Ret forståelse 6. doc

Ret forståelse 6. doc

Citat fra ”Jesu Genkomst” bind 1, side 116-.

forfatter cand. fiol forfatter Oskar Edin Indergaard,Tingvoll

re. Egon L. Kristensen. Herning

www.denpaulinskegruppe.blogspot.com

Der er to typer nådeløn:

Nådelønnen består ikke udelukkende i det som en har oparbejdet ved gode gerninger i kristenlivet, og som viser sig at holde foran Jesu domstol.

Den består også af alle de åndelige velsignelser og rigdomme som vi får del i, efter at vi er kommet til himmelen. Det sidste bliver fælles for alle troende.

Begge typer løn er af nåde,og de baserer sig på Jesu forsoningsværk og Den Hellige Ånds gerning i hver enkelt troende.

Vi skal i det flg. Beskrive den anden type af nådelønnen, som en får del i ved at man er en genfødt kristen og er kommet til himmelen.

Vor løn er i himmelen. Det er der vi får udbetalt lønnen.

Hvad der gælder saligprisningerne i evangelierne, så gælder de specielt jøderne og angår ”Riget for Israel”, men generelt angår de også den kristne menighed. I og med at vi er koblet ind i jødernes mange pagter og løfter, så er dette også løfter som gælder den kristne forsamling.

Vi er de helliges medborgere og Guds husfolk: Ef.2.

Se kapitlerne: Bjergprædikenen er grundloven i 1000 års-riget &

Forskellige tolkninger af Bjergprædikenen i min bog: Jødernes Konge 2.

Den kristne forsamling har fået flg. Løfter, eller skal få del i flg., rigdomme og nådegaver:

1. Vi skal få del i himlenes rige.

Her betyder dette udtryk det samme som riget for Israel. I sin undervisning talte Jesus om det konkrete og historiske Guds-riget i Israel helt frem til Matt.13.

Fra da af forkyndte han både det konkrete Guds rige og Guds-rigets hemmeligheder. Den som fik del i himlenes rige, den fik del i frelsen. Efter jødiske tankegang er det det samme som at blive frelst. Jøderne skiller ikke mellem den himmelske og den jordiske fase af Guds-riget. Det gør derimod grækerne, og det er desværre deres tankegang som i stor udstrækning har fået gennemslagskraft hos os hedninge-kristne.

Når vi taler om frelsen, så mener mange af os hedninge-troende at det er ensbetydende med et isoleret liv i himmelen, men sandheden er at frelsen er så uendelig meget mere end det.. Vi skal ikke bare som troende leve i himmelen, men vi skal være med til at styre verden i Rigets periode: Matt.5,3.

De troende i gammeltestamentlig tid ventede ikke på at de skulle komme til himmelen, men de ventede på at himmelen eller det himmelske Jerusalem skule komme til dem: Hebræer 11,10.

Jesus sagde også til apostlene at han skulle komme tilbage og hente dem, således at de bestandig kunne være der hvor han var. I dette tilfælle menes der både i himmelen og på jorden: Joh.14,3.

Det samme var også tilfælle med apostlene. De spurgte ikke Jesus om han ville tage dem med til himmelen, men de spurgte Jesus om han kom til at oprette ”Riget for Israel” ved Den Hellige Ånds udgydelse: Ap. Gr.1,6.

Vi må tilbage til de jødiske ideer om frelsen dersom vi skal forstå dette rigtigt.

De græske tænkere på dette område repræsenterede ikke sandheden i dette spørgsmål. De repræsenter derimod filosofiske og hedenske elementer.

Det er jøderne som har ret i dette, for deres ideer er hentet fra Bibelen, som er en bog som er dikteret af Gud selv..

2. Vi skal få trøst i Rigets tid:Matt.5,4.
3. Vi skal være jødernes medarvinger til hele verden: Rom.4,13.
4. Vi skal mættes med retfærdighed: Matt.5,6.
5. Vi skal finde barmhjertighed: Matt.5,7.
6. Vi skal se Gud:Matt.5,8.
7. Vi skal kaldes Guds børn: Matt.5,9.
8. Vi skal få del i det evige eller det tidsalder-liv : Joh.10,28.
9. Vi skal være der som Jesus er, og Faderen skal give os ære:Joh.12,26
10. Vi skal se Jesu herlighed som han havde hos Faderen, før verdens grundvold blev lagt. Joh.17,24.
11. Vi skal får del i nøglemagten i fuld udstrækning. Matt.18,18. Joh.20,23.
12. Vi er Guds arvinger og Jesu Krist medarvinger. Vi skal arve alle ting sammen med Jesus. Rom.8,17.
13. Vi skal blive gjort ligedannet med Guds Søns billede. Rom.8,29
14. ud skal give os alle ting sammen med Jesus. Rom.8,32.
15. Vi skal være med på at dømme verden. 1.Kor.6,2.
16. Vi skal være med til at dømme de faldne engle. 1.Kor.6,3.
17. Vi skal se Guds åsyn til åsyn, og vi skal få alle nådegaverne i hele deres fylde og udstrækning. 1.Kor.13,8-12.
18. Vi skal få del i en evig (tids alder) fylde af herlighed. 2.Kor.4,17
19. Vi skal overklædes med vort herligheds-legeme. 2.Kor.5,1.
20. Vi er velsignet med l åndelig velsignelse i himmelen. Ef.1,3.
21. Vi skal få barnekår hos Gud. Ef.1,5.
22. Vi er allerede indsat sammen med Jesus i himmelen eller de himmelske ting. Ef.2,6.
23. Vi har vort borgerskab i himmelen. Fil.3,20.
24. Jesus skal forvandle vort fornedrelse-legeme, således at det bliver lig med hans herligheds legeme. Fil.3,21.
25. Vort liv er skjult med Kristus i Gud. Kolos.3,3.
26. Ved Jesu åbenbarelse for verden skal vi blive åbenbaret sammen med ham i herlighed. Kolos.3,4.
27. Jesus skal ved sit komme for den kristne menighed fri os fra den kommende vrede. 1.Tess.1,10.
28. Vi skal blive ulastelige i herlighed for vor Guds og Faders åsyn. 1.Tess.3,13.
29. Vi skal altid være sammen med Herren. 1.Tess.4,17.
30. Ved sit komme til Israel skal Jesus vise sig herlig i alle sine troende. 2.Tess.1,10.
31. Vi skal herske sammen med Jesus. 1.Tim.2,12.
32. Når Jesus åbenbares, da kommer hans rige.2.Tim.4,1.
33. Vort salige håb er åbenbarelse af Jesus-Krist. Tit.2,13.
34. Der står en sabbats-hvile ”Riget for Israel” tilbage for Guds folk. Hebræer 4,9.
35. Jesus er vor ypperstepræst for altid. Han gik ind i himmelen som en forløber for os. Hebræer 6,20.
36. Jesus kan fuldkomment frelse dem som kommer til Gud ved ham. Hebræer 7,25.
37. De kaldte skal får den evige (tidsalder) arv. Hebræer 9,15.
38. Jesus skal åbenbare sig til frelse for dem som venter på ham. Hebræer 9,28.
39. Vi er blevet gjort fuldkomne ved Jesu offer. Hebræer 10,14.
40. I Jesu blod har vi frimodighed til at gå ind i himmelen. Hebræer 10,19.
41. Vi venter på den stad (det himmelske Jerusalem), som Gud er skaber og bygmester til. Hebræer 11,10.
42. Vor løn er i himmelen. Hebræer 11,26.
43. Vi skal få et rige som ikke skal blive rystet. Hebræer 12,28.
44. Vi skal være en førstegrøde af Guds skabninger. Jakob 1,18.
45. Vi skal dømmes efter frihedens fuldkomne lov. Jakob 2,12.
46. Vi er genfødt til et levende håb i Kristus opstandelse fra de døde. 1.Pet.1,3.
47. Vi har en uforgængelig og u-smittet arv som er gemt for os i himmelen. 1.Pet.1,4.
48. Vi holdes oppe til den eskatologiske frelse, som skal åbenbares på os ved Jesu komme for menigheden. 1.Pet.1,5.
49. Endemålet for vor tro er sjælenes frelse. 1.Pet.1,9.
50. Vi er en udvalgt æt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et folk til ejendom. 1.Pet,2,9.
51. Jesus skal føre os frem for Gud ved bort-atomar. 1.Pet.3,18.
52. Herlighedens og Guds Ånd hviler over os. 1.Pet.4,14.
53. Gud skal ophøje os i sin tid.1.Pet.5,6.
54. Gud har omsorg for os. 1.Pet,5,7.
55. Gud har kaldt os til en evig (tidsalder) herlighed i Kristus Jesus. 1.Pet.5,10.
56. Gud har givet os de største og dyreste løfter. Vi skal få del i guddommelig natur. 2.Pet.1,4.
57. Gud skal udfrie de gudfrygtige af fristelser.2.Pet,2,9
58. Hvi har en salvelse af Den Hellige og ved alle ting. 1.Joh.2,20
59. Vi er lovet det evige eller det tidsalder liv. 1.Joh.2,25. 5,11.
60. Dersom vi bliver i Kristus, skal vi ikke blive til skamme ved hans åbenbarelse. 1.Joh.1,28.
61. Når Jesus åbenbares, da skal vi blive ham lig. 1.Joh.3,2.

Løfterne i Johannes Åbenbaring.

Hvad der gælder løfterne, som er givet til de 7 menigheder i lilleasiatiske menighed, så er de også gældende for hvert enkelt medlem af den kristne menighed.

7-tallet i Bibelen står for fuldstændighed (Se kap.: Bibelens talsymbolik og matematiske mønster)

De 7 lilleasiatiske menigheder repræsenter derfor ikke blot sig selv, men alle kirkesamfund til enhver tid – fra Den Hellige Ånds udgydelse på Pinsedagen og indtil Jesu genkomst for Israel.

Løfterne til de 7 lilleasiatiske menigheder repræsenter flg. Forhold:

a) De er givet til hver enkelt af de 7 lilleasiatiske menigheder.

b) De er givet til enhver menighed gennem alle tider.

100. De er givet til hver enkelt troende. Åben. 1,3. 3,22.

Ved siden af dette er beskrivelsen af de 7 lilleasiatiske menigheder, er det også en kronologisk og historisk oversigt over kirkens historie, fra den første til og til Antikristens samarbejde med skøge-kirken i endens tid og Jesu genkomst til Israel.

1. Efeser perioden beskriver kirkens åndelige stilling på Johannes tid. Åben.2,1-7.
2. Smyrna perioden beskriver tiden frem til kejser Konstantins omvendelse til kristendommen. Dette skete i året 315. Denne tid var en martyr tid med 10 store kristendoms forfølgelser fra de romerske kejsers side. Åben2,8-11.
3. Pergamon perioden er tiden fra Konstantins omvendelse og til pavens fremtræden på 1500 tallet. I denne tid blev kristendommen anerkendt som statens religion, og den kristne lære blev med tide sammenblandet med filosofiske og hedenske elementer. Det var til stor skade for kirken. Dele af Krist lære blev p.a., af dette ikke ret forstået og forkyndt. Dette gælder også i dag. Åben.2,12-17.
4. Thyatira perioden står for pavekirkens periode. Denne tid varede fra 500 til 1500. Denne periode betegner højdepunktet for frafald fra den oprindelige kristne lære til pavekirkens mange falske dogmer og læresætninger, som også i dag sættes over Guds ord i de katolske kirker. Det var også en forfølgelsestid for dem som fastholdt Guds ord, således som vi har det i Bibelen. Denne tid giver os en forsmag på det som vil komme i endetiden. Se kap,: Den store skøge og Den oprindelige babyloniske.
5. Sardes perioden beskriver tiden for reformationen på 1500 tallet. Perioden strækker sig frem til 1800 tallet. Reformationen var et forsøg på at rense kirken for falsk lære og afgudsdyrkelse, men den gik ikke langt nok. I nogle tilfælle forsøgte reformationen at indgå kompromis med den katolske kirke, og det går ikke an i lære – og trosspørgsmål.
6. Filadelfia perioden begyndte med pietismen på 1800 tallet. Dette blev en stor vækkelses tid i Europa og i Amerika. Som en følge af dette blev der en stor missionstid. Denne periode har vi endnu i dag, men den holder nu på at blive svækket på gr. af det store frafald som vi har fra de kristne trossandheder.
7. Laodikea perioden er det som mere og mere kommer til at betegne den officielle kirke. Det store frafald i moderne tid kirken begyndte på 1800 talletmed den liberale teologis fremvækst. I den bliver alle bibelske frelses-sandheder, som vi har, benægtet. , Denne kirke vil mere og mere gå i samarbejde med u-bibelsk lære, med de fremmede religioner og den katolske kirke, som er centrum i den store skøge i endens tid.

Vi har med dette 2 endetidsmenigheder. Det er Filadelfia og Laodikea menigheden. Filadelfia menigheden er Guds sande menighed: Aben.3,10.

Laodikea menigheden vil som sådan ikke få del i bort-atomar men vil gå ind i trængselstiden på 7 år og samarbejde med Antikrist. I slutfasen af trængselstiden vil Antikrist selv gøre ende på den store skøge: Åben.17,16

Til trods for at denne kirke ikke får del i bort-atomar, så vil alligevel mange af dens medlemmer omvende sig til Herren i løbet af trængselstiden Vejen vil gå gennem martyriet, men de vil få del i frelsen og i opstandelsen på den sidste dag.

Vi må huske på at Jesus står udenfor i denne kirke, men han banker på hvert enkelt menneskes hjerte og vil gerne ind: Åben.3,20.

De troende i trængselstiden finder vi bl.a. igen i Åben.6,9-11. 7,13-17. 13,10. 14,13. 18,4. Matt.25,1-13.

Vi skal se på de forskellige løfter som de 7 lilleasiatiske menigheder har fået:

1. Menigheden i Efeser har fået flg. Løfter: Åben.2,7.

Livets træ er ikke tilgængelig for os troende på nuværende tidspunkt. Det hører med til det som vi får del i, når vi kommer til himmelen. Det er et konkret træ, som hører med til den åndelige dimension. Den giver frugt 12 gange i året. Vi ved fra 1.Mos., hvilke egenskaber frugten på livets træ gav. Den gav evig liv i den betydning at den som spiste af dette træ, den skulle leve for altid.

I tillæg til dette giver livets træ helse til de mennesker som lever på den nye jord, og det giver os deltagelse og indsigt i den Gud-dommerlig livs fylde. Livets træ står centralt i det ny Jerusalem, som er det samme som Guds tron-sal på den nye jord. Åben.22,2.

2. Menigheden i Smyrna fik flg. Løfter: Åben.2,11.

Den anden død er det samme som ild søen eller den evige fortabelse. Det vil sige at man for evig er skilt fra Guds kærlighed. Der findes ikke mere nogen vej tilbage for frelse. Åben.20,6 v.14. 21,8.

Den evige fortabelse går ud på at de mennesker som får del i den, de vil være plaget af intens uro og anger i samvittigheden til enhver tid, fordi de ikke tog imod de mange tilbud som de fik i livet om udfrielse og nåde. Luk.16,24.

Videre går fortabelsen ud på at de mennesker som får del i den, for altid må leve sammen med Satan og de onde ånder. Ild søen er oprindelig tiltænkt Satan og de onde ånder. Ingen mennesker behøver at komme der, dersom det ikke selv ønsker det. Der er frelses ordninger til alle mennesker. Matt.25,41.

Til slut går den evige død ud på at de mennesker, som har fået del i den, ikke får del i bort-atomar eller den første opstandelse og får ikke del i Guds rige, når det kommer. De får hverken del i ”Riget for Israel” eller den nye himmel og den nye jord.

Udtrykket ”den anden død” står i modsætning til ”den første død”, som vi levede i før vi kom til troen på Jesus. ”Den første død” er døden i synd og overtrædelser. Den fører til at vi må dø på grund af at vi har synd i vor ånd, vor sjæl og vort legeme. Dette betyder imidlertid ikke at mennesket behøver at gå fortabt af den grund. Den som benytter sig af Jesu frelse-værk, skal ikke gå fortabt. Alle som tror på ham, har del i hans sejer og opstandelse. Vi skal ikke kunne skades af ”den anden død”.Ef.2,1. Kolos.2,13.

Udtrykket ”den første død” kan også gå på forsoningssiden som Jesus døde for os på Golgata. Vi kan benytte os fuldt ud af alle sider ved Jesu forsoningsværk. Alt det som Jesus har, det har vi. Når han er død, så er alle vi som tror, døde sammen med ham. Rom.6,8. 2.Kor.2,15 Kolos.3,3, 2.Tim.2,11.

Den som har del i Jesu død og opstandelse, den skal ikke skades af den anden død, som er ild-søen eller selve fortabelsen.

I kristen sammen hæng opdeler vi døden i 3 forskellige typer:

a) Den legemlige død. Den må vi igennem alle sammen, dersom vi da ikke er så heldige at få opleve bort-atomar af den kristne menighed, som nu står foran sin nære opfyldelse.

På grund af at vi alle sammen har synd i vore legemer, så er vi underlagt den legemlige død. I den forbindelse lever vi fortsat ”under dødens og syndens lov”. Rom.8,2. Men det behøver vi ikke at være bange for. I og med at Den Hellige ånd bor i vore hjerter, skal han frigøre os fra den legemlige død. Rom.8,10-11.

b) Den åndelige død. Denne død indtræffer hos et menneske når ”nådetiden” for det menneske er forbi. Det vil igen sige at mennesket har forhærdet sig overfor Gud i en grad og udstrækning at Den Hellige Ånd ikke længere er istand til at komme i kontakt med mennesket, for at kalde det ind i Guds rige. Mennesket er forhærdet. Synden mod Den Hellige Ånd er den eneste som ikke kan tilgives. Matt.12,32.

Den åndelige død kan indtræffe før den legemlige død, eller den kan indtræffe ved det samme tidspunkt.

c) Den evige eller den tidsalder – død. Dette betyder at en hverken får del i bort-atomar eller i den første opstandelse. En får dermed ikke del i ”Riget for Israel”. Den som ikke får del i riget, den går fortabt for riget. Dette er den oprindelige og hebraiske forståelse af hvad det betyder at gå fortabt.

De jødiske tanker angående frelsen går ud på at alle mennesker skulle opstå på den sidste eller yderste dag, og få sin bedømmelse af Gud. De som får del i ”Riget for Israel”, bliver frelst, de som ikke får del i ”Riget for Israel”, de går fortabt. Dette er fortsat en rigtig vurdering af hvad som ligger i frelsesbegrebet.

Dette er også grunden til at vi ikke bør oversætte det græske ord ”aion” med ”verden”, som det bliver gjort i de fleste af vore Bibel-oversættelser. Det skal oversættes med ”tidsalder”.

Det er ikke verdens ende vi venter på, men vi venter på ”denne tidsalders ende” og på ”den nye” eller ”den kommende tidsalder”.

Videre oversætter vore Bibel-oversættere dette ord med ”i evighed”. Dette er også galt og er med til at skjule for os troende den herlige sandhed at Jesus skal komme tilbage og styre som konge i en bestemt tidsalder – nemlig ”Riget for Israel.

Ordet ”eon” som vi også bruger på norsk, betyder heller ikke evighed, men det giver udtryk for en længere eller kortere tidsperiode.

Af den grund bør vi heller ikke oversætte det tilsvarende adjektivet ”aionios” med ”evig”. Vi bør oversætte det med ”tidsalder” eller det som hører tidsalderen til.

Evig liv betyder at en får del i bort-atomar eller den første opstandelse og får del i alt det som hører den nye tidsalder til. Se kap. Den rigtige oversættelse af ”aion” og ”aionios”.

3. Menigheden i Pergamon har fået flg. løfter. Åben.2,17.

Den skjulte Manna er et billede på Jesus i hans fornedrelse. Af den manna som faldt i ørkenen, blev noget f det plukket op og gemt i en guldkrukke i arken. 2.Mos.16,14-15 og Hebræer. 9,4. Joh.6,49-51.

De troende som får del i det skjulte Kristus-liv.

Når det er skjult betyder det to ting. For det første er det skjult for resten af verden. Den forstår ikke de rigdomme som vi troende har i Kristus. Moses har giver klart udtryk for dette ved sit liv og ved sit valg: Hebræer 11,24-26.

For det andet er kristenlivets hele fylde også skjult for os troende. Vi ved ikke fuldt ud hvad det går ud på , fordi dets fylde hører fremtiden til. Vi kan bare ane det og strække os ud efter det. 1.Kor.13

Endvidere får de troende en hid sten. De hvide sten blev brugt af grækerne når de skulle afgive kendelser i retssager. Den som fik den hvide sted, blev frikendt. Den som ikke blev frikendt fik en sort sten.

Hvidt er i øvrigt retfærdighedens og dermed frikendelsens farve. Den hvide sten bliver derved pantet på at vedkommende er frelst og får del i den kommende tidsalder, som er ”Riget for Israel”.

Sejer-herrerne i idræts legerne fik også en hvid sten. Denne sten gav ham visse rettigheder. Således er det også med os. Vi skal får alle rettigheder i Guds rige og arve sammen med Sønnen. Rom.8,17.

Den hvide sten kan også stå for venskab og gæstfrihed. Den blev delt i to, og de to parter skrev deres navne på hver sin halvdel af stenene. Derefter byttede de stene, som et bevis på venskab og trofasthed. Stenen er et pant på at vi er Guds børn, og at vi er i Jesu kærlighed og omsorg.

Den som sejrer vil også få et nyt navn, som svarer til hans nye status og personlighed i det fremtidige Guds-rige. Vi ved fra G.T. At der var flere personer der fik forandret deres navne. Aram blev forandret til Abraham, som betyder ”far til mange folk”.1.Mos.17,5. Sarais navn blev forandret til Sara, som betyder ”herskerinde”. 1.Mos.17,15. Jakobs navn blev forandret til Israel, som betyder ”den som har kæmpet med Gud og sejret”. 1.Mos.32,28. I N.T., fik eks. Simon det nye navn Peter, som betyder lille klippe. Johs.1,42.

Når nogen får et nyt navn af Herren, så giver dette nye navn et udtryk for at vedkommende har fået en ny funktion og status. Herren udtrykke med dette menneskets virkelige væsen eller fremtidige funktion.

Jeg vil gerne citere det som Erich Sauer siger i sin bog: På troens arena, s. 65-66: ”Billedet af den hvide sten” med sejer-herrens navn forkynder at deltagerne vil blive anerkendt af Herren som sejer-herre. Den foragtede og forfulgte vil få ære. Menneskets forkastelse-dom vil blive omgjort, og de som her blev hadet og ud-støt, skal få himmelens rigdomme og evig herlighed. I løbet for den store pris, vinder den troende sejren. Når det gælder de troende navn, de foragtedes og vanærendes, eftersom de vidnede om Kristus, skal de vide at Herren vil give dem et nyt navn, et æres navn som tilsvarer storheden i triumfen og herligheden: Es.62,2-3.

Samtidig vil løberens æresbevisning korrespondere med hans individuelle forhold til Kristus. Enhver vil modtage et nyt navn som ingen kender uden den som får det. Hver har sin specielle historie. Gud er ikke blot fælleskap med Gud, men den enkeltes.

Der eksister et hemmelig bånd som binder den genløstes sjæl til Kristus, genløseren.

Hver sjæl har sit eget ”aller helligste”, hvor det blot er Herren der har adgang.

Derfor vil hvert lem på menigheden i fuldkommenhed stå i et forhold til Kristus som ingen anden deler på samme måde, og som derfor heller ingen anden deler på samme måde, og derfor heller ingen anden til fulde kan fatte. Hvor inderlig og dyb foreningen er lemmerne imellem,, er det ikke en af dem som i herlighed vil modtage det nye navn ved formidling fra et andet lem, men enhver vil modtage det direkte fra hovedet.

Enhver har sin del i Kristus, sin gave sit eget kald, som tilhører ham alene. Menigheden af de sejrende vil således den utømmelige mangfoldighed gennem hvilken den vil åbenbare rigdommene i den guddommelige nåde.

Den store grundlæggende lov for individualitet skalkomme til sin fulde ret i herligheden. Han sejer-herren vil få et navn som blot er givet til ham, og det skal fuldt og helt udtrykke hans personlige karakter, hans specielle forhold til Kristus og hans specielle kald i Guds tjenesten.

Personligheden skal på ingen måde udslettes, det vil ikke live således at man går op i massen, intet nirvana, hvor den enkelte smelter ind som en bølge i havet.

Nej Gud vil have karakterer. En organisme af individuelle personligheder, mennesker med et ”du og jeg” forhold til ham. Det er mennesker som udgør det store ”vi” i det organiske Guds rige og som samtidig er et forvandlet og hellig ”jeg”.

Derfor kan enhver prise ham for det specielle kærligheds-forhold har til ham, for den underfulde måde som han behandlede ham på.

4. Menigheden i Thyatira har fået flg. Løfter. Åben.2,26-28.

Vi skal styre som præster og konger ud fra den himmelske fase af ”Riget” i 1000 års-riget. Det var ikke under engle at Gud lagde den kommende verden, men under Sønnen og de troende af forskellige frelses kategorier Hebræer 2,5. Se kap. Jesu domstol, hvor jeg skriver mere om dette.

For den kristne menighed er Jesus morgenstjernen. Det er den kraftigste stjerne på himmelen, og den indvarsler den nye dag, eller den nye tidsperiode som kommer. Denne tidsperiode er ”Riget for Israel”.

Når Jesus kommer skal han dele sin herlighed og sin kraft med os. 2.Pet.2,19. Åben.22,16.

Efter at morgenstjernen viser sig på himmelen før dagens frembrud, bliver den borte en stund før selve dagen kommer, så går verden ind i den 7-års trængselstid.

Efter den tid komme Jesus frem: Malakias 4,2. 1.Mos.32,31.

Stjernen er også et billede på Jesu komme til Israel: 4.Mos.24,17.

For verden vil Jesus altid være verdens lys: Joh.1,9. 8,12.

4. Menigheden i Sardes har fået flg. Løfter: Åben.3,5.

De hvide klæder er et billede på den retfærdighedsdragt som den kristne menighed vil få. Det vil være en retfærdighedsdragt som udelukkende baserer sig på Jesu forsoningsværk og den frie nåde.

Denne retfærdighedsdragt hedder på græsk ”himatios levkois”.

Det er kun den kristne forsamling som har denne dragt. De forskellige frelsesforsamlinger har forskellige typer dragter. Grunden til dette er at vi skal kunne vide til hvilken frelsesperiode de tilhører, og på hvilken de er blevet frelst. Vi skiller mellem lovens retfærdighed som er en etisk retfærdighed og Guds retfærdighed, som vi får ved troen på Jesus. Det er bare den sidste type retfærdighed som frelser.

I den 6. af tidsperioderne for menneskers frelse vil vi have en kombination mellem disse to frelsesprincipper.

Det er kun i menighedens tidsperiode at vi har den såkaldte ”frie nåde”. Se min bøger: Jødernes Konge bind 1-4.

Vi kan også lægge mærke til at de 24 ældste i himmelen har den samme dragt: Åben.4,4.

Vi kan lægge mærke til at når det gælder menigheden i Laodikea, så mangler den de hvide klæder, som står for retfærdighed, som Jesus tilvandt os på Golgata. Den havde ikke del i Kristus: Åben.3,18.

Som parentes skal vi blot nævne at den store hvide skare af mennesker som kommer ud af den store trængsel, og som er beskrevet i Åben.7,9-17, ikke har samme frelsesdragt som den kristne menighed.

De har lange, hvide kjortler gr.stola.levka. Dette viser os at denne store menneskemængde, som her er beskrevet, ikke er det samme som den kristne menighed.

Den kristne menighed skal ikke gennem trængselstiden: Åben.7,13-14.

På grund af at vi har del i Jesu frelsesværk, så hverken vil han eller kan han slette vore navne af livets bog, som er den bog hvor alle de frelste i alle tidsperiode er opskrevet.

Det vigtigste spørgsmål i tilværelsen er: Er dit navn skrevet i livets bog.

Dersom den er det er du allerede frelst. Dersom den ikke er det, så går du fortabt for Guds rige og er medlem af Satans rige.

Dersom vi er indskrevet i livets bog, så vil Jesus kendes ved os for Faderen og hans engle.

Faderen og hans engle skal hylle os, fordi vi var villige til at tro på Sønnen og pege på ham i en ond verden: Matt.10,32.Lukas 12,8.

6. Menigheden i Filadelfia har fået flg. Løfter: Åben.3,12.

Disse løfter angår den himmelske fase af ”Riget”.

I sine gøremål skal den kristne forsamling være en støtte i Guds tempel, som er selve himmelen eller det ny Jerusalem, som i rigets tid skal være meget nærmere jorden end det er i dag.

Dette er et løfte om at vi for bestandig skal bo sammen med Gud i himmelen: Åben.22,3-5.

Videre får den kristne menighed et trefoldigt løfte om at Jesus vil skrive på hver enkelt af os Guds navn, navnet på det himmelske Jerusalem og Jesu nye navn. Det sidste er bare han selv som kommer til. Vi er da fuldstændig indviet til Gud, det himmelske Jerusalem og til Jesus.

At Guds navn er skrevet på den kristne menighed, betyder at vi fuldstændig er i Guds besiddelse. Vi er i ham og han er i os.

At vi bliver indskrevet med navnet på det ny Jerusalem, betyder at vi for bestandig skal bo der. Det vil være vort udgangspunkt i vor virksomhed, både i 1000 års-riget og på den nye jord.

At Jesus skal skrive sit nye navn på os, betyder at vi da skal kende ham fuldt ud, ligesom vi på nuværende tidspunkt allerede fuldt ud er kendt af ham. Vi kender ikke endnu Kristus i hans fulde fylde.

Menigheden i Laodikea har også fået løfter, og det til trods for at den ved Jesu komme for den kristne menighed ikke havde livet i Herren.

Vi ved at ingen som tilhører denne menighed kom med i bort-atomar.

Medlemmerne i denne menighed går ind i trængselstiden på 7 år.

En del af denne menighed vil imidlertid omvende sig i løbet af disse år.

De vil da gå ind i Guds rige gennem martyriet, men de vil få del i bådede generelle løfter og de specielle som er knyttet til denne menighed.

Menigheden i Laodikea har fået flg. Løfter: Åben.3,21.

Dette løfte angår den jordiske fase af ”Riget”.

På samme måde som Jesus nu sidder på Guds troen i himmelen, på samme måde skal vi sidde på Guds troen i Jerusalem og dømme og styre over hedningerne.

Dette er et løfte som siger klart og tydeligt at den kristne menighed også skal have en jordisk tilknytning i ”Rigets tid”.

Jesus har anledning til at sidde på 2 troner. Det er Guds trone som er i himmelen, og hans egen troen, som er i Jerusalem.

Vi troende har ikke anledning til at sidde på Guds trone i himmelen. Der er det bare Den treenige Gud som har anledning til.

Vi skal sidde på troner der som er placeret rundt om Guds trone: Åb. 4,4.

Vi har derimod fået løfte om t vi skal sidde sammen med Jesus på hans troen i Jerusalem og styre sammen med ham i ”Rigets tid”: Ezekiel 43,7.

Matt.5,34-35.