Ret forståelse 5. doc

Cand. filol forfatter Oskar Edin Indergaard, Tingvoll

Jesu genkomst bind 1, side 79:

re. Egon L. Kristensen, Herning.

(Ret forståelse doc 5)

Jesu eller Guds domstol i himmelen.

Det første som skal ske efter at bort-atomar har fundet sted, er det forhold at vi skal frem for Jesu eller Guds domstol i himmelen.

Dommen skal begynde med Guds hus. Det gør den bestandig: 1.Pet.4,17-18.

Foran Jesus domstol skal vort liv som kristen blive vurderet. Den som har været lad eller passiv i arbejdet som kristen, skal få mindre nådeløn end den som har gjort et fint arbejde og en stor indsats i Guds rige under sit jordeliv. Denne skal få større nådeløn.

Fælles for alle troende er at de bliver frelst og bliver med i bort-atomar.

Men nådelønnen vil variere fra person til person.

Lad os være opmærksomme på dette forhold, således at vi kan få den nådeløn og den position i det fremtidige Guds rige som Gud har bestem os

til.

Gerningerne er fremlagt for os, for at vi skal kunne vandre i dem. Ef.2,10 Matt.5,11. 6,19-20. Matt.10,41-42. 2.Kor.5,10. Rom.14,10-12. 1.Kor.3,8-15. 4,1-5. Ef.6,8. Fil.1,21-23. 2,16. 1.Tim.6,17-19. Kolos.3,24. Heb.10,34.

2.Joh.8-9. Åbenbaringen 22,12.

Citat: Halvard Kolsrud, hans bog: Jesus kommer s.57 ”Resultaterne indenfor Krist-domstol vil blive højest forskellige. Det er i og for sig ikke så underlig, fordi der jo er så stor forskel på Guds folk her i dette liv. Ikke alle indvier sig helt og fuldt til Kristus. Ikke alle søger at gøre hans vilje i alle ting. Ikke alle er lige trofaste. Ikke alle iver lige meget for sjælers frelse. Dette er realiteter som vi ikke kan overse.

For Krist-domstol vil nogle komme til at se deres livsværk brænde op, medens andre ser deres livsværk bastå prøven: 1.Kor.3,10-15.

Også overfor sine egne vil Jesus være den retfærdige bedømmer: Åbenbaringen 22,12.

Citat fra Ludvig Johnsens bog: Jesu nære forestående komme, s.253 og 155. Han siger flg. om dommen for Jesu domstol i himmelen: Menighedens samling for at modtage ”sejers-prisen”, og den store ”Paradedag” af den levende ”Guds hær”, da lønnen og kronerne vil blive uddelt til de tro husholdere og stridsmænd, som har været tro mod betroede talenter de havde fået, under deres jordiske vandring.

Dette ”sejers tog” vil blive her på jorden under Jesu tusind års regering, renset som jorden da vil være fra nærværelsen og besmittelsen af synd og Satan,- den gode og tro tjener vil styre over byer og provinser og skinne som stjerner evindelig og altid-

Skal du blive en af dem ?

Og det vil ikke blive nogen overraskelse om disse også skal have lignende tillidshverv på den nye jord, ved tidernes ende.

Den store dag da alle Guds børn, uden undtagelse skal aflægge regnskab for ham, for de betroede talenter.

End skønt vor frelse er sikret, formedelst korset, er vi alligevel som tjenere, bygningsmænd, stridsmænd og grene på vintræet, ansvarlige for hvordan vi har benyttet vor tid, penge, talenter og anledninger til at vidne, bede, tjene, ofre eller blive ofret i vor Herres tjeneste.

Hvorledes vi opfører os her, vil blive klart fremstillet i evighedens lys.

Vi kan ikke leve her, for at behage os selv, og tænke at vi skal nyde den højest mulige velsignelse og lykke hinsides.

Der er forskellige stillinger, glæder og herligheder i himmelen.

Guds ord viser os dette mange steder.

Lad os derfor se nøje efter, medens vi har tid, at vi samler os skatte i himmelen, som rust ikke kan fortære.

Hvad skal der til for at få fuld løn ?

Det er ikke alle troende som indvier deres liv fuldt ud til Herren. E følge af at de er lade og passive kristne, kan herren ikke stille dem som han ønsker.

En del troende slipper ikke Herren helt i deres liv. De vil gerne selv bestemme en del. De tager det heller ikke så alvorlig med helliggørelsen. Bibelen kalder disse troende for ”kødelige troende”

Bibelen inddeler mennesker i flg. 3 kategorier:

a) Det er Det ”sjæliske” eller det ”naturlige” menneske. antroposofisk psykisk. Det er af naturlig eller u-genfødt natur. Det er ukendt med den nye fødsel, som må til for at ånden i et menneske skal blive oprejst, således at en kan få tag i det nye liv. ”Disse er de som skiller sig ud, naturlige (sjæliske) mennesker, som ikke har ånd (Den Hellige Ånd). Judas 19.

b) Det er det ”åndelige” menneske. gr. anthropos pneumatikos. Dette menneske er født af Den Hellige Ånd og lever et rigtigt og ånds fyldt

kristenliv. Det lever i fuld kontakt med Herren og forstår de åndelige sammenhænge i tilværelsen. Ef.5,18-19.

100. Det er det ”kødelige” menneske, antroposofisk sarkokos. Det har fået del i den nye fødsel, men det lever på en kødelig måde. Det lever efter kødet, og bliver som et barn i forhold til Gud og i forståelsen af de bibelske spørgsmål og de åndelige sandheder. 1.Kor.3,1-3.

Den som vil gøre sig forhåbning om fuld løn for Jesu domstol i himmelen, den må være en ånds fyldt troende. Den Hellige Ånd må være drivkraften i hans liv. Han må have sejer over kødet.

Vi ved at ånden og kødet står hverandre imod, således at vi (det nye menneske) ikke skal kunne gøre det som det vil efter sin nye natur.

Dersom vi skal have sejer over kødet, må vi vandre i Ånden. Rom.6,12. 8,5-9. Gal.5,16-18 v.25.

Dersom dette skal ske i vore liv,må vi tage Guds fulde rustning på, således at vi kan modstå Djævelens mange angreb i vore liv. Ef.6,10-18.

Vi skal kort se hvad Guds fulde rustning går ud på:

Det er sandhed i al vor færd. Det er den retfærdighed som Jesus vandt til os på Golgata. Det er fredens evangelium, som fortæller os at vi er Guds børn. Det er troen, som er selve frelsespantet og bærebjælken i vore liv.

Det er frelsen som er tilbudt os som gave. Det er Åndens sværd, som er Guds ord. Det er den kontinuerlige bøn.

Dersom vi skal får fuld løn af Jesus for hans domstol, så må vi vandre fuldt ud i de gerninger som Gud har lagt færdige foran os, for at vi skal vandre i dem.

Dersom vi unddrager blot en lille gerning, så mister vi nådelønnen for denne gerning. Ef.2,10.

Dersom vi skal få nådeløn for de gerninger som vi har udført for Herren, så må disse være udført i kærlighed, for kærligheden er kristendommens inderste væsen og udtryk.

Paulus siger at dersom vi ikke udøver vore nådegaver og opgaver i kærlighed, så får vi ikke nådeløn af det. Da er det blot en husholdning eller en opgave som er pålagt os. 1.Kor.9,1.

Dersom vi ikke udøver vore opgaver og nådegaver med kærlighed, da får vi ikke nådeløn for det. I sådanne tilfæller er vi ingen ting. 1.Kor.13,1-3.

Opgaverne og nådegaverne er forskellige i Guds rige, Men Den hellige Ånd er den samme, og han kræver fuld indsats af os. Gud kræver af os at vi skal være trofaste i vore gøremål i Guds rige. 1.Kor.4,2. Gal.5,22. 2.Tim.2,4.

Dersom Herren skal kunne bruge os fuldt ud i sit riges arbejde, så må vi indvie os helt til Kristus. Vi må tage hele Guds fulde rustning på os. Vi må lade Den hellige Ånd, som vi har fået til indsegl og pant til forløsningens dag, få lov til at bestemme over vore liv, over vor sjæl og vor ånd. Han skal bestemme over hele mennesket.

I tillæg til dette må vi sætte os ind i det som Guds ord siger om de forskellige kristne problemstillinger.

Vi bliver bedet om at forbi-ga barnelærdommen i Guds ord, således at vi kan forstå hvad som er Guds vilje og planer,båd med de troende og med verden. Hebræerne 6,1-3.

De gode gerninger

De gerninger som vi får nådeløn for foran Jesu domstol i himmelen, bliver kaldt for gode gerninger. Det er Den Hellige Ånd, som bor i os, som er drivkraften til at vi udøver disse gerninger. Det er ikke loven som driver os til at udføre disse gode gerninger. I og med at Den Hellige Ånd er flyttet ind i hver enkelt troende hjerte, så er vi ikke længere under loven, men under nåden og Den Hellige Ånd.. Rom.6,14. 7,6. 2.Kor.3,5-6. Gal.2,19. 3,25 v.18. Fil.3,3. Matt.5,16. 26,10. Ap.Gr. 9,36. Rom.2,7-11. 2.Kor.9,8. Ef.2,10. Kolos.1,10. 2.Tess.2,17. 1.Tim.3,1. 5,25. 2.Tim.3,17. Tit.2,14. 3,8. Hebr.13,21. 1.Pet.2,12.

I disse Bibel-citater fra N.T. Er der sagt flg., om de gode gerninger:

Når mennesker ser vore gode gerninger, skal de prise Gud.

De som har gode gerninger, skal Gud give (tidsalder-lig) liv.

Det er den Hellige Ånd som er i vore hjerter, som udvirker de gode –

Det er nåden i os som bevirker at vi gør gode gerninger.

Vi er skabt i Jesus Kristus til at gøre gode gerninger.

De gode gerninger kan ikke skjule. De er åbenbare.

Guds folk skal være nidkære til at gøre gode gerninger.

Hedninger skal prise Gud på besøgs-dag på grund af de gode

gerninger vi gør.

Den Hellige Ånds funktion

Den Hellige Ånd er den tredje person i Gud-dommen.

Guddommen er ikke delt i tre uafhængige størrelser, men den danner en enhed. Den har det samme sigtemål, og det er at frembringe frelsen og forsøge at påvirke at så mange mennesker som mulig får del i den.

De tre personer i Gud-dommen underlægger og underkaster sig hverandre.

Til trods for det er det alligevel tydelig at de 3 personer i Gud-dommen har fået opgaver, hvor de repræsenter de andre i deres fylde.

Vi kan sige at Gud-Faderen er den som planlægger i sit lønlige råd, hvor de to andre er til stede. De afgørelser som den treenige Gud tager, er bestandig enstemmige.

Guds-sønnen er den som udfører det som er planlagt. Dette var eks. Tilfældet med skabelsen og med forsoningsværket.

Gud-den Hellige Ånd er den kraft som opgaven bliver udført med.

Det gjaldt eks. Både ved skabelsen og ved Jesu opstandelse fra de døde.

Den Hellige Ånds gerninger og funktion er påtagelig i ny-testamentes tid, for i vor tidsperiode har han flyttet ind i hver enkelt troendes hjerte og bor der. Den Hellige Ånd i hjerterne er det nye frelse-princip i ny-testamentes tid og i ”Rigets tid”.

Dette frelses-princip hører med til den kommende tidsalder, som endnu ikke er kommet i sin fylde.

Den åndelige basis for den er kommet, men ikke det konkrete og historiske Guds-riget. ”Det er Riget for Israel”.

I og med at Den Hellige Ånd er flyttet ind i hver enkelt troendes hjerte i vor tidsperiode, er det af den allerstørste betydning at vi troende ved hvad den Hellige Ånd udgør i vore liv. Vi skal i det flg., belyse dette gennem en række Bibel-ord.

Det er Guds Ånd som er i de troende: Matt.10,20.

Det er Den Hellige Ånd som genføder et menneske. Joh.3,6.

Den Hellige Ånde er den anden talsmand. Han skal være hos de troende bestandig. Joh.14,6.

Den Hellige Ånd er sandhedens Ånd. Verden kan ikke får del i Ham. Han skal være hos og i de troende. Joh.14,26.

Den Hellige Ånd udgår fra Faderen. Joh.15,26.

Den Hellige Ånd skal overbevise verden om synd, og retfærdighed og om dom. Joh.16,8-11.

Den Hellige Ånd skal vejlede troende til hele sandheden. Joh.16,13.

Den Hellige ånd skal herliggøre Jesus. Han skal forkynde os Jesu ord. Joh.16,14.

De troende skal døbes med Den Hellige Ånd. Ap.Gr. 1,5.

De troende skal blive fyldt med Den Hellige Ånd. Ap.Gr. 2,4.

Den Hellige Ånd kan forflytte troende, fra et sted til et andet. Ap. Gr.8,29

Den Hellige Ånd falder på de troende. Ap.Gr. 10,44.

Den Hellige ånd kan nægte os at udføre bestemte gerninger. Ap. Gr. 16,7.

Den hellige Ånd kan pålægge os at udføre bestemte handlinger. Ap.Gr. 20,22.

Det er Den Hellige Ånd som omskærer hjerterne. Rom.2,29.

Den Hellige Ånd har udøst Guds kærlighed i vor hjerter. Rom.5,5.

Den hellige Ånd har ved Krist-forsoner gerning frigjort os fra syndens og dødens lov. Rom.8,2.

Den Hellige Ånd giver liv på grund af Jesu forsoning. Rom.8,10.

Den Hellige Ånd opvakte Jesus fra de døde. Rom.8,11.

Den Hellige Ånd døder legemets gerninger. Rom.8,13

Den Hellige Ånd er barnekårets Ånd. Rom.8,15.

Den Hellige Ånd vidner med vor Ånd at vi er Guds børn. Rom.8,16.

Den Hellige Ånd går i forbøn for os. Rom.8,26.

Vi er Helliget ved den Hellige Ånd. Rom.15,16.

Den Hellige Ånd ransager dybderne i Gud. 1.Kor.2,10.

Den Hellige Ånd kender alle ting hos Gud. 1. Kor.23,11.

Den hellige Ånd lærer os alle ting om Gud. 1.Kor.2,12.

Vi bliver retfærdiggjort i den Hellige Ånd.1.Kor.6,11.

Den Hellige Ånd skal opvække de troende. 1.Kor,6,14.

Den Hellige Ånd giver de forskellige nådegaver. 1.Kor.12,4-10.

Den Hellige Ånd uddeler nådegaverne efter som han selv vil. 1.Kor.12,11

Vi er alle døbt med en Ånd til at være et legeme. 1.Kor.12,13.

Den Hellige Ånd er givet til pant i vore hjerter. 2.Kor.1,22.

Den hellige Ånd gør levende. 2.Kor.3,6.

Den hellige Ånd giver frihed. 2.Kor.3,17.

Den hellige Ånd skal forvandle de troende til Herrens herlighed.2.Kor.3,18.

Den Hellige Ånd er troens Ånd. 2.Kor.4,13.

Den hellige Ånd er de troendes pant til forløsningens dag. 2.Kor.5,5.

Vi fik Den Hellige Ånd ved troens forkyndelse. Gal.3,2.

Vi får den hellige Ånd ved troen. Gal.3,14.

Den Hellige Ånd råber: Abba Fader, i vore hjerter. Gal.4,6.

Dersom vi vandrer i Den Hellige Ånd, skal vi ikke fuldbyrde kødets begæringer. Gal.5,16.

Den Hellige Ånd begære imod kødet. Gal.5,17.

Den som drives af Den Hellige Ånd er ikke under loven. Gal.5,18.

Den Hellige Ånds frugter er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, og afholdenhed. Gal.5,22-23.

Den som sår i Den hellige Ånd, skal høste evig (tidsalder) liv ved Ånden. Gal.6,8.

Ved Jesus Kristus har vi adgang til Faderen i Den Hellige Ånd. Ef.2,18.

Den Hellige Ånd giver os styrke og kraft. Ef.3,16.

Den Hellige Ånd fornyer de troende. Ef.4,22-23.

Den Hellige Ånd giver de troende samfund. Fil.2,1.

Vi tjener Gud i Den hellige Ånd. Fil.3,3.

Den Hellige Ånd helliggør de troende. 2.Tess.2,13.

Den Hellige Ånd fortæller os om det som skal ske i fremtiden. 1.Tim.4,1.

Den hellige Ånd er krafts og kærlighed og sindigheds ånd. 2.Tim.1,7.

Den Hellige Ånd er nådens ånd. Hebr. 10,29.

Det var Den hellige Ånd som levendegjorde Jesus. 1.Pet.3,18.

Den Hellige Ånd hviler over de troende. 1.Pet.4,14.

Den Hellige Ånd bekender at Jesus er Kristus (Messias9, og at han er kommet i kødet. 1.Joh.4,2-3.

Den Hellige Ånd vidner om Jesu frelser værk. 1.Joh.5,6.

Det er Den Hellige Ånd som taler til menighederne. Åbenbar. 2,7.

Det er Gud som giver os den Hellige Ånd. Åbenbar.22.6.

De forskellige kranse og (kroner) og retfærdighedsdragten

Foran Jesu domstol i himmelen bliver der uddelt både kranser, kroner og klædninger.

Vi tro at herligheds-legemet til den kristne forsamling vil skinne som solen. Dette vil være det samme for alle, men vi tror at krans-ene og kronerne vil være forskellige, alt efter hvor stor nådelønnen er blevet.

Nådelønne giver udtryk for vor trofasthed i vandringen i kristen-livet og fører frem til de opgaver vi skal have i ”Rigets” tid.

De som har fået den største nådeløn, skal få større opgaver i ”Riget” tid. Efter min vurdering er det et helt rigtigt princip at den som har gjort en fin indsats i Guds rige, medens han levede, skal få en påskønnelse for dette og få større og mere betroede opgaver i ”Riget for Israel”, end den som har været en lad og passiv kristen. Begge bliver frelst, men nådelønnen vil være forskellig.

Vi skal i det flg. Se på de 4 kranse eller kroner som vi får uddelt foran Jesu domstol i himmelen. Det græske ord ”stefanos”, som bliver oversat med ”krans”, kan også betyde ”krone”.

Vi må være opmærksomme på at kranser/kronerne både har en konkret-åndelig betydning og en overført åndelig-betydning.

Det betyder for det første at vi skal få de konkrete kranse, men det betyder også at de står for noget mere end selve kransene.

Denne overførte-åndelige betydning kan det være vanskelig at få tag i, fordi Bibelen ikke beskriver dette.

Vi skal give en beskrivelse i hvad der skal til for at vinde disse kranse, således at vi ved hvor vi skal sætte indsatsen ind, for at vinde dem.

Disse kranse giver os opgaver i ”Rigets tid”.

Jeg der ikke bort fra at vi kan udøve og fuldføre de samme opgaver som vi havde under vort jordeliv, dersom dette er efter Guds vilje.

Vi ved at nådegaverne ikke skal bortfalde, men efter bort-atomar skal vi få Den Hellige Ånd i sin fylde, og vi skal kende alle ting.

Nu ser vi blot stykkevis og taler profetisk stykkevis, men efter bort-atomar skal vi alle se og kende fuldt ud, ligesom også vi nu fuldt ud er kendt af Gud. 1.Kor.13,9-12.

Videre ved vi at der skal finde en omprioritering sted ved Jesu domstol.

Mange af de første skal blive de sidste og mange af de sidste skal blive de første. Matt.19,30.

Dette vil sige at mange af de som blev anset for at være de størst blandt os troende, de skal miste denne position som vi har givet dem, eller den position som de selv har givet sig i jordelivet.

Foran Jesu domstol vil der finde sted en om prioritering af opgaverne og embederne.

Mange af dem som har været mindst anset, skal får de mest fem-trædende positioner i Guds rige, for de har forvaltet deres muligheder og nådegaver på en bedre måde end de fleste andre.

Det som vi har bygget op i løbet af historien med over og underordnede embeder i forhold til hverandre,det vil brænde op foran Jesu domstol, for det er ilden som skal bedømme det,

Ilden står for Guds dom, og domsgrundlaget er Guds ord og Guds ordninger.

Jeg tænker her f.eks. på den dårlige behandling som det almindelige præstedømme har fået i mange kristne forsamlinger og organisationer, hvor det ikke længere er nådegaverne som er udslaggivende for embederne, men uddannelse og anciennitet.

Ved Jesu domstol skal alle ting komme i sin rette skik.

Da skal vi også forstå alle sammenhænge helt perfekt, således som de skal være. Vi skal heller ikke have noget problem med at godtage det som Jesus bestemmer, for han er overgivet hele dommen. Fordi han er Menneskesønnen. Han kender alle ting, for det er den treenige Gud som har pålagt alle jødiske og kristne sammenhænge.

Jesus har bestandig være i Guds underfulde evige råd.

Foran Jesu domstol i himmelen skal flg. 4 kranser eller korner udeles:

1. Det er retfærdighedens krans. Den får alle troende. Den uddeles på grundlag af Golgata-værket, som er Guds retfærdige gerninger overfor alle mennesker. Alle som har stridt den gode strid og fuldendt løbet,vil få denne krans. 2.Tim.4,7-8.
2. Det er ærens uvisnelige krans. Den vil blive udelt til menighedens hyrder og ældste, som med trofasthed har vogtet og værnet Guds menighed. De hyrder og de ældste som har svigtet deres opgave på dette område, får ikke denne krans. 1.Pet.5,1-4.
3. Det er glædens- eller hæderskransen. Den vil blive uddelt til alle dem som har været med til at vinde mennesker for Kristus. Denne krans består af det antal mennesker som en har vundet for Kristus. En må imidlertid være opmærksom på det forhold at når mennesker bliver vundet for Kristus, så er det mange som skal have nådeløn for dette. Det er f.eks. forfædre i og med at de tog beslutningen om at blive personlige troende. Det er forfædrenes bønner. Det er den velsignelse som ligger over familierne som har fulgt Jesus i mange generationer. Det er de direkte forbønner. Det er de som viser omsorg for de u-frelste, og det er prædikanten som var så heldig at få ordet da timen var kommet til at underet kunne ske. Det er de mange som sår og som vander, men det er Herren som giver vækst. Alle skal få løn i sin tid. 1.Kor.3,7-8.

Når det gælder denne krans, så består den af et bestemt antal mennesker, som en har vundet for Jesus i sit arbejde. I dette tilfælle er denne krans nærmere beskrevet i Guds ord, således at vi helt konkret og eksakt kan vide hvad den går ud på. Det er en stor fordel for os at åndelige udtryk bliver forklaret med konkrete ting og begreber, for da kan vi lettere få fat i hvad det egentlig drejer sig om. Fil.4,1. 1.Tess.2,19

4. Det er den uforgængelige krans. Denne bliver også kaldt for kamp-prisen eller sejers-prisen. Denne krans eller kampprisen bliver givet til alle troende som har fuldendt løbet og bevaret troen, og som har formået at fastholde Jesu lære og kristendommens grundsandheder: 1.Kor.9,24-25. Fil.4,14. Kolos.2,18-19. 1.Tim.6,11-12. 2.Tim.2,4-5.
5. Foran Jesus domstol bliver også livets krone udelt. Dette er en speciel æresbevisning som kommer dem til del som har været fristet på en speciel måde og dem som har givet deres liv for Kristus og kristendommens sag. Dette udtryk findes blot 2 gange i N.T. Jakob 1,12. Åbenbar. 2,10 .

Vi skal også få en klædning foran Jesu domstol. Det er Jesu retfærdighedsdragt, som vi får ved troen på Jesus. Vi må forstå denne klædning både i konkret-åndelig betydning og i overført-åndelig betydning. På samme måde som Jesu klæder lyste da han blev forklaret for sin apostle på bjerget, på samme måde skal vor retfærdighedsdragt lyde i ”Rigets tid” Matt.17,1-13.

Vi som tilhører den kristne forsamling, vil få en speciel retfærdighedsdragt. Vi vil få hvide klæder. legitimations levkois. Åb.3,5 v.18. 4,4.

Som jeg har været inde på før, skal de forskellige frelsesforsamlinger udskille sig fra hverandre mht. glans og mht. klæder. Dette er gjort for at vi skal vide til hvilken frelsesforsamling de tilhører, og til hvilken tid de har levet.

Den frelsesklædning som den kristne menighed får, er en klædning som giver adgang både til den himmelske fase og de jordiske faser af ”Riget for Israel”. Dette gælder også andre frelses-forsamlinger.

Nådelønnens forskellige motiver.

Nåde lønnen har flg. Motiver:

1. For det første er det et rigtigt princip at den som har gjort en fin indsats i Guds riges arbejde, skal få større nådeløn end den som har været lad eller passiv. Begge bliver frelst ,men lønnen er forskellig.
2. For det andet virker den ansporende på samvittigheden og bliver en drivkraft i arbejdet. End ved at en skal få løn for den del af arbejdet som står sig og ikke brænder op foran Jesu domstol.

Erich Sauer siger flg., om dette: ”Ligesom bortrykkelsen er en vederkvægelse for hjertet, så er Kristi domstol ansporende for samvittigheden...Frelsen hænger sammen med troen, lønnen med troskab. Som børn modtager vi hans liv, som tjenere hans løn.

Nu kan vi ikke udrette noget af os selv. Det er Den Hellige Ånd om er i vore hjerter, som driver os frem i arbejdet i Guds rige. Han er den som virker, således at vi kan udføre det som han vil.

Han er selve drivkraften i vort arbejde. Uden Jesus kan vi ikke gøre noget. 1.Kor.12,4-6. Fil.1,10-11. 2,13. Hebræer13,21.

3. For det tredje går Guds rige fremover når vi udøver vore nådegaver og tjeneste på en ret måde. Jesus har gjort sig afhængig af det kristne legeme i denne tidsperiode for at evangeliet skal kunne nå ud til alle verdens folk. I vor arbejde er vi med til at udbrede Guds rige og vinde mennesker for himmelen. Vi ved at Guds rige både er de troende og det område hvor forkyndelsen når ud til. Guds riger er ikke kommet længere end dertil hvor forkyndelsen er nået.

Når vi udsender missionærer, og når vi forkynder på de steder hvor Guds rige ikke er, så er vi med på at udvide Guds rigets grænser. Satan må da afgive en del af sit område, og nye mennesker bliver vundet ind for Guds rige. I udgangspunktet er alle ”vredens børn” Ef.2,3. Når et menneske omvender sig og kommer til tro på Jesus, da må Satan og hans rige afgive denne person til Guds rige. Guds riges børn bliver re krudtteret fra Satans rige. De bliver revet ud af Satans greb og den evige (tidsalder) fortabelse. Gud har i stor udstrækning gjort sig afhængig at sine børn og vort arbejde.

4. For det fjerde skal nådelønnen være grundlaget og udgangspunktet for de opgaver vi skal få i den himmelske og i den jordiske fase af ”Riget for Israel”. Vi skal få overordnede opgaver i 1000 års-riget. Vort udgangspunkt vil være himmelen, men vi skal have funktioner på jorden. Vi skal være det himmelske bindeled mellem himmelen og jorden. Vi skal være præster og konger. Dette skal ske på jorden. I himmelen skal vi udøve vort almindelige præstedømme. Himmelen har ikke brug for præsteembede som sådan.

Jesus har gået ind i himmelen som den store og endegyldige ypperstepræst. Når han kommer tilbage, kommer han som konge og som løven af Judah stamme. Matt.19,28. Luk.22,19-30. 1.Kor.6,2-3. 2.Tim.2,11-13. Hebræerne2,5. 1.Pet.2,9. Åben.1,6. 5,9-10.

Den kristne menighed skal styre sammen med Jesus i ”Rigets tid” som præster og som konger. De som har fået den største nådeløn foran Jesu domstol, skal få de største opgaver i ”Rigets tid”.

Lad os se lidt på præsteembedet. I gammeltestamentlig tid var præsten mellemmand og formidler mellem Gud og mennesker. Det var Guds mening at Israel eller jøderne skulle være præster for Gud overfor hedningene. Det skal de også blive i ”Rigets tid”. Efter at Jesu kom og sonede l verdens synd, sa er dette embede som sådan bortfaldet. I og med t vejen ind til Gud er åben for alle mennesker, så er der i vor tidsperiode ikke længere behov for noget bestemt embede, som hedder præsteembedet. I nytestamentlig tid er alle som er frelst og genfødt, gjort til præster. Vor præstelige gudstjeneste i dg er at frembære de offer som tækkes Gud. Det sidste skal også være tilfælde i ”Rigets tid”. Se min bog: Jødernes Konge,bind 4, kap.: Offertjenesten i nytestamentlig tid.

Alle troende i vor tidsperioder er derfor præster, og det er derfor galt at kalde et bestem embede eller en bestemt funktion for ”præstembedet” eller ”præstefunktion” således som det bliver gjort i en række kirkesamfund. Det er en nedvurdering af det som går ind under begrebet ”det almindelige præstedømme”, hvor vi alle er præster, både mænd og kvinder.

Endvidere må vi skille mellem ”det almindelige præstedømme” q.e.d. Og det som vi kalder for ”ældste funktion” eller ”hyrdefunktion” p.v.a.

Den sidste funktion er i flg. Bibelen forbeholdt manden.

I 1000 års-riget vil præstedømmet imidlertid komme tilbage igen, for ofringerne skal genoptages som renselses-minde ,-stadfæstelses-og underkastelses offer.

I ”Riget for Israel” skal den kristne menighed tilbede Gud i egenskab af det ”almindelige præstedømme”, medens vi skal være overordnede præster for de mennesker som lever i 1000 års-riget. Riget for Israel er en jødisk periode. Det er en af grundene til at præsteembedet kommer tilbage igen. Vi skal være et kongeligt præsteskab. De to funktioner skal være slået sammen.

Den styreform som vi skal få i 1000 års-riget er teokratisk, som betyder Guds-styret. Guds-styret på jorden kan ikke oprettes før Jesus kommer tilbage:Matt.23,39.

I den forbindelse citeres her det som Erich Sauer siger om den kristne menigheds funktion i ”Rigets tid”: ”De som er dømt og har fået deres løn for Krist domstol, bliver gjort til verdens dommere. De skal være den herskende adel i det evige himmelrige. Og fordi det er ”et legeme”, må den enkelte ikke forherliges foran helheden. Det hele er ”de helliges arvelog i lyset”, og den enkelte har bare en ”del” i det. De er alle sammen et ”kongerige”, og de enkelte er ”konger og præster”. Det hele er overordnet den enkelte. Den enkelte har sin plads i rækken når det gælder det heles forløb. Den enkelte kan derfor ikke opleve sin fuldendelse isoleret, men bare i personlig livssammenhæng med den fuldendte helhed.

Citat: Adolf Bjerkrem., dette står i bogen: Spørgsmål og svar, bind 2.s.417: ”Nej, 1000 års-riget begynder ikke med bortrykkelsen. Denne tidsperiode som den store trængsel strækker sig over, ligger mellem bortrykkelsen og ”Rigets” oprettelse. Det er ikke i paradis menigheden skal regere med Kristus, men i ”Riget”, når det oprettes.

Citat fra C.I Scofield: hans lille bog Tusindårsriget s,6:

Læg mørke til grænsen for de helliges regering. Vi skal ikke regere i himmelen. Vi skal ikke regere i den vide sfære som kaldes Guds rige, men vi skal regere på jorden. Tilgiv mig at jeg endda standser et øjeblik ved disse utgreiingene (oplysninger), for det er fundamental betydning for forståelsen af Skriften. Guds rige er det store omfattende udtryk.

Himlenes rige får sin fulde manifestation i Jesu Krist tusindårige regering over jorden.

Menigheden er et klart afgrænset samling af frelste mellem Pinse og Herrens komme i skyen, lige foran den store trængsel, og de skal slutte sig til ham og regere sammen med ham, når himlenes rige bliver oprettet.

Citat fra P. Beyerhaus bog: Guds plan med Israel og folkene s.34:

”Begrebet” kongerige af præster hentyder til den kommende teokratiske og hierarkiske ordning i Guds rige på jorden.

Denne jord med alle folkeslag er bestem til at blive omdannet til et kongerige, i hvilken Gud er den absolutte, af alle folkeslag anerkendte hersker.

For kun således kan dens oprindelige bestemmelse gå i opfyldelse, nemlig at blive en god verden, rig på velsignelse, fred, retfærdighed, velstand og kulturel udfoldelse.

Mellem Gud og folkeslagene står et embede, som Gud selv har oprettet. Det er præsterne, som er formidlere af hans anvisninger og velsignelse, samtidig er de talsmænd for menighedens overtrædelser. Via præsterne skal kommunikationen mellem Gud og folkeslagene foregå efter fastsat form.

Citat Da Costa, sammenhængen mellem den jordiske og den himmelske fase i 1000 års-riget:

Det er dette kongerige, som fra gammel tid er blevet besunget af profeter og salmister, som alle troende i den gamle tid ventede på med længsel, som alt, hvad som angår tempeltjenesten i det gamle Israel, er et forbillede på. Et kongerige fra himmelen, men her på jorden, så synlig og håndgribelig som de 4 verdensriger, som Daniel så i sit nattesyn, og som der vil blive gjort ende på af det israelske verdens monarki under Jesus Kristus som jødernes konge.

Sverre Kornmo skriver flg. I sin bog: Endetiden i profetiernes lys, s. 112. 117-118.: Menigheden som sådan er ikke lovet noget jordisk rige. Menighedens herlighed er og bliver af åndelig og himmelsk art.

Også i 1000 års-riget vil menighedens herlighed være af himmelsk art, men alligevel vil menigheden regere sammen med Jesus i sine herliggjorte

legemer på jorden. Alt fra jorden vil da blive dikteret fra det himmelske ”hovedkvarter” ved Jesus og menigheden..

I stedet for bombetogter over Israels land, vil der komme bølger fly fra de fjerne lande til Jerusalem for at undervise i Guds ord og bud. Mika 4,2.

Medens alle propaganda tidligere gik imod Kristus og alt som er rent og hellig, vil det blive helt modsat.

Alle love og retsbegreber vil være i harmoni med Guds ord. Hele verdensorden bliver underlagt Kristus og hans menighed, som skal regere sammen med den herliggjorte konge.

Da vil der blive korrespondance mellem himmel og jord, idet de hellige, som er udvalgt i Kristus, vil være til stede i deres herliggjorte legemer ligesom Jesus var hos sine disciple efter opstandelsen.

Overalt på hele jorden vil de udøve deres magt og indflydelse,både i åndelige og materielle anliggender, alle ting er underlagt det himmelske styre .

Mellem himmel og jord vil der være samkvem, for de hellige som er oppe i himmelen, vil altid have sit ”hovedkvarter” i det himmelske, men de vil også besøge jorden som himmelske repræsentanter for at deltage i styret, samtidig som de vil undervise i evangeliets sandheder, som vil være endda mere aktuelle i den tid end i vor tid.

Det står klart skrevet i Salme 72.

Erich Sauer siger flg. Om de troendes deres gøremål i 1000 års-riget i sin bog : den korsfæstedes triumf, s. 151-152: ”Men samtidig er den dag oprundet, da Herren skal hjemsøge himmelens hær i det høje og jordens konger nede på jorden. Es.24,21, og da det behager ham at give det store rige med magt og herlighed til sin ”lille hjord”. Luk.12,32. Åben. 20,4.

”Den højestes hellige skal få riget” Dan.7,18. v.22. Åben1,6. 5,10.

De som er dømt og har fået deres løn foran Krist-domstol,bliver gjort til verdens dommere, de skal være den herskende adel i det evige himmelrige.

Og fordi de er ”et legeme” 1.Kor.12,12-13. Ef.2,16, må den enkelte ikke forherliges foran helheden. 1.Tes.4,15. Det hele er ”de helliges arvelog i lyset”, og den enkelte er blot en ”del” i det. Kolos.1,12. De er alle tilsammen et ”kongerige” et ”kongedømme” Åben. 1,6. 5,10. Og de enkelte er ”præster og konger”.

Det hele er overordnet den enkelte. Den enkelte har sin plads i rækken når det gælder det heles forløb. Den enkelte kan derfor ikke opleve sin fuldendelse isoleret, men bare i personlig livssammenhæng med den fuldendte helhed.

Derfor venter de hensovede på de kommende generationers fuldendelse. Hebræer11,40. Åben.6,10-11.

Derfor bliver ”sjælene” ikke overklædt Åben. 6,9 og Hebræer. 12,23 b.

straks ved døden, med det kommende herligheds-legeme. 1.Kor.15,23.

Derfor falder opstandelsen af de døde i Kristus, i tid sammenmed ”over-klædelsden”. 2.Kor.5,2-4, af dem som da lever, ved bort-atomar. 1.Tess.4,15. For endemålet for det ene er,at skabe en organisme, ikke blot frelse den enkelte, men herliggørelsen for helheden, ikke blot en personligheds saligheds tilstand, men et ”Guds rige”. Matt.6,10.

Og ligesom nu Guds kosmisk-universelle stat af verdener står under forvaltning af englefyrster, som har deres områder: dan.10,13 v.20.

Således skal de frelste herske som konger med Kristus, hans hoved, over soler og verdener. Åben.22,5.

Ved i ikke at de hellige skal dømme verden ? - ved i ikke at vi skal dømme engle ? 1.Kor.6,2-3. Åben.3,21. Luk.12,37. Dette er det største løfte i Bibelen.

Erich Sauer siger flg. Om den kristne menighed i 1000 års-riget i Den korsfæstedes triumf, s.221: ”Men hvor er menigheden i 1000 års-rigets tid ? - Det ser ud som den er hos Kristus i himmelen og ikke egentlig på jorden.

Efter bort-atomar 1.Tess.4,17. Er menighederne ”altid med Herren”

1.Tess.4,17. Hoved er forenet med lemmerne, og lemmerne har del i hovedets herredømme og herlighed: 2.Tess.2,14. Kolos.3,4. 1.Kor.1,9.

De skal regere med Kristus: 2.Tim.2,12. Åben.20,4-6. 1.Kor.6,2-3.

”den som sejrer, ham vil jeg give sæde med mig på min trone” Åben. 3,21. Matt.19,28.

Efter herliggørelsen har de ikke længere et jordisk legeme, men et himmelsk lys-legeme. Fil,3,21. 1.Kor.15,40-49., og med deres åndelige legemer skiller de sig derfor ud fra Israel og fra hedninge-folkene.

De optræder derfor sandsynligvis på jorden på samme måde som Herren

når han viste sig efter sin opstandelse.

Som herliggjorte tilhører de den himmelske verden, men kan endda som han får del i livet på jorden (mulig endda indtage mad og drikke): Matt.26,29. Luk.24,39-43. Joh.20,27.

Men i deres detaljer går disse spørgsmål langt over vor tanke og forstand. Vi glæder os til den kommende herlighed.

Per Faye Hansen siger flg. Om menighedens opgaver i 1000 års-riget i brochure: Israel og 1000 års-riget:

Når det gælder spørgsmålet om ”Riget” er her på jorden eller i himmelen, tror jeg for min del, at det er begge steder med det væsentlige de frelste af Israel, som Herrens evangeliske instrumenter på jorden i fredens rige.

De troende som bliver oprykket, menigheden, skal regere med Kristus, men da han som Gud er allesteds nærværende, kan Han vel være både med dem i himmelen og med Israel på jorden på en gang.

Det synes mig rimeligst at de hellige skal regere med Messias ovenfra.

Hvorfor skulle de vel oprykkes og møde Herren i luften ?

Jeg kunne tænke mig et ”overhus” og et ”underhus” i det messianske parlament med Messias selv som konge, en dennesidig virkeliggørelse af Guds rige på jorden, før den endelige dom, da Messias skal overgive alt til Faderen.

Jeg vil til slut citere lidt fra min egen bog: Israel og den kristne menighed, s.209-210.

”Den kristne menighed skal være med til at styre over hedningerne og være præster i 1000 års-riget. De skal både styre ud fra Guds tempel i himmelen og ud fra Jesu herligheds trone i Jerusalem.

Den kristne menighed skal først og fremmest være en himmelsk forsamling, som skal være med til at styre verden ud fra den himmelske helligdom, men dette forhindrer ikke at den også er med til at styre verden ud fra Jesu tempel i Jerusalem.

I og med at de troende på dette tidspunkt har fået deres herligheds-legemer, som kan forflytte sig hurtigt fra et sted til et andet.

Enkelthederne i menigheden opgaver i 1000 års-riget har vi ikke oplysninger om, men vi kan alligevel antyde de store træk pog hovedlinier.

Se min bøger: Israel og den kristne menighed og Den kristne menigheds forsvinding hvor jeg skriver mere om dette.

Hvad bliver så den kristne menighed opgave i 1000 års-riget ?

Jeg skal kort opsummere det som de forskellige udsagn siger om dette og om de to forskellige faser i Guds riget i1000 års-riget.

a) Den kristne menighed skal være dommere i Guds riget, som er 1000

års-riget.

b) Begrebet ”Guds rige” i sin yderste konsekvens er Guds fuldendte

rige. 1000 års-riget er ikke lid med dette rige, men det er en del af

Guds rige.

100. Den kristne menighed skal regere på jorden og ikke i himmelen.

500. Den kristne menighed er en afgrænset frelsesforsamling. Den er lig med Jesu legeme og tages ud i tidsintervallet fra Pinse dag og

indtil Jesu komme for den kristne menighed.

Jesu legeme består af både jøder og hedninger.

e) Den kristne menighed skal være et kongerige af præster.

f) Den kristne menighed skal være et bindeled mellem Gud og

folkeslagene i rigets tid.

g) 1000 års-riget har både en himmelsk og en jordisk fase.

h) Den kristne menighed er et kongerige fra himmelen, men den skal

regere på jorden.

1. Den kristne menighed er ikke lovet noget jordisk rige. Det er

derimod Israel og jøderne.

j) Den kristne menighed vil regere sammen med Jesus over jorden.

k) Hele verden skal blive underlagt Jesus og den kristne menig-

hed.

50. Den kristne menighed vil undervise i de bibelske sandheder i

rigets tid.

1000. Den kristne menighed skal være den herskende adel i det evige

himmelrige.

n) Den kristne menighed er både konger og præster.

o) Den kristne menighed skal herske, ikke bare over jorden, men

også over hele universet i Rigets tid.

p) Jesus skal tjene den kristne menighed i Rigets tid.

q) Den kristne menigheds udgangspunkt er himmelen, men den

skal også være på jorden.

r) Den kristne menigheds herligheds-legemer vil skille sig ud fra

jøderne og hedningefolkene i Rigets tid.

s) Den kristne menighed skal både styre ud fra Guds tempel i

himmelen og Jesu herligheds-trone i Jerusalem.