tirsdag den 2. april 2013

Helligånden trine på Jord: Matt. Evangeliet, Jesu liv og lære (6)


HELLIGÅNDEN trindt på jord,
Den danske Salmebog 6005 e. Adam.
Referat fra Oskar Edin Indergaards bog:
MATTEUS EVANGELIET,
"Jesu liv og lære"
(2.)
Side 231: Tanachs fremstilling af Messias.
Vi skal i det flg. bare kort gengive det som de forskellige Skrifter i Tanach siger om Messias:
  1. 1. Mosebog fremstiller Messias som "Kvindens sæd", som skulle knuse slangens hoved, 3,15.
  2. 2. Mosebog fremstillede Messias som Påskelammet og som Herrens engel, som passede på jødefolket i 40 år. 12,13 og 13,21-22.
  3. 3. Mosebog fremstillede Messias i de mange ofringer i templet og i Ypperstepræstens tjeneste for det jødiske folk. 16,15 og v.20-21.
  4. 4. Mosebog fremstillede Messias som Klippen, som fulgte jøderne i ørkenen, som Kobberslangen, som frelste jøderne og som Kongen, som skulle stige op over Jakob. 20,11, 21,9 og 24,17-18.
  5. 5. Mosebog fremstillede Messias som den store Profet, Torah læreren og Formidleren mellem Gud og jøderne. 18,18. 33,10.
  6. Josvas bog fremstillede Messias som Høvdingen over Herrens hær. 5,13-14.
  7. Dommernes bog fremstillede Messias som Dommeren over Israel. Han skulle ikke først og fremmest dømme jøderne, men frelse og beskytte dem. 3,9.
  8. Ruts bog fremstillede Messias som Forløseren, som skulle udløse jødefolket. 2,20.
  9. 1. Og 2. Samuelsbog fremstillede Messias som Kongen over Davids hus, som skal have et tidsalderligt kongedømme. 2.Sam 7,12-16.
1.og 2. Kongebog fremstillede Messias som den der skal være Konge over Israel for bestandig. 1.Kong. 9,4-5.
  1. 1. og 2. Krønikebog fremstilles Messias som Kongen, som bestandig skal være på Israels trone, og som skal
bygge Herrens tempel. 1.Kr. 22,9-10.
  1. Esras bog fremstiller Messias som den som skulle genopbygge templet i Jerusalem og som den store Skriftlærde. 5,2 og 7,10.
  2. Nehemias bog fremstiller Messias som Jerusalems genopbygger. 6,15-16.
  3. Esters bog fremstillede Messias som jødernes. 3,6 og 8,16-18.
  4. Jobs bog fremstillede Messias som den som helbreder og frelser Job og velsigner ham med Rigets velsignelser. 42,10-13 og 19,25. Job er både et forbillede på Jesus og hedningernes velsignelser i Rigets tid.
  5. Salmernes bog fremstillede Messias som Israels Sanger, som den lidende Messias, som jødernes Frelser, som den Opstandne Frelser og som Israels Konge. 22,1. 40,7-9. 46,10-12 og 72,8-9.
  6. Salomons Ordsprog fremstillede Messias som Visdommen, som var værkmester hos Gud fra evighed af. 8,22-25 og 30-31.
  7. Prædikerens bog fremstillede Messias som Vismanden, som formanede jøderne til at frygte Herren og holde hans bud. 12,13-14.
  8. Salomons Højsang fremstillede Messias som Brudgommen og Israel som Bruden. 5,2-3 og 8,5.
  9. Esajas fremstillede Messias som Barnet, som blev født af en jomfru, som Fredsfyrsten, som den lidende Messias og som Kongen, som skal tilintetgøre Israels fjender og styre i Rigets tid. 7,14. 9,6. 2,4. 53,5 v.10 og 63,6.
  10. Jeremias fremstillede Messias som Pottemageren, som på ny tager sig af Israel, og som Den Refærdige Spire af Davids ætt. 18,6 og 33,15-16.
  11. Klagesangene fremstillede Messias som Den grædende og sørgende Profet, som klager over jødernes synder. 1,3 og 4,6.
  12. Esekiel fremstillede Messias som Herrens Herlighed, som sidder på Guds trone i himmelen, og som templets genopbygger i Rigets tid. 1,26. 43,1 v.7.
  13. Daniel fremstillede Messias som Menneskesønnen, som kommer med himmelens skyer og som Kongen i Riget for Israel. 7,13-14.
  14. Hoseas fremstillede Messias som Israels Ægtemand og Genløser. 2,16-19 og 6,2.
  15. Joel fremstillede Messias som den som strider for Israel og som Læren til Retfærdighed. 2,11-12 og 2,2 v.23.
  16. Amos fremstillede Messias som den der bygger op igen Davids faldne hytte. 9,11.
  17. Obadias fremstillede Messias som Rigets Herre, v.21.
  18. Jonas fremstillede Messias som Forsoneren, som skulle være 3 dage og 3 nætter i dødsriget og som den store Hedningemissionær. 2,1-3 og 3,4-5.
  19. Mika fremstillede Messias som Barnet som skulle fødes i Betlehem og som herskeren over Israel. 5,1.
  20. Nahum fremstillede Messias som et Værn på trængselens dag og som Den nidkære og hævnende Gud. 1,2 v.7.
  21. Habakkuk fremstillede Messias som Israel Frelser på nødens dag. 3,3-6 v.12-13.
  22. Sefanias fremstillede Messias som Den som gør ende på Israels fangenskab, som Den som tager bort Israels straf og som en Kæmpe, som frelser jøderne. 2,7. 4,14-15 og 3,17.
  23. Haggai fremstillede Messias som Den som skal fylde det nye tempel i Rigets tid med herlighed. 2,7-9.
  24. Sakarias fremstillede Messias som Jødernes Konge, som rider ind i Jerusalem på aseninnens fole, som den gode Hyrde, som frelser Israel, som Den som bliver forrådt for 30 sølvpenge, som Den Hyrde som skulle blive slået, som Den gennemstungne Messias og som den som skulle komme tilbage til Oliebjerget. 9,9 v.16. 11,12. 13,7. 12,0 og 14,4.
  25. Malakias fremstillede Messias som Pagtens engel og Retfærdighedens sol, som skal gå op over Israel med lægedom under sine vinger. 3,1 og 4,2-3. ( Se min bog Jødernes Konge, bind 4, kap.: Messias i de gammeltestamentlige Skrifter, hvor jeg skriver mere om dette.)
I det hele har vi 456 profetiske udsagn i Tanach om Messias, hans funktioner og hans kongedømme. Af disse gik 333 profetiske udsagn i opfyldelse ved Jesu første komme. De øvrige 123 profetiske udsagn kommer til at gå i opfyldelse i.f.m. Jesu genkomst.
Dersom jøderne havde taget imod Jesus som deres Messias, havde alt dette blevet opfyldt ved Jesu første komme, men nu har jøderne måttet vente på resten af opfyldelsen i snart 2000 år.
Da Peter svarede at Jesus var Messias, blev han prist salig af Jesus, for det havde han ikke forstået af sig selv, men Gud havde ved Den Hellige Ånd åbenbaret det for ham, v.17.
Den som ville forstå det at Jesus var Messias, måtte være "født på ny" eller "født ovenfra" græsk.anothen, som der står i grundteksten. Joh.3,3. Ordet for "salig" er på græsk "makarios". Dette ord indebærer at en har del i frelsen, udvælgelsen, velsignelsen og lykken. Dette er den første personlige saligprisning som vi har i N.T. (Se Saligprisningerne i Mat. 5,3-11.) Jesus sagde til Peter at han var Peter græsk.petros, at han ville bygge sin menighed gr. ekklesia, som betyder "udkaldt forsamling" på denne klippe græsk.petra og at "dødsrigets porter" ikke skulle få magt over denne menighed, v.18.
Ordet "petros" var det navn som Jesus gav Simon, Jonas søn. Det betyder "sten" eller "manden som har stenens kvalitet". Jesus sagde ikke at han ville bygge sin menighed på Peter eller nogen af de andre apostle, men han sagde at han ville bygge sin menighed på "denne klippe". Her bruger Jesus et andet ord, og det er "petra", som er hunkønsformen for "fjeld". Det er "selve fjeldet" og ikke en enkelt sten han vil bygge sin menighed på.
Han vil bygge sin menighed på seg selv og sit frelsesværk.
Peter bekræfter i sit første brev at det ikke var ham, at Guds menighed var bygget på, men på Jesus Kristus. Jesus var "den levende sten", medens de messianske jøder var "levende stener". "Kom til ham, den levende sten græsk.lithon, som vel blev forkastet af mennesker, men er udvalgt og kostelig for Gud, også i bliver (de messianske jøder), et helligt præsteskab til at frembære åndelige offer, som tækkes Gud ved Jesus Kristus. For det hedder i Skriften: Se, jeg lægger i Sion en hjørnesten græsk.lithon akrogniaion, udvalgt kostelig, og den som tror på ham, skal ingenlunde blive til skamme. 1.Pet.2,4-6.
Den menighed som der her er tale om, er hverken den generelle Guds menighed, som består af alle frelste mennesker op gennem hele frelseshistorien, eller den kristne menighed, men det er den messianske menighed af jøder. Den paulinske menighed var ikke åbenbaret, da dette blev sagt.
Når Jesus sagde at han "ville bygge sin menighed" på denne klippe, så mente han den messianske menighed i Rigets tid. Jesus både byggede og vil videre bygge denne menighed på sig selv og sit frelsesværk.
På grund af at denne menighed var bygget på Jesu frelsesværk, så skulle "dødsrigets porter", som er et billede på "døden", ikke få magt over denne menighed. ""Dødsrigets porter" er indgangen til dødsriget, som på græsk hedder "hades". Det er den fysiske død som er indgangen til dødsriget, men på grund af Jesu opstandelse fra de døde, v.21 så skulle også medlemmerne i denne menighed opstå på et senere tidspunkt. Døden kunne hverken holde på Jesus eller på den messianske menighed.
De "døde" af den messianske menighed skal opstå i opstandelsen på "den sidste dag" Joh. 11,24., i.f.m. Jesu genkomst for Israel, medens den kristne menighed skal blive bortrykket til Gud før trængselstiden på 7 år. 1.Kor. 15,50-51 og 1. Tess. 4,14-17.
Den Romersk Katolske Kirke mener at den klippe, som Jesus vil bygge sin menighed på, var Peter og den Romersk Katolske Kirke. Denne kirke anser Peter for at være den første pave i Rom.
Dette betyder videre at denne kirke vil have monopol på sandheden, og at den aldrig kan tage fejl i lærespørgsmål. Når vi ser på denne kirkes mange dogmer og læremæssige grundlag, ser vi at dette ikke kan stemme. Er der nogen som har taget grundig fejl i læremæssige spørgsmål, så er det netop Den Romersk Katolske Kirke med sine mange hedenske læresætninger og sin hedensk tradition. (Se min bog: Jesu Genkomst, bind 3, hvor jeg skriver meget om dette.)
Den Protestantiske Kirke mener ikke at Jesus bygger sin kirke på Peter, men på Jesus selv. Dette har den ret i, men tager fejl når den hævder, at den menighed, som der her er tale om, er den kristne menighed. De jødiske Skrifter omhandler ikke den kristne menighed, men de omhandler den messianske menighed.
Begge disse kirkesamfund hævder at den kristne menighed begyndte på Pinsedag, Ap.Gr.2 Det er også galt. Den kristne menighed begyndte ikke før end ved Paulus` omvendelse. Den kristne menighed begyndte udenfor Damaskus.
Jesus sagde videre til Peter at han ville give ham nøglerne til himlenes rige og det som han bandt på jorden (i Israel), skulle være bundet i himmelen, og det som han løste (gav tilladelse til) på jorden (i Israel), skulle være tilladt i himmelen, v.19.
Selve ordet "nøgler" går på autoritet til at udføre bestemte handlinger. Det var ikke nøglerne til den kristne menighed, som blev givet Peter. De blev givet til Paulus. Det var ham som åbnede Guds rige for hedningerne i den paulinske sammenhæng.
De nøgler, som der her er tale om, angik "himlenes rige" og ikke den kristne menighed. Det havde derfor været mere korrekt at oversætte "jorden" Gr.T med ordet "landet". Det vil sige "landet Israel".
Det var ikke bare Peter som fik nøglerne til himmelens rige. De blev også givet til de andre apostle: Mat.18,18.
Hvad der vedrører binde- og løse magten, så var apostlene forvaltere af denne. De kunne ikke på eget intiativ tage deres egne bestemmelser, men de skulle annoncere det som Gud havde bestemt i enhver sag.
Når f.eks. der opstod problemer i den messianske menighed, skulle to eller tre af apostlene gå sammen i bøn over dette problem, og Gud skulle give dem løsningen på dette: Mat.18,19-20.
Her er der ikke tale om at de messianske troende skal få alle ting, som de beder om, men der er tale om at Gud vil give apostlene løsningen på de forskellige læremæssige problemstillinger, efter at de havde bedt over det. Sammenhængen i teksten viser at denne tolkning er den rigtige
Hvad som gjaldt nøglemagten, som var udtryk for den autoritet som apostlene havde, så blev den brugt på flg. måder:
a. De skulle forkynde evangeliet om Riget.
b. De skulle uddrive de onde ånder.
c. De skulle helbrede alle typer sygdom.
d. De skulle opvække de døde.
e. De skulle rense de spedalske.
f. De skulle tilgive synd. Joh.20,23.
g. De skulle fastholde synden for et menneske. Mat.18,17.
h. De kunne fortage læremæssige justeringer. Ap.Gr.15,20.
(Se min bog: Kristendommens Jødiske Rødder, kapitlerne: Magten til at løse og binde.
"Paulus havde sin egen nøglemagt.)
Det er galt det som bliver hævdet, at Peter åbnede op for kristendommen på Pinsedag, da Den Hellige Ånd blev udgydt. Det var ikke Peter som åbnede op for dette, men det var Gud. Han sendte Den Hellige Ånd til den messianske forsamling. Peter forklarede blot det som var sket: Ap.Gr.2.
Det var døberen Johannes som først åbnede op for himlenes rige for jøderne. "Loven (Torahen) og Profeterne havde sin tid indtil Johannes. Fra den tid forkyndes evangeliet om Guds rige, og enhver trænger sig ind i det med magt.": Luk.16,16.
Det er derimod sandt at Peter åbnede op for himlenes rige for hedningerne, da han forkyndte evangeliet om Riget for hedningerne i Kornelius` hus i år 40.
Disse hedninger kom ikke til at tilhøre den kristne menighed, men de kom til at tilhøre Israel: Ap.Gr.10.
Peter forkyndte ikke den frie nåde til disse mennesker, men han forkyndte Moshe Torah og den messianske jødedom.: Ap.Gr.10,35. (gør retfærdighed og frygter ham)
Jesus forbød sine disciple at de skulle sige til folket at han var Messias, v.20 Grunden til at han gjorde det, var at hverken han eller resten af folket forstod, hvad det indebar at være Messias. Tiden var ikke moden til det. Den slags udsagn ville bare vække uro blandt folket, således at romerne måtte straffe dem for det.
I og med at jødefolket havde en forkert opfattelse af Messias, ville Jesus ikke at Messias-titlen skulle skygge for hans forsoner gerning. Før Messias kunne oprette Riget for Israel, så måtte han sone al verdens synd.
Når det gjaldt apostlene, så havde de endnu ikke forstået at Jesus måtte dø og sone synden, før han kunne blive kongen i Det Messianske Rige: Mat.16,22.
Dette var også en af årsagerne til at Jesus fortrak at bruge titlen "Menneskesønnen" om sig selv, v.13, men han sagde også at han var Messias, v.20. I disse to vers kombinerede han disse to titler og gav udtryk for at de var identiske.
Der er mange liberale Bibel-forskere som mener at betyder at Jesus gav til kende at jøderne ikke kom til Jesus ikke brugte Messias-titlen om sig selv, men det er galt.
Vi kan også lægge mærke til at alle disciplene mente, at Jesus var Messias, for han sagde at de skulle ikke sige det til nogen, at han var Messias:
"Fra den tid begyndte Jesus at give sine disciple tilkende at han skulle gå til Jerusalem og lide meget af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftlærde, og slås ihjel, og opstå på den tredie dag. Da tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte ham og sagde: Gud fri dig , Herre ! Dette må ingenlunde vederfares dig ! Men han vendte sig og sagde til Peter: Vig bag mig, Satan græsk. satanas ! du er mig til anstød græsk. skandalon, for du har ikke sans græsk, proneo for det som hører Gud til, men bare for det som hører menneskerne til. Da sagde Jesus til sine discipler: Vil nogen komme efter mig, da må han fornægte græsk. aparneomai sig selv og tage sit kors op og følge græsk. akoloutheo mig. For den som vil bjerge sit liv græsk. psyke, skal miste det; men den som mister sit liv for min skyld, skal finde det. For hvad gavner det et menneske om han vinder den hele verden græsk.kosmos, men tager skade på sin sjæl ? eller hvad vil et menneske give til vederlag for sin sjæl ? For Menneskesønnen skal komme i sin Faders herlighed græsk.doxa med sine engler græsk.angelos, og da skal han betale enhver efter hans gerning. Sandelig siger jeg jer: Nogen af dem som står her, skal ikke smage døden før gr.heos an de ser Menneskesønnen komme i sit rige græsk.basileia, v.21-28.
Udtrykket "fra den tid" betyder at Jesus nu gav til kende at jøderne ikke kom til at tage imod ham som jødernes Messias. De anså ham for at være en falsk Messias, som måtte dø.
Mattæus evangeliet inddeles i 3 naturlige deler:
  1. Kap.1-2 beskrev Jesu slægtsliste og barndom.
  2. Fra kap.3 og til 16,20 blev Jesus præsenteret som jødernes Messias..
  3. Fra kap.16,21 og evangeliet ud blev det gjort helt klart at Jesus kom til at blive forkastet af det jødiske folk, og at de religiøse ledere kom til at dømme ham til døden.
Det var Jesus selv som kom med denne oplysning, at han ville blive forkastet og måtte dø. Han havde også før antydet dette, men disciplene havde ikke forstået det: Mat.9,15 og 12,40.
Det var efter Guds vilje at dette skulle ske. Jødefolket skulle være et redskab til at Jesus kunne sone al verdens synd. De kan derfor ikke lastes for at de korsfæstede herlighedens Herre. Det var nødvendig at Jesus måtte dø: Joh.12,24.
Det var ikke bare jøderne som korsfæstede Jesus. Romerne var de som udførte selve handlingen. De repræsenterede hedningefolkene i det som blev gjort. "ja, i sandhed, i denne by samlede de sig mod din hellige tjener Jesus, som du salvede, både Herodes og Pontus Pilatus med hedningerne (romerne) og Israels folk, for at gøre det som din hånd og dit råd forud havde besluttet skulle ske." Ap.Gr.4,27-28.
Jøderne og hedninger bliver ikke gjort ansvarlig for Jesu korsfæstelse og død, for det var i samsvar med Guds planer. Efter Jesu opstandelse og himmelfart fik jøderne en ny mulighed til at Riget kunne blive oprettet. Dette tilbud varede frem til Paulus` omvendelse i år 37. Efter den tid var muligheden stænget for oprettelsen af Riget. Der blev imidlertid vundet jøder for Himlenes Rige helt frem til Jerusalems ødelæggelse i år 70.
Da Jesus fortalte det ret ud at han skulle dø, tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte Jesus og sagde at dette ikke måtte ske, v.22.
Dette viser hvor lidt Peter forstod af sin egen bekendelse, at Jesus var Messias. Han forstod ikke forsoningssiden ved Messias. Dette forstod apostlene ikke før efter at Jesus var opstået fra de døde. Disciplene var fokuseret på oprettelsen af Riget for Israel og forstod ikke at Jesu forsoning var fundamentet, som Riget måtte bygges på.
Til trods for at forsoningen var i samsvar med Guds planer, så forstod Peter det ikke. Han sagde at Gud måtte bevare Jesus, fordi han så det som blasfemisk, at han måtte dø. Han skulle ikke dø efter Peters opfattelse. Nej han skulle leve og oprette Riget for jøderne.
Jesus sagde til Peter at han var inspireret af Satan, når han ville forhindre, at Jesus gik dødens vej. Hverken Peter eller Satan havde nogen forståelse for det som hørte Guds rige til. De tænkte ikke som Gud, men de tænkte som jøderne tænkte – at Guds rige kunne oprettes i Israel uden at have det rette fundament, v.21.
Dette var en voldsom reaktion fra Jesus side, og den var både rettet mod Peter og mod Satan. Vi ved at Satan ikke havde noget imod at riget blev oprettet, men det måtte ske på hans primiser: Mat.4,8-10.
Den som ville følge Jesus, måtte fornægte sig selv, tage sit kors op og følge Jesus, for den som ville bjerge sit liv, skulle miste det, men den som taber det, skulle finde det, v.24-25.
Jesus gav med dette udtryk for at det ikke var bare han som skulle dø, men disciplene skulle også dø på grund af den opgave som de havde fået. Den som sagde "ja" til Jesus, havde allerede taget sit kors og var på vej til retterstedet.
Udenfor de romerske retslokaler var der opstillet trækors. De som blev dømt til døden, måtte selv bære korsets tværbjælke til retterstedet. Således gik det også med disciplene til Jesus. De blev alle henrettet uden Johannes, som døde en naturlig død i Efesus. Han betjente der en messiansk menighed til sin død.
Den som ikke ville følge Jesus, ville komme til at miste sit liv. Det betød at vedkommende ikke fik del i de retfærdiges opstandelse og i Riget for Israel. Den derimod som døde for Guds riges sag, skulle få del i denne opstandelse og få del i Riget. ""At blive frelst" var det samme som det "at få del i Riget for Israel".
Således er det ikke i vor tidsperiode. "At blive frelst" betyder i den paulinske lære at blive en del af Jesu legeme og får del i det himmelske Jerusalem. Jøderne er Guds folk på jorden, medens den kristne menighed er Guds folk i himmelen.
I og med at Jesus sagde at den som ville følge ham, den var på vej til retterstedet, så pegede han dermed på den tid, som lå foran både Jesus og apostlene, kom til at blive en tid med mange forfølgelser. Der ville komme vanskeligere tider end det som de nu havde oplevet.
Jesus sagde videre: Det havde ingen betydning om et menneske vandt den hele verden, men tog skade på sin sjæl græsk.psyke, som betyder "liv". Hvad kunne mennesket give til vederlag for sin sjæl ? v.26.
Her kommer det tydeligt frem at ethvert menneske var mere værd end hele verdens rigdomme. Rigdommen var oftest det som stod i vejen for Gudsforholdet. Man kunne ikke betale sig ud af synden med sine rigdomme, men det kunne en bare ved at tro på Jesus.
Den som ville vinde Riget for Israel, måtte priotere på en helt anden måde. Vedkommende måtte holde Jesu bud, sælge det som de ejede og følge Jesus: Mat. 19,16-26.
Jesus skulle komme tilbage i sin Faders herlighed sammen med englene. Da skulle han holde dom over jøderne. De skulle dømmes efter deres gerninger, v.27.
Dette var første gang at Jesus talte om sin genkomst. Han havde tidligere talt om sin død, v.21. Han skulle komme tilbage sammen med englene. De skulle først samle sammen de ugudelige, som skal dømmes af Jesus foran herligheds tronen i Jerusalem. Englene skal derefter kaste dem i ild søen: Mat.13,41-42.
Allerede profeten Enok profeterede om dette: Judas v.14-15. Det er Jesus som skal dømme jøderne og verden, men det er englene som skal udføre dommen som Jesus har afsagt over den enkelte: Mat.1341-42.
Før dommen foran Jesu herligheds trone i Jerusalem: Mat.25, skal englene hente de jøder som fortsat er ude i diasporaen efter den store trængselstid, hjem til Israel: Mat. 24,31 og 60,8. (Svaret er: Det er jøderne)
Jesus skal komme tilbage "i sin Faders herlighed" v,27.
Det er den herlighed som han havde hos Gud, før verdens grundvold blev lagt, og som han fik tilbage med sin himmelfart.
I.f.m. Jesu første komme, så måtte han afklæde sig nogen af den herlighed, som han havde, for jøderne var ikke istand til at modtage den i dets fylde. Apostlen Johannes sagde flg. om den herlighed: Joh. 1,14.
I Jesu ypperstepræstelige bøn bad Jesus Faderen om at han måtte få igen fylden af den herlighed, som han havde hos Faderen, før verden blev til: Joh. 17,5.
Når Jesus kommer tilbage, kommer han med fylden af sin herlighed. Alle vil da se og forstå at Jesus er jødernes Messias.
I tillæg til at Jesus vil få sin herlighed tilbage, vil han også af Faderen få alle de jøder som er kommet til tro på ham: Joh.17,4-6.
Det er denne herlighed Jesus skal fylde jorden med i 1000 års-riget. Han skal ikke havde den for sig selv, men han skal dele den med alle dem som tror. De messianske jøder skal dømmes i forhold til deres gerninger. I den messianske jødedom skal menneskerne dømmes i forhold til både tro og gerninger.. De som hverken har tro eller gode gerninger, skal dømmes til evig liv i ild søen. De som både har tro og gode gerninger, skal dømmes til et liv i Riget for Israel.
I den messianske jødedom oprettede man med to retfærdighedsbegreber, og det var Guds retfærdighed og mennesket egen retfærdighed. Det var nødvendigt at have begge dele for at blive frelst: Mat.5,16 og v.20.
I den kristne menigheds tidsperiode er det nok at en tror på Jesus, for at blive frelst. Vi lever i dag i den periode som vi kalder for den "frie nådens periode", men i og med at de fleste ikke ser og forstå, at det er to forskellige Toraher og to forskellige tidsperioder, som er beskrevet i N.T., så bliver dette desværre sammenblandet i forkyndelsen.
Til slut i dette kapitel sagde Jesus at nogle af apostlene skulle få opleve, at Menneskesønnen skulle komme tilbage til sit rige, v.28. Der har været flere tolkninger på dette vers, og vi skal nævne dem.:
  1. Det går på Jerusalems ødelæggelse i år 70 efter Messias.
  2. Det går på pinsefestens dag og Den Hellige Ånds komme.
  3. Det går på Jesu forklarelse på bjerget: Mat.17,1-8.
  4. Det går på Jesu genkomst.
Den rigtige tolkning af dette vers er den sidste forståelse. Dersom jøderne havde taget imod Jesus. Så havde han kommet tilbage og oprettet Riget for dem efter en tid. I dette vers er udtrykket "heos an" brugt. Det udtrykker en mulighed som er baseret på en betingelse. Betingelsen for at dette kunne ske , var at jøderne tog imod Jesus.
(Se kommentar under Mat.10,23. Se også min bog: Jesu Genkomst, bind 5, kap.: Det historiske og eskatalogiske Guds rige kunne have blevet oprettet ved Jesu første komme.)
Oskaredi@online.no