lørdag den 16. marts 2013

Temaer i Bibelsk profeti 7. Ole Kristian Indergaard


Temaer i Bibelsk profeti, 3. (7.)
Artikkel nr. 260. Side 156.
LAMMETS BRYLLUP:
Vi skal nu omtale DEN ESAIANSKE PROFETI i Es.6,9-13, som sammen med profetien om DÆKKET OVER ISRAEL: 2.Mos.34,33-35, forklarer profetien om SNUBLESTENEN OG ANSTØDSTENEN I ISAREL, Es.8,13-15.
Profeten Esajas, hvis visionær-profetiske virketid var 760-698 f. Mess., blev udpeget af Gud til at forkynde FORHÆRDELSEDOMMEN OG ØDELÆGGELSESDOMMEN OG LØFTET OM FRELSE FOR ISRAELS LEVNING.
"Og han sagde: Gå afsted og sig til dette folk: Hør og hør, men forstå ikke, se og se, men skjønn ikke ! Gør dette folks hjerte sløvt og gør deres ører tunghøre og klin deres øjne til, for at det ikke skal se med sine øjne og ikke høre med sine ører, og dets hjerte ikke forstå og omvende sig, så det bliver lægt ! Da spurgte jeg: Hvor længe, Herre ? Og han sagde: Indtil byerne er ødelagt og blevet til en ørken. Og Herren skal drive mennesken langt bort, og tomheden blive stor i landet. Og er der endda en tiendedel (mennesker)igen i det, skal også den blive fortæret. Men ligesom der bliver en stub igen af terebinten og egen når de fælles, så skal en hellig sæd være den stubb som bliver tilbage af folket": Es.6,9-13.
Ved denne domsafgørelse fra Gud er Israel som nation bundet indtil frelsen af DET HELE ISRAEL SOM LEVNING i endens tid: Rom.9,27-29. 11,25-26.Vi henviser også her til det apostlen Johannes siger om Jesu tegn til Israel i Johs.12,37-41: "Men endda han havde gjort så mange tegn for deres øjne, troede de ikke på ham, forat det ord af profeten Esajas skulle opfyldes som han havde sagt: Herre, hvem troede det budskab vi hørte, og for hvem blev Herrens arm åbenbaret ? Og de kunne ikke tro, fordi Esajas atter har sagt: Han har blindet deres øjne og forhærdet deres hjerter, for at de ikke skal se med øjnene og forstå med hjertet og omvende sig, så jeg kunne læge dem. Dette sagde Esajas fordi han så hans herlighed og talte om ham".
Men LØFTET OM FRELSE FOR ISRAELS LEVNING har dog gennem hele landets historie stået ved magt for israelere individuelt, og derfor har der i hele denne tid været en levning af frelste israelere, som ikke har foragtet Siloahs vand, de som rinder så stille: Es.8,6, og som Skriften kalder DE UDVALGTE: Rom.11,7. Men selv om mange er kaldt af dem, er kun få udvalgt: Matt.22,14, d.e. som virkelig har taget imod frelsen.
Den profetiske del af Esajas 6, nemlig v, 9-13, er ganske enestående i Israel og Guds riges historie. Den indeholder en FORHÆRDELSESDOM og en ØDELÆGGELSESDOM og et LØFTE. Fra Moses til kong Ussias` dødsår, v. 1.er ISRAELS FRIVILLIGES FORHÆRDELSES TID. Fra Ussias` dødsår til Israels fremtidige omvendelse og frelse: Rom.11,25-26, er ISRAELS TVUNGNE FORHÆRDELSES TID og med den esaianske profeti i 6,9-13 sker OVERGANGEN fra frivillige til den tvungne forhærdelse. Men løftet som indskrænker og begrænser begge domme, leder Israels historie fra det øjeblik da dets frivillige forhærdelse gik over i den tvungne, dog således at disse tre ting ikke blev fuldført på en gang, men således at forhærdelse og ødelæggelse og den hellige levnings frelse veksler i den tvungne forhærdelses tid.
Men til sidst skal den tvungne forhærdelse vige bort fra Israel, og dette skal ske i endens tid, da Jesus Messias i epifani`en (fremstrålingen) af hans paroysia (komme) skal åbenbare sig for Israel til deres frelse, og de skal skue op til ham som de har gennemstunget: Sak.12,10. Og da skal verden endelig få at se et helligt folk som vandrer retfærdig for Gud.
Og dette tidspunkt for Israels frelse bestemmes af DE TRE PROFETISKE "INDTIL" for Israels messianske velsignelse:
  1. "indtil" ("før") Israel siger: velsignet være han (Jesus fra Nasaret) som kommer i Herrens navn !": Matt.23,39. Israels lederes offisielle erklæring fra Jesu domfællelse under den romerske procurator Pontius Pilatus: "Vi har ikke konge uden Caesar !" (lat. Non habemud regem nisi Caesarem, Vulg; Johs,19,15.) må omgøres til en ny officiel erklæring: "Vi har ikke konge uden Jesus fra Naseret !" (Lat. Non habemus regem nisi Iesum Nazarenum.) Jfr. Hos.5,15.
  2. "indtil" hedningernes tider er til ende"; Luk.21,24. Dan.2,34 og 35. Hedningernes tider, gr.kairoi ethnon: Luk.21,24. 3.Mos.26, v.18, 24, 28.. Dan.4,16 og 23, er den tid hedningerne, d.e. ikke-israelere, skal styre verden for Gud UDEN ISRAEL, d.e. medens Israel af Gud er sat tilside i landflygtighedens dom. Denne tid varer fra Nebukadnesar II,s Ny-Bablonien, 606 f. Mess., til oprettelsen af himlenes rige (messias-riget) på denne jord, Riget for Israel (tusindårsriget). Den afsluttes synkront (samtidig) med Messias`åbenbarelse som ØDELÆGELSENS KASTE STEN ,som med et pludselig og uoprettelig slag knuser de hedensske verdensrigers billede: Dan.2, og det bliver som avner på tærskepladsen om sommeren, og vinden tager det så der findes ikke spor efter det. Men stene som rammer billedet på fødderne, d.e. det føderative romerske verdens rige i endens tid, v. 34-35, bliver til et stort fjeld, som fylder hele jorden, det messianske fredsrige, Riget for Israel. Stenen skal altså ikke fylde jorden ved en gradvis omvendelse og optagelse af mennesker, som de "kirkelige organisationer" har ment og forkyndt gennem de to sidste millenier fra Jesu første komme. Nej, ikke ved evolution, men ved en forfærdelig devolution, ikke ved en stille fremadskridende roses, men ved en plusselig og frygtelig katastrofe i enden tid: Dan.2.34-35. 7,11-12. Åb.19.11-21. Heller ikke eksisterede de 10 konger (riger og magter) omtalt i Dan.2,44. 7,7 v. 20 ,v. 24. Åb.13,1. 17,3,v.12,v.16 ved Jesu første komme og var heller ikke mulig før opløsningen af det antikke romerske verdensrige og dannelsen af national rigerne, ej heller opretter Gud himlenes rige på denne jord før umiddelbart efter ødelæggelsen af den sidste form af hedensk-herredømme som er dyrets (Anti-messias`) verdensrige: Åb.16,10.
  3. "indtil" hedningerne fylde er kommet ind, d.e. det udvalgte antal hedninger som sammen med de udvalgte af Israel udgør NT-menigheden i den nærværende nådens frelseshusholdning og som skal rykkes op i luften for at møde Herren Jesus Messias i ankomst-fasen ved hans paroysia (komme).

Artikkel nr. 261. Side 159.
LAMMETS BRYLLUP:
Vi fortsætter med udlæggelsen af lignelserne om de betroede penge: Matt.25,14-30 og Luk.19,11-27.
Vi har foran i art 258, forklaret angående den tjener som gravede sin talent i jorden, hvad dette symboliserer: Matt.25,18.
Nu skal vi omtale denne tjeners motiv for denne handling: "Men også han kom frem som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg vidste at du er en hård mand, som høster hvor du ikke såede, og sanker hvor du ikke strøede, derfor blev jeg bange og gik bort og gemte din talent i jorden, se, her har du dit": Matt.25,24-25.
Vi skal også her medtaget motivet iflg. Lukas: "Og en anden kom og sagde: Herre, se her er dit pund som jeg har haft liggende i et tørklæde, for jeg frygtede for dig, fordi du er en streng mand, du tager op hvad du ikke lagde ned, og høster det du ikke såede": 19,20-21. Det afgørende også her er at hans herres penge var brugt.
Motivt er altså det samme iflg. Matteus og Lukas, nemlig at denne tjeners herre er HÅRD OG GRISK. Derfor frygter han sin herre, hvilket fører til hans handling.
Når een ved at hans herre betegner Jesus Messias som både er sand Gud og sandt menneske ved den menneskelige naturs adskillelse fra synden og optagelsen i Gud, forstår man hvilken forfærdelig og uretfærdig anklage dette er mod den kærlige og nådige miskundelige, evige Gud.
Her er atter et klart bevis for at dette ikke angår NT-menigheden, hvor intet genfødt medlem kunne afvise en sådan ufattelig anklage mod vor gode Gud, og der er intet at undre sig over at det som denne tjener symboliserer, er bange for Guds dom. Det er klart at denne tjener ikke kan have gen-kærlighed til den gode og miskundelige Gud i sit hjerte, og derfor frygter han: 1.Johs.4,18-19.
Iflg. sagens hele sammenhæng kan disse bange tjenere ikke være andre end en bestem del af Israel som den bibelske profeti nærmere må udpege for os:
I Luk.15,11-32 fortæller Jesus en lignelse om en mand som havde to sønner. Denne mand er et billede på Gud, og der er heller ikke nogen tvivl om at disse hans to sønner angår Israel på Jesu tid. Den ældste søn betegner farisæerne og de skriftlærde som roste sig af at stå Gud nær i religiøs henseende, men hvis hjerte var langt borte fra ham.
Den yngste søn betegner toldere og syndere som var foragtet og udstøt af farisæerne og de skriftlærde: Luk.18,10-14. Johs. 7,49. Men endskønt disse udstødte, ligesom den yngste søn, tilsyneladende var langt borte fra faderhuset, kendte de dog deres tilstand og længtes efter Guds forbarmende nåde. Den ældstes søns anklage mod sin far, og som var den samme anklage som tjeneren med den ene talent og det ene pund fremførte mod sin herre, nemlig at han var URETFÆRDIG OG GRISK: Luk.15,29. Matt.25,24. Luk.19,20-21, viser klart at denne tjener var af Israel.
Den ældste søns tilstand er ikke langt borte fra den israelske tilstand hos de troløse i Israel i endens tid før Jesu genkomst til dommen over de levende nationer på Herrens forfærdelige dag- som skildres i Mal.3,14, hvor Gud siger om dem: "I har sagt: fåfængt er det at tjene Gud, og hvad vinding har det været for os at vi har agtet på hans bud, og at vi har gået i sørgeklæder for Herrens, hærskarenes Guds skyld ?
Det fremgår således at lignelserne om de betroede penge: Matt.25,14-30 og Luk.19,11-27, vil-ligsom lignelsen om jomfruerne-særlig frem til tilstanden ved Jesu åbenbarelse og genkomst, således som også det profetiske udsagn i Matt.25,14 antyder: "For det er ligesom –". Og denne tilstand fremhæver to ting iflg. disse to lignelser. For det første belønningen af alle gode og tro i Israel i Messias-riget på denne jord, Riget for Israel: Matt.25,21 og 23. Luk.19,17 og 19, etc. For det andet dommen over de unyttige og dårlige og lade i Israel: Matt.2437-51. 25,30. Luk.19,24. Esek.20,32-38. Ap.Gr.3,23,etc.
(Angående den eoniske dom i Matt.25,30, skal vi udlægge den i Matt.25,31-46, etc.)
En særlig omtale må gives Luk.19,14 og 27, i lignelserne om de betroede penge,v.14: "Men hans landsmænd hadede ham, og skikkede sendebud afsted efter ham og lod sige: Vi vil ikke at denne mand skal være konge over os". Og v.27: "Men disse mine fjender som ikke vil at jeg skulle være konge over dem, før dem hid og hug dem ned for mine øjne".
For det første er der her ingen tvivl om at disse Jesu fjender i v.14 ikke kan være NT-menigheden, men af Israel, hvilket er et uafviselig bevis. Men som kongen i himlenes rige her på denne jord, Jesus Messias, ved sit første komme havde fjender af Israel både mod sig selv og mod dette rige, som da var nær for Israel, så har han ved sin genkomst til vor jord i endens tid ikke bare af Israel, men særlig og i store mængder blandt alle jordens nationer, og de bliver her voldligt ombragt, d.e. nedhugget, hvilket profetien giver mange vidnesbyrd om, både i GT og NT, f.eks.: Salm.2,9 110,6. Es.24,6. 63,1-6. Joel 2,18-21. Sef, kap.1. Matt.24,51. Ap.Gr.3,23. Åb.14,17-20. 19,11-21.
Derfor er det tindrende klart at v. 27 ikke angår nådens nærværende frelsehusholdning, hvor NT-menigheden, ekklesia, udkalles, men må angå den bogstavelige regering af Herren ved indgangen til Messias-riget her på denne jord efter de forudgående apokalyptiske straffedomme: Åb.6,1-18,24. Og følge-rigtig kan v.27 angå både fjendske jøder: Ap.Gr.3,23, og fjendske hedninger i Harmageddon-slaget: Åb.14,17-20. 19,11-21.
For det andet gælder dette Jesus Messias som Kongen: Luk.19,14 og 27, og profeterne viser klart at han ikke er menigheds konge, men Israels Konge. For menigheden er han Herre og hoved.
For det tredie sker dette ved Jesu genkomst til vor jord, epifanièn (fremstrålingen) af hans paroysia (komme) til dommen over de levende nationer og fuldførelse af den første opstandelse og oprettelsen af himlenes rige på den jord, Riget for Israel.
Dermed er det klart at lignelserne om de betrode penge ikke gælder NT-menigheden, men Israel, at disse lignelsers egentlige sigtepunkter gælder Jesu genkomst til vor jord som Kongen og at hans genkomst altså sker LIGE FØR Messias-riget (tusindårsriget) og ikke efter dette, som mange fortolkere mener. Der findes i profetierne ikke omtalt nogen Jesu genkomst til vor jord efter Messias-riget (tusindårsriget), og profetien i Åb.20,11-15, som disse fortolkere her heviser til, er IKKE EN GENKOMST, MEN EN TILSYNEKOMST, hvilket for det første klart fremgår af denne profetis ordlyd og for det andet af hændelseforløbet i den eskatalogiske profeti.

Artikkel nr. 262. Side 162.
LAMMETS BRYLLUP:
"FOR DET ER LIGESOM –": Matt.25,14.
Efter at vi har forklaret forskellige detaljer i lignelserne om de betroede penge i Matt.25,14-30 og i Lukas –versjonen: 19,11-27, vender vi til slut tilbage til det meget vigtige profetiske udsagn i Matt.25,14: "For det er ligesom -"hvilket leder til forståelse af vigtige punkter i den eskatalogiske profeti:
  1. Lignelsenom jomfruerne: Matt.25,1-13 og lignelsen om de betroede penge: Matt.25,14-30 og Luk, 19,11-27, hører UADSKILLELIGE SAMMEN til forståelsen af deres rette sammenhæng i Jesu store eskatalogiske tale på Oliebjerget.
  2. Den rette forsåelse af lignelserne om de betroede penge er NØDVENDIG for at forstå lignelsen om jomfruerne.
  3. Relationen (det indbyrdes forhold) mellem lignelsen om jomfruerne og lignelsen om de betroede penge er flg.:
  1. Lignelsen om de betroede penge er DET PRIMÆRE, SOM BÅDE FØRER TIL DOMMEN OVER DE FRAFALDNE I ISRAEL OG TIL FRELSEN AF DE TROFASTE I Israel ved Jesu genkomst i endens tid.
  2. Lignelsen om jomfruerne er DET SEKUNDÆRE, som ligeså både fører til dommen over de ligegyldige og/eller fjendske mod Israel blandt nationerne og til redningen af de venlige og hjælpsomme mod Israel blandt nationerne i Jesu judicielle (retslige) og selektive (adskillende) dom over nationerne når Menneskesønnen sidder på sin herlighedstrone i Jerusalem efter sin genkomst til vor jord i endens tid: Matt.25,31.
  1. Lignelsen om de betroede penge fører altså til dannelsen af det nye, frelste Israel i endens tid: Åb.19,7-9: "Lad os glæde og fryde os og give ham æren ! for lammets bryllup er kommet, og hans hustru, gr. gyne, har gjort sig rede, og det er hende givet at klæde sig i rent og skinnende fint lin. For det fine lin er de helliges (af Israel) retfærdige gerninger. Og han siger til mig: Dette er Guds sande ord". Men lignelsen om jomfruerne fører til dannelsen af de nye, tiloversblevne nationer, efter dommen over de levende nationer ved Jesu genkomst, Israels brudejomfruer af hedens æt i Lammets bryllup i Riget for Israel.
  2. Som Jesus Messias er Herre og hoved for sit mystiske legeme, som er menigheden, i nådens nærværende frelseshusholdning, er HERRENS TJENER ISRAEL hoved for de overlevende folke-legemer af hedningeæt i den efterfølgende retfærdighedens frelsehusholdning i Riget for Israel: Es.41,8-20. 5.Mos.28,13. Ef.1,10.
  3. Men der er også iflg. Matt.25,14 LIGHEDER mellem de ti konstellationer, d.e. det nye, frelste Israel og de overlevende folkelevninger efter dommen over de levende hedningefolk i endens tid. De må BEGGE VÆRE REDE til at møde den himmelske brudgom, Jesus Messias, i hans genkomst til vor jord: Åb.19,7 og Matt.25,10, hvilke af skrift stederne viser at de begge er rede, hver på sin måde. For hele Israels frelse som en levning kan ikke ske før hedningernes fylde er kommet ind og menigheden er rykket op: Rom.11,25-26. 1.Tess.4,16-18., og levningerne af hedningefolkene kan ikke blive velsignet før det nye, frelste Israel er kommet ind i den store messianske velsignelse.
  4. Alt dette følger af at lignelsen om de betroede penge: Matt.25,14-30 og Luk.19,11-27, på sin egen måde omhandler frelsen af det nye Israel i endens tid: Åb.19,7-9, og at lignelsen om jomfruerne: Matt.25,1-13, på sin egen måde omhandler redningen af Israels brudejomfruer af hedningefolkene ved brudgommens komme: Matt.25,4 og 10.
  5. Når vi da ved at brudgommens komme er epifanièn (fremstrålingen) af Jesu paroysia (komme), d.e. hans synlige åbenbarelse fra himmelen i kraft og herlighed for at indgå i pagtsforbund med Israel, og at dette sker straks efter den store trængsel: Matt.24,29-30 og Mark.13,24, så ved vi at også Anti-messias og hans rige: Åb.16,10, i den 70. Åruge for Israel og Jerusalem: Dan.9,27, må indtræde FØR Jesu genkomst til vor jord.
Vi er dermed kommet frem til 3 kronologiske efter hverandre følgende maget vigtige eskatalogiske begivenheder FØR oprettelsen af Riget for Israel, nemlig:
  1. Jesu komme i-lufthimmelen ved ankomst-fasen af hans paroysia (komme) til oprykkelsen af menigheden.
  2. Anti-messias genkomst til vor jord: Åb.11,7. 13,1og 7. 17,8 og 11, og oprettelsen af sit (dyrets) rige med den store trængsel.
  3. Jesu synlige genkomst til vor jord i kraft og herlighed med de frelste hellige og sine engler til dommen over Anti-messias og den falske profet og de levende nationer, til fuldførelsen af den første opstandelse og til oprettelsen af Messias-riget på denne jord, Riget for Israel (tusindårsriget)

www.home.no/oeindergaard
oskaredi@online.no
Referent:
www.yeshuattsion.webbyen.dk
Herning@dlgnet.dk
PÅ GENSYN !