage til jødedommen, til åndens religion.
Moritz Fridlander, 18421919:
Jødedomme af i dag har ingen ting at
tilbyde verden. For verden vil den vedblivende betragtes som noget dødt,
indtil den finder sig selv og knytter til der hvor farisæerne klippede trådene
over. Den må tilbage til profeterne, de mellemtestamentes Skrifter og Jesu
Evangelier. Først da kan den igen hæve den messianske fane.
Leo Baeck, 18731956.
Udtalte i Darmstadt flg.: Jo mere jødedommen
forstår sig selv, jo mere vil den kunne fatte det store i kristendommen. ”Det
mysterium som Romerbrevet omtaler, skal være os nærværende.
Jødedommen og kristendommen er ved det forbundet med hverandre.
Jødedommen og det jødiske folk er ikke blot mysterium, men mysteriet.”
Hvis nogen ikke har sans for dette mysterium, er han i grunden uden religion.
Blot den som aner mysteriet, vil kunne tale med ærefrygt om det jødiske folk.
En del jødiske forskere ser klart, at i Rigets tid vil kristendommen og
jødedommen smelte sammen til et læremæssig
system. Vi kan jo ikke helt
sikkert vide hvordan den åndelige fundament vil blive, men i og med at
”Riget for Israel” er en jødisk periode, så er det helt klart, at i Rigets tid vil
kristendommen og jødedommen smelte sammen til ET læremæssigt
system.
Vi kan jo ikke vide helt sikkert hvordan den åndelige fundament vil blive,
men i og med at Riget for Israel er en jødisk periode, så er det helt klart at de
jødiske aspekter vil være fremtrædende.
Dette betyder ikke at kristendommen ikke har sin rod i jødedommen, men
det er ikke helt ud jødisk, for den er tilpasset hedninger, som ikke havde
nogen erfaring med jødisk lov. Gud kunne ikke forpligte hedninger på samme
måde som han kunne forpligte jøderne, der havde en lang tradition i
efterlevelse af loven.
Desuden angår kristendommen en ny tidsperiode, og den gælder for bøde
jøder og hedninger. I vor tid bliver man udelukkende frelst ved troen på Jesus
fra Nazaret som verdens frelser og jødernes Messias. Af den grund måtte den
også være forskellig fra jødedommen.
Jeg for min del tror at Jesu forkyndelse, således som vi finder den i de 4
evangelier, vil være det bærende centrum og basis i ”Rigets tid”. Som vi ve
forkyndte Jesus både den etiske retfærdighed, som man fik ved at holde loven,
og den frelsende retfærdighed, som en fik ved at trom på Jesus.
Jeg ser jo klart at der er forskel på Jesu forkyndelse p.d.e.s. Og Paulus
forkyndelse p.d.a.s., og dette har jeg bl.a. givet udtryk for i Kapitlerne:
Forskellen på Jesus og Paulus i deres forkyndelser.
Dersom ikke Jesu forkyndelse kommer tilbage i ”Rigets tid” så er det
vanskelig for mig at forstå at Jesu undervisning blot skulle gælde i de 3 år
som han underviste jøderne ved sit første komme.
s. 306 I gammeltestamentlig tid ville Herren have både indre og åndelige
offer og ydre og blodige offer.
I nytestamentlig tid er de ydre og blodige offer taget bort, i og med at Jesus
er blevet det fuldkomne offer mellem Gud og mennesker. I vor tid ønsker
Gud at vi bærer frem for ham åndelige offer: 1.Pet.2,45.
Herren vil have flg.,typer offer i nytestamentlig tid:
1. At vi udøver barmhjertighed: Mat.9,13.
2. At vi fremstiller vore legemer som hellige og rene for Herren: Rom. 12,12.
6,1213.
1.Kor.6,19.
3. At vi driver mission blandt hedninger: rom.11,13. 15,16.
4. At vi har kærlighed til hverandre og til alle mennesker:Joh.13,34.
Rom.13,810.
Gal.6,2 v.10. Ef.5,12.
1.Tess.4,9. 1.Pet.1,22. 1.Joh.1,23.
2,10. 3,1011
v.16. 18.
5. At vi har kærlighed til Gud: Ef.6,24. 2.Tim.4,8. Jakob 1,12.
6. At vi lovpriser gud:Ef.1,3. Hebe.13,15. 1.Pet.1,3. 1.Joh.5,12.
7. At vi beder for de troende: Fil.2,7. Ef.6,18. Kolos.1,9.1.Tess.1,2. 1.Tim.2,1.
2.Tim.1,3.
8. At vi frembærer økonomiske offer: 2.Kor.9,7 v.12.Fil.4,18. Hebe.13,16.
9. At vi har omsorg for enker og faderløse:Jakob 1,27.
10. At vi udøver lovprisning og bøn: Hebe.13,15. 1.Pet.3,12.
11. At vi udøver Gudsfrygt: 1. Tim.4,78.
6,6 v.11.2.Pet.1,57.
3,11.
I den kristne menigheds tidsperiode, er den ydre offertjeneste forandret til at
gælde indre og åndelige offer. I og med at Jesus sonede al verdens synd på
Golgata, er dermed de mosaiske forsoningsoffer trådt ud af funktion. De var
forbilleder på Jesus.
s. 311 Vi kan også lægge mærke til at Jesus selv under sit jordeliv godtog
den jødiske offertjeneste og selv benyttede sig af den. Dette gjorde han fordi
han selv levede i lydighed mod loven, og fordi den nye tidsperiode, som er
den kristne menigheds periode, ikke begyndte før end ved Golgata:
Mat.5,2324.
8,24.
De messianske jøder holdt fast på synagogen og dens gudstjeneste helt frem
til år 132. I dette år blev Bar Kochba (Stjernesønnen) udråbt af rabbi Akiba
og andre rabbiner til at være Messias.
Da de messianske jøder ikke ville anerkende Bar Kochba som jødernes
Messias, kom det til et brud mellem disse og synagogen. Dette brud har holdt
sig til i dag.
s. 318 Vi vil få et retfærdigt styre:Salme 9,9. 33.5. 36,7. 48,11. Es.11,45.
26,9. 32,1. 33,5. Joel 2,23. Mal.4,2. Mat.2,2. Ap. gr.17,3031.
1.Kor.15,2526.
Åbenbaringen 19,11 v.15.
2. I og med at Messias skal styre med ret og retfærdighed, kræver han også at
mennesker gør retfærdighed. Salme 5,77.
7,9. 15. 25,810.
36,6. 55,24.
63,13. 79,9. 86,5. 100,5. 103,811
v.1718.
117. Es.1,2728.
33,14. 54,10.
56,1. 65,20. Mat.3,1112.
Se bind 2. s.239272.
Mat.6,16. 5,1920
v.48. 6,1
v.3. 7,12 v.21.23. 25,24. Luk.1,6. 2,25. Ap. Gr.10,3435.
Jakob 2,813.
Åbenbaringen 22,1214.
Det forhold at Jesus opfyldte hele Guds lov for vor
del, betyder ikke at loven som sådan er faldet bort. I vor tidsperiode, som er
den frie nådes tidsperiode, er loven faldet bort som indirekte frelsesgrundlag,
men i Rigets tid vil loven blive genindført. Den er ikke identisk med
Moseloven, men dele af den vil komme tilbage igen som krav til mennesker:
Es.2,3. Et andet forhold som tilsiger at Herrens lov skal ind igen som
indirekte frelsesvej i Riget for Israel, er det forhold at Satan og de onde ånder
skal være fængslet i afgrunden i 1000 år. De skal derfor ikke kunne friste
mennesker til fald, således som de gør det i dag. Den moralske standard vil
derfor blive en helt anden i Rigets tid end den er i dag. Dette er også en af
grundene til at der bliver krævet en større retfærdighed: Es.14,9 v.15.
Åbenbaringen 20,2.
3. Templet i Jerusalem skal være centrum for Gudsdyrkelsen
i Rigets tid:
Es.2,2. 60,12. Sakarias 14,1617.
4. I og med forsoningsværket på Golgata, er Jesus både konge og
ypperstepræst:Hebe5,56.
Es.60,13. 43,7.
5. Herrens herlighed skal komme igen til templet:Ezekiel 43,2. Se bind 3.s.
4062.
6. Tempeltjenesten skal genoptages og ofringerne og tilbedelsen af Jesus vil
være det centrale i templet: Ezekiel 45,17. Mal.1,11.
7. Det er fyrsten i Israel som skal være hovedansvarlig for ofringerne på
Israels fester, nymånedage og sabbatter: Ezekiel 45,17. Se bind 3.s,
252271.
8. Det er kun levitterne af Sadoks æt som skal få lov til at udføre
offerhandlingerne i templet i Jerusalem:Ezekiel 44,15. De skal opstå fra de
andre døde og gøre tjeneste i Riget for Israel. Dette er den første opstandelse.
9. Sabbatten skal indføres igen som helligdag i Rigets tid:Es.66,23.
10. Omskærelse på kødet skal indføres igen i Rigets tid: Ezekiel 44,9. Se bind
3.s.3438.
11. Efter som jeg ser det vil vanddåben komme igen som forpligtigelse for at få
del i frelsen, således som det var i Johs. Døbers, Jesu og apostlenes
forkyndelser frem til Ap. Gr.10,44. Se bind 1.s.217237,
bind 2.s.168270
og
bind 3.s.121146.
12. I Rigets tid skal hedningerne blive indlemmet i Israel og borgere af
Jerusalem. De skal antage jødedommen som deres eneste form for
Gudsdyrkelse.
Alle de andre og falske og fremmede religioner skal bort i
Rigets tid: Salme 36,810.
47,10. 68,32. 87,47.
95,3. 96,4. 97,9. Es.18,7.
19,2125.
45,14. Jer.3,17. 16,19. Mika 7,1112.
Sakarias 2,15. 8,23
www.denpaulinskegruppe.blogspot.com