Ret forståelse: Oskar Edin Indergaard

RET FORSTÅELSE 1.

Bibelsk kryds & tværs løsning som kun få har fået givet:

Kristen bogproduktion, Oskar Edin Indergaard (fornylig hjemkaldt)

”Paulus brev til Romerne”. 292 sider- udlånes fra bibliotek.

re. Egon Ladegaard Kristensen, Herning. 6015 e. Adam

www.denpaulinskegruppe.blogspot.com

s.195. Rom.11,4-5: På samme måde som der var en levning af troende jøder på Paulus tid. Det var en lille rest af folket. Selve ordet ”levning”er på græsk ”limma”, og det betyder ”det som er tilbage”. Den levning som var tilbage af Israel på Paulus tid, var de messianske jøder.

De var udtaget efter ”nådens udvælgelse”. Alle de som bliver frelst, bliver udtaget efter nådens udvælgelse (v.5)

Paulus skrev videre at i og med at ”de var frelst af nåde, da var det IKKE MERE AF GERNINGER, ellers bliver nåden ikke mere nåde.” v.6.

Dette betyder at de messianske jøder ikke længer var frelst i forhold til Mose Torah, men de var frelst i forhold til Jesu forsoning og den nye frelse for de messianske jøder som Gud etablerede ved Jesu død og opstandelse. Han opfyldte den jødiske Torah til frelse for jøderne således at de kunne tage imod retfærdiggørelsen ved troen på Jesus Messias.

11:7 Hvorledes altså ? Det som Israel ønskedes, det har de ikke opnået; men de udvalgte (De messianske jøder) har nået det, de andre (jøderne) er blevet forhærdet.

11:8 som skrevet er: Gud gav dem en trægheds ånd, øjne til ikke at se med og ører til ikke at høre med, indtil den dag i dag.

11:9 Og David siger: Lad deres (Judas stamme) bord blive til en fælde og en snare og en gengældelse for dem !

11:10 lad deres øjne blive formørket, så de ikke ser, og bøj altid deres ryg !

11:11 Jeg siger altså: Har de (Judas stamme) da snublet for at falde ? Langt fra (gr.me genoito) ! Men ved deres fald er frelsen kommet til HEDNINGERNE (Efraims stamme), for at dette skal vække

stamme) til nidkærhed;

11:12 men er deres fald (Judas stammes fald) en rigdom for verden (Efraim stamme), og er tabet af dem (Judas stamme) en rigdom for hedninger (Efraim stamme), hvor meget mere da deres fylde (Efraim stammes fulde tal) !

Det som Israel havde længtes efter, det havde de ikke nået, men de udvalgte havde nået det. Det står skrevet i Tanach at Gud gav dem en trægheds ånd og åndelig øjne og ører som ikke fungerer indtil denne dag.

David siger om Judas stamme: Lad deres bord blive en snare og en fælde for dem, og lad deres øjne blive formørket, så de ikke længere kan se de åndelige realiter.

Har de snublet for at falde ? Langt fra, men ved deres fald er frelsen kommet til Efraim stamme. Hensigten med det var at dette skulle vække dem (Judas stamme) til nidkærhed, for ved deres fald en rigdom for Efraim stamme.

Hvor meget større rigdom for Efraim stamme skal det ikke blive når de (Efraim stamme) kommer ind i fuld tal. (v.7-12)

Israel længtes efter frelsen og oprettelsen af Riget for Israel. Det havde de ikke nået, men de udvalgte jøder havde nået frelsen, men ”Riget” blev udsat. De andre var blevet forhærdet. (v.7) Gud ønskede ikke at det skulle være således være således. Han sendte sine profeter hele tiden, men det hjalp ikke. Størstedelen af folket forhærdede deres hjerter, og da Kristus kom, så havde store dele af dem fortolket Messias forsoner-gerning til at betyde at den var det jødiske folk, som skulle forsone sig med Gud .

Se min bog Jesu Genkomst bind 4, kap.: Rabbinernes syn på Messias som Herrens lidende tjener. En af følgerne af dette at Torah blev anset som et direkte middel til frelse.

De jødiske rabbiner sagde: At jøderne behøvede ingen forsoner. De skulle forsone sig selv med Gud ved patriarkernes og særlig Abrahams gode gerninger og ved deres egne gerninger.

De sagde videre at hedningerne kunne benytte sig af Jesu forsoning, men jøderne behøvede ikke den.

”De udvalgte” i vers 7 er de samme ”udvalgte” som er beskrevet i vers 5. Det er dem som er udvalgt efter ”nådens udvælgelse”.

Der er forskel på ”nådens udvælgelse” og den ”frie nådes udvælgelse”.

De messianske jøder er udvalgt efter ”nådens udvælgelse” men den kristne menighed er udvalgt efter ”den frie nådens udvælgelse”.

Esajas, som var profet for Judas stamme, henvendte sig ikke til hedninge-nationerne når han skrev eller prædikede, men han henvendte sig til Judas.

Dette betyder at når Paulus henvist til profeten Esajas, så henviste han samtidig til Judas stamme og dens frafald fra Herren.

Han henviste ikke til hedninge-nationerne.

Dette betyder videre at de udvalgte af Judas stamme, havde fået tag i frelsen, men de andre af Judas stamme havde ikke fået tag i frelsen (s 197)

I vers 8 henvist Paulus både til Es.29,10 og 5. Mos.29,4. Disse to udsagn fra G.T. gik delvis i opfyldelse i gammel tid, men de strækker sig også ind i fremtiden. Dette gjaldt både på Jesu og Paulus deres tid, og det gælder helt frem indtil jøderne omvender sig som folk og nation i trængselstiden.

Det er farlig med gal teologi. David som har skrevet Salme.69 henvendte sig ikke til hedninge-nationerne, men han henvendte sig til Judah stamme: Matt.13,14.

Apostlens Gr. 28,26-28: Så skal i da vide at denne Guds frelse er blevet udsendt til hedningerne. Hos dem skal den også finde øre (Dette gælder både hedningerne af Israel (Efraim stamme) og hedningerne udenom Israel.

Side 198 Paulus stillede spørgsmålet: Har da (Judah stamme) snublet for at de skulle blive liggende ? Nej, på ingen måde, men ved deres fald er frelsen kommet til hedningerne (Judah stamme).

En af hensigterne med Judas stammes fald, var at en del af Efraim stamme skulle modtage evangeliet og blive frelst. Dette skulle i sin tur føre til at Judah igen skulle blive nidkære for Guds ordninger og tage imod evangeliet og blive frelst. Dette skal ske i endens tid. v.11.

Disse vers har ingen ting med hedninge-nationerne at gøre men de opregner det profetiske billede angående Judah og Efraims forhærdelse og frelse.

Den almindelige fortolkning af Romerbrevet 11 går ud på det forhold at jøderne ikke ville modtage Jesus som deres frelser, så gik frelsen over til hedninger-nationerne. Dette er ret, men det er ikke det Romerbrevet 11 drejer sig om.

Men i og med at Judah stammes forhærdelse og fald var en rigdom for Efraim stamme og tabet af Judah stamme var en rigdom for verden (Efraim stamme), hvor meget større åndelig rigdom skal det da ikke blive, når Efraim bliver frelst fuldt ud engang i fremtiden v.12 ?

Dette betyder at jødernes endelige frelse i endens tid, skal begynde med Efraim. Dette bliver også i vers 25 kaldt for ”hedninger- fylde”. I vers 11 bliver Efraim stamme kaldt for hedningerne. I vers 12 bliver de kaldt for verden.

Hvad der gælder ordet ”verden”, kan det have mange betydninger, men det kan også have betydningen ”jøderne” eller ”Israel” Johs.1,9-10.

Gør du (Jesus) sådanne ting, da åbenbar dig for VERDEN ! Johs.7,4.

”VERDEN” er her Israel.

s.199 (2.Kor.3,14-16) Efter rabbinernes udregninger skulle Messias være kommet for længe siden.

De må stille sig det spørgsmål. Hvorfor kom han ikke til opsatte tid. De havde flere svar på dette problem. Se min bog ”Jesu Genkomst” bind 4: De forskellige jødiske vurderinger af Messias første komme.

Rom.11,12 peger frem mod jødernes endelige omvendelse og frelse i endens tid.

I forlængelse af det peger vers 12 også frem mod ”Rigets tid”.

Da skal Satan og de onde ånder være fængslet i afgrunden i 1000 år.

Vi skal få paradisiske tilstande på denne jord som har været udsat for så meget krig, fattigdom, uret og lidelser helt fra den første tid af.

Jesus skal styre ud fra Jerusalem og Israel. Jøderne skal være præster og konger ud fra Jerusalem.

Den kristne menighed, som er Jesu legeme, skal have overordnet styre i Rigets tid. Vi skal styre over hele kosmos. Rom.4,13. Og 1.Kor.6,3. Vi ved at den tid vil komme. Vi beder om at det må ske snart.

Rom.11,13 For til jer taler jeg, i hedninger (Efraim) ! Så sandt som jeg er Hedningerne Apostel, priser jeg mit embede.

Vers 14 om jeg blot kunne vække mine kødelig frænder (Judah) til nidkærhed og få frelst nogle af dem.

Vers 15 For er verden (Efraim) blevet forliget med Gud ved deres (Judah stamme) forkastelse, hvad vil da deres (Judah stamme) antagelse blive – liv af døde ?

Paulus taler her til Efraim. Han var udsendt til dem og ikke til jøderne i Judah. I og med at han var hedninger-apostel, så lovpriste han sit embede. Paulus ønske var at han mulig kunne vække jøderne af Judah stamme til nidkærhed for Jesus Messias, således at nogle af dem kunne blive frelst, for verden (Efraim stamme) er blevet forliget med Gud ved deres (Judah stamme) forkastelse af Jesus. Han mente at jødernes (Judah stamme) frelse ville blive et liv af døde for dem. (v.13-15.)

Romerbrevet blev skrevet til den kristne menighed i Rom.

I vers 13 står der ikke at indholdet i Romerbrevet, kap.11 gjaldt denne menighed, men der står at han talte til hedningerne som er Efraim.

Paulus kunne bruge sine breve til den kristne menighed til også at informere om andre forhold, end de som gjaldt selve menigheden.

Vi ved af 2.Pet.3,15 at Paulus havde skrevet til jøderne om forskellige frelses-mæssige sandheder - - - .

Det er mulig at det er Paulus som har skrevet Hebræerbrevet. Dette brev er skrevet til jøderne.

I Rom.9.10 og 11har vi et eksempel på dette (at Paulus skrev om jøderne) Han brugte disse kapitler i Romerbrevet til at give vigtige informationer til jøderne om deres frelse. Han lovpriste dette embede som han havde fået af Gud (v.13.) Gør vi det ? Er vi fornøjet med det arbejde som Gud har sat os til ? Eller skal vi ønske at have et andet arbejde i Guds Rige ?

Sandheden er at der hvor Gud har sat os, der er vores plads i legemet, for legemet er en åndelig enhed som ikke fungerer fuldt ud, uden at hvert lem fungerer. 1.Kor.12,12-31.

Paulus var ”hedningerne apostel” på en speciel måde. I forbindelse med sin omvendelse fik han 3 kald, og det var at forkynde evangeliet for:

a) Hedninge-nationerne. b) Konger. c) Israels børn. Det var medlemmer af Efraim stamme eller de 10 stammer i diasporaen. De blev også kaldt for ”hedningerne” af den grund at de levede i diasporaen, og mange af dem havde forladt jødedommen. (Apost. Gerninger. 9,15).

Paulus prædikede for alle disse grupper. På sine missionsrejser gik han først til de jødiske synagoger. De bestod af Efraim stamme og af hedninger.

Han prædikede om Jesu forsoning - som han nævnte som ”de første grundene i Guds ord”: 1.Kor.15,3-5-

Når han havde etableret en menighed af jøder fra Efraim stamme og vanlige hedninger, udlagde han nærmere Guds ord for dem. Dette kunne han gøre i sine breve, eller i direkte tale til menighederne.

På sine ture til Israel prædikede han også lejlighedsvis for en del af de jøder som boede i Israel. Han prædikede også for konger og mennesker i høje stillinger når han havde anledning dertil.

Han prædikede ikke for den jødiske nation. Det var de 12 apostle som tog sig af det.

Han prædikede heller ikke om ”Riget for Israel” og tilbød ikke jøderne det, for det var ikke hans opgave, men han tilbød både jøderne og hedningerne det lov-frie evangelium.

Han anklagede derimod jøderne for at de ikke havde set og forstået at Jesus fra Nazaret var deres Messias.

På baggrund af jødernes forhærdels3 var det Paulus hans store ønske at han kunne få frelst nogle af jøderne v.14.

Han indså at tiden endnu ikke var kommet,til at jøderne skulle omvende sig som folk og nation. I dette ser vi også forkellen på Paulus program og ”Rigets” program.

a) Paulus ønskede at få frelst nogle af jøderne.

b) Rigets program går ud på at alle jøder skal blive frelst.

Paulus kaldte medlemmerne af Efraim stamme ikke blot for ”hedninger”

I vers 15 kaldte han dem også for ”verden” gr. kosmos. Grunden til det var at Efraims stamme var spredt omkring i hele verden.

På grunde af Judah stammes forkastelse af Jesus, er dele af Efraim stamme blevet frelst ved dette, men det skal ske engang i fremtiden at når Judah bliver frelst, da vil deres omvendelse skabe ”liv af døde” - ikke blot for dem selv – men også for resten af verden.

Side 201 Rom.11,16:

Men er førstegrøden (en del af Judah stamme) hellig, da er dejgen (hele Israel) det også, og er roden (patriarkerne) hellig, da er grenene (hele Israel) det også.

Vers 17 Men om nu nogle af grenene (en del af Judah stamme) blev afbrudt, og du som var en vild olivenkvist (Efraim), blev indpodet blandt dem og fik del med dem i olietræets rod og fedme.

Vers 18 da ros dig ikke mod grenene (Judah stamme) ! Men hvis du roder dig, så er det dog ikke du som bærer roden men roden som bærer dig.

Men dersom førstegrøden af jøderne (en del af Judah stamme) er hellig (afsat til frelse), så er også dejen (resten af Israel) hellig.

Dersom roden (patriarkerne) er hellige, da er også grenene (hele Israel) det.

Nogle af grenene (Judah stamme) blev afbrudt for at Efraim, som var en vild olivenkvist, skulle blive podet ind i det gode jødiske olietræ (som er Judah) og fik del sammen med dem i olietræets rod (patriarkerne) og fedme (frelsen.)

Når dette havde sket, og skal ske endda mere i fremtiden, da må Efraim ikke rose sig mod Judah, men hvis Efraim gør det, så må han huske på at det er ikke han som bærer roden, men det er roden som bærer ham.

Paulus bruger her to parallelle udtryk for at vise både jødernes frelse i gammel tid og jødernes frelse i endens tid.

Førstegrøden var en del af Judahs stamme. Det var dem som tog vare på gudstjenesten i gammel tid i Israel.

På samme måde som en del af Judah stamme blev frelst i gammel tid, skal også resten af Israel blive frelst i endens tid.

”Førstegrøden” går tilbage til den første ofring som blev foretaget i Israel om foråret. Den første frugt fra avlen blev ofret til Herren på Førstefrugtens eller Svingkornbåndets højtid . Det var/er byggen som skulle/skal indhøsten i forbindelse med denne fest.

Denne fest skulle være en garanti for at resten af høsten (dejen) skulle indhøstes senere. Se min bog: Jesu genkomst bind 4, kap: Førstefrugtens eller Svingkornbåndets højtid.

Jakob beskrev de messianske jøder på Jesu tid som ”førstegrøden” Jakob 1,18.

”Olietræet” er et billede på Judah stamme. Jeremias som profeterede til Judah stamme, skrev følgende om Judah: ”et grønt olietræ med fager frugt kaldte Herren dig (Judahs stamme). Under stort og vældigt bulder tænder han (Gud) ild (dom) på det, og det grene brydes i stykker. Og Herren, hærskarernes Gud, som plantede dig, har talt ondt over dig (Judah), for den ondskabs skyld som Israels hus (Efraim) og Judah hus (Judah), så de (begge Israels hus) har vakt min harme ved at brænde røgelse for Bahl. Jer.11,16-17.

Det gode olietræ består af følgende bestanddele:

a) ”Roden” var patriarkerne med Abraham, Isak og Jakob.

b) De oprindelige ”grene” var Judah.

100. ”Stammen” er Jesus Messias.
101. ”Olietræets fedme” er et billede på frelsen i ”Riget for Israel”.
102. ”Saften”, som går ud til grenene og giver liv, er Den Hellige Ånd.

Det var Judah stamme som holdt fast på dyrkelsen af Herren i gammel tid og tog vare på gudstjenesten i templet i Jerusalem.

Efraim stamme skilte sig ud fra Judah stamme og oprettede sin egen gudsdyrkelse i Samarie (Nordriget). Det var en falsk gudsdyrkelse. Det var en blanding af hedenskab og tilbedelse af Herren, Israels Gud, er en nidkær Gud som ikke anerkender nogen anden gud ved sin side.

Det er således vi må se dette og ikke koble hedninge-nationerne ind i det jødiske olietræ. Olietræet symboliserer udelukkende Israel.

s.203 Hedninges forhold til Gud i den frie nådes tidsperiode har aldrig været symboliseret ved træer.

Det er jøderne og Israel som bliver beskrevet som et olietræ, vintræ og figentræ.

Disse symboler går tilbage til den allegori som er nævnt om de 4 træer i Dommernes bog 9,8-20. Disse træer var:

a) Olietræet. Det er et billede på Israels åndelige liv og Israels frelse: Rom.11,17 og 24.

b) Figentræet. Det er et billede på Israels nationale genrejsning. ”Lær en lignelse om figentræet: Så snart der kommer saft i dets grene og dets blad springer ud, da ved i at sommeren (Riget for Israel) er nær: Mat.24,32

100. Vintræet. Det er et billede på Israels nationale liv og på Kristus. ”For Herren hærskarernes Guds vingår er Israel, og Judahs mænd hans kæreste plantning: Es.5,7. ”Jeg er det sande vintræ og min Fader er vingårds-manden” Johs.15,1.

d) Tornebusken. Det er et billede på Antikrists styre over Israel i 7 år

Den kristne menigheds forhold til Gud er ved en person, og det er Jesus og hans forsoning på Golgata.

Kom derfor i hu at i som fordum var hedninger i kødet og blev kaldt uomskårne ved den såkaldte omskærelse af kødet, den som udføres med hånde, at i på den tid stod udenfor Kristus, udelukket fra Israels borgerskab og fremmede for pagterne med deres løfte (Kristus), uden håb og Gud i verden, men nu i Kristus Jesus, er i som fordum var langt borte, kommet (aorist) nær til ved Kristi blod: Ef.2,11-13.

Den kristne menighed er ikke udtaget i forhold til pagter og løfter i gammeltestamentlig tid, men vi er udtaget i forhold til de paulinske hemmeligheder og de løfter som ligger i disse hemmeligheder.

Det er tre forhold om giver os hedninger del i frelsen, og det er:

a) Israels forkastelse af Jesus Messias.

b) Jesus Kristus og c) Jesu blod.

De naturlige grene på det gode olietræ var Judah, men Efraim er også kaldt for et olietræ. ”Jeg vil læge deres (Efraim) frafald. Jeg vil elske dem af hjertet, for min vrede har vendt sig fra dem. Jeg vil være som dug for Israel. Han skal blomstre som en lilje, han skal slå rødder som skoven på Libanon. Hans skud skal brede sig langt ud over, og hans løv skal skinne som Olietræet,og dufte skal han som Libanon: Hose. 14,4-7.

Det er grene fra dette olietræ, som blev podet i det gode jødiske olietræ: Rom 11,17., men til trods for det så har Efraim bestandig vist en nedladende og misundelig holdning overfor Judah.

Efraim bliver bedt om ikke ”at rose sig” mod de oprindelige grenen på olietræet, som er Judah, for Efraim må huske på at det er ikke Efraim stamme, som er roden på olietræet, men det er Abraham, Isak og Jakob v.18.

Grunden til at Efraim har været misundelig på Judah stamme er det forhold at en del af Judah er kommet tilbage til Israel efter det babyloniske fangenskab og bygget op et nyt tempel og genetableret gudstjenesten på ny, medens Efraim stamme fortsat må være ude i diasporaen, men der skal komme en tid da Efraims misundelse skal vige og Gud skal samle begge stammer til en enhed. Det sker i forbindelse med Israels frelse i endens tid: Es.11,11-13 og 27,12.

Side 205 Rom.11,19: De (Efraim) vil da sige: Grenene (en del af Judah stamme) blev afbrudt for at jeg (en del af Efraim) skulle blive indpodet.

Vers 20, vel ved sin vandtro blev de af brudt, men du står ved din tro; vær ikke overmodig, men frygt !

Vers 21, for Gud sparede ikke de naturlige grene (Judah), da vil han heller ikke spare dig (Efraim).

Vers 22: Så de da Guds godhed og strenghed.: Strenghed er over dem, der faldt (Judah), men over dig (Efraim) er Guds godhed, såfremt du (Efraim) holder dig til hans godhed, ellers skal også du blive afhugget.

Efraim vil sige at en del af Judah stamme blev afbrudt af det gode jødiske olietræ, for at Efraim stamme skulle indpodes. Dette er ikke ret.

De blev afbrudt på grund af deres vantro, men Efraim blev indpodet på grund af deres tro på Jesus Messias.

Vær ikke overmodig, men frygt Gud, for dersom Gud ikke sparede de naturlige grene (Judah) , så vil han heller ikke spare Efraim.

Lær af Guds godhed (nåde) og strenghed (dom). Guds dom rammer dem som er faldet fra, men over Efraim er Guds godhed, så længe som han holder sig til Guds godhed. Dersom ikke, vil han også blive afhugget af det gode jødiske olietræ, v.19-22.

Paulus fortsatte med at beskrive forholdet mellem Judah og Efraim.

Der var store dele af Judah stamme som boede i Israel, som forkastede Jesus Messias, da han kom første gang. De blev dermed afbrudt af deres eget olietræ. Men de af Efraim, som kom til tro på Jesus, blev podet ind i det jødiske olietræ, som er et billede på frelsen i Jesus Kristus.

De blev koblet ind på grund af deres tro, v.19-20.

Paulus gav de af Efraim stamme, som var kommet til tro på ham, en advarsel, og den lød: Vær ikke overmodig, men frygt Gud, for dersom Gud ikke sparede Judah, vil han heller ikke spare dig.

Guds godhed er over dem som står i troen, medens Guds dom er over dem som faldt fra, v.21-22.

Denne advarsel som står i vers 22, viser også at dette ikke er skrevet til den kristne menighed, for de som er kommet til tro på Jesus, kan ikke falde fra frelsen. Vi er allerede her og nu indsat i himmelen sammen med Jesus Kristus: Ef.2,6.

Vi er heller ikke knyttet til det gode jødiske olietræ. Vi er knyttet til Jesu person. Han er hovedet for den kristne menighed og hver enkelt af os er lemmer på dette legeme.

Rom.11,23 Men hine (Judah) skal også blive indpodet, såfremt de ikke holder ved i deres vantro; for Gud er mægtig til at indpode dem igen,

vers 24 For blev du (Efraim) afhugget af det olietræ som er vild af naturen, og mod naturen indpodet i et godt olietræ, hvor meget mere skal (Judah) da blive indpodet i sit eget olietræ, de som af naturen hører det til.

Judah skal igen blive indpodet i sit eget olietræ. Forudsætningen for at dette kan ske, er at de kommer til tro på Jesus Messias. Dette skal ske i endens tid.

Efraim som er taget fra et vildt olietræ, er garantien for at dette skal ske med Judah. Når grenene på et vildt olietræ bliver indpodet i et godt olietræ. Så skal endda mere grenene på det gode olietræ på ny blive indpodet i sit eget olietræ v. 23-24.

Det forhold at Judah igen skal blive koblet ind i sit eget olietræ, viser os også at det er ikke vi hedninger som bliver koblet ind i dette træ, men det er Efraim v.17.

I endens tid skal igen Judah blive koblet ind i sit eget olietræ v.23-24.

Dette skal for øvrigt ske i endens tid efter at den kristne menighed er bortrykket til Gud.

Rom.11,25 For jeg vil ikke brødre, at i skal være uvidende om denne hemmelighed – for at i ikke skal være kloge i egne tanker – at forhærdelsen delvis er kommet over Israel (Judah), indtil fylden af hedningerne (Efraim) er kommet ind.

Rom.11,26, og således skal hele Israel (både Judah og Efraim) blive frelst, som skrevet er: Fra Zion skal redningsmanden komme ,han skal fjerne ugudelighed fra Jakob (både Judah og Efraim)

vers 27 og når jeg bort-tager deres (jødernes synder), da er dette min pagt med dem.

Paulus ville ikke at hans jødiske brødre skulle være uvidende om denne hemmelighed at forhærdelsen er delvis kommet over Judah indtil fylden af Efraim var kommet ind i det gode jødiske olietræ.

Derefter skulle hele Israel blive frelst, for redningsmanden (Messias) skulle komme fra Zion og borttage synden hele Israel. v. 25-27.

Paulus fortsatte med at tale til sine etniske brødre. Han ville fortælle dem en hemmelighed, og den gik ud på at når fylden af hedningerne (Efraim) var blevet frelst, skulle også Judah blive frelst.

På denne måde skulle hele Israel blive frelst. Messias skulle komme fra Zion. Han skulle borttage synden fra hele Israel.

Når dette skete, var dette den nye pagt i Jesu blod for jøderne, v. 25-27.

Den hemmelighed som der omtales i v. 25, er det forhold at når Efraim bliver frelst engang i fremtiden, så skal også Judah blive frelst.

Dette betyder at frelsen af det jødiske folk skal begynde med Efraim.

Rabbinerne siger også at denne folkevækkelse skal begynde med Efraim. I fortællingen om den bortkomne søn i Lukas 15,11-32 kommer det også frem at den yngste søn,som er et billede på Efraim, skal blive frelst først. Efter at han havde været i udlændigheden i mange år, kom han tilbage til Israel. Han bar sin far, som er et billede på Gud, om at han måtte være som en af daglejeren, men hans far oprejste ham fuldkomment og gav ham både den bedste klædning, ring på fingeren og sko på fødderne. I tillæg til dette slagtede han fedekalven til ære for denne sin søn som havde været fortabt ude i diasporaen, men som var kommet hjem og var blevet frelst.

Den ældste søn er et billede på Judah. Han havde ikke været ude i landflygtigheden, men han boede hos sin far i Israel hele tiden.

Han tog det ilde op at hans far tog så godt imod den bortkomne søn og gav ham æresbevisninger. Han var jalusi på sin broder.

Der står ikke noget i fortællingen om hvordan det gik den ældste søn, men vi ved fra andre kiler at han også blev frelst og indgik i Riget for Israel. I Rom.11,25-26 står det at efter at Efraim er blevet frelst, så skal -.

side 308 I Matt.19,27-30 står der: ”Da svarede Peter ham: Se vi har forladt alle ting og fulgt dig: Hvad skal vi da få ? Da sagde Jesus til dem: Sandelig siger jeg jer: I som har fulgt mig, skal i genfødelsen, når Messeske-sønnen sidder på sin herligheds-trone, og sidde på 12 troner og dømme (styre over) Israels 12 stammen. Og hver som har forladt hus eller brødre eller søster eller far og mor eller børn eller ager for mit navns skyld, skal få mangefold igen og arve tidsalder-liv.

Men mange som er de første skal blive de sidste og de sidste skal blive de første. Her står noget af det samme som står i Rom. 11,25-26.

De første som tog imod og tjente Jesus, var Judah.

Efraim derimod, som var ude i diasporaen, tog imod Jesus på et senere tidspunkt.

I Riget tid derimod skal mange af de som tjente Jesus først, blive de sidste og mange af de sidste skal blive de første.

Begrebet fylden af hedningerne v.25 viser at dette udtryk gå på Efraim og ikke på hedninge-nationerne.

Dette begreb er blot brugt to gange i Bibelen, og det er i 1.Mos.48,19 og Rom.11,25. Dette begrev er på hebraisk ”melo ha goyim”. På græsk er det ”to pleroma ton ethon”

Da Jakob skulle velsigne Josefs to sønner som var Manasse og Efraim, lagde han sin højre hånd på Efraims hoved og han var den yngste.

Han skulle efter reglerne for velsignelsen have lagt sin højre hånd på Manasses hoved, for han var den ældste.

Josef forsøgte at korrigere sin Far, men Jakob ville det således. Han sagde flg. om forholdet mellem Manasse og Efraim: Jeg ved det min søn (Josef). Han (Manasse) skal også blive et folk. Han skal også blive stor, men hans broder (Efraim) skal blive større end ham, og hans æt skal blive til hedningerne fylde: 1.Mos.48,19.

Begrebet hedningerne fylde har dermed ikke noget med hedninge-nationerne at gøre, men det har med Efraim at gøre.

Det betyder at når Efraim omvender sig til Herren i endens tid, da skal resten af Judah også blive frelst.

Se Ragnar Hastings dobbeltkronik i avisen ”Dagen” d. 20-21 januar 2007 hvor han også skrev at begrebet hedningerne fylde går på Efraim og ikke på hedningenationerne.

Se også hvad Restoration Seripures skriver om dette i gennemgang af 1. Mos.49,19 og Romerbrevet 11,25.

side 209 Vi hedninger er ikke koblet ind i det gode jødiske olietræ, men vi er koblet ind i Jesu person og Jesu forsoning.

Vor forhold til Gud kommer til udtryk i Paulus hans breve til den kristne menighed. Det er der hemmelighederne med den kristne menighed er beskrevet. I Romerbrevet 9,10 og 11 skrev Paulus ikke om den kristne menighed, men i disse 3 kapitler beskrev han Guds forhold til jøderne i fortid, samtid og fremtid.

Det som bl.a. sker i Israel i dag, er at stadig flere fra Efraim kommer tilbage fra diasporaen. Det er i Israel at jøderne skal blive frelst og ikke ude i diasporaen.

Dette skal ske efter at den kristne menighed er bortrykket til Herren. 1.Tess.4,14-18 og 1.Kor.15,51-53.

Et andet forhold som viser at begrebet hedninger-fylde ikke kan gå på hedninge-nationerne, er det forhold at når Efraim bliver frelst, da er den kristne menighed ikke på jorden. Den er i himmelen sammen med Jesus.

Det er Jesus Messias som skal frelse jøderne. Dette skal ske ifm. hans genkomst til Israel. Jødernes frelse skal ske ud fra Zion: Es.59,20-21. 66,8. Joel3,5. Mika 5,2. Sak.12,10.

Når Gud bort-tager jødernes synd i endens tid, da er dette hans pagt med dem Rom.11,27. Dette er den nye pagt i Jesu blod. Det er blodet i denne pagt som bort-tager jødernes synder: 3.Mos.17,11.

Den nye pagt som Gud vil oprette med jøderne er omtalt mange steder i G.T. Det mest kendte skriftsted er Jeremias 31,31-34.

a) Gud ville oprette en ny pagt med Israels hus og Judahs hus v.31

b) Den skulle ikke være således som den pagt Gud oprettede med jøderne ved Sina. Jøderne brød denne pagt hele tiden, for opfyldelsen af den var baseret på gerninger, og jøderne var ikke i stand til at opfylde budene i den: v. 32

100. Gud er jødernes ægte-mand, v.31 Det betyder at det er jøderne som er Jesu brud.

500. Gud ville give jøderne en ny lov. Det vil sige: Han ville give dem en ny Torah i deres hjerte og sind: v.33. Det vil sige at når Den Hellige Ånd kom, så ville han medbringe Torahs nye budskab ind i jødernes hjerte og hjælpe dem med at opfylde budene.

e) Gud ville være jødernes Gud, og jøderne skulle være hans folk: v.33

f) Jøderne skulle ikke mere lære sin næste og sige til ham: Kend Herren, for de skal alle kende ham: v.34.

g) I forbindelse med, at jøderne får den ny Torah, så skulle Gud forlade dem deres synder og misgerninger og ikke mere komme dem i hu: v.34.

Der skulle vel ikke være meget tvivl om at Romerne 11,25-27 referer til det som står i Jeremias 31,31-34.

Dette er en frelseshistorisk hændelse som har med jødefolket at gøre og ikke med hedninge-nationerne.

Den almindelige tolkning er forkert hvad som angår dette, og grunden til det er den såkaldte erstatnings-teologi, og det forhold at kirken har taget Guds løfter til jøderne og tolket dem på sig selv.

Erstatningsteologien, som vor kirke – desværre – er fuld af, er ikke fra Gud, men den er fra satan.

Gud oprettede den nye pagt med jøderne i forbindelse med Jesu første komme. Da Jesus råbte FULDBRAGT på Golgata, var pagten oprettet, men desværre så var det kun få af folket som, ville gå ind i denne pagt.

Jøderne som folk og nation forkastede både pagten og Han som havde oprettet pagten for dem, Jesus Messias.

Dette bevirkede at tilbudet om oprettelsen af pagten og ”Riget for Israel” blev trukket tilbage, og vi fik efterhånden kirkens tid.

I endens tid, efter den kristne menigheds bort-atomar, vil jøderne igen få tilbudet om at gå ind i den pagt som blev oprettet for ca. 2000 år siden.

De vil da opdage at de har taget fejl med hensyn til Jesus Messias, og de vil tage imod Ham som rest og levning.

Efter den tid får vi oprettelsen af ”Riget for Israel”. Det skal blive en tid med fred og retfærdig styre over hele verden.

Hvad der gælder den nye pagt i Jesu blod, så er den ikke oprettet med os hedninger.

Den er oprettet med jøderne. Når vi blev frelst, blev vi heller ikke frelst i forhold til den nye pagt i Jesu blod, men vi blev frelst i forhold til Jesu forsoning, som også er en del af den nye pagt.

Jesu forsoning blev taget ud af pagten og tilbudt hedningerne: HVILKEN NÅDE !

De allerfleste kristne og kirken misforstår den nye pagt i Jesu blod.

De tror og lærer at vi er frelst i forhold til den, men det er ikke ret. Vi er frelst ved vor tro på Jesus

s. 212 Hvad der gælder den nye pagt i Jesu blod, så er både Jesu og apostlenes undervisning lagt ned i den. En udvidelse af den jødiske Torah er lagt ned i den. Guds nåde er lagt ned i den, og de gammeltestamentlige offer er også lagt ned i den. De er tilbageskuende og skal minde mennesker om hvad Jesus har gjort for hele verden på Golgata. Det skal ikke glemmes.

Rom.11,28: Efter evangeliet er de (Judah) fjender for jeres (Efraims) skyld, men efter udvælgelsen er de (Judah) elsket for fædrenes skyld.

11.29: for sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke.

11.30: For ligesom i (Efraim) før var ulydige mod Gud, men NU har fået miskundhed ved deres (Judahs) ulydighed.

11.31:så har også disse (Judah) nu været ulydige, for at de også skal få miskundhed ved den miskundhed som er blevet jer (Efraim) til del.

11.32: for Gud har overgivet dem alle (både Judah og Efraim) til ulydighed for at han kunne miskunde sig over dem alle.

Efter evangeliet og Jesu forsoning er Judah blevet fjender af Gud for at evangeliet skal nå ud til Efraim, som var i diasporaen, for sine kald og nådegaver (frelsen) fortryder Gud ikke.

Efraim havde før evangeliet kom, været ulydige mod Gud, men de havde nu (på Paulus tid) fået nåde af Gud ved at Judah ikke havde taget imod evangeliet, men Gud skal igen tage sig af Judah således at de skal få del i den nåde, som Efraim har fået.

Gud har overgivet både Judah og Efraim til ulydighed, for at han igen skal kunne miskunde sig over dem alle v.28-32.

Vers 28-31 er en kort version af Judah og Efraims forhold til Jesu forsoning op igennem deres historie.

Gud vil på ny tage sig af begge stammer, således at de kan blive hans folk i ”Rigets tid”.Gud angrer ikke sit kald og sine nådegaver v.29.

Dette betyder at selv om det kan tage tid, før Guds kald og planer lader sig realisere, så giver Gud ikke op af den grund. Han som ser alle ting på afstand, og han som er udenom tiden ”venter” på at det profetiske ord skal gå i opfyldelse 2.Pet.3,8. Han som er udenom tiden, har ”god tid” når det gælder opfyldelsen af det profetiske ord. For os som lever i tiden, er det vanskelig at forstå, men således er det nu engang.

Studiebibelen nr.3 s.623 siger flg. om vers 29: Gud som selv er uforanderlig, angrer aldrig de løfter han har givet. Han svigter aldrig –

s. 213 Her tales der specielt om hans kald og løfte til Abraham og til hans efterkommere. Han hverken angrer eller trækker det tilbage som han har sagt.

Studiebibelen har hele tiden fremstillet Romerne 9,10 og 11,

som om det skulle beskriver forholdet mellem Israel og hedning-nationerne – noget som det ikke er, men her i fortolkningen af v.29 går den over til at hævde at dette gælder specielt Guds løfter og kald til jøderne. Det har det gjort hele tiden.

Rom.11,33. O dyb af rigdom og visdom og kundskab hos Gud ! Hvor uransagelige hans domme er, og hvor usporlige hans veje !

11,34: For hvem kendte Herrens sind ? Eller hvem var hans rådgiver ?

11,35: Eller hvem gav ham noget først, så han skulle få vederlag igen ?

11,36: For af ham og ved ham og til ham er alle ting; ham være æren i evighed ! Amen.

Gud er fuld af åndelig rigdom og kundskab. Hans planer og hans veje kender ingen, for der er ingen som kender Herrens sind.

Der er heller ingen som kan være Guds rådgiver. Der er heller ikke nogen som kan give Gud en sådan gave, at Gud måtte give et vederlag tilbage.

Det er Gud som har skabt alle ting. De er af Ham og ved Ham. Han skal have al æren i tidsaldrens tidsaldre: v.33-36.

Hos Gud er alle visdommen og kundskaber skjult tilstede: Kolos.2,3.

Ingen kan kende det som han har planlagt. I det profetiske ord har han givet os en del kundskaber om det, men det er ikke alle ting han har åbenbaret for os.

Vi skal kende til det som han har åbenbaret for os gennem det profetiske ord. Det profetiske ord er som et lys som skinne på et mørkt sted indtil opfyldelsen af det sker: 2.Pet.1,19.

Guds ord skal ikke tolkes men det skal fordeles på en ret måde: 2.Tim.2,15. Men det er ikke alt Gud har åbenbaret for os i sit ord: 5.Mos.29,29.

Ingen kender Herrens sind v.34. Det er Hans inderste tanker og væsen.

Vi som er kommet til tro på Jesus og har fået Ånden i vore hjerter som pant og indsegl, har mulighed for at kende dele af Guds sind, for vi har fået Guds Ånd i vore hjerter, og Ånden ved hvad som er Guds vilje: Rom.8,27 og 1. Kor.2,14-16.

Den tyreenige Gud er sin egen rådgiver, og af den grund er også en af hans titler rådgiver. ”For et barn (Messias) er os født, en søn er os givet, og herredømme er på hans skuldre, og han skal kaldes rådgiver, vældig Gud, tidsalder Far, freds-fyrste: Es 9,6.

Dersom det er således at nogen gav noget til Gud først, så var frelsen ikke af bare nåde. Da var den genydelse for noget som Gud havde fået.

Desuden dersom frelsen skulle være afhængig af, at nogen gav noget til Gud, så ville frelsen ikke være lige ens for os alle, for det er ikke alle som kan give lige meget, Rom.11,35.

Hvad der gælder v.36 så vil jeg citere hvad Studiebibelen nr3, s.625 skriver om det. Det er så godt skrevet så jeg behøver ikke at skrive noget bedre:

”Alt er skabt for at tjene og prise Gud. ”Af Ham” betegner at han er den store kilde. ”Ved ham” siger at det er han som udfører det, og han behøver ingen assistance for at sætte sine råd ud i livet. ”Til ham” markerer at han er den retmæssige indehaver af alt.

Det som er skabt, kan umulig være sit eget endelige objekt. Den som har skabt det, har ejendomsretten til det: Kolos.1,15 udtrykker det samme med hensyn til Kristus.

Gud er skaberen af alt. Han er historiens Herre og bindeled. Han er fuldendelse af alt. Derfor tilkommer også al æren ham.

Vi bør videregive disse oplysninger !