Et ord fra Jerusalem, juli 2015. www.israeltoday.no
Selvbedrag, af Ludwig Schneider
Jeg holder af at se madprogrammer på TV. Men hvilken nytte gør det om jeg har en hel del kogebøger og ved hvordan jeg skal tilberede den flottest middag, men ikke har nogle af ingredienserne ? Selv med al min kulinariske ekspertise, ville jeg gå sulten.
Men det er dette som ske med mange kristne. De er stolte af deres bibelkundskab, om forskrifterne som er videregivet til kommende generationer via kirkefædrene, om hævdvundne dogmer og indholdet i deres tro.
Hvert kirkesamfund har deres egne gudshus, universiteter, bibelskoler og bibliotek. Samtidig er deres doktriner blot – teorier velmente opskrifter, men ikke ordentlig mad.
Vi bør indse og indrømme at vi kan føle os sultne selv efter at have spist måltider baseret på de flotte opskrifter. Ligeså er de bedste trosbekendelser ingen erstatning for sandt liv som udgår fra Gud.
Praktiserer vi virkelig de ting vi bekender os til i teori ? Her er et eksempel : Kristendommen er afledt fra bibelsk jødedom og må derfor holde sig til det første bud : ”Jeg er Herren din Gud... Du skal ikke have andre guder end mig. Du skal ikke lave dig gudebilleder, ingen efterligninger af noget som er oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet eller under jorden. Du skal ikke tilbede dem og ikke lade dig lokke til at dyrke dem” 2. Mos.20,2-5.
Trosbekendelsen Shema Yisrael siger : ”Hør, Israel ! Herren er vor Gud, Herren er èn” 5.Mos.6,4. Jesus Kristus siger også det samme i Markus 12,29. Dette betyder at buddet også er gyldigt for kristne.
Men hvis du ser på nominel kristendom gennem kirkehistoriens 2000 år, er det blevet et værksted (avlings-sted) for helgener som tilbedes og æres. Blot i den romersk katolske kirke findes der 3.700 helgener. Der findes også helgener i den græske, russiske og andre ortodokse kirker. Deres ben udstilles som relikvier og mennesker knæler ned foran dem. Folk korser sig foran helgenstatuer formet af træ, gips og plast. Men Herren befalede os at vi ikke skulle lave os nogle gudebilleder af denne type : se Esajas 44,6-20.
Dette er blot et eksempel på hvor vidt gabet er mellem det som kristne bekender teoretisk, og det de faktisk praktiserer.
Jeg vil her citer Job, som desværre almindeligvis tolkes filosofisk. Men Job udtalte utvivlsomt en af de vigtigste sætninger i Bibelen : ”Før havde jeg blot hørt rygter om dig (Gud). Nu har jeg set dig med egne øjne” Job 42,5. Dette betyder : Før oplevede jeg Gud i teorien, men nu har jeg oplevet Ham personlig – i praksis. Han er ikke længere bare teologi, men derimod en som man kan opleve at møde ; ikke længer bare en opskrift, men livsnødvendig næring fra Gud.
Der findes andre som vil påkalde den hellige Ånd til at lede gudstjenesten. Alligevel giver de ikke Ånden bevægelsesfrihed fordi alt er foreskrevet i liturgien. Dette er en fare selv i de ”frie” ånds fyldte karismatiske menigheder. Sammensætning af nogle sange og en lang prædiken, kan også blive en type tør ritual.
Så lad os tage Job som rollemodel. Han tog afstand fra teoretisk teologi. Det som han blot havde hørt ”rygter om” formåede ikke længere at tilfredsstille ham. De religiøse opskrifter var ikke selve maden som han trængt til for at overleve åndelig. Han ville ikke længere bedrage sig selv og dermed også forføre andre. Han søgt så længe han måtte, til han havde oplevet Gud personlig, til at han kunne sige, ”Jeg har hørt rygte om Gud, men nu har jeg oplevet Ham !”
Det er bare denne personlige kundskab om Gud som vil hjælpe os at udholde enhver krise. Og det er opskriften for god, åndelig helse.