www.israeltoday.no
2014 nr. 7, Doc 1
redaktør
Aviel Schneider: Shalom Chaverim
koordinator E.L. Kristensen,
Herning:
Kære
Venner, hvem er vor næste ? I 3.Mos,19,18 står der:
Du
må ikke hævne dig eller gemme på vrede mod dit folks børn,
du
skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren.
Hver
eneste af jorden 7 milliarder indbyggere kunne være min næste. Men
lad os være ærlige: Vi elsker ikke alle mennesker lige meget, ikke
engang de i vor egen menighed, synagoge, by eller vort eget land.
Er
de 4 syrer i Safet (se side 3) også min næste, selv om de tilhører
en anden nation ?
Den
hebraiske Bibel fortæller os at vor næste tilhører samme folk som
os: 2.Mos.2,13. Dagen efter gik han ud igen. Da fik han se 2 hebræere
som sloges. Han sagde til den som havde skylden: Hvorfor slår du din
næste ?
Det
bibelske udtryk for næste reah
betyder ven eller kammerat.
Ordet
re`ut, som
betyder fællesskab eller venskab, kommer af samme rod.
Jesu
lignelse om den barmhjertige samaritan viser hvordan mennesker som
åbenbart er vor næste (præsten og levitten), ofte ikke opfører
sig således. Nogle gange er det lettere at vise kærlighed overfor
en udlænding end ens nabo. Ortodokse og sekulære jøder er vor
næste og tilhører samme folk, men alligevel ryger de en gang
imellem i totterne på hverandre. Det samme er tilfældet i den
kristne verden.
Israel
holder til i en region hvor der stadig er krig. Men alligevel opfører
den jødiske nation sig som den barmhjertige samaritan. Israel
forbinder sin e fjenders sår, føler omsorg for den palæstinensiske
befolkning og sender nødhjælp til katastrofeområder. Men udenlands
presse fremstiller næsten altid Israel i et negativt lys. Er de
blinde, eller vil de ganske enkelt ikke se hvad som der egentlig sker
? Jøderne bliver ofte anklaget for at være blinde fordi de ikke ser
at Jesus er Messias. Men verden er på samme måde blind når det
gælder Israel. Den ser blot det den ønsker at se.
En
ven af mig, som tilfældigvis er rabbi, sagde det således: Ved du
hvad ? Jøderne er de bedste kristne.
www.israeltoay.no
7 2014. Doc 2 Aviel Schenider:
Messianske jøder i nyhederne
En
ledende rabbi støtter en troende soldat i Det israelske forsvar.
Under
et interview på den israelske radiostation Galei Israel blev sagen
om en ortodoks soldat som blev udvist fra militærakademiet til det
israelske forsvar (IDF) fordi han nægtede at deltage på en
forelæsning som blev holdt af en messiansk jøde og en kadet, som
fortalte om Det ny Testamente og sin tro på Yeshua (Jesus). Chefen
på befalingsmandsskolen forsvarede at soldaten var blevet udvist på
flg., måde :- som fremtidig officer er du pligtig til at stå sammen
med alle dine soldater, uanset religion eller etnicitet. Det gælder
til og med når deres tro er i konflikt med din egen.
Galei
Israel spurgte tidligere chefs-rabbi i IDF. Avichai Rontzki, om han
mente at udvisningen af soldaten var rigtig.
- Jeg forstår at de befalings-havende i deres afdelinger ikke vil have religiøse soldater som er intolerante overfor mennesker med en anden tro, sagde rabbineren. - Jeg er enig med disse officer. Når religiøse soldater er respektløse og u-høflige, irriterer de deres befalings-havende.
Programlederen
spurgte rabbi Rontzki hvordan han ville have reageret dersom en
messiansk jøde havde delt sin tro på Yeshua medens han fik sin
oplæring på militær-akademiet-
- Jeg ville ikke have forladt rummet, sagde han. - Hvorfor skulle jeg det ? Fordi han mulig ville have overbevist mig om sin tro ? Nej ! Jeg er altid nysgerrig på hvordan det går med min næste som jeg skal kæmpe ved siden af i den næste krig.
Rabbi
Rontzki roste til og med Gil for hans mod og måden han havde optrådt
på. - Han sendte først bud efter rabbien ved yeshiva (seminariet),
og derefter faderen til den udviste soldat. Han informerede dem om
grunden til at han havde taget sin beslutning, forklarede han.
-
Det er, kort sagt, nødvendig at religiøse soldater er mere
tolerante end dette. Da
Israel Tody på vor webside skrev om generalen som forsvarede den
messianske soldat, fik vi stor respons. Mange var overrasket fordi de
troede at messianske soldater i Israel er forfulgte. Men der er mange
soldater som tror på Yeshua, som nu gør tjeneste i hæren, og de
får ros som gode borgere. Det gør at den israelske holdning til
troende i Israel bliver mere og mere positiv.
www.israeltoday.no. 7. 2014. Doc
3
Ryan
Jones: Ny synagoge ”jødefiserer” Jerusalem.
Der
har været rasende reaktioner i arabiske medier på grund af Israels
planer om at genopbygge en vigtig synagoge i Gamle-byen i Jerusalem.
Synagogen
blev ødelagt af arabiske styrker under uafhængigheds-krigen i 1948.
Det
som araberne er specielt bekymret for, er at Tiferet
Israel (Israels
herlighed) – synagogen, når den er helt genopbygget, vil blive
højere end Al Aqsa-moskeen, islams tredje helligste sted, som
befinder sig på tempelhøjen, kun et lille stykke derfra.
Den
jordanske minister fir islam-ske spørgsmål, Haiyel Adulhafez,
udtalte til det jordanske ugeblad Assabeel
at det at genopbygge synagogen var endnu et forsøg fra Israels side
på at ”jødifisere” byen, og han udsendte en
”bekymringsmeldeling” til hele den muslimske verden.
Al
Watan Voice er enig, og skriver på lederplads at genopbygningen af
synagogen vil være et forsøg på at ødelægge byens skyline som
fremhæver den unike Al Aqsamoskeen og ikke mindst den gyldne kuppel
på Klippemoskeen.
Den
vil også trække til sig millioner af besøgende, såvel jøder som
udenlandske turister, og folk vil få et fejlagtigt (jødisk) indtryk
af byen.
-
- - - - - - - - -
- - - -
A
Ludwig Schneider: KADOSH
Hellig,
hellig, hellig, Herren Gud almægtig.
Hellig,
hellig, hellig, tilbedt overalt !
Han
som er uden begyndelse, han den evige,
hersker
og regerer for altid over alt under Solen.
Magt
og kærlighed omgiver hans troen.
Pris
ham ! Hellig, hellig,, livets eneste Herre.
Sanctus
fra Tysk messe af Franz Schubert og Johann Philipp Neumann,
som
oprindelig blev skrevet på tysk i 1827, er en af verdens mest
inspirerende hymner, og den vil sandsynligvis blive sunget i
himmelen.
Der
vil Gud blive ophøjet på alle verdens sprog (Es.45,23. Rom.14,11.)
Det
samme gælder Herrens bøn (Fadervor) som Jesus lærte os. En af
bønnerne der er: ”Helliget være dit navn !” ”Kadosh” er det
hebraiske ord for hellig, og grundbetydningen er at blive ”sat til
side”.
Ar
være hellig eller sat til side vil sige at alt som en er og har er
indviet til Gud og sat til side til tjeneste for ham. Dette omfatter
steder som tabernaklet eller templet, og i vore dage synagoger,
kirker eller forsamlingslokaler som er indviet til Gud, så vel som
vore liv og vore legemer.
Også
redskaberne i hans helligdom og klæder vi har på os under
gudstjenesten skal også være ”helliget Herren”. Fordi ”kadosh”
- hellig betyder ”sat til side” og ”være anderledes”,
betyder det også at vi bør klæde os pænere når vi tilbeder og
ærer Gud, end når vi udfører vore daglige gøremål. Det er vigtig
at det kan ses at vi er sat til side for at tjene Gud.
Det
ydre er selvsagt ikke alt, men det er et signal om at vi går ind på
et område som er helliget Herren. Det betyder at vi gør det klart
for vor omgivelser at vi tilhører Gud og ønsker at ære ham.
I
dag har jeg indtryk af at kristne ikke ønsker at skille sig ud fra
verden omkring sig. Dermed vil andre kunne tro at deres gudfrygtighed
blot er overfladiske. Det kan føre til at de kaster ungen ud med
badevandet, for dersom vi ikke lever et liv som er anderledes end
verden omkring os, vil vi ikke leve et liv som som er til behag for
Gud.
Rom.12,1-2:
Så formaner jeg da, brødre ved Guds barmhjertighed, til at bringe
jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette
er jeres åndelige gudsdyrkelse.
Skik
jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en
fornyelse af jeres sind, så i må kunne skønne, hvad der er Guds
vilje: det gode,velbehagelige og fuldkomne. Her understeger Paulus at
vi ikke bare skal have det i munden, men at vi skal leve et helligt
liv sammen med Gud. Vor vandring må afspejle at hellighed betyder at
være sat
til side
i vor tjeneste og overgivelse til Gud.
Vi
må ikke være bange for at være anderledes end andre. Det som trods
alt betyder noget er ikke hvordan vi ser ud i andres øjne, men
hvordan Gud ser på os. Gud kræver både af sit folk Israel og af de
kristne at de ”skal være hellige, for jeg, Herren deres Gud, er
hellig” 3.Mos.19,2. 1.Pet.1,15.
Vi
kan bare opnå en således hellighed når vi lever nær den tre gange
hellige Gud – så langt det er muligt for et dødelig menneske at
komme. Først da vil vi blive i stand til at genspejle hans hellighed
overfor verden.
Men
til trods for alle vore forsøg på at være gudfrygtige, virker det
som om vi har tabt af syne det Jesus siger i Herrens bøn: ”Helliget
vorde dit navn !” Guds hellighed er ikke længere lige så
betydningsfuldt for os som den en gang var. Men således må det ikke
være.
I
vor tid må alt være verdslig, som om vi skulle tro at det er den
bedst måde at vinde folk for Jesus på.
Det
er på høje tid at vi vender om og igen begynder at tilbede vor
himmelske Far i hellighed: ”Hellig, hellig, hellig, Herre Gud
almægtig!”
Side
17: Jødisk leksikon. Er det sandt ?
Vi
har hørt at David-stjernen egentlig er et okkult frimurersymbol.
Det
er en gammel påstand som har blevet brugt som argument for
anti-zionisme. Den såkaldte ”Davidsstjerne” er på hebraisk
kendt som Magen
David
”Davids skjold”. Da David skulle finde et symbol til Israels
rigsvåben, tog han to trekanter og placerede dem over hverandre.
Denne
stjerne repræsenterer opfyldelsen af Bileams profeti: ”En stjerne
stiger op fra Jakob, en kongestav løfter sig fra Israel”
4.Mos.24,17. Davidsstjernen er derfor også kendt som
”Messias-stjernen” fordi Messias var af Davids hus. De to
trekanter peger opover og nedover for at vise at Gud har kommet til
sit folk fra himmelen, og han skal tage dem med op der hvor han bor.
Den
ældste omtale af Davids-stjernen er fra det 9. århundrede f.Kr., og
i det sidste århundrede før Kristus var der mange bygninger som
blev udstyret med det symbol. Synagogen i Kapernaum er dekoreret både
med Davids-stjernen. Pagtens ark og den 7 armes lysestage. Den gang
var Davids-stjernen ikke noget hellig, jødisk symbol, ligesom
lysestagen var det. Den var ganske enkelt et udtryk for håbet om at
Messias skulle komme. De skriftlærde på den tid så også på de 6
små trekanter i Davids-stjernen som symboler på ugens 6 arbejdsdage
eller de 6 tusinde år som skulle gå før den messianske tidsalder.
I midten så de sabbatten, den syvende dag eller det syvende
årtusinde, fredens tidsalder.
Det
var først efter 1776 at Davids-stjernen at den blev opfattet som et
okkult symbol, på samme måde som korsets tegn.
Dersom
Davids-stjernen ikke var blevet set på som et symbol på det
dæmoniske, så ville folk antagelig ikke være så ufølsomme når
det gjaldt dem som blev tvunget til at gå med den gule stjerne under
2 verdenskrig.
I
dag er Davids-stjernen det centrale symbol i Israels flag, stjernen
som annoncerer Messias` komme: Matt.2,10.
Kontaktinformation i Norge:
Israel
Today, Boks 2394 Solheimsviken, 5824 Bergen. Tlf: 47461888