lørdag den 16. marts 2013

prof.O. Skars. dispensacjonalisme. ref O.E Inderg


Skarsaune:
Professor Oskar Skarsaune & dispensacjonalismen.
Oskar Edin Indergaards – forklaring:
Professor Oskar Skarsaune har i den senere tid udtalt sig om dispensacjonalismen i flere sammenhæng.
I Missionsblad for Israel fra 2. Marts dette år har han skrevet en artikel: "Israel og folkene to frelseveje"
I denne artikel tager han op en del problemstillinger angående dispensacjonalismen. (Den går ud på at vi deler frelseshistorien i tidsperioder) Der er megen god information i artiklen, men i og med at jeg ikke deler hans syn, så vil jeg komme med en del kommentarer angående det som han skriver.
Han skriver at dispensacjonalismen er fascinerende, men at den er gal. Og fortsætter "Dette er på mange måder et fascinerende system. Der er en konsekvens og en enkelthed i dette to talsyn på Skriften og frelseshistorien som ikke kan andet end imponere." Han skriver videre at medens lutherdommen i læsningen af Bibelen skiller mellem nåden og Loven, så skiller dispensacjonalismen mellem de forskellige frelseshusholdninger.
Jeg tror at det er en helt rigtig vurdering og noget som een må mærke sig. Den genuine lutherdom regner næsten ikke med tidsperioderne, men helt udenom dem kan ingen komme. Også den genuine lutherdom må nødvendigvis regne med de del tidsperioder i arbejdet med Bibelen. Man må regne med 5 tidsperioder, og de er: a. Tiden før Sinai. b. Tiden fra Sinai til Jesus. c. Tiden fra Jesu første komme og til Jesu genkomst.
d. Tusindårsriget. e. De kommende tidsperioder.
Hvad der gælder den tradiscjonelle dispensacjonalisme, har det været almindelig at regne med 8 tidsperioder. Det kan diskuteres hvor mange tidsperioder man skal have, men vi må regne med nogle.
Oskar Skarsaune mener videre at den historiske dispensacjoalisme operere i vandtætte skodder, således at ingen af Israels løfter kan opfyldes –helt eller delvis – i den kristne menigheds tidsperiode. Det er mulig at ældre dispensacjonalister så det således, men jeg for min del har aldrig set det på den måde. Både i.f.m. Jesu første komme og Jesu andet komme må vi regne med overgangstider, hvor Gud handler både med Israel og med den kristne menighed. (Se min sidste bog: Kristendommens jødiske rødder, hvor jeg skriver meget om den første overgangsperiode.)
Videre er det ikke ualmindelig at et frelsesprincip, som er indført i en tidsperiode, bliver ført videre over i den næste periode.
I en kort artikel kan jeg naturligvis ikke kommentere alt som Oskar Skarsaune skriver i sin artikel. Jeg vil til slut kommentere de to Skriftsteder fra N.T. som han bruger som beviser for at dispensacjonalismen er gal. De to Skriftsteder er Rommerne 11. Og Efeserne 2,12-17.
Hvad der gælder Oskar Skarsaunes tolkning af Romerbrevet 11, så mener han, dersom det dispensacjonalistiske syn er ret, så burde der stå; at Gud lod det jødiske Olietræ få stå i fred til et senere tidspunkt, og så burde Han have plantet et nyt træ ved siden af, som er kirkens træ.
Når det gælder tolkningen af en del af Romerne 11, så har jeg bestandig set at det jødiske Olietræ er et billede på den gennerele frelse. Der er ingen frelse i verden uden at man på en eller anden måde bliver podet ind i den jødiske frelse. Dette gælder frelsen i gammel tid og det gælder frelsen nu. At dette er rigtigt ses også af det forhold at de vantro jøder igen skal kobles ind i deres eget træ. "Men hine skal også blive indpodet, såfremt de ikke bliver i vantro, for Gud er mægtig til at indpode dem igen." Rom.11,23.
Der er flere grene på det jødiske frelsestræ end som de der er beskrevet i Rom.11.
Hvad der gælder Efeserne 2,12-17, så mener Oskar Skarsaune at i og med at troende jøder og troende hedninger er blevet eet legeme med Kristus på baggrund af forsoningen, så er dette et bevis på at dispensacjonalismen ikke er rigtig. Dette peger snare på et dispensacjonalistiskO syn i og med at man må skille mellem tiden før og efter Kristus.
I vor tidshusholdning, som er den frie nådens tidsperiode, så er jøder og hedninger eet i Jesus Kristus. Dette forhold er ikke et bevis på at det dispensacjonalistiske syn er galt, men det giver udtryk for en særegenhed ved den tidsperiode vi lever i.
Jeg synes ikke at den bevisførelse som Oskar Skarsaune kommer med, holder mål, Han må komme med andre og bedre beviser og Skrift-steder for at vi skal kunne tro det som han skriver.
yeshuatt@mail.dk
www.yeshuattsion.webbyen.dk
PÅ GENSYN!