Bort-atomar (a) 1. doc

Evangelist Arne Helseth-Dyrseth, fra Norsk-dansk lægmand-mission: 1991, på eget forlag, 2 bøger, med svar på indsendte spørgsmål.

Her gengives fra bøgerne nogle af hans Bibel-svar omkring emnet:

BORT- ATOMAR (1. doc)

koordinator Egon L. Kristensen, Herning. 6014-15 e. Adam.

Jødisk almanak oplyser at deres nytår e. Adam bliver året 5777 + årene

i adspredelse til Babel www.denpaulinskegruppe.blogspot.com

s.36: Er der noget til hinder for at Jesus kan komme hvad tid som helst ?

Nej, for alt det vi ved er der ikke noget til hinder for at Herren kan komme hvad tid som helst. Når det hævdes at ”det salig håb” menighedens bortrykkelse, ikke kan ske før endetidens store begivenheder i form af kriger og straffedomme som Skriften omtaler, har fundet sted, da røber dette at man ikke skiller mellem bortrykning og Jesu Krist herlige og officielle åbenbarelse. For enhver uhildet bibellæser vil det være let at se at dette er to adskilte begivenheder.

Først skal Kristus komme til luften: 1.Tess.4,17 – siden til jorden, Sak.14,4; først for at bort-rykke menigheden, 1.kor.15,51-52 – siden for at dømme Israel og de øvrige nationer, Joel 3,17; Matt.25,14-46.

Menighedens troende ser frem til og venter på at ”Krist dag” skal oprinde, Rom.13,12. Fil.1,6; For nationerne kommer der en ”Herrens dag”, Joel 3,4-8.

Menighedens bort-atomar vil ske før den store trængsel, 1.Tess.1,10. 5,9.

Jesu Krist synlige genkomst vil finde sted efter trængselen, 2.Tess.2,2-10. Åbenbaringen 1,7.

s.51: Forleden hørte jeg en prædikant tale over Matt.25,1-13. Han sagde bl.a. Det kan hænde at Jesus kommer i dag. Når han kommer, vil døren blive lukket-ingen bliver frelst mere.

Formodentlig har denne forkynder i sin prædiken gjort en anvendelse af teksten og talt om Jesu komme til luften for at bort-rykke menigheden.

At denne begivenhed kan finde sted når som helst, er helt efter skriften. Der vil ikke blive blive givet noget tegn eller forvarsel for menighedens bort-atomar. Tegnene som Skriften taler om, står ifm. med Israel og nationerne, og varsler at Herrens synlige genkomst til Oliebjerget er nær.

I nu værnende tidshusholdning er Gud optaget af at samle menigheden. Den som lader sig frelse i tiden mellem Pinsen og bort-atomar, bliver en del af Jesu åndelige legeme, 1.Kor.12,12-13.,det legeme som skal udgøre Krist brud.

(Ef.5,25-32: Vi er lemmer på hans legeme,v. 30, Jøderne bliver Herrens brud og hustru. re. Tilføjelse).

s.53 Ifm. Jesu komme til luften, står der bl.a. i1.Tess.4,16: de døde i Kristus skal først opstå -. Menes der med dette, alle troende lige fra Abel, eller omfatter det kun de døde i Kristus fra Pinsedagen ? Begge dele forkyndes.

Mig bekendt findes der ikke et eneste ord i Bibelen som siger at de troende fra den gamle pagt skal opstå separat. Udtrykket ”de hensovede” og ”de døde i Kristus” inkluderer alle som døde i Herren.

Hebræer.11 siger at de gammeltestamentlige hellige levede ved tro og døde i tro. ”De blev frelst på kredit”.

Ved lyden af en over-engels røst indikerer at opstandelsen vil omfatte de troende fra de forgående tidsaldre.

s.60:1.Tess.4,17. Troede Paulus at Jesu genkomst skulle ske i hans levetid ?

Paulus ventede Jesu komme når som helst se 1.Tess.1,10 og 4,15. v 17 og 1.Kor.15,51-52.

Paulus levede i stadig forventning af Herrens komme, han trøstede dem ikke med at de engang skulle dø, men den herlige sandhed at Herren kommer.

s.126: 1.Tess.4,17. Når der står: ”vi som lever, som bliver tilbage”, skal vi da forstå det således at der har foregået en bortrykkelse før ?

Nej, her antydes slet ikke at der har fundet bort-atomar sted eller vil finde sted før Herren kommer.

Når apostelen siger: ”vi som lever, som bliver tilbage indtil Herren kommer v.15, identificerer han sig med de troende når Jesus kommer til luften. Det kunne han gøre fordi han levede i daglig forventning af Herrens komme. Han så ikke frem til døden, men (himmelfart). Selv havde han stadig det salige håb for øje, og derfor trøstede han også de sørgende troende i Thessaloniker med denne herlige sandhed.

Som det ses i 1.Tess.4,13-18 hvor disse 2 grupper af troende omtales: v.16 de døde i Jesus – v.17 vi som lever v.13-15 de hensovede v.15.17 vi som bliver tilbage: De som er gået bort ved døden – og de som bliver tilbage og oplever bort-atomar.

s.131 Hvilken samling sigter apostelen til i 2.Tess.2,1 ? Er det den samling som vil finde sted ifm. at vi møder Herren i luften ?

Ja, det er det sikkert. Sammen ligner vi 2.Tess.2 med 1.Tess.4,13-18, kan der ikke være tvivl om at disse to steder omhandler samme sag.

I sidste afsnit læser vi bl.a. : så skal Gud ved Jesus føre de hensovede sammen med ham... derefter skal vi som lever, som bliver tilbage, sammen med dem oprykkes i skyer op i luften for at møde Herren v.14 og 17.

Ud fra disse ord kan vi fastslå at ”vor samling med ham” vil finde sted når Herren kommer til luften for at oprykke menigheden. Og denne begivenhed ser pilgrimmen frem til med glæde, forventning og håb. v.18.

Samlingsdagen kaldes Jesu Krist dag, 1.Kor.1,8. Fil.1,6.v10.

Men denne dag må vi ikke forveksle med ”Herrens dag”. Det var det de troende i Thessalonik var i fare for at gøre. Derfor advarer Paulus på det alvorligste mod den tale som gik ud på at Herrens dag stod for døren eller allerede var begyndt. Han skriver: - at i ikke må må lade jer drive fra vid og sans eller lade jer skræmme, hverken ved nogen tale eller ved nogen ånd eller ved noget brev, som skulle det være fra os, om at Herrens dag stod lige for døren 2.Tess.2,2.

Var det nødvendig denne gang, er det ikke mindre lige vigtig at vort kristen-folk får en klar indføring i disse sandheder i dag. For i vore dage mangles i forkyndelsen på at forkyndelsens basun har rene toner når det gælder sandhederne om om Herrens komme og det profetiske ord.

Vort fremtidsperspektiv er lyst,siger Guds ord. Vi venter ikke på ”Herrens dag” - den store og forfærdelige Malakias 4,5.

Det er noget ganske andet vi ser frem til, nemlig 2det salige håb” Tit.2,13. Eller ”vor Herren Jesu Krist komme og vor samling med ham.

s.176 Vil Jesu genkomst ske i 2 afd. som de fleste hævder ? Hvordan stemmer det med Matt.24,30-31 ?

For mig synes det som råder den rene forvirring mht. forståelsen af herrens andet komme og det profetiske ord.

Det er for eksempel slet ikke sjælden at Jesu genkomst bliver identificeret med den endelige dom foran den store hvide trone: Å.20-11-

Og de skammelige følger af denne forkyndelse er ikke udeblevet.

Mange Guds børn ser med rædsel og angst frem mod de begivenheder der forestår. Det salige håb er blevet frarøvet dem. Derfor er de fremmede for den glæde, trøst og forventning som burde fylde deres hjerter med tanke på Herrens komme.

Menighedens stilling og privilegium og dens forhold til Kristus, var en hemmelighed indtil den blev kundgjort for Paulus ved en speciel åbenbaring: Rom.16,25. Ef.3,1-12. Kolos.1,24-27.

Af disse henvisninger ser vi at menighedens åbenbarelse indleder en helt ny epoke – en husholdning som er særegen og som byder på rettigheder og fordeler frem for de øvrige tidsaldre. Hemmeligheden som blev afsløret i og med menighedens åbenbarelse, var ikke at hedningerne skulle få del i de rettigheder som var lovet Israel som nation og folk, heller ikke alene dette at hedninger skulle blive frelst, men at hedninger såvel som jøder ved tro på Jesus skulle forenes til et legeme. Ef.2,14-16. 3,6.

En nyskabelse af jøder og hedninger til et legeme i Kristus, er nemlig et ukendt begreb i både G.T og i de synoptiske evangelier.

Det er i denne sammenhæng uhyre vigtig at pointere .

For var menigheden en hemmelighed da disse Skrifter blev til, er det indlysende at vi ikke vil finde et eneste direkte udsagn om menighedens bort-atomar i denne del af Skriften.

Og bemærk nu: Dette er ikke blot logisk rigtig. Det er tillige en bibelsk sandhed. Læs: 1.Kor.15,51-52.

Her siges det med andre ord at den første akt i Jesu genkomst – hans komme til lufthimmelen for at bort-rykke menighed – var en hemmelighed, før den blev åbenbaret Paulus og forkyndt af ham gennem hans breve.

At Jesus skal komme som Messias og konge, oprette sit freds-rige på jorden og herske i retfærdighed (den anden akt i genkomsten) – var derimod velkendt hos jøderne fra gammel tid.

I G.T. Profetiske skrifter og i de 3 første evangelier vrimler det af skriftsteder som omhandler denne begivenhed.

På baggrund af det vil det være krystalklart at ”de udvalgte” som omtales i Matt.24, ikke er menigheden, men Israel (v.22,24 og 31).

Hele dette kapitel er en beskrivelse af forholdene under den store trængsel. Og at det er jødiske forhold som her skildres, fremgår særdeles klart af v.16 og v.20: da må de som er i Judæa, flygte til bjergene og bed at deres flugt ikke må ske .. på sabbatten.

Det vers 30-31 lærer os, er at Israels endelige samling vil finde sted ifm. Menneske-sønnens komme i kraft og megen herlighed, - når han åbenbares i karakter af konge, afvender vreden og fører sit jordiske folk ind til hvilen.

Enhver fordomsfri læser vil med lethed kunne se hvad Skriften så klar siger, nemlig at Jesus først skal komme som Guds Søn: 1.Tess.1,10. Siden som Menneskesøn: Matt.24,30-44., først som Frelser: Fil.3,20 – siden som dommer: 2.Tess.1,7-10., først som Herre: Jakob 5,8.- siden som konge Matt.25,30-46.

I den forbindelse må det preusseres at Guds forhold til Israel som nation og folk, ikke blev brudt før efter Jesu død.

Menigheden (Jesu legeme, blev først dannet efter Paulus kaldelse) re. Tilføjelse. Og så længe Gud handler med dette folk, er jøderne tilsidesat, adspredt og forhærdet: Rom.11,25 siger tydeligt nok at hans jordiske pagt-folk vil befinde sig i denne tilstand ”indtil fylden af hedninger er kommet ind.

Det vil sige: først når menigheden er fjernet fra jorden, er Guds tid inde til at genoptage forbindelsen med hans jordisk folk Israel: Rom.11,23-29.

Den nuværende epoke, er således i virkeligheden en pause, et ophold i Guds realisering af hans planer med jorden og hans jordiske pagt-folk.

s. 233 Når Jesus i Matt.24,37-41 sammenligner sin genkomst med Noahs dage, sigter han da til sit komme i luften for at bort-rykke menigheden ?

Der står at ”vandfloden tog dem alle” Og således skal det blive når Jesus kommer:”- en bliver taget med, og en bliver ladt tilbage.”

Er det ikke Menneskesønnens komme og fuldbyrdelsen af dommen over de u-gudelige som her er omtalt ?

Jo, det er det tydeligvis. I de synoptiske evangelier (de 3 første) er der ikke tale om menighedens bort-atomar, men om Menneskesønnens komme for at holde dom.

O denne begivenhed vil først finde sted ved afslutningen af den store trængsel, når Jesus kommer tilbage til jorden for at oprette sit tusindårige freds-rige.

Da bliver det som på Noahs dage, siger Herren. De onde og genstridige bliver ”taget med” i dommen, medens de retfærdige blive ”ladt tilbage” og får del i de velsignelser som bliver nationerne tildelt under Riget.

Analogien er meget klar her. Se 1.Mos.6 og 7. Det var den retfærdige og ulastelige Noah og hans familie som blev ladt tilbage på jorden da dommen gik over de u-gudelige. ”Og han udryddede hvert liv som var på jorden, både mennesker kvæg, kryb og fuglene unde himmelen, og bare Noah blev tilbage, og det som var med ham i arken.”

Helt modsat vil det imidlertid være når den Herre Jesus i karakter af frelser og Herre kommer til luften. Da bliver enhver troende taget med i bort-atomar: 1.Tess.4,17, medens alle nådeforagtere bliver ladt tilbage og må gå ind i den store trængsel.

s.234 Menigheden er allerede iført den bedste klædning: Luk.15,22. Til enhver tid er således alle troende skikket og rede. Fra genfødelsens øjeblik er vi født færdige for Fader-huset. Her er der overhovedet ikke tale om nogen modnings proces.

Luk.19,16-. Lad os ikke glemme at det er mulig at opnå en pris, en krans eller en klædning ved Jesu domstol (1.Kor.3,10- re. Tilføjet)

s.247 Er alle profetierne angående den sidste tid blevet opfyldt.

Nej, lad mig understrege flg.: Skriften omtaler ikke nogen profetisk begivenhed som må går forud for før Jesu komme til luften og op-rykke menigheden. Der vil ikke blive givet noget tegn eller forvarsel for denne begivenhed. Herren ønske nemlig at vi skal leve i en stadig forventning af hans komme.

Den endelige opfyldelse af profetierne vil først ske efter at menigheden er op-rykket. Profetien er klart nok knyttet til Herrens jordiske pagts folk Israel. Indtil da er Israel som nation og folk tilsidesat: Rom.15,14. Rom.11,11-. Ef.2,14-16.

s. 253 Jeg har altid troet at menighedens (himmelfart) vil ske før den anti-kristelige trængsel kunne begynde. Men for en tid siden hørte jeg en forkynder sige at den store trængsel allerede er begyndt.

De som hævder at menigheden skal ind i den antikristelige trængsel, angiver forskellige grunde for denne påstand, bl.a. med at de troende må smage noget af trængselen for at blive lutret. På den måde vil de da blive mere skikket og rede til at møde Herren.

Den store trængsel vil blive af en ganske anden art end de trængsler og prøvelser hvorved Gud lutrer os.

Trængselstiden bliver som aldrig før, gengældelsens dage, Lammet vrede : Dan.12,1. Matt.24,21. Luk.21,22. Åbenbaringen 6,16.

Nådens velbehagelige (tidshusholdning) får sin afslutning ved menighedens bort-atomar. Det behager nemlig Herren at fjerne menigheden fra jorden før vreden for alvor rykker frem.

Denne sandhed finder vi fremstillet i en række forbilleder i G.T. Nemlig Enok. Betegnende for ham er 3 flg. Ting:

1. Han vandrede med Gud. 2. Han blev bort-rykket 3. og det skete før syndfloden: 1. Mos.5,24 og Hebrer11,5.

Således er han et billede på Menigheden som nu vandrer med Herren.

Ligesom Enok skal enhver genløst person som lever ved Herrens ankomst i luften, blive rykket bort. 1.Tess.4,17.

Og denne begivenhed skal ske før jorden bliver genstand for Guds vrede og dom. Tænk også på den guddommelige forsikring som er givet os i Rom.5,9: Så meget mere skal vi da, efter at vi er retfærdiggjort ved hans blod, ved ham blive frelst fra vreden. Eller som det siges i 1.Tess.5,9: Gud bestemte os ikke til vrede, men til at vinde frelse ved vor Herre Jesus. Og i 1.Tess.1,10: bliver vi opmuntret til at vente på Guds Søn fra himmelen, som han opvakte fra de døde. Jesus, han som frier os fra den kommende vrede.

I tillæg til disse klare ord minder jeg om det forhold som er omtalt i 2.Tess.2. På det alvorligste bliver de troende her advaret mod den tale som går ud på at Herrens dag (dommen og vredens dag) står for døren.

Fra vers 3-8 er de forskellige begivenheder nævnt, som nødvendigvis må gå forud for denne doms epoke – frafaldet kommer først og syndens menneske åbenbares, fortabelsens søn – I vers 8 er denne person kaldt ”den lovløse”. Og det kan næppe være tvivl om at det er den kommende Antikrist som her beskrives.

Men før denne person kan fremstå, er der noget i denne verden som må ryddes væk. Det er tydelig sagt i vers 8: ”For lovløshedens hemmelighed er virksom, bare at den som holder igen ryddes af vejen.

Hvem er den som nu holder igen ? Hvem er den som dæmper syndens magt og hindrer den udvikling ? Det er Den Hellige Ånd, han som virker i og gennem menigheden.

Derfor tror vi at den første

store begivenhed som forestår, er Herrens komme til luften for at bort-rykke menigheden.

Bibelen siger: Esajas 57,1 ”den retfærdige bort-rykkes før ulykken kommer.

s. 297 Det bliver ofte sagt at Jesus komme for menigheden, kan ske når som helst. Men er det rigtig ?

Bibelen opmuntrer os igen og igen til at vente på Herren: Se Fil,3,20. 1.Tess.1,10. Titus 2,13. Jakob 5,7-8. Vær opmærksom på at der her ikke er tale om Jesu genkomst til jorden, men hans komme til luften for at op-rykke menigheden 1.Tess.4,17. Det er dette vi venter på – og som kan finde sted når som helst: 2. Tess.2,1-.

Denne begivenhed var helt ukendt for hellige i . Menighedens bort-atomar var en hemmelighed i G.T. Den blev åbenbaret for Paulus: 1.Kor.15,51-52.

Menigheden er ikke bedt om at se efter noget tegn. I den nuværende tidshusholdning gælder det: ”salig er den som ikke ser og dog tror” Johs.20,28. Vi har Herrens ord og løfter at rette os efter. Noget som er langt sikrere end tegn, undere og mirakler.

s. 300 I 2. Tess.2,1 taler Paulus om ” vor Herre Jesu komme og vor samling med ham” Er det denne begivenhed han i vers 2 kalder Herrens dag ?

Nej, ”vor samling med ham” vil finde sted på Jesu Krist dag: 1.Kor,1,8. 5,5.. Fil.1,6-10. 2,16.

Sammenligner vi 1.Tess.4,13-18 med 2.Tess.2,1, kan der ikke være skygge af tvivl om at disse to steder omhandler samme begivenhed .

I førsteafsnit læser vi bl.a. : ..”så skal også Gud ved Jesu føre de hensovede sammen med ham … derefter skal vi som lever, som bliver tilbage, sammen med dem rykkes i skyer op i luften for at møde Herren” v. 14 og 17.

”Vor samling med ham” vil med andre ord finde sted når Herren kommer til luften for at op-rykke menigheden. Dette vil blive Jesu Krist dag.

Til opmuntring for de troende i Thessalonikerbrev, som sørgede over deres pårørende som var gået bort, skrev Paulus inspireret af Guds ånd ”trøst hverandre med disse ord”..2,2.

Som dette var nødvendig den gang, er det så vidst ikke mindre vigtig at vort kristen-folk får en klar indføring i disse sandheder i dag. I dag mangler der meget i at forkyndelsens basun har rene toner når det gælder budskabet om Herrens komme og det profetiske ord (vi lever i de før profetiske tider - re. tilføjet)

Lad det stå klart for os at samlingsdagen kaldes ”Jesu Krist dag” Hans glædesdag”.

Men denne dag må vi ikke forveksle med ”Herrens dag”. Det var det de troende i Tesalon var i fare for at gøre. Derfor advarer Paulus dem på det alvorligste mod den tale som gik ud på at Herrens dag stod for døren eller allerede var begyndt: 2.Tes.2,2.

Som dette var nødvendig den gang, er det så vidst ikke mindre vigtig at vort kristen-folk får en klar indføring i disse sandheder i dag.

I dag mangler der meget i at forkyndelsens basun har rene toner når det gælder budskabet om Herrens komme og det profetiske ord (vi lever i de før profetiske tider - re. tilføjet)

Doc 2 afslutter