Ret forståelse 4. doc

Jesu Genkomst” forfatter Oskar Edin Indergaard, bind 1.,s. 38-

www.denpaulinskegruppe.blogspot.com

re. Egon L. Kristensen, Herning.

Det er Den Hellige Ånd som gør levende.

Side 38 Det er den Hellige Ånd, som bor i vore hjerter, som gør det mulig for os at få del i bort-atomar. Den er vor indsegl og pant til forløsningens dag.

På samme måde som Den Hellige Ånd opvakte Jesus fra de døde, skal han også levendegøre vore dødelig legemer og opvække os fra de døde, således at vi kan møde Herren i skyen når han kommer.

Den som har herrens Ånd han hører Herren til.

Den som ikke har Ånden, han har hverken Faderen eller Sønnen.

Den Hellige Ånd

, som er i os, er selve hovedbeviset på at vi skal få del i bort-atomar: Rom.8,10-11. 6,5-10. 1.Kor.6,14. 4,14. Ef.1,19-21. Fil.1,19-21. 3,20-21.

”og i er fyldt i ham, som er hovedet for al magt og myndighed, han i hvem i også blev omskåret med en omskærelse som ikke er gjort med hænder (selve genfødelsen), i det i blev begravet med ham i dåben, og i den (eller i ham) blev i også oprejst med ham ved troen på Guds kraft, han som oprejste ham fra de døde” Kolos.2,10-12.

”For også Kristus led en gang for synder, en retfærdig for uretfærdige, for at føre os frem til Gud, han som led døden i legemet, men blev levendegjort af Ånden”. 1.Pet.3,18.

Udtryk som angår Jesu komme for den kristne menighed.

s. 40 For at vi lettere skal skille mellem Jesu komme for den kristne menighed og Jesu genkomst til Israel, da anvende N.T. Forskellige udtryk for disse to begivenheder.

Vi skal nævne 5 udtryk som går på Jesus komme for den kristne menighed.

1. ”Kristi dag” eller ”Herre Jesu Kristi dag” eller Herre Jesu dag eller

”Vor Herre Jesu Kristi komme” ” han som skal styrke jer indtil enden, så i må være ulastelige på vor Herre Jesu Kristi dag.” 1.Kor.1,8. 5,5. Fil.1,6 v.10. 2,16. 2.Tess.2,1.

2. Udtrykket ”forløsningens dag” går også på Jesu komme for den kristne menighed.” Ef.4,30.
3. Udtrykket ”dagen”kan både gå for Jesu komme for den kristne menighed og på Jesus genkomst til Israel.

Det er sammenhængen, som udtrykket er brugt i, som må bestemme hvad udtrykket betyder. De eksempler som vi har citeret, angår Jesu komme for den kristne menighed. 1.Tess.5,8. Hebræer 10,25. 2.Pet.1,19.

2. Udtrykket ”hin dag” kan både gå på Jesus komme for den kristne menighed og på Jesu komme til Israel. Det er sammenhængen i teksten som må bestemme hvad der ligger i udtrykket 2.Tess.1,10. 1.Tim.1,12.

5. Udtrykket ”Vor Herre Jesu komme og vor samling med ham” går på Jesu komme for menigheden. 2.Tess.2,2.

Jesu genkomst sker i etaper:

s. 42 Jesu genkomst og forskellige begivenheder som har sammenhæng med dette, er omtalt 319 gange i N.T., dvs. At gennemsnitlig bliver Jesu genkomst omtalt en gang for hvert 25. vers.

Som så mange andre begivenheder i Bibelen, så foregår Jesu genkomst i etaper. Vi har flg. 3 etaper

1. Jesus vil komme ned i lufthimmelen og tage den kristne menighed til sig. Dette er et hemmelig og usynlig komme. Det vil ske pludselig: 1.Kor.15,51-52. 1.Tess.4,16-17.

Det som kendetegner Jesu komme for den kristne menighed, er flg. 7 forhold:

Jesus vil komme ned i lufthimmelen. Jesus vil tage den kristne menighed til sig. Det er et hemmeligt og usynligt komme. Det vil ske pludselig. Det vil ske ved den sidste basun. Jesus kommer alene. Jesus vil komme for at frelse dem som tror på ham.

2. Efter at Satan og de onde ånder er kastet ud af lufthimmelen, hvor de nu har deres opholdssted, og ned på jorden: Åbenbaring. 12,7-9., er der meget som tyder på at det himmelske Jerusalem, som er selve himmelen, bliver flyttet meget nærmere til jorden end det er i dag.

Gud indtager den plads som Satan og de onde ånder har haft som deres opholdssted. Vi har flere Bibel-ord som viser at mennesker i den store trængsel er opmærksomme på Guds og Jesu nærvær i det himmelske Jerusalem. De kan både se og høre at den treenige Gud er til stede sammen med englene og de hellige.

Det himmelske Jerusalem vil være omgivet af Guds herligheds sky eller Sheckina- herligheden: Salme 2,1-6. Matt.24,30. 26,64. Åbenbaring 1,7. 11,12. 13,6.

2. Efter at den store trængsel er forløbet, kommer Jesus sammen med engle og de troende ned på jorden. Hans fødder skal da stå på Oliebjerget. Dette er et komme, som er synlig for alle. Desuden er det et komme til dom for Satan, antikrist, den falske profet og de vantro. Det er videre et komme til oprettelse af ”Riget for Israel”. Jesu genkomst til Oliebjerget vil blive ledsaget af store naturkatastrofer og kosmiske ødelæggelser.

Det som kendetegner Jesu genkomst til Israel, er flg.8 forhold:
Jesus kommer sammen med englene og de troende. Jesus kommer ned på jorden. Jesu komme er synlig for alle. Det er et komme til dom. Det er et komme til oprettelse af ”Riget for Israel”. Jesu genkomst vil blive ledsaget af store naturkatastrofer og kosmiske ødelæggelser. Jesu genkomst vil ske efter at den store trængsel er omme.

(Når vi sammenligner udsagn som angår Jesu komme for den kristne menighed med udsagn som angår Jesu komme til Oliebjerget, ser vi at det er to forskellige begivenheder.

Mellem disse to begivenheder ligger hele trængselstiden på 7 år.)

Sak.14,4. Matt.16,27. 24,29-30. Mark.13,24-26. 1.Tess.3,13. 2.Tess.1,10.

Åbenbaringen 17,14. 19,14.

3 forskellige græske ord som er brugt om Jesu genkomst.

1. parusia. Det er brugt 24 gange i N.T. Det betyder både ankomst, personlig nærvær og komme.

Dette ord bliver brugt om Jesu komme for den kristne menighed og om Jesu genkomst til Israel. Vi skal i det flg. Give 4 eks. På brugen af dette ord.

De to først eks. angår Jesu komme for menigheden, medens de to sidste angår Jesu komme til Israel: 1.Tess.4,15. 2.Tess.2,1. Mat.24,3 og 24,38.

2. epifaneia. Det er brugt 6 gange i N.T. Det betyder åbenbarelse, frem-stråling og synlig fremtræden. Dette ord bliver brugt både om Jesu komme for den kristne menighed og Jesu komme til Israel.

Vi skal i det flg. Medtage 4 eks., å brugen af dette ord.

Det første angår Jesu komme for den kristne menighed, medens de to sidste angår Jesu komme til Israel. ”at du (Timoteus) skal holde bud rent og ulastelig indtil vor Herre Jesu Kristi åbenbarelse (tes epifaneia). 1.Tim.6,14. Tit.2,13. 2.Tess.2,8. 2.Tim.4,1.

3. Apokalypsis. Det er brugt 17 gange i N.T. Det betyder åbenbarelse. Dette ord er brugt om Jesu komme for menigheden og Jesu genkomst til Israel.

Vi skal i det flg. med tage 4 eks. På brugen af dette ord. De to første eks. Går på Jesu komme for den kristne menighed, medens de to sidste går på Jesu komme for Israel. 1.Kor.1,7. 1.Pet.1,13.

”For skabningen længes og stunder efter Guds børns åbenbarelse (ten apokalypsei). (dette sker ved Jesu komme til Israel) men i som trænges, ro sammen med os, når vor Herre Jesus åbenbares (te apokalypsei) fra himmelen med sine magts engle.”2.Tess.1,7.

Som vi ser da bliver disse 3 ord brugt både om Jesu komme for menigheden og for Jesu genkomst til Israel. Det er derfor den sammenhæng som de står i, som må vise os hvilken betydning ordene skal have. Jeg hen v. Til Illustreret Bibelleksikon b. 3., s.196.

Jesu genkomst sker i etaper. At det er tilfældet ses også af 2.Tess.2,8.

Dette betyder at Jesus skal ødelægge Antikrist. Når han åbenbarer sin genkomst.

Citat Studiebibelen b. 5, s.785-787 ”dette paradoksale billede som Skriften tegner af Krist-

komme, synes at vise at genkomsten ikke skal opfattes som en enkeltstående begivenhed, men heller ikke som en serie af begivenheder, noget som udfoldes etabevis.

Bort-atomar vil ske i et nu og et øjeblik1.Kor.15,51.

Men parusien indebærer både Herrens ankomst og hans nærvær, og kuli minerer til sidst i det som betegnes som betegnes med det ejendommelige udtryk ”åbenbaringen af han komme”, epifaneia parusias, 2.Tess..2,8

Der tales både om Menneskesønnens dag-er, Luk.17,26 og Menneskesønnens dag. Luk.17,30.

Efter dette syn indledes parusien eller genkomsten med at Herren før trængselstiden stiger ned i lufthimmelen og tager sin menighed op til sig. 1.Tess.4,16-., medens genkomsten afsluttes med at Herren efter trængselstiden åbenbares fra himmelen med sine hellige i en vældig manifestation. Åbenbaringen 19,11-.

Imidlertid må disse to genkomster, det gælder hele tiden den ene og samme komme i forskellige åbenbaringstrin.- Således mener en at kunne forklare og forene de kontraster som møder os i Skriftens fremstilling .

Beskrivelse af Jesu genkomst i N.T.

I og med at vi mener at Jesu genkomst sker i etaper, og i og med at vi mener at Jesu komme for den kristne menighed og Jesu komme for Israel er to forskellige begivenheder, så vil det være af den største vigtighed at vi giver en nærmere oversigt over hvilke to etaper i Jesu genkomst de forskellige Bibel-ord taler om.

Hvad der er gældende evangelierne, så har vi før hævdet at Jesu komme for den kristne menighed ikke er nævnt i dem.

Alle udsagn som vi har om dette i evangelierne, går på Jesu genkomst til Israel.

Hovedsagen til dette er at evangelierne og deres indhold primært går på Jesu tilbud til jødefolket om at oprette ”Riget” for dem.

Lære- indholdet i evangelierne vil komme igen i ”Rigets” tid. Se mine bøger : Jødernes Konge, bind 1-4.

Til trods for dette forhold vil vi alligevel citere de Bibel-ord som står i evangelierne om Jesu genkomst, for det er af stor vigtighed for os troende at vi ved hvad der er sagt i Guds ord om dette vigtige emne.

Matt.10,23. 16,27. 23,39. 24,27. Fil.3,20. 4,5. Kolos.3,4.

I 1,Tesaloninka brevet er Jesu genkomst beskrevet 5 gange. I 4 af disse er det Jesu genkomst for menigheden det gælder. I 1.Tess.3,13 er det Jesu komme til Israel som er beskrevet. 1.Tess.1,10. 2,19. 3,13. 4,16. 5,23.

Apostelen Paulus måtte skrive endnu et brev til Tesaloninka .

Baggrunden for at han skrev 2 Tesaloninka-brevet var det forhold at vrang lærerne havde fortalt denne menighed at Jesus allerede var kommet og hentet sine, og at tesaloninkaer var blevet ladt tilbage, uden at Jesus havde taget dem med.

Endvidere troede de at menigheden var kommet ind i endetids- trængslerne.

Medens 1. Tesaloninka- brevet først og fremmest beskriver Jesu komme for den kristne menighed, så omtaler 2 Tesaloninka-brevet Jesu genkomst til Israel og Herrens dag.

I 2.Tesaloninka-brevet bliver Jesu genkomst omtalt direkte 3 gange, i de to omtaler er det Jesu komme for Israel, som er beskrevet.

I 2.Tess.2,2 er det Jesu komme for menigheden, som er omtalt. 2.Tess.1,7-10. 2,1 v.8. 1.Tim.6,14. 2.Tim.4,1. Tit.2,13. Hebræer 1,6. 9,28. 10,37. Jakob 5,7-9. 1.Pet.1,13. 4,13.

I 2.Peters brev bliver Jesus genkomst omtalt 2 gange.

I 2.Pet.1,16 bliver Jesu komme for Israel omtalt.

I 2.Pet.1,19 bliver Jesu komme for menigheden omtalt v.16.

I 1.Johannes brev er Jesu genkomst omtalte 2 gange.

Dette gælder Jesu komme for menigheden, kap.3,2.

I Judas brev er Jesu genkomst beskrevet engang v.14-15. Dette gælder Jesu komme til dom og til frelse.

I Åbenbaringsbogen er Jesu genkomst omtalt direkte 9 gange, kap.1,7. 16,14. 19,11.

I kap. 19,14 er det Jesu genkomst til Israel som bliver omtalt.

I de andre hev. bliver Jesu komme for menigheden beskrevet:

Åbenbaringen 2,25. 3,11. 16,14. 19,11 v.14. 22,7 v.12 og 20.

Herligheds-legemet

Ifm. Jesu komme for den kristne menighed bliver hvert enkelt medlem af den kristne menighed overklædt med det herligheds-legeme som gør at vi bliver gjort lig med Jesus.

Udgangspunktet for herligheds-legemet er vort jordiske legeme.

Der bliver sået et naturligt legeme, og der opstår et åndeligt legeme, som ikke længere skal dø. Det har liv i sig selv. På samme måde som Jesus har liv i sig selv og i sin person da har vort nye herligheds-legeme liv i sig selv. Det kan aldrig mere dø: 1.Kor.15,35-50.

Ånden er tillagt tros-dimensionen i et menneske. Det er gennem sin ånd at mennesket kan komme i kontakt med Gud og komme til tro på ham.

Ved syndefaldet blev tros-dimensionen i mennesket ødelagt, således at mennesket ikke af sig selv kunne komme i kontakt med Gud eller opretholde kontakten med ham.

Dette kunne kun ske gennem stedfortrædende ofringer og gennem anger og bod.

På samme måde som Gud er tre-enig, er også mennesket det.

Gennem sit legeme har mennesket kontakt med den ydre verden ved sine sanser. Det har verdens-bevidsthed.

Legemet gr. soma kan betyde hele mennesket, men det kan også betyde en del af mennesket som står i modsætning til ånd og sjæl.

Vi skal medtage nogle eksempler på brugen af dette ord i N.T.. Matt.5,29

1.Tess.5,23.

Gennem sin sjæl gr. psyke har mennesket kontakt med sig selv i sit indre liv. Det har selvbevidsthed.

Sjælen står også for en persons indre liv. Den er bindeledet mellem menneskets legeme og ånd.

I N.T. forekommer ordet for sjæl ca. 100 gange.

Vi skal gengive en del stede i N.T. Hvor ordet for ”sjæl” er brugt: Matt.2,20. 10,28 v.39. 12,18. 22,37.26,38. Mark.3,4. Luk.1,47. 2,35. 12,19-20. Joh.10,11. 13,37. 15,13. Ap.Gr. 2,41. 3,23. 20,10. Rom.11,3. 1.Kor.15,45. 1.Tess.5.23. Hebr.4,12. Jakob 1,21. 1.Pet.1,9 v.22. 2,11 v.25.

3,20. 2.Pet.2,8. 1.Joh.3,16. Åb.6,9. 12,11. 20,4.

Gennem sin ånd har mennesket kontakt med Gud. Det har Guds-bevidsthed.

Ordet for ånd gr. pneumatik er brugt mere end 250 gange i N.T.

Det har en række betydninger som eks. Den Hellige Ånd, vind, pust, onde ånder, gode ånder og fuldendte ånder.

I vor forbindelse står ånden for den usynlige del af mennesket i modsætning tillegemet, som er den synlige del: Luk.1,47. 10,21. Joh.4,24. 11,33. Ap.Gr. 17,16. 18,25. Rom.1,9. 8,16. 12,11. 1.Kor.6,17. 14,15. 2.Kor.1,22. Fil.4,23. Kolos.2,5. 1.Tess.5,23. 2.Tim.4,22. Filem.25. Hebr.4,12. Jakob 2,26. 1.Pet.3,4.

Jeg vil i den forbindelse citere det som The Scofield Reference Bible siger om mennesket tredeling, s. 1270:

”Det forhold at menneskets sjæl og ånd ikke er det samme, er bevist ved det faktum at de kan opdeles Hebr 4,12, og at sjæl og ånd er skarpt adskilt ved legemets død og opstandelse.

Der sås et naturligt legeme gr.soma psykion, det er ”sjæle-legemet”.

Der bliver oprejst et åndeli-og-legeme gr. soma prenumatikon 1.Kor.15,44.

At hævde, at der ikke er nogen forskel mellem det dødelige legeme og opstandelses-legemet.

I Bibelens brug så må vi adskille mellem ånd og sjæl.

Når vi skal behandle dette kort, så er dette skæl, at ånden er den del af mennesket som ”ved” 1.Kor.2,11, dets sind.

Sjælen er sæde for affektioner, ønsker og følelser, og af den aktive vilje, selvet: Matt.26,38. Se også Matt.11,29 og Joh.12,27.

Ordet som er oversat med sjæl i G.T., nephesh, er akkurat det samme som i N.T. Psyke, og brugen af ordet ”sjæl” i G,T, er identisk med af ordet i N.T. Se 5.Mos.6,5. 14,26. 1.Sam.18,1. 20,4 v.17. Job 7,11.' v.15. 14,22. Salme 42,5. 84,2.

Ordet for ånd i N.T., pneuma ligesom i G.T. Ruach er oversat med ”luft”, ”Pust”, ”vind”, men for det meste med ”ånd”, enten med Guds Ånd. 1.Mos.1,2 og Matt.3,16 eller med menneskets ånd 1.Mos.41,8 og 1.Kor.5,5.

På grund af at mennesket er ”ånd” har det Guds-bevidsthed og kan kommunicere med Gud. Job 32,8 Salme 18,28, Ords.20,27.

På grund af at mennesket er ”sjæl” har det selvbevidsthed. Salme 13,2. 42,5,5 v.11.

På grund af at mennesket er ”Legeme”har det gennem sine sanser verdensbevidsthed. 1.Mos.1,26.

Da Kristus kom, genoprettede han hele mennesket ved sin forsoner-gerning, således at ved troen på ham kan alle mennesker få genoprettet sin ånd, sjæl og legeme.

I Jesu forsoningsværk er vi perfekte både i ånd, sjæl og legeme overfor Gud.1.Tess.5,23.

For at vi skal få del i herligheds-legemet, må vort jordiske legeme brydes ned og dø – dersom vi da ikke er så heldige at få del i Jesu genkomst og overklædningen af det himmelske legeme.

Det forhold at vi må dø, har sit udgangspunkt i syndefaldet. Det er en del af ”syndens og dødens lov”.

Vi ved at da Gud skabte mennesket, blev det til ”en levende sjæl”. 1.Mos.2,7. Dette vil sige at det havde liv i sig selv, og dersom det ikke havde været for synden og syndefaldet, havde mennesket ikke behøvet at dø, men således gik det ikke. På grund af syndefaldet kom synden og døden ind i verden, og menneskets livsalder blev efterhånden reduceret. Vi har flg. 3 etaper i denne udvikling:

Før syndefaldet i Edens have havde mennesket evigt liv og et udødeligt legeme. Det var fuldkomment i ånd, sjæl og legeme.

Efter syndefaldet og frem til syndfloden kunne mennesket leve næsten til det blev 1000 år gammelt. Metusalem, som er den ældste som vi hører om, blev 969 år gammel. 1.Mos.5,27.

Efter ”floden” blev menneskets levealder reduceret til 120 år: 1.Mos.6,3.

5.Mos.34,7.

Det forhold at vi ældes og dør er en naturlig konsekvens af syndefaldet. Det var ikke Guds velbehagelige vilje at vi skulle ældes og dø. Han havde bedre planer for mennesket, men i go med at de første mennesker ikke ville leve i Guds planer, så faldt menneskeslægten i synd.

Gud måtte sætte i gang forskellige redningsaktioner for mennesker.

Det forhold at vi skal få et herligheds-legeme, som er lig med Jesu legeme, er også et af Guds redningsplaner for mennesket.

Vi ønsker ikke at dø, det vil sige at blive overklædt med vort nye legeme.

Det er den nye skabning i os som bliver iklædt det nye legeme: 2:Kor.5,1-4.

Den kristne menigheds bort-atomar og himmelfart sker i 2 afdelinger.

De døde i Kristus, som har ventet længst på Jesu komme for menigheden, skal opstå og forvandles først.

Derefter skal vi, som lever, når Jesus kommer tilbage, oprykkes sammen med de døde i Kristus.

Efter dette skal vi for bestandig være sammen med Jesus. Vi skal trøste hverandre med bort-atomar: 1.Kor.15,51-54. 1.Tess.4,14-18.Rom.8,22-23.

Det herligheds-legeme som vi får, bliver lig med Jesu Krist legeme efter hans opstandelse fra de døde.

Før sin død og opstandelse var han bundet til sit jordiske legeme, som var perfekt på alle måder.

Efter sin død for al verdens synd og efter sin opstandelse, så blev hans jordiske legeme iklædt de egenskaber som hører med til herligheds-legemet.

Ved Jesu komme for den kristne menighed, får vi det samme herlighed-legeme som Jesus har.

Først da er syndefaldet genoprettet for dem som tror. Da bliver vi gjort lig med Jesus.

Da skal vi se og forstå ham, således som han er.

Da har døden ikke længere nogen magt over vore legemer. Vi kan aldrig dø mere, døden er opslugt til sejer: Fil.3,20-21. 1.Joh.3,2.

Hvad der gælder døden, så mister den sin betydning i 3 etaper:

Jesus overvandt døden på Golgata Kolos.2,15.

Ved den kristne menigheds bort-atomar er døden opslugt til -:1Kor.15,54

Ved slutningen af 1000 års-riget skal døden tilintetgøres: 1.Kor.15,25-26.

Herligheds-legemet forskellige egenskaber

I forbindelse med bort-atomar eller forvandlingen, vil vi som tror, blive iklædt eller overklædt med vort herligheds legeme, som er gemt for os i himmelen.

Herligheds-legemet har sammenhæng med vort jordiske legeme, men til trods for det vil det have nye egenskaber og dimissioner. Det er tilpasset den evige og åndelige verden.

Det legeme som vi har nu, er knyttet til denne verden og til ”syndens og dødens lov”, men det legeme som vi skal få, kan ikke mere dø fordi det har fået del i Guds- og evigheds-dimissionen.

Det bliver gjort lig med Jesus herligheds-legeme og vi er blevet som Gud til at bedømme alle ting.

Vi skal i det flg. Se på en del egenskaber ved herligheds-legemet.

Det vil for det første være et lys-legeme, som har sin specielle glans og udstråling.

Dette legeme er gennemtrængt af ”Herrens herlighed”. Se min bog Jødernes Konge, bind 3, s. 40-91., hvor jeg skriver om Herrens herlighed: Daniel 12,3. Matt.13,43. 1.Kor.15,40-41. Matt.17,1-2. Mark.9,3. 2.Kor.3,7. Åbenbaringen 1,13-16. 21,23.

Af disse citerede Bibel-steder, får vi oplysninger om herligheds-legemet:

a) Det vil være et lyslegeme med sin egen herlighed og glans.

Vi ved at da Moses havde været hos Gud ifm. at han fik de 10 bud, da skinnede hans ansigt, således at han måtte lægge et dække over det, da han talte til folket. 2.Mos.34,29-34 og 2.Kor.3,7-13.

Dette skin fra Moses var et genskin af Guds herlighed, og det giver os et indblik i den udstråling som herligheds-legemet skal få.

b) Ikke alle herlighed-legemer vil få den samme glans. Nogle skal skinne som himmel-hvælvingen skinner, medens de som har ført de mange til retfærdighed, skal skinne som stjernerne skinner. Dette har sammenhæng med den bedømmelse som vi skal få af Jesus, som er alle menneskers dommer. De som har fået stor nådeløn, skal skinne mest i deres herligheds-legemer.

Dette har også sammenhæng med til hvilken tidsperiode de forskellige troende tilhører.

De troende fra gammeltestamentlig tid skal skinne som himmel-hvælvingen og stjernerne skinner: Daniel 12,3.

Herligheds-legemet til den nytestamentlige forsamling skal skinne som solen skinner.

Det skal skinne stærkere i herlighed end de troende i gammeltestamentlig tid.

Grunden til dette er at vi troende fra ny-testamente hører med til den frelsesforsamling som vi kalder for Jesu legeme. Det består af alle som har en personlig tro på Jesus fra Nazaret som jøderne konge og verdens frelser.

Det kristne legeme udtage mellem pinse og Jesu komme for den kristne menighed. De forskellige klædninger, som herligheds-legemet har, skal også skinne isin herlighed. Klædningen står for retfærdigheds-dragten. Vi fåret udseende som er lig med den beskrivelse som vi har af Jesus i Åb. 1,13-16. Vort hår blive hvid som uld. Den hvide farve står for absolut hellighed, renhed og visdom.

Vore øjne vil blive som ilds-lue. Ilden står for dom og det gennem trænger alle ting. Vort blik skal forstå alle ting og gennemtrænge alle ting indtil den mindste detalje. Ingen ting skal kunne undgå vor opmærksomhed.

Vore fødder skal være som skinnende kopper. Kopper står i Bibelen for dom. På samme måde som Jesus dømmer, skal vi også dømme i alle ting. Først da skal nøglemagten i Matt.16,18-19 sættes i fuld funktion.

Vor røst skal være som lyden af mange vande. Det skal blive en vældig røst som, skal overdøve alt andet. Det som vi har udtalt, skal stå fast i alle evighederne evighed.

Med vor mund skal vi tale Guds ord, således som det i virkeligheden er. Da skal alle fejlslagne fortolkninger være borte, for vi skal forstå alle ting fuldt ud. Vi skal styre verden efter vor fornyede indsigt. I Guds ord.

På samme måde som Jesus lyser som solen, skal vi også gøre det. Sammen med jøderne er vi lyset i verden. Matt.5,14.

(I parentes gør vi opmærksom på at i ”Rigets tid” skal lyset blive 7 gange stærkere end det er i dag. I og med at 7 tallet står for fuldkomment, vil dette være det fuldkomne lys: Es.30,26.

Vi ved at det er den treenige Gud som giver lyset og lysets egentlige kilde og udgangspunkt. Det første Gud skabte var lyset. Han skabte det både før solen, månen og stjernerne.

Dette betyder at solen månen og stjernerne ikke har lyset i sig selv, men de får det fra en kilde som er udenom dem selv. Denne kilde er Gud.1.Mos,3-18.

Når vi er kommet på den nye jord, skal hverken solen eller månen være mere, for da skal Herren selv lyse op for os. Åb. 21,23

2.)Herligheds-legemet vil for det andet kunne forflytte sig rask fra det ene sted til det andet. Dette vil kunne ske i et brøkdel af et sekund. Det vil kunne trænge igennem den materiel verden, fordi det er et åndeligt legeme. På samme måde om Jesus gik igennem låste døre efter sin opstandelse fra de døde, vil også vi kunne gøre det samme. Den materiel verden vil ikke længere være nogen hindring for os. Vi vil beherske den, for vi er blevet gjort lig med Jesus. Luk.24,36-40. Joh.20,19.

Herligheds-legemet er derfor et virkeligt legeme i modsætning til en ånd, som ikke er omgivet af noget legeme. Det som skiller det fra det naturlige legeme, er det forhold at det kan eksistere på det materielle og åndelige område samtidig. Den materiel verden er ingen hindring for dets aktivitet. Skillet mellem den synlige og den usynlige verden er ophævet for det menneske som har fået del i bort-atomar og i herligheds-legemet.

Jeg vil citer fra Studiebibelen, bind 5, s. 858-859:

”Paradigma (forbillede) for den troendes opstandelses-legeme er altså Jesu Krist opstandelses-legeme. Det var et virkeligt legeme. Jesus spiste for disciplenes øjne. Luk.24,43, de kendte på ham med deres hænder at han havde kød og ben. Luk.24,39. Han var ingen ”ånd”, det vil sige immaterielt væsen.

At der er en sammenhæng mellem den troendes jordiske legeme og hans opstandelses-legeme, viser Jesu tomme grav.- Et ”åndelig-legeme” vil sige at det helt og holdent er bestemt af Åndens hellige væsen, levendegjort og opholdt af Åndens evige livskraft.

At det er ”himmelsk”, 1.Kor.15,40 v.48-49, vil sige at det er bestemt for himmelens ”herlighed”, ”doxsa, det er et herligheds-legeme. Fil.3,21. Matt.13,43.

Den legemlighed som der her er tale om, tilhører den kommende verdens art og væsen.

Derfor synes denne legemes form at være uhæmmet af materiens hindringer og rummets begrænsning. Joh.20,19.

3. Herligheds-legemet vi for det tredje kunne indtage mad og drikke og gøre sig nytte af dette. Vi ved at efter bort-atomar og opstandelsen på den sidste dag (som kommer ca 7 år efter menighedens bort-atomar), så vil ”Riger for Israel” komme.

Dette er i flere sammenhænge beskrevet som et nadver og som et måltid. Herligheds-legemet er derfor tilpasset den nye verden eller den nye tidsalder, som er 1000 års-riget. Es.25,6-7. 55,1. Matt.8,11. 22,1-4. 26,29. Luk.14,15-17. 22,19-30. 24,41-43.

I Riget for Israel vil vi, som får del i herlighed-legemet, kunne spise og drikke og gøre os godt af alt dette.

Vi skal have fællesskab i Jerusalem både med Jesus og med de andre troende i Rigets tid.

Jorden skal være fuld af mad og drikke, madvaremangel skal ikke findes i denne tid. Det skal Jesus sørge for. Selv ørkenen skal blomstre som Edens have. Es.41,18.

4. Herligheds-legemet kan for det fjerde skjule sin indentitet og tilstedværelse for almindelige mennesker. En kan selv bestemme om man vil give sig til kende eller om man vil holde sin identitet skjult. Luk.24,15-og 28-31. Joh.13-14. 21,4-7.
5. Herligheds-håbet er for det femte et åndeligt legeme gr. soma.pnumatikon. Dette står i modsætning til det jordiske eller det naturlige legeme gr.soma psykion. Dette vil sige at herligheds-legemet er helt fuldkomment både i sit legeme, i sin sjæl og i sin ånd. Det er helt igennem drevet af Den Hellige Ånd som er Guds kraft.

Medens Jesus har en levendegørende ånd, så har opstandelses-legemet liv i sig selv og kan ikke dø mere,for forbandelsen fra syndefaldet er genoprettet. Herligheds legemet bærer i sig det tidsallerlig og nye liv. 1.Kor.15,44-45. 1.Tess.5,23. Hebr.9,13-14. 1.Pet.3,18-20.

4. For det sjette bliver herligheds-legemet lig med Jesus og hans opstandelse-legeme. Allerede nu i tiden har vi Gud i os, i og med at vi har fået Guds Ånd til indsegl og pant til forkløsningens dag (Jesu komme for menigheden) Når vi i tillæg til dette får herligheds-legemet ved forvandlingen, så bliver vi gjort helt lig med Jesus, hvor han er hovedet og vi er lemmerne. (I parentes gør vi opmærksom på at Jesus har 2 legemer. Han har sit eget, og han har den kristne menighed, som består af troende jøder og hedninger. Vi er sikre på frelsen. Når hovedet (Kristus) er i himmelen, kan legemet ikke gå fortabt.) Rom.8,29. 1.kor.15,46-49 Fil.3,20-21.
5. For det syvendeskal vort herligheds-legeme være lige med englene med hensyn til det at få børn eller gifte sig. Dette hører denne tidsalder til, her lever vi alle under syndens og dødens lov med hensyn til legemet. Vi bliver gamle og syge og vi dør. Efter at bort-atomar har fundet sted, er der ikke behov for at gifte sig og mere får børn, for døden er opslugt til sejer for den enkelte. I den kommende tidsalder, som er ”Riget for Israel” så skal vi ikke længere gifte os og få børn. Matt.22,29-30. Lukas.20,33-36.
6. Når vi får herligheds-legemet kan vi for det ottende være både i himmelen og på jorden – alt eftersom der er behov for det. I ”Rigets tid” skal vi styre sammen med Jesus både ud fra himmelens herlighed og ud fra Jerusalem. Vi skal styre som præster og som konger. I og med at vi har fået herligheds-legemet, vil vi også være bindeledet mellem himmelen og jorden. Vi vil være de himmelske sendebud til Israel og Jerusalem og til hele jorden. Vi vil være en af flere forbindelseslinier mellem det frelste Israel i Riget tid og Gud. Der vil blive nok at udføre. Vi må ikke tro at vi skal sidde uvirksomme i himmelen i Rigets tid. Det var ikke under engle at Gud lagde den kommende verden, men under Sønnen og de troende. Hebe.2,5.

Det himmelske Jerusalem vil også være meget nærmere jorden i Rigets tid end det er i dag. Det vil svæve over Jerusalem, som er indhyllet i Guds herligheds sky eller Schekina- herligheden. Alle mennesker skal kunne følge med i det om sker i himmelen. Ingen skal kunne undskylde sig med at de ikke ved at Gud er til.

Jesus skal være både i himmelen og på jorden. Vi ved at han skal have sin troen i Jerusalem, men vi ved også at mennesker skal se at han sidder ved Faderens højre hånd i det høje. Mark.14,62.

Dette sidste skal ske allerede i trængselstiden, efter at den kristne menighed er borte, og efter at Satan og de onde ånder er kastet ud af himmelrummet (eller atmosfæren), som er deres opholdssted i dag .

Vi ved at der skal opstå en strid mellem Guds engle og Satans engle.

Denne strid kan vi kalde for det ”himmelske Harmagedon” Åben.

12,7-9.

Når vi nu skal udtale os om den kommende verden eller tidsalderen, som vi får del i efter bort-atomar, må vi være opmærksomme på det forhold at vi kun kan udtale og om det i vage formuleringer, for vi kan ikke fuldt ud beskrive det der skal åbenbares ud fra vore forudsætninger, vor forståelse af tilværelsen og vore begreber. Vi har den kommende tidsalder foran os, i vore hjerter og i vore tanker, men vi lever fortsat i den indeværende tidsalder med vore legemer, vor sjæl og vor ånd. Nu er vi Guds børn, men det er endnu ikke åbenbaret det som vi skal blive.

1.Johs.3,2. Rom.8,16-18. 1.Kor.13,9-13.

(side 78)